DROPS Alpaca
DROPS Alpaca
100% Alpaca
fra 27.95 kr /50g
DROPS Kid-Silk
DROPS Kid-Silk
75% Mohair, 25% Silke
fra 36.95 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 288.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Alpenglow

Strikket jakke i DROPS Alpaca og DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes oppefra og ned med dobbelt halskant og sadelskulder. Størrelse S - XXXL.

DROPS 218-12
DROPS Design: Model z-913
Garngruppe A + A eller C
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS ALPACA fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
250-300-350-350-400-450 g farve 9024, mørk blush
og brug:
DROPS KID-SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
100-125-125-150-150-150 g farve 31, malva

STRIKKEFASTHED:
17 masker i bredden og 22 pinde i højden med glatstrik og 1 tråd i hver kvalitet = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 5.
DROPS RUNDPINDE NR 5: Længde på 40 cm og 60 cm eller 80 cm til glatstrik.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
DROPS RUNDPIND NR 4: Længde på 80 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

DROPS KNAP, Marble NR 629: 6-6-7-7-8-8 stk.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Alpaca
DROPS Alpaca
100% Alpaca
fra 27.95 kr /50g
DROPS Kid-Silk
DROPS Kid-Silk
75% Mohair, 25% Silke
fra 36.95 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 288.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

MØNSTER:
Se diagram A.1. Vælg diagram for din størrelse. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

UDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 91 masker), minus forkanterne (f.eks 10 masker), og deler de resterende 81 masker med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 19) = 4,3.
I dette eksempel tages der ud jævnt fordelt ved at slå om efter ca hver 4.maske – der tages ikke ud over forkanterne. På næste pind strikkes omslagene drejet, så der ikke bliver hul.

UDTAGNINGSTIPS-2 (gælder udtagning til sadelskuldre og ærmer):
TAG UD FRA RETSIDEN FØR MÆRKET SÅLEDES:
Den nye maske bliver drejet mod højre.
Strik frem til mærket, brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled når der tages ud til sadelskulder/vrang i forreste maskeled når der tages ud til ærme, flyt mærket over på højre pind.
TAG UD FRA RETSIDEN EFTER MÆRKET SÅLEDES:
Den nye maske bliver drejet mod venstre.
Strik frem til mærket, flyt mærket over på høje pind, brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled når der tages ud til sadelskulder/vrang i bagerste maskeled når der taget ud til ærme.
TAG UD FRA VRANGEN FØR MERKET SÅLEDES:
Den nye maske bliver drejet mod højre.
Strik frem til mærket, brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op forfra og masken strikkes vrang i bagerste maskeled, flyt mærket over på højre pind.
TAG UD FRA VRANGEN EFTER MÆRKET SÅLEDES:
Den nye maske bliver drejet mod venstre.
Strik frem til mærket, flyt mærket over på højre pind, brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra pinden under, tråden samles op bagfra og masken strikkes vrang i forreste maskeled.

UDTAGNINGSTIPS-3 (gælder i siderne på ryg- og forstykke):
Alle udtagninger gøres fra vrangen!
Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, slå om, strik 6 masker vrang (mærketråden sidder midt mellem disse 6 masker), slå om (= 2 masker taget ud ved mærketråden).
På næste pind (retsiden) strikkes omslagene drejet ret, så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.

INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne):
Start 3 masker før mærketråden, strik 2 masker vrang sammen, strik 2 masker vrang (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), strik 2 masker drejet vrang sammen (= 2 masker taget ind).

KNAPHUL:
Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). Luk af fra retsiden når der er 3 masker tilbage på pinden således: Slå om, strik de 2 næste masker ret sammen og strik sidste maske ret. På næste pind (vrangen) strikkes omslaget ret, så der bliver hul.
Første knaphul lukkes når halskanten er strikket færdig (dvs i overgangen mellem halskant og bærestykke). Derefter lukkes de 5-5-6-6-7-7 næste knaphuller med ca 9-9½-8-8½-7½-8 cm mellem hvert knaphul.

AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 6.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

JAKKE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Dobbelt halskant og bærestykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, oppefra og ned. Der tages ud til sadelskulder, derefter tages der ud til ærmer.
Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind, oppefra og ned.

DOBBELT HALSKANT:
Slå 91-93-95-101-105-111 masker op (inklusive 5 kantmasker i hver side mod midt foran) på rundpind 4 med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde).
Strik 1 pind vrang (= vrangen). Næste pind strikkes således fra retsiden: 1 kantmaske RETSTRIK – læs forklaring over, * 1 ret, 1 vrang *, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage på pinden, strik 1 ret, og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt ribben således i 9 cm.
Når ribben er færdig, strikkes der 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 19-25-23-33-37-43 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS-1 = 110-118-118-134-142-154 masker.
Strik 1 pind vrang fra vrangen (omslagene strikkes drejet vrang og de 5 yderste masker i hver side strikkes ret = forkant).
Skift til rundpind 5. Sæt 1 mærke efter forkanten i begyndelsen af rækken midt foran, bærestykket skal måles fra dette mærke!
Videre strikkes bærestykket som forklaret under.

