Sand Piper Cardigan |
||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||
Strikket cardigan i DROPS Muskat eller DROPS Cotton Merino. Arbejdet strikkes oppefra og ned med rundt bærestykke og hulmønster. Størrelse S - XXXL.
DROPS 239-3 |
||||||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. UDTAGNINGSTIPS: Tag 1 maske ud ved at slå om. På næste pind strikkes omslaget drejet, så det ikke bliver hul. MØNSTER: Se diagram A.1 til A.4. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne): Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (2 masker taget ind). KNAPHUL: Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). Luk af fra retsiden når der er 4 masker tilbage på pinden således: Slå om, strik 2 ret sammen, 2 ret. På næste pind (vrangen) strikkes omslaget ret, så det bliver hul. Første knaphul lukkes på første pind fra retsiden efter at halskanten er strikket færdig. Derefter lukkes de 5-5-5-6-6-6 næste knaphuller med ca 8-8½-9-8-8-8½ cm mellem hvert knaphul. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- CARDIGAN - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Halskant og bærestykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes frem og tilbage på rundpind. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind. HALSKANT: Slå 133-137-143-149-155-161 masker op på rundpind 3 med DROPS Muskat eller DROPS Cotton Merino. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Næste pind strikkes således fra retsiden: 6 kantmasker RETSTRIK – læs forklaring over, * 1 ret, 1 vrang *, strik fra *-* til der er 7 masker tilbage på pinden, strik 1 ret, 6 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således i 3 cm. Når ribben er færdig, strikkes næste pind således fra vrangen: 6 kantmasker retstrik, strik vrang til der er 6 masker tilbage på pinden og tag samtidig 36-38-40-44-48-50 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS, afslut med 6 kantmasker retstrik = 169-175-183-193-203-211 masker. Sæt 1 mærke efter forkanten på begyndelsen af pinden. Bærestykket skal måles fra dette mærke. BÆRESTYKKE: Skift til rundpind 4. Strik første pind således fra retsiden: 6 kantmasker retstrik, strik A.1 til der er 7 masker tilbage på pinden, strik første maske i A.1 (på 5.pind i diagrammet strikkes denne maske ret), afslut med 6 kantmasker retstrik (omslagene fra udtagningerne strikkes drejet ret, så det ikke bliver hul), husk KNAPHUL på forkanten – læs forklaring over. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når A.1 er strikket færdig, strikkes der glatstrik frem og tilbage med 6 kantmasker retstrik i hver side. Når arbejdet måler 4-4-5-5-6-6 cm fra mærket, tages der 42-44-50-56-60-66 masker ud jævnt fordelt – husk UDTAGNINGSTIPS (det tages ikke ud over forkanterne) = 211-219-233-249-263-277 masker. Når arbejdet måler 7-7-8-8-9-10 cm fra mærket, strikkes næste pind således fra retsiden: 6 kantmasker retstrik, A.2A, strik A.2B til der er 12 masker tilbage på pinden, strik A.2C og 6 kantmasker retstrik. Fortsæt mønsteret således. SAMTIDIG på hver pind markeret med pil i diagrammet tages der ud jævnt fordelt som forklaret under (det tages ikke ud over forkanterne): Pil-1: Tag 42-46-50-58-62-66 masker ud jævnt fordelt = 253-265-283-307-325-343 masker (det er nu plads til 38-40-43-47-50-53 rapporter med A.2B). Pil-2: Tag 38-42-46-56-58-58 masker ud jævnt fordelt = 291-307-329-363-383-401 masker. Når A.2 er strikket færdig, strikkes næste pind således fra retsiden: 6 kantmasker retstrik, strik A.3 til der er 7 masker tilbage, strik første maske i A.3 (på 7.pind i diagrammet strikkes denne maske ret), afslut med 6 kantmasker retstrik. Fortsæt mønsteret således og tag ud på pinden markeret med pil i diagrammet således: Pil-3: Tag 29-38-41-47-52-54 masker ud jævnt fordelt = 320-345-370-410-435-455 masker. Når A.3 er strikket færdig, strikkes næste pind således fra retsiden: 6 kantmasker retstrik, strik A.4 til der er 9 masker tilbage på pinden, strik de 3 første masker i A.4 så mønsteret starter og slutter ens, afslut med 6 kantmasker retstrik. Fortsæt mønsteret således. Når A.4 er strikket færdig i din størrelse, strikkes der glatstrik med 6 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran, men vær opmærksom på at i enkelte størrelser deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer som forklaret under, før A.4 er strikket færdig. DELING TIL RYG & FORTYKKE OG ÆRMER: Når bærestykket måler 17-18-20-21-23-25 cm fra mærket, deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer. Hvis A.4 ikke er strikket færdig i din størrelse, strikkes A.4 færdig på ryg & forstykke og ærmer. Strik 53-57-60-66-72-75 masker som før (forstykke), sæt de næste 60-64-70-78-80-82 masker på en tråd til ærme, slå 