Danielle Llorens skrev:
Douceur d'automne
06.08.2023 - 16:21
Vinksvinks skrev:
Työpäivän pelastus
05.08.2023 - 05:47
Conni Foged skrev:
Sweet tee
04.08.2023 - 16:03
Véronique skrev:
J'aime aussi les modèles manches mi-longues en automne-hiver . Merci d'avoir proposé ce beau modèle .
04.08.2023 - 13:10
Jeannine skrev:
High tee
04.08.2023 - 09:05
Jeannine skrev:
High tee
04.08.2023 - 08:44
Heidi skrev:
Sand Dune
03.08.2023 - 23:56
Edyta skrev:
Cynamonka ( cynamonowy mini sweterek)
03.08.2023 - 22:04
Karin skrev:
Sehr feminin.
03.08.2023 - 20:14
Andrea Ævarsdóttir skrev:
Fall favorite
03.08.2023 - 19:21
Ginger Tea Top#gingerteatop |
|
![]() |
![]() |
Strikket bluse i DROPS Flora og DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes oppefra og ned med raglan, glatstrik og korte ærmer. Størrelse S - XXXL.
DROPS 244-15 |
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RAGLAN-1: Tag 1 maske ud før/efter 2 masker glatstrik i hver overgang mellem forstykke/bagstykke og ærmer. Mærketrådene sidder mellem disse 2 masker. Tag 1 maske ud ved at slå om. På næste omgang strikkes omslagene således: FØR MÆRKETRÅDEN: Løft omslaget over på højre pind som om det skulle strikkes ret, sæt det tilbage på venstre pind, dvs omslaget er drejet, strik omslaget ret i forreste maskebue (omslaget drejes mod højre). Det skal ikke blive hul. EFTER MÆRKETRÅDEN: Strik omslaget ret i bagerste maskebue (omslaget drejes mod venstre). Det skal ikke blive hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. RAGLAN-2: Tag 1 maske ekstra ud før/efter mærketråden på forstykke/bagstykke (ikke på ærmerne). Raglan-2 strikkes i tillæg til Raglan-1. Dette gøres således: FØR MÆRKETRÅDEN: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra omgangen under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled, så det ikke bliver hul. EFTER MÆRKETRÅDEN: Strik 3 masker efter mærketråden (eventuelt omslag fra udtagningen på samme pind tæller ikke som maske her), brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra omgangen under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled, så det ikke bliver hul. INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne): Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), 2 ret sammen (2 masker taget ind). RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Arbejdet strikkes oppefra og ned. Halskanten strikkes rundt på rundpind. Der strikkes en forhøjning frem og tilbage på rundpind, derefter strikkes bærestykke rundt på rundpind. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind ned til slidsen, resten af ryg- og forstykke strikkes frem og tilbage i 2 dele. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller lille rundpind. HALSKANT: Slå 96-104-104-112-112-120 masker op på lille rundpind 4,5 med 1 tråd DROPS Flora og 1 tråd DROPS Kid-Silk. Skift til lille rundpind 3,5 og strik rib (2 ret / 2 vrang) i 5 cm. Sæt et mærke på starten af omgangen. BÆRESTYKKE: Sæt 4 mærketråde i arbejdet uden at de strikkes (mærketrådene sættes mellem 2 masker ret) således: Tæl 13-13-13-17-17-17 masker og sæt 1.mærketråden før næste maske (ca halvt bagstykke), tæl 24 masker og sæt 2.mærketråd før næste maske (ærme), tæl 24-28-28-32-32-36 masker og sæt 3.mærketråd før næste maske (forstykke), tæl 24 masker og sæt 4.mærketråd før næste maske (ærme), der er 11-15-15-15-15-19 masker tilbage frem til starten af omgangen (resten af bagstykke). Nu skal der strikkes en forhøjning bag i nakken. Klip trådene, nu skal der strikkes videre fra før 3.mærketråd. Skift til rundpind 4,5. Start fra retsiden - 3 masker før 3.mærketråd. Nu skal der strikkes frem og tilbage således: 1.PIND (retsiden): Strik ret til 1 maske før 3.mærketråd, slå om, strik 2 ret (mærketråden sidder mellem disse masker), slå om, strik ret til 1 maske før 4.mærketråd, slå om, strik 2 ret (mærketråden sidder mellem disse masker), slå om, strik ret til 1 maske før 1.mærketråd, slå om, strik 2 ret (mærketråden sidder mellem disse masker), slå om, strik ret til 1 maske før 2.mærketråd, slå om, strik 2 ret (mærketråden sidder mellem disse masker), slå om og strik 2 ret. Der er taget 8 masker ud = 104-112-112-120-120-128 masker. Vend arbejdet. 