BÆRESTYKKE:
Sæt 4 nye mærker i arbejdet som forklaret under – dette gøres uden at maskerne strikkes. Disse mærker skal bruges når der skal tages ud til sadelskulder og ærme, og mærkerne bør have en anden farve end mærket ved halsen for at skille dem.
Start midt foran, tæl 12-14-14-16-18-21 masker (= forstykke), sæt 1.mærke før næste maske, tæl 36-36-36-40-40-40 masker (= skulder), sæt 2.mærke før næste maske, tæl 14-18-18-22-26-32 masker (= bagstykke), sæt 3.mærke før næste maske, tæl 36-36-36-40-40-40 masker (= skulder), sæt 4.mærke før næste maske. Der er 12-14-14-16-18-21 masker tilbage på forstykket efter sidste mærke. Lad disse 4 mærker følge med videre, der skal tages ud ved hvert af disse mærker.

SADELSKULDER – UDTAGNING:
Læs hele afsnittet før du strikker!
Arbejdet strikkes videre i glatstrik på bagstykket og forstykkerne med 5 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran, og A.1 over de 36-36-36-40-40-40 masker på hver skulder (dvs mellem 1. og 2. mærke og mellem 3. og 4. mærke) – husk KNAPHUL på højre forkant – læs forklaring over.
SAMTIDIG på første pind fra retsiden tages ud til sadelskulder således:
Tag 1 maske ud FØR 1. og 3. mærke (dvs før A.1), og tag 1 maske ud EFTER 2. og 4. mærke (dvs efter A.1) – læs UDTAGNINGSTIPS-2 (= 4 masker taget ud). Husk der tages kun ud på forstykkerne og bagstykket, så antal skuldermasker er det samme.
På næste pind fra vrangen tages der ud til sadelskulder således:
Tag 1 maske ud FØR 4. og 2. mærke og tag 1 maske ud EFTER 3. og 1. mærke.
Dvs der tages ud forskelligt fra retsiden og fra vrangen så maskerne lægger sig pænt.
Fortsæt mønsteret således, og tag ud på samme måde på hver pind (dvs både fra retsiden og fra vrangen) totalt 18-20-22-24-26-28 gange = 182-198-206-230-246-266 masker. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Efter sidste udtagning måler arbejdet ca 8-9-10-11-12-13 cm fra mærket ved halsen. Videre tages der ud til ærmer som forklaret under.

ÆRMEUDTAGNING:
Flyt de 4 mærker fra udtagning til sadelskulder så de sidder på hver side af de midterste 18-18-18-22-22-22 masker i A.1 på hver skulder – se pile i A.1.
Fortsæt i glatstrik, 5 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran og A.1 mellem 1. og 2. mærke og mellem 3. og 4. mærke.
SAMTIDIG på næste pind fra retsiden tages der ud til ærmer således:
Tag 1 maske ud EFTER 1. og 3. mærke, og tag 1 maske ud FØR 2. og 4. mærke (= 4 masker taget ud). Husk at der kun tages ud på ærmerne og i A.1, men antal masker på forstykkerne og bagstykket er det samme. De nye masker strikkes vrang fra retsiden, og ret fra vrangen.
Tag ud således på hver 2.pind (dvs på hver pind fra retsiden) totalt 16-18-20-20-20-22 gange = 246-270-286-310-326-354 masker.
Arbejdet måler ca 15-16-18-18-18-20 cm fra der hvor udtagningen til ærmer startede.
Strik videre som før, men uden udtagninger til arbejdet måler 15-17-18-19-19-20 cm fra der hvor udtagningen til ærmer startede. Arbejdet måler nu ca 23-26-28-30-31-33 cm fra mærket ved halsen.
På næste pind deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer således:
Strik de første 39-43-45-49-53-58 masker som før (= forstykke), sæt de næste 50-54-58-62-62-66 masker på 1 tråd til ærme, slå 6-6-8-10-12-12 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 68-76-80-88-96-106 masker som før (= bagstykke), sæt de næste 50-54-58-62-62-66 masker på 1 tråd til ærme, slå 6-6-8-10-12-12 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), og strik de sidste 39-43-45-49-53-58 masker som før (= forstykke).
Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE.

RYG & FORSTYKKE:
= 158-174-186-206-226-246 masker. Sæt 1 mærketråd 42-46-49-54-59-64 masker ind fra hver side (= i siderne på ryg- og forstykke). Der er 74-82-88-98-108-118 masker mellem mærketrådene på bagstykket.
Lad mærketrådene følge med videre i arbejdet – de skal bruges lidt senere når der skal tages ud i siderne på ryg- og forstykke.
Strik glatstrik frem og tilbage med 5 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran. Når arbejdet måler 5 cm fra delingen, tages der 1 maske ud på hver side af begge mærketråde – læs UDTAGNINGSTIPS-3 (= 4 masker taget ud). Tag ud således på hver 6.cm totalt 3 gange i højden = 170-186-198-218-238-258 masker.
Strik videre til arbejdet måler 23-22-22-21-22-22 cm fra delingen. Der er ca 3 cm tilbage til færdigt mål, prøv eventuelt jakken og strik til ønsket længde.
Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 35-37-39-43-47-51 masker ud jævnt fordelt – husk UDTAGNINGSTIPS-1 = 205-223-237-261-285-309 masker. OBS: Der tages ud for at undgå at ribben som skal strikkes, trækker arbejdet sammen.
Skift til rundpind 4. Næste pind strikkes således fra vrangen: 5 kantmasker retstrik, * 1 vrang, 1 ret *, strik fra *-* til der er 6 masker tilbage på pinden, strik 1 vrang, og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således i 3 cm. Luk af med retstrik over retstrik, ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS! Jakken måler ca 54-56-58-60-62-64 cm fra skulderen og ned.

