Bright Moon Rising#brightmoonrisingsweater |
|
![]() |
![]() |
Strikket bluse i DROPS Soft Tweed og DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes oppefra og ned med raglan, dobbelt halskant og slids i siderne. Størrelse S - XXXL.
DROPS 245-23 |
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. RAGLAN: Tag 1 maske ud før/efter 6 masker i hver overgang mellem forstykke/bagstykke og ærmer, mærketrådene sidder mellem disse 6 masker (2 vrang, 2 ret, 2 vrang). Tag 1 maske ud ved at slå om, på næste omgang strikkes omslagene drejet ret, så det ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne): Start 3 masker før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Dobbelt halskant og bærestykke strikkes rundt på rundpind fra midt bagpå, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke ærmer. Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind. DOBBELT HALSKANT: Slå 88-88-88-104-104-104 masker op med 1 tråd DROPS Soft Tweed og 1 tråd DROPS Kid-Silk over rundpind 5,5 og rundpind 4,5 som holdes sammen. Træk rundpind 5,5 ud, og behold maskerne på rundpind 4,5 (vi slår op på denne måde for at opslåningskanten skal blive elastisk). Strik 1 omgang ret, derefter strikkes der rib således: 1 ret, * 2 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 3 masker tilbage, strik 2 vrang og 1 ret. Strik til ribben måler 14 cm. Nu sættes der 4 mærketråde i arbejdet som forklaret under (dette gøres uden at maskerne strikkes). Mærketrådene skal bruges når der skal tages ud til raglan, og hver mærketråd sættes mellem 2 masker ret. Tæl 12-12-12-16-16-16 masker (halvt bagstykke), sæt 1 mærketråd, tæl 20 masker (ærme), sæt 1 mærketråd, tæl 24-24-24-32-32-32 masker (forstykke), sæt 1 mærketråd, tæl 20 masker (ærme), sæt 1 mærketråd, der er 12-12-12-16-16-16 masker tilbage på omgangen efter sidste mærketråd (halvt bagstykke). HALSUDSKÆRING: Skift til rundpind 5,5. Nu strikkes der en halsudskæring med forkortede pinde som forklaret under. Der strikkes glatstrik, men 6 masker i hver raglanlinje strikkes således (set fra retsiden): 2 vrang, 2 ret, 2 vrang (mærketråden sidder mellem de 2 retmasker). 1.PIND (retsiden): Strik glatstrik og tag ud til RAGLAN - læs forklaring over, på hver side af de 2 første mærketråde (4 masker taget ud), vend når du har strikket 5 masker forbi den anden mærketråd (i venstre side af halsen foran når du forestiller dig at du har tøjet på). 2.PIND (vrangen): Strik glatstrik og vend når du har strikket 5 masker forbi den sidste mærketråd. 3.PIND (retsiden): Strik glatstrik og tag ud til raglan på hver side af alle mærketråde (8 masker taget ud), vend når du har strikket 2 masker mere end ved forrige vending. 4.PIND (vrangen): Strik glatstrik og vend når du har strikket 2 masker mere end ved forrige vending. 5.PIND (retsiden): Strik glatstrik og tag ud til raglan på hver side af alle mærketråde (8 masker taget ud), vend når du har strikket 2 masker mere end ved forrige vending. 6.PIND (vrangen): Strik glatstrik og vend når du har strikket 2 masker mere end ved forrige vending. 7.PINDE (retsiden): Strik glatstrik og tag ud til raglan på hver side af de 2 første mærketråde (4 masker taget ud), strik til midt bagpå. De forkortede pinde er nu strikket færdig, og der er taget ud 3 gange til raglan ved hver mærketråd = 112-112-112-128-128-128 masker på pinden. Fortsæt rundt over alle masker fra midt bagpå. Strik 1 omgang over alle masker uden at tage ud. BÆRESTYKKE: Strik glatstrik og fortsæt udtagningerne til raglan således: Tag ud til raglan på hver 2.omgang, der tages 1 maske ud på hver side af hver mærketråd. Tag ud således 3 gange = 136-136-136-152-152-152 masker. Videre tages der ud til raglan på hver 2.omgang, men hver 2. gang der tages ud, tages der kun ud på forstykke/bagstykke. Dvs der tages ud på forstykke/bagstykke på hver 2.omgang, og på ærmerne på hver 4.omgang, der tages skiftevis 4 og 8 masker ud. