DROPS / 212 / 36

Sahara Sunrise by DROPS Design

Strikket bluse med raglan i 2 tråde DROPS Brushed Alpaca Silk. Arbejdet strikkes ovenfra og ned med perlestrik. Størrelse XS - XXL.

DROPS Design: Model as-132
Garngruppe C + C eller E
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
XS - S - M - L - XL - XXL

MATERIALER:
DROPS BRUSHED ALPACA SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
25-25-25-25-25-25 g farve 01, natur
50-50-50-75-75-75 g farve 20, rosa sand
50-50-75-75-75-75 g farve 22, lys rust
25-25-25-25-25-25 g farve 24, rust

STRIKKEFASTHED:
11 masker i bredden og 15 pinde i højden med perlestrik (A.1) med 2 tråde = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 10: Længde på 80 cm til perlestrik.
DROPS RUNDPINDE NR 8: Længde på 40 cm og 80 cm til rib.
DROPS STRØMPEPINDE NR 10 til perlestrik
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.

77% Alpaca, 23% Silke
fra 17.95 kr /25g
DROPS Brushed Alpaca Silk uni colour DROPS Brushed Alpaca Silk uni colour 17.95 kr /25g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 107.7kr. Læs mere.

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

MØNSTER:
Se diagram A.1.

UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 42 masker), og deler maskerne med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 6) = 7.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter hver 7. maske. På næste omgang strikkes omslagene drejet så der ikke bliver hul.


STRIBER BÆRESTYKKE OG RYG & FORSTYKKE:
Første stribe måles fra mærket, dvs efter ribben i halsen.
Strik 14-15-16-16-17-17 cm med 1 tråd natur og rosa sand (= 2 tråde).
Strik 18-19-20-21-22-23 cm med 1 tråd rosa sand og 1 tråd lys rust (= 2 tråde).
Derefter fortsættes der med 1 tråd lys rust og 1 tråd rust (= 2 tråde) til færdigt mål.

STRIBER ÆRMER:
Fortsæt med 2.stribe, dvs 1 tråd rosa sand + lys rust (= 2 tråde) til striben måler 18-19-20-21-22-23 cm inklusive det som blev strikket på bærestykket.
Derefter fortsættes der med 1 tråd lys rust og 1 tråd rust (= 2 tråde) til færdigt mål.

RAGLAN:
Tag 1 maske ud på hver side af mærketråden således: Strik til der er 1 maske tilbage før mærketråden, slå om, 2 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse masker), slå om. Gentag ved hver af de resterende mærketråde (= 8 masker taget ud på omgangen).
På næste omgang strikkes omslagene drejet så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker ind i perlestrik (A.1).

STRIKKETIPS:
For at få en jævn overgang mellem omgangene kan der tages 1 maske ind på omgangen så maskeantallet bliver ulige (delbart med 2 + 1). Derefter strikkes der perlestrik (A.1) rundt i spiral. Når der tages masker ud før ribben, skal der tages 1 ekstra maske ud end hvad som står i opskriften så maskeantallet bliver lige igen (delbart med 2).

INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Tag 2 masker ind på hver side af mærketråden under ærmet således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 3 masker ret sammen (= 2 masker taget ind), mærketråden sidder her, strik næste maske i A.1 som før, strik 3 masker ret sammen

AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, så kan der lukkes af på en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt - så lav et omslag efter ca hver 4.maske, disse omslag lukkes af som almindelige masker.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Halskant og bærestykke strikkes rundt på rundpind, ovenfra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde/ lille rundpind.

HALSKANT:
Slå 42-44-44-48-50-52 masker op på rundpind 8 med 1 tråd natur og 1 tråd rosa sand (= 2 tråde). Strik 1 omgang ret. Nu strikkes der rib (= 1 ret / 1 vrang) i 4 cm. Når ribben er færdig, strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 6-4-8-4-6-4 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt) = 48-48-52-52-56-56 masker. Strik 1 omgang ret (omslagene strikkes drejet ret). Skift til rundpind 10. Sæt 1 mærke efter ribben, bærestykket skal måles fra dette mærke!

BÆRESTYKKE:
Nu fortsættes der med STRIBER BÆRESTYKKE OG RYG & FORSTYKKE – læs forklaring over, og mønster således: Sæt en mærketråd her (= i overgangen mellem venstre ærme og bagstykket), 1 ret, slå om, A.1 over de næste 13-13-15-15-17-17 masker, slå om, 1 ret, sæt en mærketråd her (= i overgangen mellem bagstykket og højre ærme), 1 ret, slå om, A.1 over de næste 7 masker i alle størrelser, slå om, 1 ret, sæt en mærketråd her (= i overgangen mellem højre ærme og forstykke), 1 ret, slå om, A.1 over de næste 13-13-15-15-17-17 masker, slå om, 1 ret, sæt en mærketråd her (= i overgangen mellem forstykket og venstre ærme), 1 ret, slå om, A.1 over de næste 7 masker i alle størrelser, slå om, 1 ret.
Der er nu taget 1 maske ud på hver side af mærketrådene til RAGLAN – læs forklaring over. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Fortsæt rundt således og tag ud til raglan på hver 2.omgang totalt 12-14-14-16-18-20 gange = 144-160-164-180-200-216 masker.
Fortsæt med mønster og striber uden at der tages ud til arbejdet måler 19-19-21-23-25-27 cm fra mærket.
Nu deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Næste omgang strikkes således: Strik mønster som før over de første 39-43-45-49-55-59 masker (= bagstykke), sæt de næste 33-37-37-41-45-49 masker på en tråd (= ærme), slå 5 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de næste 39-43-45-49-55-59 masker (= forstykke), sæt de næste 33-37-37-41-45-49 masker på en tråd (= ærme), slå 5 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet).
Videre strikkes ryg & forstykke og ærmer hver for sig. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!

