Dawn skrev:
After increasing to 168 stitches, I am confused. Initially 14 stitches are for each shoulder., which then gives 70 stitches each for front and back. But when dividing for back and front it says to work 10stitches and put on a thread giving 74 each for front and back. Is this a typo? Size L.
21.03.2023 - 22:02DROPS Design svarede:
Dear Dawn, the first 2 stitches and the last 2 stitches on each shoulder will be worked to back/front piece, so that from the first 14 sts (first shoulder) at the beginning of the round will be divided as follows: first 2 sts belong to back piece, next 10 sts belong to shoulder and are slipped on a thread, last 2 sts belong to front piece; work the 70 sts front piece and repeat: next 2 sts (first sts 2nd shoulder) belong to the front piece, slip next 10 sts for 2nd shoulder, work next 2 sts to back piece. You have now 74 sts for front piece. Happy knitting!
22.03.2023 - 08:48
Beleke Bagchus skrev:
Ik begrijp niet zo goed hoe ik garens kan vergelijken als ik met 2 draden moet werken. Kunt u mij doorgeven wat een goed vervanging zou zijn? Ik zou graag Drops Air gebruiken en dan 1 draad. Is dat een optie? Alvast hartelijk dank voor uw antwoord.
16.10.2022 - 15:22DROPS Design svarede:
Dag Beleke,
In dit patroon wordt een garen uit garengroep A en een garen uit garengroep B samen gebruikt, dit resulteert in een dikte iets dikker dan garengroep C. DROPS Air valt in garengroep C. Je zou er ook voor kunnen kiezen om dan iets dikkere naalden te gebruiken zodat je op dezelfde stekenverhouding uitkomt. Via deze link kun je meer informatie vinden over het vervangen van garens.
16.10.2022 - 16:10
Ellie skrev:
Is it possible to knit the body in the round, instead of dividing the front and back pieces?
22.09.2022 - 11:11DROPS Design svarede:
Hej Ellie, nej ikke i denne konstruktion, men du kan sætte forstykke og bagstykke sammen fra under ærmerne og ned :)
22.09.2022 - 14:51
Eva skrev:
Equestrian
04.08.2022 - 14:46
Salted Caramel#saltedcaramelsweater |
||||
![]() |
![]() |
|||
Strikket bluse i DROPS Puna og DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes oppefra og ned med sadelskulder og glatstrik. Størrelse S - XXXL.
DROPS 236-7 |
||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. UDTAGNINGSTIPS (gælder udtagning sadelskulder): FØR MÆRKET: Den nye maske bliver drejet mod højre. Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra omgangen under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled. EFTER MÆRKET: Den nye maske bliver drejet mod venstre. Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra omgangen under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled. INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne): Alle indtagninger gøres fra retsiden! Tag 1 maske ind indenfor 1 kantmaske retstrik i hver side således: Strik 1 kantmaske retstrik, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind), strik til der er 3 masker tilbage på pinden, strik 2 masker ret sammen (= 1 maske taget ind), 1 kantmaske retstrik. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Halskant og bærestykke strikkes rundt på rundpind fra midt bagpå, oppefra og ned, til udtagningen til sadelskuldre er færdig. Videre sættes maskerne til skulder på en tråd og forstykket og bagstykket strikkes frem og tilbage for sig til bærestykket og ryg & forstykke er færdig. Ærmerne strikkes frem og tilbage på rundpind, oppefra og ned. HALSKANT: Slå 66-72-72-78-78-90 masker op på rundpind 5 med 1 tråd i hver kvalitet (2 tråde). Strik rib (3 ret / 3 vrang) i 14 cm. Skift til rundpind 6. Strik 1 omgang ret og juster maskeantallet til 64-72-72-80-80-88 masker. Sæt 4 mærker i arbejdet således: Sæt 1.mærke efter 8-12-12-12-12-16 masker (ca halve bagstykket), spring over de næste 14-14-14-18-18-18 masker (skulder), sæt 2.mærke her, spring over de næste 18-22-22-22-22-26 masker (forstykke), sæt 3.mærke her, spring over de næste 14-14-14-18-18-18 masker (skulder), sæt 4.mærke her, det er nu 10-10-10-10-10-10 masker tilbage på omgangen (ca halve bagstykket). UDTAGNING SADELSKULDER: Fortsæt rundt i glatstrik, og tag 4 masker ud på omgangen således: Tag ud FØR 1. og 3.mærke, og EFTER 2. og 4.mærke – læs UDTAGNINGSTIPS. Det tages kun ud på forstykket og bagstykket, og antal skuldermasker forbliver det samme. Tag ud således på hver omgang totalt 20-20-24-28-32-32 gange = 144-152-168-192-208-216 masker. