Dorthe skrev:
Fejl fundet, jeg har strikket efter diagrammet til str 2 år, betyder at jeg har strikket bærestykket for højt. Det får man ud af at være bidt af at strikke når man egentlig burde ligge under dynen😁 Beklager ulejligheden - heldigvis tror jeg sagtens det færdige resultat an bruges når hun bliver lidt ældre😊
13.05.2022 - 11:44
Dorthe skrev:
Opfølgning på jeres svar vedr. flæsen: Str 6/9 mdr. Man skal samle 141 m op i hver vrangmaske, det blev 169 m i min udgave, ellers skal jeg springe nogen over! Så mangler der noget tekst i første sætning under flæsen; saml masker op som forklaret under, i den sidste....... Jeg har fortsat med mine 169 m og taget ud som i skriver og resultatet er fint. Tænker bare at hvis der er en fejl, så må den hellere blive rettet så andre ikke får problemer.
12.05.2022 - 16:58DROPS Design svarede:
Hej Dorthe, den sidste vrangpind i A.1 er strikket før de 2 sidste udtagninger. Det vil sige at du har kun 141 vrangmasker (+ kantm i hver side). God fornøjelse!
13.05.2022 - 08:41
Dorthe skrev:
Vedr. Flæsen, så stemmer maskeantallet man samler op ikke med opskriften. Desuden henvises der til en forklaring som ikke findes i opskriften.
11.05.2022 - 19:43DROPS Design svarede:
Hej Dorthe, Vi hjælper dig gerne, men vi må vide hvilken størrelse du strikker og hvor mange masker har du? Hvad er det som ikke stemmer og hvilken forklaring henviser vi til som du ikke kan finde? :)
12.05.2022 - 15:45
Doornekamp skrev:
De legenda bij patroon A.1. klopt niet... Bij het open rondje moet staan wat bij het dichte rondje staat en andersom! Nu krijg je geen open gewerkte gaatjes op de plekken waar het wel moet en juist dichte openingen waar het open moet zijn. Graag aanpassen in het patroon :)
06.05.2022 - 21:49
Sweet Primrose Dress#sweetprimrosedress |
||||||||||||||||
![]() |
![]() |
|||||||||||||||
Strikket kjole til baby og børn i DROPS Alpaca. Arbejdet strikkes oppefra og ned med rundt bærestykke, hulmønster og flæse på bærestykket. Størrelse 0 – 6 år.
DROPS Baby 43-15 |
||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind RETSTRIK (strikkes rundt således): Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang. MØNSTER: Se diagram A.1. Vælg diagram for din størrelse. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. KNAPHUL (midt bagpå): Luk af til knaphul fra retsiden når der er 2 masker tilbage på pinden således: Slå om, strik de 2 sidste masker ret sammen. På næste pind (vrangen) strikkes omslaget ret, så det bliver hul. Første knaphul lukkes når bærestykket måler ½ cm fra mærket ved halsen. Derefter lukkes de 2 næste knaphuller med ca 3-3-3-4 (4-4½-5) cm mellem hvert knaphul. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- KJOLE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Halskant og bærestykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt bagpå, oppefra og ned. Når bærestykket er færdigt, sættes arbejdet sammen, og resten af arbejdet strikkes rundt. Bærestykket deles til nederdel og ærmekanter. Nederdelen strikkes rundt på rundpind. Ærmekanterne strikkes rundt på strømpepinde. Til sidst strikkes der masker op langs med bærestykket til en flæse. HALSKANT: Slå 66-72-76-82 (86-90-96) masker op på rundpind 3 med DROPS Alpaca. Skift til rundpind 2,5. Strik 4 pinde glatstrik til tillæg med 2 masker RETSTRIK i hver side – læs forklaring over. Næste pind strikkes således fra retsiden: 2 masker retstrik, * 2 ret sammen, slå om *, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage på pinden, afslut med 2 masker i retstrik (bukkekant). Strik 5 pinde glatstrik med 2 masker retstrik i hver side – SAMTIDIG på sidste pind tages der 5-11-13-13 (15-17-23) masker ud jævnt fordelt (det tages ikke ud over de yderste 2 masker i hver side) = 71-83-89-95 (101-107-119) masker. Sæt 1 mærke efter de 2 første masker på pinden. Strik bærestykket som forklaret under. Bærestykket skal måles fra dette mærke. BÆRESTYKKE: Skift til rundpind 3. Første pind strikkes således fra retsiden: 2 masker retstrik, strik A.1 totalt 11-13-14-15 (16-17-19) gange, strik første maske i A.1 så mønsteret starter og slutter ens, afslut med 2 masker retstrik. Fortsæt mønsteret frem og tilbage således. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN og HUSK KNAPHUL midt bagpå – læs forklaring over! Når A.1 er strikket færdig, er det 137-161-173-185 (197-209-233) masker på pinden, og bærestykket måler ca 9-9-9-9 (13-13-13) cm fra mærket ved halsen. