DROPS / 206 / 23

Frosted Cathedral by DROPS Design

Strikket bluse med raglan i DROPS Polaris. Arbejdet strikkes ovenfra og ned med snoning og perlestrik. Størrelse S - XXXL.

DROPS Design: Model po-107
Garngruppe F eller E + E
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS POLARIS fra Garnstudio (tilhører garngruppe F)
1200-1300-1500-1600-1800-1900 g farve 01, natur

STRIKKEFASTHED:
8 masker i bredden og 10 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 12: Længde på 60 cm og 80 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 10.
DROPS RUNDPIND NR 10: Længde på 80 cm til rib.
DROPS SNONINGSPIND – til snoningerne.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.

100% Uld
fra 24.95 kr /100g
DROPS Polaris uni colour DROPS Polaris uni colour 24.95 kr /100g
YarnLiving
Bestil
DROPS Polaris mix DROPS Polaris mix 30.95 kr /100g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 299.4kr. Læs mere.

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

TIPS VED TRÅDSKIFT (gælder når det strikkes med Polaris):
Når der skiftes nøgle med Polaris, deles den gamle tråd i to på de sidste 15 cm – klip den ene del af, gør det samme med den nye tråd. Læg de første og de sidste 15 cm over hinanden (så det bliver almindelig tykkelse på garnet) og strik videre – på den måde bliver det ikke synlige overgange når trådene hæftes.

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.3. Vælg diagram for din størrelse. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

RAGLAN:
Tag 1 maske ud på hver side af hver rapport A.1 (= 8 masker taget ud på omgangen).
Tag 1 maske ud ved at slå om. På næste omgang strikkes omslagene drejet så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker ind i mønster A.3 på ærmerne, og de strikkes ind i mønster A.2a på for- og bagstykke.
OBS: Første udtagning er forklaret i opskriften under.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Hals og bærestykke strikkes rundt på strømpepinde/rundpind, ovenfra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind, ovenfra og ned. Ærmerne strikkes frem og tilbage på rundpind, ovenfra og ned. LÆS TIPS VED TRÅDSKIFT.

HALS:
Slå 44-44-48-48-52-52 masker op på strømpepinde 10 med Polaris. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rib (= 2 ret / 2 vrang) i 8 cm. Strik 1 omgang ret hvor der tages 4 masker ind jævnt fordelt = 40-40-44-44-48-48 masker. Strik 1 omgang vrang. Strik 1 omgang ret hvor der tages 4-4-4-4-8-8 masker ud jævnt fordelt = 44-44-48-48-56-56 masker. Sæt 1 mærketråd her – ARBEJDET MÅLES VIDERE HERFRA!

BÆRSTYKKE:
Skift til rundpind 12.
Strik mønster og tag ud til RAGLAN – læs forklaring over, således: Strik de 2 sidste masker i A.1 (= 1 ret, 1 vrang), slå om, strik A.2a over de næste 12-12-14-14-14-14 masker (= bagstykke), slå om, strik A.1 (= 4 masker), slå om, strik A.3 over de næste 2-2-2-2-6-6 masker (= ærme), slå om, strik A.1 (= 4 masker), slå om, strik A.2a over de næste 12-12-14-14-14-14 masker (= forstykke), slå om, strik A.1 (= 4 masker), slå om, strik A.3 over de næste 2-2-2-2-6-6 masker (= ærme), slå om, og strik de 2 første masker i A.1 (= 1 vrang, 1 ret).
Fortsæt mønsteret rundt således, og tag ud til raglan på hver 2.omgang totalt 11-12-13-14-15-16 gange (inklusive første udtagning som forklaret over).
Når alle udtagninger er færdige, er der 136-144-156-164-180-188 masker på pinden, og arbejdet måler ca 22-24-26-28-30-32 cm fra mærketråden i halsen. På næste omgang (dvs sidste omgang i din størrelse, omgangen markeret med pil i A.2), deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer, dvs næste omgang strikkes således:
Strik de første 38-42-46-48-52-55 masker (= på bagstykket), sæt de næste 30-30-32-34-36-36 masker på 1 tråd til ærme, slå 6 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de næste 38-42-46-48-54-58 masker (= forstykke), sæt de næste 30-30-32-34-36-36 masker på 1 tråd til ærme, slå 6 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), og strik de resterende 0-0-0-0-2-3 masker (= på bagstykket).
Videre strikkes ryg & forstykke og ærmer færdig for sig. ARBEJDET MÅLES VIDERE HERFRA!

RYG & FORSTYKKE:
= 88-96-104-108-120-128 masker. Nu strikkes mønster A.2b over de midterste 24-24-26-26-28-28 masker i A.2a – start på første omgang som er markeret med pil i din størrelse, de resterende masker strikkes i glatstrik. Når hele A.2b er strikket færdig i højden, måler ryg- og forstykke ca 18 cm fra delingen i alle størrelser.
Hvis arbejdet måler mindre end dette, strikkes A.2c over A.2b til rigtigt mål.
Skift til rundpind 10. Strik 1 omgang ret, 1 omgang vrang, 1 omgang ret. Derefter strikkes der rib (= 2 ret / 2 vrang) i 6 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. Sørg for at aflukningskanten ikke strammer. Blusen måler ca 50-52-54-56-58-60 cm fra skulderen og ned.

