DROPS Karisma
DROPS Karisma
100% Uld
fra 17.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 108.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS Super Sale

Lillesand Jumper

Strikket bluse til børn i DROPS Karisma. Arbejdet strikkes oppefra og ned med rundt bærestykke og nordisk mønster på bærestykket. Størrelse 2 – 12 år.

DROPS Children 37-5
DROPS Design: Model u-087-bn
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
2 - 3/4 - 5/6 - 7/8 - 9/10 - 11/12 år
Størrelsen modsvarer ca barnets højde i cm:
92 - 98/104 - 110/116 - 122/128 - 134/140 - 146/152

MATERIALER:
DROPS KARISMA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
250-250-300-300-350-400 g farve 81, mørk rosa
50-50-50-50-50-100 g farve 01, naturhvid

STRIKKEFASTHED:
21 masker i bredden og 28 pinde i højden med glatstrik og nordisk mønster = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde på 40 cm og 80 cm til glatstrik.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3.
DROPS RUNDPINDE NR 3: Længde på 40 cm og 80 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Karisma
DROPS Karisma
100% Uld
fra 17.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 108.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS Super Sale

SPAR 30% på 6 bomuldsfavoritter!
Gælder til 12.04.2024

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

MØNSTER:
Se diagram A.1. Hele mønsteret strikkes i glatstrik.

UDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 72 masker) og deler med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 16) = 4,5.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter skiftevis ca hver 4.maske og 5.maske.
På næste omgang strikkes omslagene drejet så der ikke bliver hul.

UDTAGNINGSTIPS-2 (gælder i siderne på ryg- og forstykke):
Tag 1 maske ud på hver side af hver mærketråd således: Strik til der er 4 masker tilbage før mærketråden, slå om, strik 8 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse 8 masker), slå om (= 2 masker taget ud ved mærketråden og totalt 4 masker taget ud på omgangen). På næste omgang, strikkes omslagene drejet ret så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.

STRIKKETIPS:
For at undgå at tøjet mister elasticiteten når der strikkes mønster, er det vigtigt at trådene ikke strammes på bagsiden af arbejdet. Gå evt et pindenummer op når der strikkes mønster hvis mønsteret strammer lidt.

INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).

AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 4.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Halskant og bærestykke strikkes rundtrundpind fra midt bagpå, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind fra midt bagpå, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde, oppefra og ned.

HALSKANT:
Slå 72-74-76-78-80-82 masker op på lille rundpind 3 med mørk rosa.
Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rib (= 1 ret/ 1 vrang) i 3 cm.
Skift til lille rundpind 4.
Strik 1 omgang ret og tag 16-16-16-18-18-18 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS-1 = 88-90-92-96-98-100 masker.
Sæt 1 mærke i starten af omgangen, bærestykket skal måles fra dette mærke! Strik bærestykket som forklaret under.

BÆRESTYKKE:
Strik 1-1-3-6-8-11 omgang ret med mørk rosa.
På næste omgang strikkes A.1 over alle masker (= 44-45-46-48-49-50 rapporter à 2 masker) - læs STRIKKETIPS!
Fortsæt mønsteret således. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
SAMTIDIG på hver række markeret med pil i A.1, tages der ud jævnt fordelt som forklaret under – husk UDTAGNINGSTIPS-1:
Pil-1: Tag 16-18-20-20-22-24 masker ud jævnt fordelt = 104-108-112-116-120-124 masker (der er nu plads til 26-27-28-29-30-31 rapporter A.1 à 4 masker).
Pil-2: Tag 40-36-44-40-48-44 masker ud jævnt fordelt = 144-144-156-156-168-168 masker (der er nu plads til 12-12-13-13-14-14 rapporter A.1 à 12 masker)
Pil-3: Tag 32-40-36-44-40-48 masker ud jævnt fordelt = 176-184-192-200-208-216
masker (der er nu plads til 22-23-24-25-26-27 rapporter A.1 à 8 masker).
Pil-4: Tag 28-32-36-40-44-48 masker ud jævnt fordelt = 204-216-228-240-252-264 masker (der er nu plads til 17-18-19-20-21-22 rapporter A.1 à 12 masker).
Pil-5: Tag 4-4-4-0-0-0 masker ud jævnt fordelt = 208-220-232-240-252-264 masker.
Hvis strikkefastheden stemmer i højden, måler arbejdet ca 15-15-16-17-18-19 cm fra mærket ved halsen.
Hvis arbejdet måler mindre end dette, strikkes der videre i glatstrik med mørk rosa til rigtigt mål.
På næste omgang deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således:
Strik 30-32-34-36-38-40 masker som før (= halv bagstykke), sæt de næste 44-46-48-48-50-52 masker på 1 tråd til ærme, slå 6-6-6-8-8-8 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 60-64-68-72-76-80 masker som før (= forstykke), sæt de næste 44-46-48-48-50-52 masker på 1 tråd til ærme, slå 6-6-6-8-8-8 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), og strik de resterende 30-32-34-36-38-40 masker som før (= halv bagstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig.
HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!

