Baby Plum |
|
|
|
Strikket hue og hagesmæk med patent til baby i DROPS BabyMerino. Størrelse 1 mdr – 4 år.
DROPS Baby 36-7 |
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. HELPATENT- gælder hagesmækken: 1.PIND (= fra vrangen): Strik 1 maske retstrik, * slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik omslaget og den løse maske ret sammen *, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage, afslut med slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik 1 maske retstrik. 2.PIND (= fra retsiden): Strik 1 maske retstrik, * strik omslaget og den løse maske ret sammen, slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik fra *-* til der er et omslag og 2 masker tilbage, strik omslaget og den løse maske ret sammen, strik 1 maske retstrik. Gentag 1. og 2. pind opover. UDTAGNINGSTIPS-1: Strik 3 masker i masken og omslaget med mærketråd således: Strik omslaget og masken ret sammen, men vent med at slippe masken og omslaget der strikkes i af pinden, slå om højre pind og strik masken og omslaget ret sammen 1 gang til, slip derefter retmasken og omslaget der blev strikket i af venstre pind = 3 masker (= 2 masker taget ud). På næste pind (= fra vrangen) strikkes de nye masker i helpatent-mønster, men maskerne strikkes uden omslag. UDTAGNINGSTIPS-2: Strik 5 masker i masken og omslaget med mærketråd således: Strik omslaget og masken ret sammen, men vent med at slippe masken og omslaget der strikkes i af pinden, * slå om højre pind og strik masken og omslaget ret sammen 1 gang til, uden at slippe masken og omslaget der strikkes i af pinden *, strik fra *-* totalt 2 gange, slip derefter retmasken og omslaget der blev strikket i af venstre pind = 5 masker (= 4 masker taget ud). På næste pind (= fra vrangen) strikkes de nye masker i helpatent-mønster, men maskerne strikkes uden omslag. HELPATENT – gælder huen. 1.PIND (= vrangen): Strik 1 maske retstrik, * 1 maske ret, slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang *, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage, afslut med 1 maske ret og 1 maske retstrik. 2.PIND (= retsiden): Strik 1 maske retstrik, * slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik omslaget og den løse maske ret sammen *, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage, afslut med slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik 1 maske retstrik. 3.PIND (= vrangen): Strik 1 maske retstrik, * strik omslaget og den løse maske ret sammen, slå om, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, strik fra *-* til der er et omslag og 2 masker tilbage, strik omslaget og den løse maske ret sammen, strik 1 maske retstrik. Gentag 2. og 3. pind opover. INDTAGNINGSTIPS: Ved 1. mærketråd tages der ind således: Strik 3 masker ret sammen (omslagene tæller ikke som egne masker, dvs 2 masker taget ind). Ved 7. mærketråd strikkes der således: Ta 1 maske løs af pinden, strik de 2 næste masker ret sammen, løft den løse maske over (omslagene tæller ikke som egne masker, dvs 2 masker taget ind). Ved 3. og 5. mærketråd tages der ind således: Strik 5 masker og 3 omslag (= totalt 8 masker) sammen således: Løft de første 3 masker og 2 omslag løst over på højre pind som om de skulle strikkes ret sammen, strik de næste 2 masker og omslag ret sammen, løft de 5 løse masker (inklusive omslag) fra højre pind over maskerne som blev strikket sammen (dvs 4 masker taget ind) ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- HAGESMÆK - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind, ovenfra og ned. Arbejdet strikkes i patent, og der tages ud i patentmaskerne i hver side, og i midten af arbejdet. HAGESMÆK: Slå 7 masker op på rundpind 2,5 med Baby Merino. Første pind strikkes fra vrangen, således: 1 kantmaske retstrik, slå om, 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, 1 ret, slå om, 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, 1 ret, slå om, 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, 1 kantmaske i retstrik. Vend arbejdet, og sæt 3 mærketråde i arbejdet således (= fra retsiden): 1. mærketråd i 2.maske på pinden, 2.mærketråd i 4. maske på pinden, og 3.mærketråd i 6. maske på pinden. Strik således – fra retsiden: 1 kantmaske i retstrik, tag 2 masker ud i næste maske og slå om – læs UDTAGNINGSTIPS-1, slå om og tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, tag 4 masker ud i næste maske og omslag – læs UDTAGNINGSTIPS-2, slå om og tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, tag 2 masker ud i næste maske og omslag – læs UDTAGNINGSTIPS-1, afslut med 1 kantmaske retstrik = 15 masker på pinden. Efter udtagningerne flyttes mærketrådene, 1.mærketråd sættes i første patentmaske på pinden (efter kantmasken), 2.mærketråd sættes i den midterste maske på pinden (den midterste maske af de 5 masker som blev strikket i 1 maske), og den 3.mærketråd sættes i den sidste patentmaske på pinden (før kantmasken). På næste pind (= fra vrangen) strikkes der HELPATENT – læs forklaring over. De nye masker strikkes uden omslag på første pind. Fortsæt i helpatent og udtagninger, der tages ud på hver 4.pind i siderne (mærketråd 