ÆRMER:
Sæt de 50-54-58-62-62-66 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde eller lille rundpind 5 og strik 1 maske i hver af de 6-6-8-10-12-12 masker som blev slået op under ærmet = 56-60-66-72-74-78 masker.
Sæt 1 mærketråd midt under ærmet, dvs midt i de 6-6-8-10-12-12 masker som blev slået op under ærmet. Start omgangen ved mærketråden og strik rundt i vrang.
Når ærmet måler 3-3-3-2-2-2 cm fra delingen, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 3.-3.-2.-2.-2.-2.cm totalt 3-4-6-7-7-7 gange i højden = 50-52-54-58-60-64 masker tilbage.
Strik videre uden aflukninger til ærmet måler 37-35-33-32-32-30 cm fra delingen.
Der er ca 3 cm tilbage til færdigt mål. Prøv eventuelt jakken og strik til ønsket længde. OBS: Det er kortere mål i de større størrelser pga bredere skulder og længere ærmekuppel.
Strik 2 omgange ret, og tag samtidig 10-10-10-12-12-12 masker ud jævnt fordelt på sidste omgang = 60-62-64-70-72-76 masker.
Skift til strømpepinde 4. Strik rundt i rib (= 1 ret / 1 vrang) i 3 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – husk AFLUKNINGSTIPS! Ærmet måler ca 40-38-36-35-35-33 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Buk ribben øverst i halsen dobbelt ind mod vrangen af tøjet. Sy ribben fast, men for at undgå at halskanten strammer og vipper udad, er det vigtigt at sømmen er elastisk. Sy åbningen sammen mod midt foran på forkanterne med små sting.
Sy knapperne i på venstre forkant.

Diagram

symbols = ret fra retsiden, vrang fra vrangen
symbols = vrang fra retsiden, ret fra vrangen
symbols = lav 1 omslag mellem 2 masker, på næste pind strikkes omslaget vrang (det skal blive hul)
symbols = 2 ret sammen
symbols = tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket
symbols = strikkeretning
symbols = pilen markerer hvor mærkerne til udtagning på ærmet skal sættes - disse mærker sættes efter at udtagning til sadelskulder er færdig
symbols = udtagning sadelskulder
symbols = udtagning ærme
diagram
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 218-12

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (4)

country flag Gertrud Stiefler wrote:

Hej, farven i mønstret er #9024 og hedder mørk blush, men farven #9024 blandt nøglerne hedder gammelrosa. Hvilket skal det være? Venlig hilsen, Gertrud

24.11.2020 - 13:04

DROPS Design answered:

Hei Gjertrud. Fargen heter mørk blush og har fargenr. 9024. Det hender at fargenavn forandrer seg over tid, men fargenr skal alltid være det samme. mvh DROPS design

24.11.2020 - 13:34

country flag Dorothee Pühs wrote:

Hallo liebes Team, ich würde dieses Modell gerne mit doppeltem Faden stricken, damit es dicker und währmer ist, das die ältere Dame für die es ist kaum Eigenwährme produziert. wieviel Garn würde ich für Größe 42-44 gebrauchen. Ich bedanke mich im Voraus für ihre Antwort. DorotheePühs

15.11.2020 - 18:32

DROPS Design answered:

Liebe Frau Pühs, benutzen Sie unseren Garnumrechner um die unterschiedlichen Alternative zu Alpaca und Kid-Silk zu finden - hier lesen Sie mehr über Garnalternative - Ihr DROPS Laden wird Ihnen (auch telefonisch oder per E-Mail) damit gerne weiterhelfen, die beste Alternative zu finden. Viel Spaß beim stricken!

16.11.2020 - 09:13

country flag MJ wrote:

FOUND A CORRECTION TO MAKE. On the BODY, the pattern says: "Work until piece measures 23-22-22-21-22-22 cm = 9”-8 3/4”-8 3/4”-8 1/4”-8 3/4”-8 3/4” from division. Approx. 3 cm = 1 178” 3 cm is 1.18"

10.11.2020 - 19:12

DROPS Design answered:

Dear MJ, thanks for your feedback, pattern will be edited. Happy knitting!

11.11.2020 - 08:36

country flag Ann Lindén wrote:

Såå vacker! Härlig färg som visas här och lite utmaning med det fina mönstret

23.10.2020 - 12:35