DROPS Children 49 · Masser af ny design til børn!
Product image DROPS Brushed Alpaca Silk yarn
DROPS Brushed Alpaca Silk
77% Alpaca, 23% Silke
fra 27.00 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 135.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS AW2425

Piece of Sky

Strikket bluse i DROPS Brushed Alpaca Silk. Arbejdet strikkes oppefra og ned med skulderudtagning og pynte kant. Størrelse S - XXXL.

Markere størrelse:
DROPS 230-50

#pieceofskysweater

DROPS Design: Model as-169
Garngruppe C eller A + A
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS BRUSHED ALPACA SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
125-125-150-150-175-200 g farve 14, morgendis

PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 5: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde 40 cm og 80 cm.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.

STRIKKEFASTHED:
17 masker i bredden og 22 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

Du synes måske også om...

Product image DROPS Brushed Alpaca Silk
DROPS Brushed Alpaca Silk
77% Alpaca, 23% Silke
fra 27.00 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 135.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

UDTAGNINGSTIPS (skulderudtagning):

FRA RETSIDEN:
Tag ud efter 1. og 3.mærke og før 2. og 4.mærke.
Tag ud således FØR MÆRKET:
Den nye maske bliver drejet mod højre.
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra omgangen/pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled.
Tag ud således EFTER MÆRKET:
Den nye maske bliver drejet mod venstre.
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra omgangen/pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled.

FRA VRANGEN:
Tag ud efter 4. og 2.mærke og før 3. og 1.mærke.
FØR MÆRKET:
Den nye maske bliver drejet mod højre.
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes vrang i bagerste maskeled.
EFTER MÆRKET:
Den nye maske bliver drejet mod venstre.
Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes vrang i forreste maskeled.

INDTAGNINGSTIPS:
Alle indtagninger gøres fra retsiden!
Strik 1 maske retstrik, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket, strik til der er 3 masker tilbage, strik 2 masker ret sammen og afslut med 1 maske retstrik.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Blusen strikkes oppefra og ned. Halskant strikkes frem og tilbage. Bærestykke strikkes rundt, oppefra og ned.
Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Forstykket og bagstykket strikkes frem og tilbage på rundpind hver for sig. Ærmerne strikkes frem og tilbage på rundpind.

HALSKANT:
Slå 98-104-104-110-116-122 masker op på rundpind 4 med DROPS Brushed Alpaca Silk.
Strik 6 pinde retstrik – læs forklaringen over, frem og tilbage.
Nu skal der strikkes en rullekant. Næste pind strikkes således fra retsiden: 1 kantmaske retstrik, 3 ret, * sno maskerne på højre pind 360 grader således: læg tråden foran arbejdet, stik højre pind ned under arbejdet og op foran arbejdet, derefter strikkes 6 ret *, strik fra *-* til der er 4 masker tilbage, afslut med 3 ret og 1 kantmaske retstrik.
Nu sættes arbejdet sammen og det fortsættes rundt.
Strik 1 omgang ret og tag 14-16-10-12-14-16 masker ind jævnt fordelt = 84-88-94-98-102-106 masker.
Sæt 1 mærke i begyndelsen af omgangen, bærestykket skal måles fra dette mærke.

BÆRESTYKKE:
Skift til rundpind 5.
Nu sættes der 4 mærker i arbejdet uden at strikke dem således (mærkerne sættes mellem 2 masker): Tæl 1 maske (skuldermaske), sæt 1.mærke, tæl 40-42-45-47-49-51 masker (bagstykket), sæt 2.mærke, tæl 2 masker (skuldermasker), sæt 3.mærke, tæl 40-42-45-47-49-51 masker (forstykket), sæt 4.mærke, det er nu 1 maske tilbage på omgangen (skuldermaske).

Nu strikkes der forkortede pinde i glatstrik over den ene skulder Samtidig med at der tages 2 masker ud til skulder på hver pind – læs UDTAGNINGSTIPS, således:
Strik 3 masker forbi 1.mærke – husk at tage ud til skulder, vend, stram tråden og strik 3 masker forbi 4.mærke – husk at tage ud til skulder, vend stram tråden, * strik 3 masker forbi forrige forkortede pind – husk at tage ud til skulder, vend stram tråden, strik 3 masker forbi forrige forkortede pind i modsat side af arbejdet, vend stram tråden *, strik fra *-* til der er strikket totalt 10 forkortede pinde i hver side, afslut sidste pind ved omgangens start (mellem de 2 masker mellem 1. og 4.mærke). Det er taget 10 masker ud ved hvert mærke.
Klip tråden. Forskyd omgangen så den starter midt mellem de 2 masker mellem 2. og 3.mærke og strik forkortede pinde på samme måde over disse masker.
Når de forkortede pinde er strikket er det 124-128-134-138-142-146 masker på pinden. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Næste omgang strikkes således (omgangens start er stadigvæk mellem 2. og 3.mærke):
1 ret, tag 1 maske ud til skulder, 60-62-65-67-69-71 ret, tag 1 maske ud til skulder, 2 ret, tag 1 maske ud til skulder, 60-62-65-67-69-71 ret, tag ud til skulder, 1 ret.
Fortsæt således og tag ud til skulder på hver omgang. De nye masker strikkes i glatstrik.
Når der er taget ud totalt 17-19-21-24-28-33 gange (inklusive udtagningen i de forkortede pinde) er det 152-164-178-194-214-238 masker på pinden. Arbejdet måler ca 8-9-10-11-13-15 cm, på det bredeste.