10-10-12-12-14-16 nye masker op på pinden (i siden under ærmet), strik 94-103-110-122-131-141 masker som før (bagstykke), sæt de næste 60-64-70-78-80-82 masker på en tråd til ærme, slå 10-10-12-12-14-16 nye masker op på pinden (i siden under ærmet), strik de sidste 53-57-60-66-72-75 masker som før (forstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. Herfra måles arbejdet videre. RYG & FORSTYKKE: = 220-237-254-278-303-323 masker. Hvis A.4 ikke blev strikket færdig på bærestykket i din størrelse, strikkes A.4 færdigt (mønsteret vil ikke gå op i siderne midt under hvert ærme, men sørg for at mønsteret fortsætter rigtigt over maskerne fra bærestykket og strik mønsteret så langt det går ind mod hver side under ærmerne, de resterende masker strikkes i glatstrik). Når A.4 er strikket færdig, fortsættes der i glatstrik med 6 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran – SAMTIDIG på første pind justeres maskeantallet til 221-237-255-279-303-323 masker (hvis A.4 blev strikket færdig før delingen i din størrelse, justeres maskeantallet på første pind på ryg- og forstykke). Når det er strikket totalt 6-6½-7-7-7½-7½ cm glatstrik efter A.4, strikkes næste pind således fra retsiden: * 6 kantmasker retstrik, strik A.3 til der er 7 masker tilbage på pinden, strik første maske i A.3 (på 7.pind i diagrammet strikkes denne maske ret), afslut med 6 kantmasker retstrik *. Når A.3 er strikket færdig, strikkes der glatstrik med 6 kantmasker retstrik i hver side i 6-6½-7-7-7½-7½ cm – sørg for at næste pind strikkes fra retsiden. Derefter strikkes der fra *-* én gang til. Når A.3 er strikket færdig, fortsættes der i glatstrik med 6 kantmasker retstrik i hver side. Når arbejdet måler 25-26-26-27-27-27 cm fra delingen, strikkes der 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 22-24-24-26-26-28 masker ud jævnt fordelt (det tages ikke ud over forkanterne) = 243-261-279-305-329-351 masker. Skift til rundpind 3. Næste pind strikkes således fra vrangen: 6 kantmasker retstrik, * 1 vrang, 1 ret *, strik fra *-* til der er 7 masker tilbage på pinden, strik 1 vrang, 6 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således i 4 cm. Luk lidt løst af. Cardiganen måler ca 52-54-56-58-60-62 cm fra skulderen. ÆRMER: Sæt de 60-64-70-78-80-82 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde eller lille rundpind 4 og strik 1 maske i hver af de 10-10-12-12-14-16 masker som blev slået op under ærmet = 70-74-82-90-94-98 masker. Sæt 1 mærketråd midt under ærmet (midt i de 10-10-12-12-14-16 masker). Start omgangen ved mærketråden. Hvis A.4 ikke blev strikket færdig på bærestykket i din størrelse, strik A.4 færdig (mønsteret vil ikke gå op midt under ærmet, men sørg for at mønsteret fortsætter rigtigt over maskerne fra bærestykket og strik mønsteret så langt det går mod midt under ærmet, de resterende masker strikkes i glatstrik). Når A.4 er strikket færdig, strikkes der rundt i glatstrik. Videre skal der tages ind midt under ærmet og strikkes mønster. Læs afsnittene INDTAGNING og MØNSTER under, før det strikkes videre! INDTAGNING: Når ærmet måler 4-4-4-4-3-3 cm fra delingen, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 8.-8.-4.-3.-2½.-2½.cm totalt 5-5-8-11-12-13 gange = 60-64-66-68-70-72 masker. MØNSTER: Når det er strikket totalt 7-8-7-6-5-5 cm glatstrik efter A.4, strikkes der således: * Strik A.3 rundt på ærmet, derefter strikkes der 7 cm glatstrik *, strik fra *-* totalt 2 gange, derefter strikkes A.3 én gang til. Når A.3 er strikket færdig, fortsættes der i glatstrik. Strik til ærmet måler 39-39-37-36-35-33 cm fra delingen. Strik 1 omgang ret hvor der tages 12-12-12-12-14-14 masker ud jævnt fordelt = 72-76-78-80-84-86 masker. Skift til strømpepinde 3. Strik rib (1 ret / 1 vrang) i 8 cm. Luk lidt løst af. Ærmet måler ca 47-47-45-44-43-41 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde. MONTERING: Sy knapperne i på venstre forstykke. |
||||||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||
Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem! Behøver du hjælp med opskriften?Du finder instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2024 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentarer / Spørgsmål (5)
Diana wrote:
Wat zijn de afmetingen van dit vest in de verschillende maten? De patroontekening ontbreekt namelijk. Vriendelijke groet, Diana Labrie
12.03.2023 - 21:05DROPS Design answered:
Dag Diana,
Helemaal onderaan het patroon, onder de telpatronen, vind je de maattekening.
14.03.2023 - 20:44María Del Carmen wrote:
Arena
20.01.2023 - 16:13Marja Stoelwinder wrote:
Mooie vest
18.01.2023 - 08:59Doris wrote:
Sehr schöne Jacke, immer tragbar.
18.01.2023 - 07:58Fond wrote:
Léger et fin très délicat
17.01.2023 - 14:23