2.PIND (vrangen): * Strik vrang frem til omslaget (før mærketråden), strik omslaget vrang i bagerste maskebue, strik 2 vrang (mærketråden sidder mellem disse masker), tag næste omslag af venstre pind og sæt det tilbage på venstre pind, men modsat vej (stik venstre pind ind bagfra når det sættes tilbage på pinden). Strik omslaget vrang i forreste maskebue. Strik vrang frem til næste mærketråd *, strik fra *-* 2 gange til. Strik vrang frem til omslaget (før 3.mærketråd), strik omslaget vrang i bagerste maskebue, strik 2 vrang (mærketråden sidder mellem disse masker), tag næste omslag af venstre pind og sæt det tilbage på venstre pind, men modsat vej (stik venstre pind ind bagfra når det sættes tilbage på pinden). Strik omslaget vrang i forreste maskebue. Strik derefter vrang til der er strikket 2 masker forbi der hvor forrige pinde startede. Vend arbejdet. 3.PIND (retsiden): Strik ret til 1 maske før 3.mærketråd, slå om, strik 2 ret (mærketråden sidder mellem disse masker), slå om, strik ret til 1 maske før 4.mærketråd, slå om, strik 2 ret (mærketråden sidder mellem disse masker), slå om, strik ret til 1 maske før 1.mærketråd, slå om, strik 2 ret (mærketråden sidder mellem disse masker), slå om, strik ret til 1 maske før 2.mærketråd, slå om, strik 2 ret (mærketråden sidder mellem disse masker), slå om og strik ret til der er strikket 2 masker forbi der hvor forrige pind startede. Der er taget 8 masker ud = 112-120-120-128-128-136 masker. Vend arbejdet. 4.PIND (vrangen): Strik som 2.pind. 5.PINDE (retsiden): Strik ret til 1 maske før 3.mærketråd, slå om, strik 2 ret (mærketråden sidder mellem disse masker), slå om, strik ret til 1 maske før 4.mærketråd, slå om, strik 2 ret (mærketråden sidder mellem disse masker), slå om, strik ret til 1 maske før 1.mærketråd, slå om, strik 2 ret (mærketråden sidder mellem disse masker), slå om, strik ret til 1 maske før 2.mærketråd, slå om, strik 2 ret (mærketråden sidder mellem disse masker), slå om og strik ret til der er strikket 2 masker forbi der hvor forrige pind startede. Der er taget 8 masker ud = 120-128-128-136-136-144 masker. Vend arbejdet. 6.PIND (vrangen): Strik som 2.pind. Forhøjningen er færdig, klip trådene. LÆS RESTEN AF BÆRESTYKKE FØR DET STRIKKES VIDERE. Strik rundt i glatstrik, start omgangen ved mærket på begyndelsen af omgangen og tag ud til raglan som forklaret under. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! OBS: Der skal tages ekstra masker ud på forstykke/bagstykke, derfor skal der i tillæg til raglan-1 tages ud til raglan-2 på forstykke/bagstykke med jævne mellemrum. Læs RAGLAN-1 og RAGLAN-2 i forklaringen over og start begge udtagninger på næste omgang. Tag ud til raglan-1 på hver side af de 4 mærketråde på hver 2.omgang til der er taget ud 3-4-7-14-14-12 gange til (der er taget ud totalt 6-7-10-17-17-15 gange med udtagningerne i forhøjningen). SAMTIDIG tages der ud til RAGLAN-2 på forstykket og bagstykket – læs forklaring over (raglan-2 strikkes i tillæg til raglan-1). Tag ud til raglan-2 på hver 6.-8.-8.-6.-4.