Nu deles arbejdet til forstykke og bagstykke således:
Strik 1 ret og sæt denne maske på en tråd til ærme, strik 74-80-87-95-105-117 masker glatstrik (forstykket), strik 2 ret, sæt disse 2 masker på en tråd til ærme, strik 74-80-87-95-105-117 masker glatstrik, sæt disse masker på en tråd til bagstykke, strik 1 ret og sæt denne maske på en tråd til ærme. Klip tråden.

FORSTYKKE:
= 74-80-87-95-105-117 masker. Fortsæt frem og tilbage i glatstrik og strik den yderste maske i hver side i RETSTRIK – læs forklaring over. Det måles nu fra der hvor maskerne blev sat på en tråd til ærme.
Når arbejdet måler 4 cm fra delingen, tages der 1 maske ind i hver side af arbejdet – læs INDTAGNINGSTIPS! Tag ind således på hver 4.cm totalt 3-3-4-4-4-4 gange = 68-74-79-87-97-109 masker.
Når arbejdet måler 17-18-19-20-21-22 cm fra delingen, slås der 6 nye masker op i slutningen af de 2 næste pinde = 80-86-91-99-109-121 masker.
Strik frem og tilbage i glatstrik og 1 maske retstrik i hver side.
Når arbejdet måler ca 31-32-33-34-35-36 cm fra der hvor de 6 masker blev slået op under ærmet, strikkes der 1 pind ret fra retsiden og tages 6-8-11-11-13-13 masker ud jævnt fordelt = 86-94-102-110-122-134 masker.
Skift til rundpind 4.
Strik rib, med start fra vrangen således:
1 maske retstrik, 1 ret, * 2 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 4 masker tilbage, 2 vrang, 1 ret og 1 maske retstrik.
Luk af med ret når ribben måler 4 cm.

BAGSTYKKE:
Sæt de 74-80-87-95-105-117 masker på bagstykket tilbage på rundpind 5 og strik som forstykket.

ÆRMER:
Start hvor der blev slået op til ærmegab på bagstykket. Strik masker op således fra retsiden på rundpind 5:
Strik 1 maske op i hver af de 6 masker som blev slået op under ærmet, strik 23-25-26-28-30-31 masker op, op til de 2 masker som blev sat på en tråd (skuldermasker), sæt de 2 masker på pinden og strik dem ret, strik 23-25-26-28-30-31 masker op, ned til maskerne som blev slået op under ærmet og strik 1 maske op i hver af de 6 masker som blev slået op på forstykket = 60-64-66-70-74-76 masker.
Strik glatstrik med 1 maske retstrik i hver side af arbejdet.
Når ærmet måler 4 cm, lukkes der 1 maske af i hver side af arbejdet.
Luk af således på hver 12.-12.-8.-6.-4.-4.cm totalt 3-3-4-5-7-7 gange = 54-58-58-60-60-62 masker.
Når arbejdet måler 41-39-39-38-36-35 cm, strikkes der 1 pind ret fra retsiden og der tages 0-0-0-2-2-0 masker ud jævnt fordelt = 54-58-58-62-62-62 masker. Skift til rundpind 4 og strik rib med start fra vrangen således:
Strik 1 maske retstrik, * 2 ret, 2 vrang *, strik fra *-* og afslut med 1 maske retstrik. Luk af med ret fra retsiden når ribben måler 6 cm. Ærmet måler ca 47-45-45-44-42-41 cm.
Strik det andet ærme på samme måde men da startes det hvor der blev slået masker op på forstykket.

MONTERING:
Sy ærmesømmene og sidesømmene i et indenfor 1 kantmaske. Sy halskanten sammen midt bagpå, indenfor 1 kantmaske.