RYG & FORSTYKKE:
= 132-140-148-160-168-176 masker.
Sæt 1 mærketråd midt mellem de 6-6-6-8-8-8 nye masker under ærmet
(= 66-70-74-80-84-88 masker mellem mærketrådene på forstykket/bagstykket).
Lad mærketrådene følge med i arbejdet, de skal bruges lidt senere når der skal tages ud i siderne.
Strik rundt i glatstrik med mørk rosa.
Når arbejdet måler 4-4-5-5-6-6 cm fra delingen, tages der 1 maske ud på hver side af begge mærketråde – læs UDTAGNINGSTIPS-2 (= 4 masker taget ud).
Tag ud således på hver 4.-5.-6.-6.-7.-8.cm totalt 3 gange i højden = 144-152-160-172-180-188 masker.
Strik videre til arbejdet måler 16-20-23-25-28-31 cm fra delingen.
Der er nu ca 3-3-3-4-4-4 cm tilbage til færdigt mål, prøv eventuelt blusen og strik til ønsket længde.
Strik 1 omgang ret hvor der tages 46-48-50-54-58-60 masker ud jævnt fordelt = 190-200-210-226-238-248 masker.
OBS: Der tages ud for at undgå at ribben trækker arbejdet sammen.
Skift til rundpind 3.
Strik rib (= 1 ret/ 1 vrang) i 3-3-3-4-4-4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS!
Blusen måler ca 36-40-44-48-52-56 cm fra skulderen og ned.

ÆRMER:
Sæt de 44-46-48-48-50-52 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde 4, og strik 1 maske i hver af de 6-6-6-8-8-8 masker som blev slået op under ærmet = 50-52-54-56-58-60 masker.
Sæt 1 mærketråd i begyndelsen af omgangen, midt i de 6-6-6-8-8-8 masker under ærmet. Lad mærketråden følge med i arbejdet, den skal bruges lidt senere når der skal lukkes af midt under ærmet.
Start omgangen ved mærketråden og strik rundt i glatstrik med mørk rosa.
Når ærmet måler 3 cm fra delingen, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 2.-3.-3.-3½.-3½.-4.cm totalt 6-6-7-7-8-8 gange = 38-40-40-42-42-44 masker.
Strik videre til ærmet måler 16-21-25-29-32-36 cm fra delingen.
Der er nu ca 3-3-3-4-4-4 cm tilbage til færdigt mål. Prøv eventuelt blusen og strik til ønsket længde.
Strik 1 omgang ret hvor der tages 6-6-8-8-8-8 masker ud jævnt fordelt = 44-46-48-50-50-52 masker. Skift til strømpepinde 3. Strik rundt i rib (= 1 ret/ 1 vrang) i 3-3-3-4-4-4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – husk AFLUKNINGSTIPS. Ærmet måler ca 19-24-28-33-36-40 cm fra delingen.
Strik det andet ærme på samme måde.

Diagram

symbols = mørk rosa
symbols = naturhvid
symbols = udtagningsomgang
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde ovenfra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Lillesand Jumper

Gabriela, Germany

Lillesand Jumper

@maryshel.knitting, Russian Federation

Lillesand Jumper

Zaji, United States

Kommentere opskrift DROPS Children 37-5

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (14)

country flag Paneeraq Larsen wrote:

Jeg kan ikke forstå hvordan denne skal strikke i bærestykke Strikk 1-1-3-6-8-11 omganger rett med mørk rosa. fordi jeg er begynder

23.01.2024 - 23:50

DROPS Design answered:

Hej Paneeraq, hvis du strikker en af de to mindste størrelse så strikker du 1 omgang ret, næste størrelse strikker du 3 ret... osv - så det kommer an på hvilken størrelse du strikker :)

02.02.2024 - 13:48

country flag Carol wrote:

A tip - I used four dpns to get the project started, and when I shifted it to the circulars, added four markers for each needle(the first one, marking the beginning of the round, in bright blue, the other three in grey). This means that I can tell exactly how many stitches I need to add for each increase. I'm making the smallest size - at the third arrow, for example, I have144 stitches, 36 stitches for each section, and know that I need to increase 32 stitches, or 8 for each section.

