Toni skrev:
Hi, this is a first time attempting a drops design pattern. I've inserted my marker threads but am now stuck at readingredients what to do next. Could someone explain it me please?
15.10.2018 - 14:25DROPS Design svarede:
Dear Toni, when the marker are inserted, work next round as follows: K1, A.1 (= 2 stitches), A.2 over the next 24-36 sts (see size = 4-6 repetitions of 6 sts), A.3 (= 3 sts), K2 (marker thread is in the middle of these 2 sts), A.1 (= 2 sts), A.2 (= 6 sts), A.3 (= 3 sts), K2 (marker thread is in the middle of these 2 sts), 1 YO, K 29-41 sts, 1 YO, K2 (marker thread is in the middle of these 2 sts), A.1 (= 2 sts), A.2 (= 6 sts), A.3 (= 3 sts), K11 (marker thread at beginning of round is here) = you have increased for the raglan for the first time, continue increasing as under RAGLAN every other round. Happy knitting!
15.10.2018 - 15:59
Summer Romance#summerromancetop |
||||||||||||||||
![]() |
![]() |
|||||||||||||||
Strikket top med raglan og hulmønster, strikket oppefra og ned. Størrelse S - XXXL. Arbejdet er strikket i DROPS Paris
DROPS 188-22 |
||||||||||||||||
INFORMATION TIL OPSKRIFT: RETSTRIK (strikkes rundt således): Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang. MØNSTER: Se diagram A.1 til A.3. RAGLAN: Der tages 8 masker ud på omgangen. På bagstykket og ærmerne er udtagningen tegnet ind i diagrammerne A.1 og A.3. På forstykket tages der ud således: Efter mærketråden: Strik 1 maske ret, slå om. Før mærketråden: Strik til der er 1 maske tilbage før mærketråden, slå om, 1 ret, mærketråden sidder her. På næste omgang strikkes omslagen ret så der bliver hul! UDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 82 masker) og deler med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 6) = 13,7. I dette eksempel tages der ud efter ca hver 14.maske. Tag ud ved at slå om efter masken og strik omslaget drejet ret på næste omgang. UDTAGNINGSTIPS-2: Strik til der er 1 maske tilbage før mærketråden, slå om, strik 2 masker ret (mærketråden er midt mellem disse 2 masker), slå om. Gentag i den anden side (= 4 masker taget ud på omgangen). På næste omgang strikkes omslagen ret så der bliver hul. ---------------------------------------------------------- TOP: Arbejdet strikkes rundt på rundpind oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde. Der strikkes hulmønster på ærmerne og bagstykket. Forstykket strikkes i glatstrik. BÆRESTYKKE: Slå 82-85-88-92-95-99 masker op på lille rundpind 4,5 med Paris. Strik 4 omg retstrik – se forklaring over. Strik 1 omgang ret hvor der tages 6-3-0-8-17-13 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt) = 88-88-88-100-112-112 masker. Skift til rundpind 5. Nu sættes der 4 mærketråde i arbejdet uden at det strikkes således: Sæt en mærketråd i starten af omgangen (= i overgangen mellem bagstykket og venstre ærme), sæt en mærketråd efter 31-31-31-37-43-43 nye masker (= bagstykket), sæt en mærketråd efter 13 nye masker (= højre ærme), sæt en mærketråd efter 31-31-31-37-43-43 nye masker (= forstykket), der er nu 13 masker tilbage til venstre ærme. Strik mønster således: 1 ret, A.1 (= 2 masker), A.2 over de næste 24-24-24-30-36-36 masker (= 4-4-4-5-6-6 rapporter á 6 masker), A.3 (= 3 masker), 2 masker ret (mærketråden er midt mellem disse 2 masker), A.1 (= 2 masker), A.2 (= 6 masker), A.3 (= 3 masker), 2 masker ret (mærketråden er midt mellem disse 2 masker), slå om, strik ret over de næste 29-29-29-35-41-41 masker, slå om, strik 2 masker ret (mærketråden er midt mellem disse 2 masker), A.1 (= 2 masker), A.2 (= 6 masker), A.3 (= 3 masker), 1 maske ret (mærketråden i starten af omgangen er her). Første udtagning til RAGLAN – se forklaring over, er nu færdig. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Fortsæt mønsteret rundt og tag ud til raglan på hver 2.omgang totalt 17-20-22-24-26-28 gange (inklusiv den første udtagning som blev forklaret over) = 224-248-264-292-320-336 masker. Når alle udtagninger til raglan er færdige og omgangen med pil for din størrelse i A.1 - A.3 er strikket færdig måler arbejdet ca 16-19-21-23-25-26 cm fra opslåningskanten og ned midt foran. Næste omgang strikkes således: Strik næste omgang i diagrammerne (= omgang med ret) over de første 65-71-75-85-95-99 masker, sæt de næste 47-53-57-61-65-69 masker på en tråd (= ærme), slå 8-8-10-10-12-14 nye masker op i siden under ærmet, strik glatstrik som før over de næste 65-71-75-85-95-99 masker, sæt de næste 47-53-57-61-65-69 masker på en tråd (= ærme), slå 8-8-10-10-12-14 nye masker op i siden under ærmerne. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE! RYG & FORSTYKKE: = 146-158-170-190-214-226 masker. Sæt en mærketråd midt i de nye masker som blev slået op under ærmerne i hver side (= 4-4-5-5-6-7 nye masker på hver side af mærketråden). Start omgangen i venstre side og fortsæt mønsteret rundt således: 6-3-6-2-5-2 masker ret, fortsæt A.2 over de næste 60-72-72-90-96-108 masker (= 10-12-12-15-16-18 rapporter á 6 masker), 7-4-7-3-6-3 masker ret (mærketråden i siden er her), strik ret over de 73-79-85-95-107-113 masker på forstykket. Fortsæt mønsteret rundt således. Når arbejdet måler 4 cm tages der 1 maske ud på hver side af mærketråden i hver side – læs UDTAGNINGSTIPS-2. Tag ud således på hver 4.omgang totalt 17 gange = 214-226-238-258-282-294 masker. SAMTIDIG for hver gang der er taget 6 nye masker ud i hver side strikkes der 2 rapporter mere i bredden på bagstykket. På forstykket strikkes de nye masker ret. Når arbejdet måler 36-35-35-35-35-36 cm skiftes der til rundpind 4,5. Strik 4 omgange retstrik. Luk af, men sørg for at aflukningskanten ikke strammer. Hvis aflukningskanten strammer kan der lukkes af med ½ pinde nummer større. Arbejdet måler ca 56-58-60-62-64-66 cm fra skulderen og ned. ÆRMER: = 47-53-57-61-65-69 masker. Sæt maskerne fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde 5 og strik i tillæg 1 maske i hver af de 8-8-10-10-12-14 nye masker som blev slået op under ærmerne = 55-61-67-71-77-83 masker. Start omgangen midt under ærmet og strik mønster rundt således: 0-3-0-2-5-2 masker ret, A.2 totalt 9-9-11-11-11-13 gange (OBS: Sørg for at mønsteret på ærmet fortsætter som før og at der startes på den rigtige omgang i mønsteret), 1-4-1-3-6-3 masker ret. Fortsæt rundt således i 2 cm. Skift til strømpepinde 4,5. Strik 4 p retstrik. Luk af, men sørg for at aflukningskanten ikke strammer. Hvis aflukningskanten strammer kan der lukkes af med ½ pinde nummer større. |
||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||
|
||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #summerromancetop eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 25 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 188-22
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.