Kirsten skrev:
Strikkes det en midtmaske mellom de to kastene i raglandøkningen, eller to kast etter hverandre?
04.11.2023 - 23:07DROPS Design svarede:
Hei Kirsten, Du finner en beskrivelse av raglanøkningene på toppen av oppskriften, under Forklaringer. Du skal øke 1 maske både før og etter 2 rette masker i hver raglanlinje. God fornøyelse!
06.11.2023 - 06:42
Birgitta skrev:
Efter att man delat på ärm och bål står det att man ska sticka 18cm (stl M) slätstickning från delning innan ökning + resår. Tröjan når ju knappt ens midjan då ? Hur är det tänkt att man ska mäta?
10.10.2023 - 21:27DROPS Design svarede:
Hej Birgitta, vi skriver att arbetet mäter 18 cm från delningen, här menar vi delningen till fram- och bakstycke och ärmar. Se alla måtten i måttskissen nederst i mönstret :)
17.10.2023 - 13:29
Apolena skrev:
Dobrý den, myslím, že máte v českém překladu návodu chybu. Pletla jsem svetr přesně podle návodu a v polovině části SEDLO jsem zjistila, že je moje SEDLO je mnohem delší, než by mělo být podle nákresu. Porovnala jsem tedy český návod s norským původním návodem a myslím, že do českého návodu je v části SEDLO chybně přidaná věta \\\"Pleteninu převedeme na kruhovou jehlici č.8.\\\" V norském originále se o převedení na jehlici č. 8 nepíše.
08.10.2023 - 09:47DROPS Design svarede:
Dobrý den, Apoleno, díky za upozornění - opraveno!
08.10.2023 - 22:02
Monique Van Simaey skrev:
Ik hou van de schitterende " drops" breimodellen maar vind het echter jammer dat de meeste truien top down gebreid worden . Hierdoor kan ik bijna geen gebruik maken van jullie modellen . Ik verkies steeds om een trui in apparte delen te breien zodat ik dan al breiend bepaalde delen kan aanpassen. Jullie patronen omrekenen vind ik een heel gedoe.
21.09.2023 - 23:03
Karina Haupt Larsen skrev:
Grøn node 🎼
05.08.2023 - 19:36
Green Hill Sweater#greenhillsweater |
|
![]() |
![]() |
Strikket bluse i DROPS Air. Arbejdet strikkes oppefra og ned med raglan, glatstrik og dobbelt halskant. Størrelse S - XXXL.
DROPS 244-7 |
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RAGLAN: Tag 1 maske ud før/efter 2 masker i hver overgang mellem forstykke/bagstykke og ærme, mærketrådene sidder mellem disse 2 masker. Tag 1 maske ud ved at slå om, på næste pind / omgang strikkes omslagene drejet, så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne): Start 3 masker før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Dobbelt halskant og bærestykke strikkes rundt på rundpind fra midt bagpå, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind. DOBBELT HALSKANT: Slå 88-88-88-104-104-104 masker op med DROPS Air over lille rundpind 5 og lille rundpind 4 som holdes sammen. Træk rundpind 5 ud, og behold maskerne på rundpind 4 (vi slår op på denne måde for at opslåningskanten skal blive elastisk). Strik 1 omgang ret, derefter strikkes der rib (1 ret / 1 vrang). Når ribben måler 12 cm, bukkes ribben ind så kanten bliver dobbelt – derefter strikkes næste omgang ret Samtidig med at hver 2. maske strikkes sammen med hver 2. maske fra opslåningskanten. Du har nu en dobbelt halskant. Arbejdet måles videre herfra. Nu sættes der 4 mærketråde i arbejdet som forklaret under (dette gøres uden at omgangen strikkes). Mærketrådene skal bruges når der skal tages ud til raglan, og hver mærketråd sættes mellem 2 masker. Tæl 12-12-12-16-16-16 masker (halvt bagstykke), sæt 1 mærketråd, tæl 20 masker (ærme), sæt 1 mærketråd, tæl 24-24-24-32-32-32 masker (forstykke), sæt 1 mærketråd, tæl 20 masker (ærme), sæt 1 mærketråd, der er 12-12-12-16-16-16 masker tilbage på omgangen (halvt bagstykke). HALSUDSKÆRING: Nu strikkes der en halsudskæring med forkortede pind som forklaret under. Skift til rundpind 5. Start midt bagpå: 1.PIND (retsiden): Strik glatstrik og tag ud til RAGLAN - læs forklaring over, på hver side af de 2 første mærketråde (4 masker taget ud), vend når du har strikket 3 masker forbi den anden mærketråd. 2.PIND (vrangen): Strik glatstrik og vend når du har strikket 3 masker forbi den sidste mærketråd. 