Aleksandra Siebers skrev:
Sunny tulips
11.01.2021 - 22:28
Anne Mette Møller-Iversen skrev:
Just sunshine
11.01.2021 - 22:13
Helen skrev:
Would also say "Tulips" is a suitable name for this pattern.
11.01.2021 - 10:22
Ariadne skrev:
Schönes Muster und Form
09.01.2021 - 14:30
Hege skrev:
Tulips
08.01.2021 - 22:11
Ana Silva skrev:
Sunshine beauty
08.01.2021 - 19:15
BERNASCONI skrev:
Petit sablé
08.01.2021 - 14:31
Monica skrev:
Graffiti
08.01.2021 - 13:27
Donna skrev:
Meadow
08.01.2021 - 13:24
Mariejoe skrev:
Tulips
08.01.2021 - 07:45
Yellow Tulip#yellowtulipsweater |
||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||
Strikket bluse i DROPS Belle eller DROPS Merino Extra Fine. Arbejdet strikkes med rundt bærestykke, hulmønster og ¾ lange ærmer. Størrelse S - XXXL.
DROPS 222-4 |
||||||||||||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- MØNSTER: Se diagram A.1. IND-/UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ind/ud jævnt fordelt, tager man maskeantallet på pinden (f.eks 248 masker) og deler maskerne med antal ind-/udtagninger som skal gøres (f.eks 48) = 5,2. I dette eksempel tages der ind der ved at strikke ca hver 4. og 5.maske ret sammen. Hvis der skal tages ud, laves der omslag efter ca hver 5.maske. På næste omgang strikkes omslagene drejet ret, så der ikke bliver hul. INDTAGNINGSTIPS-1 (gælder siderne på ryg- og forstykke): Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind ved mærketråden og totalt 4 masker taget ind på omgangen). INDTAGNINGSTIPS-2 (gælder bærestykket): Der tages ind jævnt fordelt på samme måde som forklaret i IND-/UDTAGNINGSTIPS, men nu tages der 1 maske ind ved at strikke 2 masker vrang sammen. UDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne): Strik til der er 2 masker tilbage før mærketråden, slå om, strik 4 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse 4 masker), slå om. På næste omgang strikkes omslagene drejet ret så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik (= 2 masker taget ud). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind nedenfra og op til ærmegabene. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind op til ærmegabene. Videre sættes ærmerne ind på samme rundpind som ryg- og forstykke, og bærestykket strikkes rundt på rundpind. RYG & FORSTYKKE: Slå 248-268-288-312-344-376 masker op på rundpind 3 med Belle eller Merino Extra Fine. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rib (= 2 ret / 2 vrang) rundt på omgangen i 3 cm. Strik 1 omgang ret hvor der tages 48-52-56-56-64-72 masker ind jævnt fordelt – læs IND-/UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt) = 200-216-232-256-280-304 masker. Skift til rundpind 4 og strik rundt i glatstrik. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når arbejdet måler 11 cm, sættes der 1 mærketråd i hver side. Tæl 50-54-58-64-70-76 masker (= ½ bagstykke), sæt 1 mærketråd her, tæl 100-108-116-128-140-152 masker (= forstykke), sæt 1 mærketråd her, det er 50-54-58-62-70-76 masker tilbage på omgangen (= ½ bagstykke). Mærketrådene følger med op i arbejdet. På næste omgang tages der 1 maske ind på hver side af mærketråden i hver side – læs INDTAGNINGSTIPS-1. Gentag når arbejdet måler 20 cm = 192-208-224-248-272-296 masker. Når arbejdet måler 26 cm, lukkes der af til ærmegab, dvs næste omgang således: Strik de første 44-48-51-57-62-68 masker, luk de næste 8-8-10-10-12-12 masker af til ærmegab (= 4-4-5-5-6-6 masker på hver side af mærketråden), strik de næste 88-96-102-114-124-136 masker, luk de næste 8-8-10-10-12-12 masker af til ærmegab (= 4-4-5-5-6-6 masker på hver side af mærketråden), strik de resterende 44-48-51-57-62-68 masker. Læg arbejdet til side og strik ærmerne. ÆRME: Slå 60-64-68-68-72-76 masker op på strømpepinde 3 med Belle eller Merino Extra Fine. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rib (= 2 ret / 2 vrang) rundt i 3 cm. Strik 1 omgang ret hvor der tages 9-12-13-12-14-15 masker ind jævnt fordelt = 51-52-55-56-58-61 masker. Skift til strømpepinde 4. Sæt en mærketråd i starten af omgangen. Mærketråden følger med op i arbejdet. Strik glatstrik. Når arbejdet måler 8 cm, tages der 2 masker ud under ærmet – læs UDTAGNINGSTIPS. Tag ud i de forskellige størrelser således: Størrelse S: Tag ud på hver 9.omgang totalt 8 gange. Størrelse M: Tag ud på hver 5.omgang totalt 12 gange. Størrelse L: Tag ud på skiftevis hver 4.og hver 3.omgang totalt 15 gange. Størrelse XL: Tag ud på hver 3.omgang totalt 16 gange. Størrelse XXL: Tag ud på skiftevis hver 3.og hver 2.omgang totalt 17 gange. Størrelse XXXL: Tag ud på hver 2.omgang totalt 18 gange. Når alle udtagninger er færdige, er der 67-76-85-88-92-97 masker på omgangen. Fortsæt til ærmet måler 33-32-30-28-27-25 cm. Nu lukkes der 8-8-10-10-12-12 masker af til ærmegab midt under ærmet (= 4-4-5-5-6-6 masker på hver side af mærketråden) = 59-68-75-78-80-85 masker. Læg arbejdet til side og strik et ærme til på samme måde. Videre strikkes bærestykket som forklaret under. BÆRESTYKKE: Sæt ærmerne ind på samme rundpind som ryg- og forstykke hvor der blev lukket af til ærmegab = 294-328-354-384-408-442 masker. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE! Strik rundt i glatstrik. SAMTIDIG tages der ind jævnt fordelt i de forskellige størrelser således: Størrelse S, M og L: Når arbejdet måler 1-3-5 cm, tages der 8-16-16 masker ind jævnt fordelt = 286-312-338 masker. Størrelse XL, XXL og XXXL: Når arbejdet måler 3-4-5 cm, tages der 10-9-13 masker ind jævnt fordelt. Gentag indtagningen når arbejdet måler 6-7-8 cm = 364-390-416 masker. Når arbejdet måler 3-5-7-9-11-13 cm, strikkes mønster A.1 rundt på omgangen (= 11-12-13-14-15-16 rapporter à 26 masker). Fortsæt rundt således til diagrammerne er strikket færdig i højden = 121-132-143-154-165-176 masker. Strik 1 omgang ret hvor der tages 21-28-31-38-45-48 masker ind jævnt fordelt – læs INDTAGNINGSTIPS-2 = 100-104-112-116-120-128 masker. Strik 1 omgang ret. Skift til rundpind 3. Strik rib (= 2 ret / 2 vrang) rundt i 3 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. Blusen måler ca 52-54-56-58-60-62 cm fra skulderen og ned. MONTERING: Sy åbningerne sammen under ærmerne. |
||||||||||||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #yellowtulipsweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 26 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 222-4
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.