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor maskeantallet justeres til 142-162-178-194 (196-218-234) masker (det tages ikke ud/ind over de yderste 2 masker i hver side). Fortsæt i glatstrik med 2 masker retstrik i hver side til arbejdet måler ca 10-10-11-12 (14-14-15) cm, men sørg for at sidste pind er strikket fra retsiden, og sæt de 2 sidste masker retstrik fra retsiden på en hjælpepind foran arbejdet. Nu skal arbejdet sættes sammen midt bagpå, dvs strik således: Læg de 2 masker retstrik fra hjælpepinden ovenpå de 2 masker retstrik på begyndelsen af pinden, og strik retstriksmaskerne ret sammen 2 og 2, så kanten holdes på plads (der er nu taget 2 masker ind og kanten med knaphul ligger øverst), strik 18-20-22-25 (26-29-31) masker ret (ca ½ bagstykke), sæt de næste 32-38-42-44 (44-48-52) masker på 1 tråd til ærmekant, slå 6-6-6-6 (8-8-8) nye masker op på pinden (i siden under ærmet), strik 38-42-46-52 (54-60-64) masker ret (forstykke), sæt de næste 32-38-42-44 (44-48-52) masker på 1 tråd til ærmekant, slå 6-6-6-6 (8-8-8) nye masker op på pinden (i siden under ærmet), og strik de resterende 18-20-22-25 (26-29-31) masker ret (ca ½ bagstykket). Videre strikkes nederdelen som forklaret under. NEDERDEL: = 88-96-104-116 (124-136-144) masker. Sæt 1 mærketråd i den ene side af arbejdet – midt i de 6-6-6-6 (8-8-8) masker som blev slået op under ærmet. Strik glatstrik over maskerne på bagstykket frem til mærketråden i siden – omgangen starter nu her. Strik 1 omgang ret. Næste omgang strikkes således: * 2 ret, hent tråden op før næste maske og strik tråden drejet ret (1 maske taget ud) *, strik fra *-* omgangen rundt = 132-144-156-174 (186-204-216) masker. Strik 1 omgang ret uden udtagninger. Næste omgang strikkes således: * 6 ret, hent tråden op før næste maske og strik tråden drejet ret (1 maske taget ud) *, strik fra *-* omgangen rundt = 154-168-182-203 (217-238-252) masker. Fortsæt rundt i glatstrik. Når nederdelen måler 2 cm fra delingen, strikkes næste omgang således: * 14 ret, hent tråden op før næste maske og strik tråden drejet ret (1 maske taget ud) *, strik fra *-* til der er 0-0-0-7 (7-0-0) masker tilbage, strik 0-0-0-7 (7-0-0) masker ret = 165-180-195-217 (232-255-270) masker. Fortsæt i glatstrik til nederdelen måler 17-21-24-27 (29-33-38) cm fra delingen – SAMTIDIG på sidste omgang tages der 1-0-1-1 (0-1-0) maske ud = 166-180-196-218 (232-256-270) masker. Næste omgang strikkes således: * 2 ret sammen, slå om *, strik fra *-* omgangen rundt (bukkekant). Strik glatstrik i 2 cm til tillæg. Luk lidt løst af. ÆRMEKANT: Sæt maskerne fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde 2,5 og strik 1 maske i hver af de 6-6-6-6 (8-8-8) masker som blev slået op under ærmet = 38-44-48-50 (52-56-60) masker. Strik 4 omgange retstrik – læs forklaring over. Luk lidt løst af. MONTERING: Buk tillægget øverst i halsen ned på indersiden af tøjet. Sy tillægget fast så det bliver en dobbelt halskant. For at undgå at halskanten strammer og vipper udad, er det vigtigt at sømmen er elastisk. Sy åbningen sammen mod midt bag på kanterne med små sting. Buk tillægget nederst på nederdelen ind mod vrangen og sy fast på samme måde. Sy knapperne i bagpå. FLÆSE: Saml masker op som forklaret under, i den sidste vrangpind (set fra retsiden) som blev strikket i A.1. Vend kjolen med halsen nedad og mod dig. Brug rundpind 2,5 og DROPS Alpaca. Start midt bagpå, lige efter de 2 masker retstrik, hent 1 maske op i øverste maskebue i hver vrangmaske, frem til der er 2 masker tilbage på pinden = ca 111-131-141-151 (193-205-229) masker. Strik 1 pind vrang fra vrangen med 1 maske retstrik i hver side. Næste pind strikkes således fra retsiden: 1 maske retstrik, * 1 ret, hent tråden op før næste maske og strik tråden drejet ret *, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage på pinden, strik 1 ret og 1 maske retstrik = 219-259-279-299 (383-407-455) masker. Strik 1 pind vrang fra vrangen med 1 maske retstrik i hver side. Næste pind strikkes således fra retsiden: 1 maske retstrik, * 2 ret, hent tråden op før næste maske og strik tråden drejet ret *, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage på pinden, strik 1 ret og 1 maske retstrik = 327-387-417-447 (573-609-681) masker. Strik glatstrik frem og tilbage uden udtagninger, med 1 maske retstrik i hver side til flæsen måler ca 3-3-3½-4 (4-5-5) cm. Skift til rundpind 3. Luk lidt løst af med ret fra retsiden. |
||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||
|
||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #sweetprimrosedress eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 25 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS Baby 43-15
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.