3.PIND (retsiden): Strik glatstrik og tag ud til raglan på hver side af alle mærketråde, (8 masker taget ud) vend når du har strikket 2 masker mere end ved forrige vending. 4.PIND (vrangen): Strik glatstrik og vend når du har strikket 2 masker mere end ved forrige vending. 5.PIND (retsiden): Strik glatstrik og tag ud til raglan på hver side af alle mærketråde (8 masker taget ud), vend når du har strikket 2 masker mere end ved forrige vending. 6.PIND (vrangen): Strik glatstrik og vend når du har strikket 2 masker mere end ved forrige vending. 7.PIND (retsiden): Strik glatstrik og tag ud til raglan på hver side af de 2 første mærketråde (4 masker taget ud), strik til midt bagpå. De forkortede pinde er nu strikket færdig, og der er taget ud 3 gange til raglan ved hver mærketråd = 112-112-112-128-128-128 masker på pinden. Fortsæt rundt over alle masker fra midt bagpå. BÆRESTYKKE: HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Strik glatstrik og fortsæt udtagningerne til raglan på hver 2.omgang, tag ud til raglan 3 gange = 136-136-136-152-152-152 masker. Fortsæt at tage ud til raglan på hver 2.omgang, men hver 2. gang der tages ud, tages der kun ud på fortykke/bagstykke. Dvs der tages ud på forstykke/bagstykke på hver 2.omgang, og på ærmerne på hver 4.omgang, der tages skiftevis 4 og 8 masker ud. Tag ud på denne måden 18-22-26-26-30-30 gange på ryg- og forstykke (9-11-13-13-15-15 gange på ærmerne). STØRRELSE S, M, og XXXL: Fortsæt i glatstrik og udtagninger til raglan, men nu tages der kun ud på ryg- og forstykke, udtagningerne til ærmer er færdige. Tag ud på hver 2.omgang totalt 2-1-4 gange. ALLE STØRRELSER: Der er nu taget ud totalt 26-29-32-32-36-40 gange på ryg- og forstykke og 15-17-19-19-21-21 gange på ærmerne (inklusive udtagningerne i de forkortede pinde i halsen). Efter sidste udtagning er der 252-272-292-308-332-348 masker på pinden. Strik videre i glatstrik til arbejdet måler ca 24-26-29-29-33-36 cm, målt midt bagpå efter ribben i halsen. Bærestykket deles nu til ryg & forstykke og ærmer således: Strik de første 38-41-44-48-52-56 masker (halvt bagstykke), sæt de næste 50-54-58-58-62-62 masker på en tråd til ærme og slå 10-10-10-12-14-16 nye masker op på pinden (i siden under ærmet), strik de næste 76-82-88-96-104-112 masker (forstykke), sæt de næste 50-54-58-58-62-62 masker på en tråd til ærme og slå 10-10-10-12-14-16 nye masker op på pinden (i siden under ærmet), strik de resterende 38-41-44-48-52-56 masker (halvt bagstykke). RYG & FORSTYKKE: = 172-184-196-216-236-256 masker. Strik glatstrik rundt over alle masker til arbejdet måler 18-18-17-19-17-16 cm fra delingen. Strik 1 omgang ret hvor der tages 36-40-44-48-52-56 masker ud jævnt fordelt = 208-224-240-264-288-312 masker. Skift til rundpind 4. Strik rib (1 ret / 1 vrang) i 6 cm. Luk af. Blusen måler ca 54-56-58-60-62-64 cm fra skulderen og ned. ÆRME: Sæt de 50-54-58-58-62-62 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på lille rundpind eller strømpepinde 5 og strik 1 maske i hver af de 10-10-10-12-14-16 masker som blev slået op under ærmet = 60-64-68-70-76-78 masker. Sæt en mærketråd midt i de nye masker. Strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 4 cm, tages der 2 masker ind under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på ca hver 5.-3½.-2½.-2½.-2.-1½ cm totalt 6-8-9-10-11-11 gange = 48-48-50-50-54-56 masker. Strik til arbejdet måler 36-35-33-32-29-27 cm. Strik 1 omgang ret hvor der tages 8-8-10-10-10-12 masker ud jævnt fordelt = 56-56-60-60-64-68 masker. Skift til strømpepinde 4. Strik rib (1 ret / 1 vrang) i 6 cm. Luk af. Ærmet måler ca 42-41-39-38-35-33 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde. |
|
![]() |
|
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #greenhillsweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 27 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 244-7
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.