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Tag ud på denne måde 14-16-20-22-24-24 gange på ryg- og forstykke (7-8-10-11-12-12 gange på ærmerne). Der er nu 220-232-256-284-296-296 masker på pinden. Størrelse S, M, L, XXL og XXXL (udtagningerne i størrelse XL er færdige): Fortsæt i glatstrik og udtagninger til raglan, men nu tages der kun ud på ryg- og forstykke, udtagningerne til ærmer er færdige. Tag ud på hver 2.omgang totalt 3-3-2-1-5 gange. ALLE STØRRELSER: Der er nu taget ud totalt 23-25-28-28-31-35 gange på ryg- og forstykke og 13-14-16-17-18-18 gange på ærmerne (inklusive udtagningerne i de forkortede pinde i halsen). Efter sidste udtagning er der 232-244-264-284-300-316 masker på pinden. Fortsæt i glatstrik uden udtagninger til arbejdet måler ca 23-25-28-28-31-35 cm, målt midt foran efter ribben i halsen. Bærestykket deles nu til ryg & forstykke og ærmer således: Strik de første 35-37-40-44-47-51 masker (halvt bagstykke), sæt de næste 46-48-52-54-56-56 masker på en tråd til ærme og slå 10-12-12-14-16-18 nye masker op på pinden (i siden under ærmet), strik de næste 70-74-80-88-94-102 masker (forstykke), sæt de næste 46-48-52-54-56-56 masker på en tråd til ærme og slå 10-12-12-14-16-18 nye masker op på pinden (i siden under ærmet), strik de resterende 35-37-40-44-47-51 masker (halvt bagstykke). RYG & FORSTYKKE: = 160-172-184-204-220-240 masker. Start i den ene side, midt i de nye masker som blev slået op, strik rundt i glatstrik over alle masker til arbejdet måler 17-17-16-18-17-15 cm fra delingen. Sæt de sidste 80-86-92-102-110-120 masker på en tråd, strik videre over de første 80-86-92-102-110-120 masker. Strik 1 pind ret hvor der tages 22-24-28-28-28-30 masker ud jævnt fordelt = 102-110-118-130-138-150 masker. Skift til rundpind 4,5. Strik rib således (første pind strikkes fra vrangen): 2 masker RETSTRIK - læs forklaring over, * 2 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 4 masker tilbage, strik 2 vrang og 2 masker retstrik. Strik rib i 12 cm. Luk af. Blusen måler ca 58-60-62-64-66-68 cm fra skulderen og ned. Strik på samme måde over maskerne fra bagstykket. ÆRME: Sæt de 46-48-52-54-56-56 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på lille rundpind eller strømpepinde 5,5 og strik 1 maske i hver af de 10-12-12-14-16-18 masker som blev slået op under ærmet = 56-60-64-68-72-74 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de nye masker. Strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 3 cm fra delingen, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på ca hver 4.-3.-2½.-1½.-1½.-1.cm totalt 6-8-9-11-10-10 gange = 44-44-46-46-52-54 masker. Fortsæt til arbejdet måler 34-33-31-30-28-25 cm. Strik 1 omgang ret hvor der tages 8-8-10-10-8-10 masker ud jævnt fordelt = 52-52-56-56-60-64 masker. Skift til strømpepinde 4,5. Strik rib (2 ret / 2 vrang) i 10 cm. Luk af. Ærmet måler ca 44-43-41-40-38-35 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde. MONTERING: Buk halskanten ned på indersiden af tøjet. Sy ribben fast så det bliver en dobbelt halskant. Sy slidsen sammen i hver side, sy i yderste led af yderste retmaske så sømmen bliver flad, sy fra øverst i slidsen og ca 4 cm ned (= ca 8 cm slids i hver side). |
|
![]() |
|
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #brightmoonrisingsweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 33 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 245-23
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.