-4.omgang totalt 6-5-6-8-10-11 gange. Fortsætter udtagningen til raglan-1 på hver 2.omgang, men hver 2. gang der tages ud, tages der kun ud på forstykke/bagstykke (4 masker taget ud). Dvs der tages ud på forstykke/bagstykke på hver 2.omgang og på ærmerne på hver 4.omgang. Tag ud på denne måde 14-16-14-8-10-14 gange på forstykke/bagstykke (7-8-7-4-5-7 gange på ærmerne) – husk raglan-2. Efter alle udtagninger til raglan-1 og raglan-2 er der 252-276-292-328-348-368 masker på omgangen. Der er taget ud totalt 13-15-17-21-22-22 gange på ærmerne, og totalt 26-28-30-33-37-40 gange til forstykke/bagstykke (20-23-24-25-27-29 gange til raglan-1 og 6-5-6-8-10-11 gange til raglan-2). Der er 50-54-58-66-68-68 masker mellem mærketrådene på ærmerne og 76-84-88-98-106-116 masker mellem mærketrådene på forstykke/bagstykke). Strik videre uden udtagninger til arbejdet måler ca 20-22-23-24-26-28 cm, målt efter ribben midt bagpå. Nu deles der til ryg & forstykke og ærmer således (fra midt bagpå), strik ret til 1.mærketråd (tilhører bagstykke) = 39-41-43-50-54-57 masker, sæt de næste 50-54-58-66-68-68 masker på en tråd uden at strikke dem (ærme), slå 10-10-12-12-14-16 nye masker op i siden under ærmet, strik ret til 3.mærketråd (forstykke = 76-84-88-98-106-116 masker), sæt de næste 50-54-58-66-68-68 masker på en tråd uden at strikke dem (ærme), slå 10-10-12-12-14-16 nye masker op i siden under ærmet, strik ret til starten af omgangen (resten af bagstykket = 37-43-45-48-52-59 masker). Nu strikkes ryg & forstykke og ærmer videre hver for sig. RYG & FORSTYKKE: = 172-188-200-220-240-264 masker. Sæt en mærketråd midt i de nye masker i hver side og lad dem følge med nedad i tøjet (bruges til slids). Start omgangen ved den ene mærketråd og strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 21-21-22-23-23-23 cm fra delingen skal der laves slids i siden. Sæt de sidste 86-94-100-110-120-132 masker på en tråd og strik over de første 86-94-100-110-120-132 masker således: Strik 4 masker RETSTRIK - læs forklaring over, strik glatstrik samtidig med at der tages 12-12-14-12-18-14 masker ud jævnt fordelt over de næste 78-86-92-102-112-124 masker (tag ud med omslag som strikkes drejet på næste pind) og afslut med 4 masker retstrik = 98-106-114-122-138-146 masker. Skift til rundpind 3,5 og strik rib med start fra vrangen således: Strik 4 kantmasker retstrik, * 2 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 6 masker tilbage, 2 vrang og 4 kantmasker retstrik. Fortsæt frem og tilbage med retstrik over retstrik, ret over ret og vrang over vrang til ribben måler 3 cm og næste pind skal strikkes fra retsiden. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. Sæt maskerne som blev sat på en tråd tilbage på rundpind 4,5, og strik på samme måde. Arbejdet måler ca 50-52-54-56-58-60 cm fra skulderen og ned. ÆRMER: Sæt de 50-54-58-66-68-68 masker fra tråden i den ene side på strømpepinde eller lille rundpind 4,5 og strik 1 maske i hver af de 10-10-12-12-14-16 masker som blev slået op i siden under ærmet = 60-64-70-78-82-84 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de nye masker og lad mærketråden følge med videre i arbejdet (bruges når der skal tages ind). Strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 4 cm fra delingen, tages der 1 maske ind på hver side af mærketråden - læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således hver 2.-2.-2½.-1½.-1½.-1.cm totalt 4-4-3-4-3-3 gange = 52-56-64-70-76-78 masker. Strik til ærmet måler 14-12-12-11-10-8 cm fra delingen. Strik 1 omgang ret hvor der tages 4-4-4-6-8-10 masker ud jævnt fordelt = 56-60-68-76-84-88 masker. Skift til strømpepinde 3,5. Strik rib (2 ret / 2 vrang) i 3 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – sørg for at aflukningen ikke bliver stram. Ærmet måler 17-15-15-14-13-11 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde. MONTERING: Hæft trådene og sy et lille sting øverst i slidsen så den holdes lidt sammen øverst i delingen. |
|
![]() |
|
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #gingerteatop eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 33 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 244-15
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.