Diagram

Diagram measurements for DROPS 230-50
Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!
Har du lavet denne opskrift?
Så tagger du dine billeder med #dropspattern #pieceofskysweater eller send dem til #dropsfan galleriet.

Kommentere opskrift DROPS 230-50

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (29)

country flag Hilde Westegaard skrev:

Strikkes denne i en eller to tråder? Mvh Hilde 🤗

14.06.2022 - 20:01

DROPS Design svarede:

Hej Hilde, denne strikker du i en tråd DROPS Brushed Alpaca Silk :)

15.06.2022 - 15:29

country flag Dagmar skrev:

Wo finde ich die Angabe für die bestellmenge . Zb wird eine Menge de Größe zb 38.. 150g zugeordnet.. in der Beschreibung der Wolle .. kid Alpaka silk wird geschrieben , dass für Gr 38 mindestens 200g benötigt wird Danke

12.06.2022 - 07:20

DROPS Design svarede:

Liebe Dagmar, für dieses Modell brauchen Sie 125 g DROPS Brushed Alpaca Silk /25 g das Knäuel = 5 Knäuel (siehe Kopfzeilen). Wenn Sie Kid-Silk stricken möchten, benutzen Sie unseren Garnumrechner um die neue Garnmenge kalkulieren zu lassen. Viel Spaß beim stricken!

13.06.2022 - 09:25

country flag Sue skrev:

Am I doing something wrong? I'm knitting the XL. After the yoke short rows, I had 138 st (as per pattern). When the next part is knitted, I've 194 st. Under Yoke: "When you have increased 17-19-21-24-28-33 times ... there are 152-164-178-194-214-238 stitches." With 4 st increased per round, I've knitted 14 rounds to get 194 st. The pattern says you've increased 24 times. The difference between 194 st and 138 st is 56, and 56 st divided by 4 (st increased per round) is 14 rounds. ???

04.06.2022 - 03:34

DROPS Design svarede:

Dear Sue, the 24 times, it says "(including the short rows)". You worked 10 short rows + 14 increase rounds. Therefore, you have worked 24 times. Please remember to select “question”, instead of “comment” when posting your questions, so that we may answer you sooner. Happy knitting!

04.06.2022 - 18:02

country flag Sue skrev:

Yes, thank you. Your response to my questions helps. I greatly appreciate you answering my questions.

03.06.2022 - 05:55

country flag Sue skrev:

Thank you for your previous answers. Another question on these short rows. When it says knit 3 stitches past the marker, as you are increasing on some of the rows after the marker, does that increase stitch get included in the count of knit 3 stitches past the marker? Or is it increase after the marker (when called for), and then count 3 stitches further past the marker before turning?

30.05.2022 - 01:24

DROPS Design svarede:

Dear Sue, you increase the number of stitches worked, and increase as explained under INCREASE TIP (shoulders): but the increase doesn't count in the number of stitches worked "extra", this means you have to work 3 sts more after the marker (without counting the increased stitches for shoulder). Can this help?

30.05.2022 - 08:19

country flag Sue skrev:

2nd question: Under YOKE, working the short rows over one shoulder at the same time as you increase 2 st for the shoulder on each row, do you increase 1 st in each SHORT row? Or 2 st in each SHORT row? Also are the increased stitches meant to line up, or do they just come at the end of each short row just before you turn? Sorry, the instructions are unclear. So where exactly are the increases placed in this part of the pattern? Thank you.

25.05.2022 - 06:34

DROPS Design svarede:

Dear Sue, you increase on each time as explained under INCREASE TIP (shoulders):, this means on the first shoulder, increase from the right side after 1st marker and before 4th marker and from the wrong side after 3rd marker and before 2nd marker, the increased stitches will be lined up on each side of the shoulder sts. Happy knitting!

25.05.2022 - 07:32

country flag Sue skrev:

Under Yoke, where you work short rows as you increase for the shoulder, the pattern states: \"work 3 st past marker 1- remember to increase on the shoulder, turn, tighten the strand, * work 3 st past the previous short row - remember to increase, turn, tighten the strand, work 3 st past the previous short row on the other side, turn, tighten the strand*, work from *-*...\" My question: Is there also an increase in this last short row where it does not tell you to remember to increase?

25.05.2022 - 03:16

DROPS Design svarede:

Dear Sue, when working the short rows (10 short rows in total) you have to increase for the shoulder at the same time, ie, you increase on each of the short rows, from both right side and wrong side. Happy knitting!

25.05.2022 - 07:26

country flag Debbie Singh skrev:

I would like to order this pattern when it comes out.. it looks very comfortable and cosy

11.02.2022 - 23:39

country flag Isolde skrev:

Leichtigkeit

18.01.2022 - 09:52