RYG & FORSTYKKE:
= 88-96-100-108-120-128 masker. Sæt 1 mærketråd i den ene side, før den midterste maske som blev slået op i siden under ærmet. Lad mærketråden følge med op i arbejdet. Den viser starten på omgangen og hvor der skal skiftes farve i striberne. Fortsæt med striber og strik A.1 rundt over alle masker på omgangen – sørg for at mønsteret går op som før over maskerne fra bærestykket – læs STRIKKETIPS.
Når arbejdet måler 24-26-26-26-26-26 cm fra delingen, strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 18-20-20-22-24-26 masker ud jævnt fordelt = 106-116-120-130-144-154 masker.
Skift til rundpind 8. Strik rib (= 1 ret / 1 vrang) rundt i 4 cm.
Luk af med ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS. Blusen måler ca 52-54-56-58-60-62 cm fra skulderen og ned.

ÆRMER:
Sæt de 33-37-37-41-45-49 masker fra tråden i den ene side af arbejdet tilbage på strømpepinde 10 og strik 1 maske i hver af de 5 masker som blev slået op under ærmerne = 38-42-42-46-50-54 masker. Sæt en mærketråd før den midterste af de 5 nye masker som blev slået op under ærmet. Lad mærketråden følge med i arbejdet. Den skal bruges senere når der skal tages masker ind under ærmet.
Strik STRIBER ÆRME – læs forklaring over, og strik perlestrik (A.1) rundt på omgangen – sørg for at perlestrikken går op som før over maskerne fra bærestykket. Når arbejdet måler 4 cm, tages der 2 masker ind på hver side af den midterste maske under ærmet (= masken efter mærketråden) – læs INDTAGNINGSTIPS = 34-38-38-42-46-50 MASKER. Fortsæt rundt i perlestrik (A.1) – husk STRIKKETIPS.
Fortsæt således til arbejdet måler 24-24-23-21-20-18 cm (kortere ærme i de større størrelser på grund af længere bærestykke). Strik 1 omgang ret hvor der tages 6-8-8-8-10-10 masker ud jævnt fordelt = 40-46-46-50-56-60 masker. Skift til rundpind 8. Strik rib (= 1 ret / 1 vrang) rundt i 4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – LÆS AFLUKNINGSTIPS. Ærmet måler ca 28-28-27-25-24-22 cm. Strik det andet ærme på samme måde.

Denne opskrift er blevet rettet. .

Opdateret online: 12.05.2020
RAGLAN: ... På næste omgang strikkes omslagene drejet så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker ind i perlestrik (A.1).

Diagram

= ret
= vrang

Behøver du hjælp med opskriften?

Tak for at du vælger en opskrift fra DROPS Design. Vi arbejder hårdt for at udgive opskrifter som er korrekte og enkle at forstå. Alle opskrifter er oversat fra norsk og du kan altid se originalopskriften (DROPS 212-36) for mål og udregninger.

Har du problemer med at forstå opskriften? Se listen nedenfor med alternativer som kan hjælpe dig med at gøre dit projekt færdigt - eller hvorfor ikke lære dig noget nyt.

1) Hvorfor er strikkefasthed/hæklefasthed så vigtigt?

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

til toppen

2) Hvad er garngrupper?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

til toppen

3) Kan jeg bruge et andet garn end hvad der står i opskriften?

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

til toppen

4) Hvordan bruger jeg DROPS garnomregner?

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

til toppen

5) Hvorfor får jeg forkert strikkefasthed med anbefalede pinde.

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

til toppen

6) Hvorfor er arbejdet skrevet ovenfra og ned?

Når du strikker/hækler et arbejde ovenfra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

til toppen

7) Hvorfor er ærmerne kortere i de større størrelser?

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

til toppen

8) Hvad er en rapport?

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

til toppen

9) Hvordan arbejder jeg efter et strikkediagram?

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

til toppen

10) Hvordan arbejder jeg efter et hæklediagram?

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

til toppen

11) Hvordan strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden.

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

til toppen

12) Hvorfor starter man med flere luftmasker end hvad der skal hækles over?

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

til toppen

13) Hvorfor tager man ud før ribkanten når der arbejdes ovenfra og ned?