1 og 3), og på hver 8.pind i midten (mærketråd 2). Flyt mærketrådene efter hver udtagning, så der altid tages ud i den midterste maske, og i maskerne mod kantmaskerne i retstrik. Når arbejdet måler 10-12 cm (eller ved ønsket mål), lukkes der af. Sy en knap i den ene ende af hagesmækken (knappen lukkes mellem kantmasken og første maske i patent i den anden ende). ------------------------------------------------------- HUE - KORT OVERSIGT OVER TØJET: Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind, ovenfra og ned. HUE: Slå 17 masker op i alle størrelser på pind 2,5 med Baby Merino. Strik første pind med HELPATENT – læs forklaring over. Vend arbejdet, og sæt 7 mærketråde i arbejdet således (uden at det strikkes): 1.mærketråd i 3.maske, 2.mærketråd i 5.maske, 3.mærketråd i 7.maske, 4.mærketråd i 9.maske, 5.mærketråd i 11.maske, 6.mærketråd i 13.maske, 7.mærketråd i 15.maske. Der skal tages ud ved mærketråd 2, 4 og 6, senere skal der tages ind ved mærketråd 1, 3, 5 og 7. Strik 2. pind helpatent, SAMTIDIG tages der 4 masker ud i maskerne med 2., 4., og 6.mærketråd – læs UDTAGNINGSTIPS-2 = 29 masker. Efter udtagningen flyttes mærketrådene til den midterste af de 5 masker som blev strikket i 1 maske. Fortsæt med helpatent, Samtidig med at der tages ud ved disse 3 mærker. Tag ud på hver 8.pind totalt 7-8-9-10-11 gange = 101-113-125 (137-149) masker. Fortsæt i helpatent, men nu skal der tages masker ind i tillæg til udtagningerne. Der tages 2 masker ind ved 1. og 7. mærke, og der tages 4 masker ind ved 3. og 5. mærketråd – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind og tag ud på hver 8.pind, maskeantallet er det samme (der tages 12 masker ind, og der tages 12 masker ud). Fortsæt med helpatent, udtagninger og indtagninger til arbejdet måler ca 12-13-14 (16-17) cm eller til ønsket mål (der er nu 2 cm tilbage). Strik næste pind således fra retsiden: Strik 1 maske retstrik, * 1 vrang, strik omslaget og den løse maske ret sammen *, strik fra *-* til der er 1 maske tilbage, strik 1 maske retstrik. Fortsæt derefter med rib (1 ret, 1 vrang) i 2 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. MONTERING: Træk en tråd gennem opslåningskanten, træk sammen og hæft godt. Sy huen sammen midt bagpå, indenfor 1 kantmaske retstrik i hver side. BINDEBÅND: Slå 4 masker op på pind 2,5 med Baby Merino. Strik således: * 1 ret, læg garnet foran arbejdet (mod dig), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang, læg garnet bag arbejdet igen (fra dig) *, strik fra *-* 1 gang til, og fortsæt således på hver pind. Det bliver nu en rundstrikket snor. Luk af når båndet måler ca 20-22-24 (26-28) cm. Strik 1 bånd til på samme måde. Sy et bånd i nederst på hver side af huen. POMPON: Lav en pompon på ca 4 cm i diameter, og sy den fast i toppen af huen. |
|
Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem! Behøver du hjælp med opskriften?Du finder instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2024 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentarer / Spørgsmål (14)
Bettina Jensen wrote:
Skal der bruges rundpind til hagesmæk, eller kan man bruge to pinde i stedet?
20.01.2021 - 14:33DROPS Design answered:
Hej Bettina, du må gerne strikke den på jumperpinde :)
20.01.2021 - 16:21Kerstin Bartel wrote:
Ich blicke bei der Mütze nicht durch...warum muss ich Maschen abnehmen? Macht doch keinen Sinn, wenn ich die Anzahl der zugenommenen Maschen gleich wieder abnehmen muss...wie soll die Mütze dann jemals mehr als 29 Maschen kriegen??? Wir sitzen hier zu 2. und haben ein mega Fragezeichen überm Kopp....
11.09.2020 - 19:20DROPS Design answered:
Liebe Frau Bartel, nach der 1. Zunahme haben Sie 29 Maschen, dann stricken Sie die Zunahmen weiter (= 4 Zunahmen x 3 Markierungsfäden = 12 Maschen) noch 6-7-8-9-10 Mal (= insgesamt 7-8-9-10-11 x )= nach allen Zunahmen haben Sie 101-113-125 (137-149) Maschen. Erst dann stricken Sie Abnahmen gleichzeitig zu den Zunahmen, und so bleibt die Maschenanzahl gleich. Viel Spaß beim stricken!
14.09.2020 - 08:10Simone wrote:
Liebes Drops-Team, das Set ist wunderschön geworden. Vielen Dank für die tolle Anleitung. Eine Frage: kann man die Mütze theoretisch auch rund stricken?
15.07.2020 - 11:47DROPS Design answered:
Liebe Simone, danke für Ihre Rückmeldung - die Mütze können Sie sicher in Runden stricken, aber dann sollte die Anleitung angepasst werden. Viel Spaß beim stricken!
15.07.2020 - 12:46Simone wrote:
Liebes Drops Team, bedeutet das dann, dass ich immer in der Rückreihe nach einer Zunahme mehrere Maschen einfach rechts abstricken muss, da ich die zugenommen Maschen ja einarbeiten soll. In der Anleitung zum Vollpatent soll man eigentlich abwechselnd mit und ohne Umschlag stricken.
03.07.2020 - 15:12DROPS Design answered:
Liebe Simone, bei den Rückreihen nach den Zunahmen werden die neuen Maschen im Vollpatent gestrickt - aber ohne die Maschen zusammen mit ihrem Umschlag stricken, denn diese Maschen noch keinen Umschlag haben - dieses Video zeigt, wie man mehrere Maschen bei den Hinreihen zunimmt und bei den Rückreihen strickt. Viel Spaß beim stricken!
03.07.2020 - 15:28