10.09.2023 - 14:51

country flag Nicole wrote:

I am struggling to read diagram. Is first round of diagram old rose or two stitches old rose then two stitches off-white. The diagram only shows two cells. The second round is clearly one stitch old rose one stitch off-white. Would be helpful if all twelve cells were shown.

10.03.2023 - 02:10

DROPS Design answered:

Hi Nicole, The first round is old rose all the way round, the second round is alternate old rose, off white, the 3rd round just off white, fourth round old rose, etc. The diagrams are drawn in this way because the number of stitches in each repeat increases as the number of stitches on the round increases (same number of repeats in width on each round). Happy knitting!

10.03.2023 - 06:55

country flag Mc wrote:

Bonjour, J'ai terminé ce pull et je trouve que l'encolure est trop étroite, je dois la refaire ou du moins trouver un moyen de l'élargir ? Comment faire, peut on défaire le col si oui, je veux bien des explications Merci

17.02.2023 - 17:12

DROPS Design answered:

Bonjour Mc, vous pouvez peut-être défaire le col en utilisant cette technique pour défaire les côtes et les refaire, ou bien votre magasin aura peut-être une autre idée ou astuce à partager avec vous - même par mail ou téléphone. Bon tricot!

20.02.2023 - 08:50

country flag Kasia wrote:

Jak dodać oczka we wzorze A.1. w oznaczeniu -->2 dla wzrostu 92. (przejście ze 104 oczek na 144) Wychodzi mi, że powinnam dodawać za każdym 2 i 6 oczkiem ale ostatecznie nie wychodzi mi 144

26.10.2022 - 23:27

country flag Hetty wrote:

I have just begun this and I am wondering if it will fit over my 2year old’s head. 72 stitches on 3mm needles does not seem enough. A hat in the same yarn has 90 stitches on 3.5mm needles. Please assure me that I will be able to pull the jumper over her head?

18.04.2022 - 14:36

DROPS Design answered:

Dear Hetty, the sweater needs to adjust to the neck, not the head, so it may have less stitches than a hat. It's important that the cast on edge is elastic, you can use bigger needles if this is difficult to achieve with 3mm needles. If you want a wider neck, you could use a larger size for the neck and then adjust the number of stitches for the correct size. Happy knitting!

18.04.2022 - 19:38

country flag Martine Vervaet wrote:

Hallo, ik heb dit truitje gebreid voor mijn kleinzoontje van 7. Het truitje is heel mooi, maar is naar het schijnt ongemakkelijk, achter in de hals. Voelt raar aan zegt hij, net of het te kort is... . Kan ik de hals uithalen?Alvast dank. Martine Vervaet

16.02.2022 - 10:15

country flag Lucia Battisti wrote:

Buonasera vorrei sapere a che punto devo lavorare con i ferri circolari di 80 cm. Grazie

05.01.2022 - 22:21

DROPS Design answered:

Buonasera Lucia, può lavorare con il cavo da 80 cm quando il numero di maglie lo permette. Buon lavoro!

08.01.2022 - 13:18

country flag Britta Rasmussen wrote:

Jeg har garn til overs efter at have strikket tre små trøjer Lillesand....er der en opskrift på huer med samme mønster?

25.09.2021 - 19:03

DROPS Design answered:

Hej Britta. Ja det finns det, du hittar den här. Mvh DROPS Design

27.09.2021 - 09:31

country flag Kerstin wrote:

Ska jag börja medaljen, sedan oket, därefter framstycket och sist ärmarna?

28.08.2021 - 17:19

DROPS Design answered:

Hei Kerstin. Halskant och ok stickas runt på rundsticka från mitt bak, uppifrån och ner. Oket delas till fram- och bakstycke och ärmar. Fram- och bakstycket stickas runt på rundsticka från mitt bak, uppifrån och ner. Ärmarna stickas runt på strumpstickor, uppifrån och ner. mvh DROPS design

30.08.2021 - 13:30