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når alle udtagninger er færdige, måler arbejdet ca 11-11-13-15-17-17 cm målt efter halskanten. Nu deles arbejdet til skuldre, forstykke og bagstykke således: Strik de første 30-34-38-42-46-50 masker på pinden (= ca halve bagstykke), strik de næste 10-10-10-14-14-14 masker før de sættes på en tråd (= skulder), strik de næste 62-66-74-82-90-94 masker (= forstykket), strik de næste 10-10-10-14-14-14 masker før de sættes på en tråd (= skulder), strik de sidste 32-32-36-40-44-44 masker (= ca halvt bagstykke). Klip tråden og sæt maskerne til bagstykket på en tråd. Nu strikkes forstykket og bagstykket hver for sig. FORSTYKKE: = 62-66-74-82-90-94 masker. Sæt 1 mærke ca midt på pinden, arbejdet skal måles fra dette mærke. Strik frem og tilbage i glatstrik som før og slå samtidig 1 ny maske op på slutningen af de første 2 pinde (= 1 kantmaske i hver side) = 64-68-76-84-92-96 masker. De nye masker strikkes i RETSTRIK – læs forklaring over. Når arbejdet måler 13-14-15-15-16-17 cm fra mærket, slås der 4-5-5-5-5-6 nye masker op på slutningen af de næste 2 pinde til ærmegab = 72-78-86-94-102-108 masker. De nye masker strikkes i glatstrik, men den yderste maske i hver side strikkes i retstrik. Fortsæt til arbejdet måler ca 52-54-56-58-60-62 cm, mål fra det højeste punkt på skulderen. Skift til rundpind 5. Strik 1 pind ret fra retsiden og tag 14-20-18-22-20-20 masker ud jævnt fordelt = 86-98-104-116-122-128 masker. Strik rib således fra vrangen: Strik 1 kantmaske retstrik, * 3 ret, 3 vrang *, strik fra *-* til der er 1 maske tilbage, strik 1 kantmaske retstrik. Fortsæt ribben ved at strikke ret over ret, vrang over vrang og retstrik over retstrik i 3 cm. Luk af. Blusen måler ca 55-57-59-61-63-65 cm fra skulderen og ned. BAGSTYKKET: Strik på samme måde som forstykket. ÆRMER: Ærmet strikkes frem og tilbage, oppefra og ned fra skuldermaskerne. Sæt et mærke midt i skuldermaskerne. Ærmet måles fra dette mærke. Start med 1 tråd i hver kvalitet og rundpind 6 og strik masker op i ærmegabet fra retsiden indenfor 1 kantmaske retstrik således: Start nederst og inderst i hjørnet ved ærmegabet og strik 23-23-23-23-27-27 masker op til skuldermaskerne, strik de 10-10-10-14-14-14 skuldermasker som før, strik 23-23-23-23-27-27 masker op ned langs med den anden side og ned til hjørnet inderst ved ærmegabet = 56-56-56-60-68-68 masker. Nu strikkes der glatstrik og forkortede pinde frem og tilbage således: 1.PIND (= vrangen): 1 kantmaske retstrik, strik glatstrik op til skuldermaskerne, strik de 10-10-10-14-14-14 skuldermasker, strik 2 masker glatstrik. Vend, stram tråden så det ikke bliver hul. 2.PIND: Strik over de første 14-14-14-18-18-18 masker, vend, stram tråden. 3.PIND: Strik over de første 16-16-16-20-20-20 masker, vend, stram tråden. 4.PIND: Strik over de første 18-18-18-22-22-22 masker, vend, stram tråden. Fortsæt frem og tilbage således og strik 2 masker mere for hver pind som bliver strikket. Når der er 1 maske tilbage i hver side, er de forkortede pinde færdige. Ærmekuplen måler ca 12-12-12-12-14-14 cm. Tag mærket ud og sæt det midt på ærmet. Herfra måles arbejdet videre. Strik frem og tilbage i glatstrik og 1 maske retstrik i hver side. Når ærmet måler 7-7-7-7-7-8 cm fra der hvor de forkortede pinde var færdige, tages der 1 maske ind i hver side – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 5.-5.-5.-4.-2.-2.cm totalt 6-6-6-7-10-10 gange = 44-44-44-46-48-48 masker. Strik videre til ærmet måler 37-37-36-35-32-32 cm. Skift til rundpind 5. Strik 1 pind ret fra retsiden og tag 6-6-6-4-8-8 masker ud jævnt fordelt = 50-50-50-50-56-56 masker. Strik rib således fra vrangen: 1 maske retstrik, * 3 ret, 3 vrang *, strik fra *-* til der er 1 maske tilbage, 1 maske retstrik. Fortsæt ribben ved at strikke ret over ret, vrang over vrang og retstrik over retstrik i 3 cm. Luk af når arbejdet måler 40-40-39-38-35-35 cm. Luk af. Strik det andet ærme på samme måde. MONTERING: Sy sømmen under ærmet indenfor 1 maske retstrik i hver side nedefra og op, og sy de øverste 3-3-3-3-3-4 cm under ærmet til de 4-5-5-5-5-6 masker som blev slået op til ærmegab i siden på ryg- og forstykke. Sy sidesømmene. Gentag i den anden side. |
||||
Diagram forklaring |
||||
|
||||
![]() |
||||
![]() |
||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #saltedcaramelsweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 33 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 236-7
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.