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

til toppen

14) Hvorfor tager man ud i aflukningskanten?

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

til toppen

15) Hvordan tager man ud/ind på skiftevis hver 3. og hver 4. pind/omgang?

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

til toppen

16) Hvorfor er mønsteret anderledes end hvad jeg kan se på billedet?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

til toppen

17) Hvordan kan man strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage?

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

til toppen

18) Kan jeg strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt?

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

til toppen

19) Hvorfor viser i garn i opskrifterne som er udgået?

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

til toppen

20) Hvordan laver jeg en damestørrelse om til en herrestørrelse?

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

til toppen

21) Hvordan undgår jeg at langhåret tøj fælder?

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

til toppen

22) Hvor på tøjet måles længden?

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

til toppen

23) Hvordan ved jeg hvor mange nøgler jeg skal bruge?

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

til toppen

Har du købt DROPS garn til denne opskrift? Da kan du altid få hjælp i butikken hvor du købte garnet. Find en liste med DROPS forhandlere her!
Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage. Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Kommentarer / Spørgsmål (25)

Annie 20.10.2020 - 22:26:

Hej! Vad menas med att stickorna ska vara vissa nummer, ex. Drops nr 10? Syftar ni på tjockleken i mm? Mvh Annie

DROPS Design 21.10.2020 kl. 09:47:

Hej Annie. Ja det är tjocklek i mm, dvs nr på stickan. Mvh DROPS Design

Jennifer 19.05.2020 - 16:24:

Tolle Anleitung! Habe den Pullover gerade fertig gestrickt. Die Maschenprobe passte für mich. Der Pulli ist schnell und entspannend zu stricken und das Ergebnis wirklich bezaubernd. Die Wolle gefällt mir auch sehr. Vielen Dank!

Imogen 11.05.2020 - 22:23:

Bei der Raglanzunahme steht: "In der nächsten Runde die Umschläge rechts stricken, sodass Löcher gebildet werden." Also sind Löcher beabsichtigt? Und wie werden die beiden rechten Maschen zwischen zwei Umschlägen in der folgenden Runde abgestrickt? Auch rechts oder im Perlmuster? Danke im Voraus! :-)

DROPS Design 12.05.2020 kl. 10:01:

Liebe Imogen, danke für den Hinweis, die Umschläge sollen keine Löcher beim Raglan bilden und die werden ab der nächsten Runde schon im Perlmuster gestrickt. Korrektur erfolgt. Viel Spaß beim stricken!

Johanna 27.04.2020 - 12:33:

Hej! Hur mycket garn skall man reservera till enfärgad tröja i stl. S och stl. M?

DROPS Design 28.04.2020 kl. 11:44:

Hei Johanna. Til en ensfarget genser i str S og M trenger du 150 gram. (I str L og XL - 200 gram og 250 gram i str XXL og XXXL). God Fornøyelse!

Jennifer 26.04.2020 - 20:11:

Der letzte Satz in der Anleitung (vor dem Diagramm) lautet: "Der Ärmel hat eine Länge von ca. 28-28-27-25-24-22 cm. Den 2. Ärmel ebenso stricken." Sind die cm Angaben in der falschen Reihenfolge?

DROPS Design 27.04.2020 kl. 09:26:

Liebe Jennifer, die Höhe stimmt so -siehe auch die Maßskizze, es wird kürzer in den grösseren Grössen denn die Passe bzw die Schulter breiter sind. Viel Spaß beim stricken!

Stephanie Tautz 08.04.2020 - 10:38:

Liebes Drops-Team! Leider ist die Farbe 01 Natur für das schöne Sahara Sunrise- Modell ausverkauft. Haben Sie eine Idee, wann diese wieder erhältlich ist? Welche anderen Farbkombinationen würden noch Sinn machen? Würde auch alternativ andere Farben wählen (vorzugsweise rot/rosa/pink- oder blau/türkis- Töne). Vielen Dank für Ihre Hilfe- mit freundlichem Gruß Stephanie Tautz

DROPS Design 09.04.2020 kl. 16:32:

Liebe Frau Tautz, wenden Sie sich bitte an Ihrem DROPS Laden am besten an, dort kann man Ihnen am besten weiterhelfen. Viel Spaß beim stricken!

Marita 27.03.2020 - 15:29:

Denne vil jeg strikke, men finnes rundpinne nr. 9 eller nr.10, 40 cm?

DROPS Design 31.03.2020 kl. 09:10:

Hei Marita. Rundpinne str 9 - 40 cm venter vi på å få inn på lager, men ikke str 10-40 cm (det har vi ikke i vårt sortiment). Da må det brukes settpinner. Takk for at du gjorde oss oppmerksom på dette, vi skal få forandre pinne informasjonen i oppskriften. mvh DROPS design

ANA 03.03.2020 - 12:24:

Cuando estará disponible?

María 22.02.2020 - 15:32:

Le necesito hacer ya!

Zybil 21.02.2020 - 09:10:

So schön!

Kommentere opskrift DROPS 212-36

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.