ÆRME:
Ærmet strikkes frem og tilbage på rundpind og sys sammen til sidst. Sæt de 30-30-32-34-36-36 masker fra tråden i den ene side tilbage på rundpind 12, og slå 3 nye masker op i hver side i alle størrelser = 36-36-38-40-42-42 masker. Fortsæt frem og tilbage efter mønster A.3. Strik til ærmet måler ca 35-34-33-31-29-28 cm fra delingen (prøv eventuelt blusen og strik til ønsket længde) – sørg for at der afsluttes efter en pind fra vrangen. OBS: Det er kortere mål i de større størrelser pga videre hals og længere bærestykke. Luk af med ret over ret og vrang over vrang. Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sy sømmen under ærmerne i yderste led af yderste maske så den ikke bliver så tyk.

Diagram

= ret fra retsiden, vrang fra vrangen
= vrang fra retsiden, ret fra vrangen
= lav 1 omslag mellem 2 masker, på næste pind strikkes omslaget drejet så det ikke bliver hul.
= sæt 1 maske på snoningspind bag arbejdet, 3 ret, strik 1 vrang fra snoningspinden
= sæt 3 masker på snoningspind foran arbejdet, 1 vrang, 3 ret fra snoningspinden
= sæt 1 maske på snoningspind bag arbejdet, 3 ret, strik 1 ret fra snoningspinden
= sæt 3 masker på snoningspind foran arbejdet, 1 ret, strik 3 ret fra snoningspinden
= sæt 3 masker på snoningspind foran arbejdet, 3 ret, 3 ret fra snoningspinden
= første/sidste omgang i diagrammet for din størrelse







Behøver du hjælp med opskriften?

Tak for at du vælger en opskrift fra DROPS Design. Vi arbejder hårdt for at udgive opskrifter som er korrekte og enkle at forstå. Alle opskrifter er oversat fra norsk og du kan altid se originalopskriften (DROPS 206-23) for mål og udregninger.

Har du problemer med at forstå opskriften? Se listen nedenfor med alternativer som kan hjælpe dig med at gøre dit projekt færdigt - eller hvorfor ikke lære dig noget nyt.

1) Hvorfor er strikkefasthed/hæklefasthed så vigtigt?

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

til toppen

2) Hvad er garngrupper?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

til toppen

3) Kan jeg bruge et andet garn end hvad der står i opskriften?

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

til toppen

4) Hvordan bruger jeg DROPS garnomregner?

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

til toppen

5) Hvorfor får jeg forkert strikkefasthed med anbefalede pinde.

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

til toppen

6) Hvorfor er arbejdet skrevet ovenfra og ned?

Når du strikker/hækler et arbejde ovenfra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

til toppen

7) Hvorfor er ærmerne kortere i de større størrelser?

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

til toppen

8) Hvad er en rapport?

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

til toppen

9) Hvordan arbejder jeg efter et strikkediagram?

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

til toppen

10) Hvordan arbejder jeg efter et hæklediagram?

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

til toppen

11) Hvordan strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden.

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

til toppen

12) Hvorfor starter man med flere luftmasker end hvad der skal hækles over?

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

til toppen

13) Hvorfor tager man ud før ribkanten når der arbejdes ovenfra og ned?

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

til toppen

14) Hvorfor tager man ud i aflukningskanten?

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

til toppen

15) Hvordan tager man ud/ind på skiftevis hver 3. og hver 4. pind/omgang?

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

til toppen

16) Hvorfor er mønsteret anderledes end hvad jeg kan se på billedet?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

til toppen

17) Hvordan kan man strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage?

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

til toppen

18) Kan jeg strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt?

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

til toppen

19) Hvorfor viser i garn i opskrifterne som er udgået?

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

til toppen

20) Hvordan laver jeg en damestørrelse om til en herrestørrelse?

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

til toppen

21) Hvordan undgår jeg at langhåret tøj fælder?

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

til toppen

22) Hvor på tøjet måles længden?

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

til toppen

23) Hvordan ved jeg hvor mange nøgler jeg skal bruge?

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

til toppen

Har du købt DROPS garn til denne opskrift? Da kan du altid få hjælp i butikken hvor du købte garnet. Find en liste med DROPS forhandlere her!
Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage. Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Kommentarer / Spørgsmål (29)

Baaj 20.02.2020 - 22:53:

J'ai trouve dans A2,, ma question est inutile !désolee!

Baaj 20.02.2020 - 21:57:

Bonjour , pour la plus petite taille 44+8*11=132 et non 136 ? il ya un truc que je ne comprends pas . merci de votre reponse !

DROPS Design 21.02.2020 kl. 08:28:

Bonjour Mme Baaj, comme vous l'avez noté ensuite, on augmente 2 m au 1er rang de A.2a. Bon tricot!

Klara 18.02.2020 - 22:26:

From what I can tell when having knitted a bit the pattern of the braids is wrong. When following the pattern I get braids which twist over and over and it looks very messy. I've figured out how to knit to get it as on the picture but I will have to start over. I feel very dissapointed that the pattern isnt right when followed it closely.

DROPS Design 19.02.2020 kl. 09:23:

Dear Klara, it could be a good idea to bring your work to your store (or send them a picture per mail) so that they could have a look together with you and check what could be wrong. You can also request help other knitters from our DROPS Workshop group. Happy knitting!

Lorie 10.01.2020 - 08:45:

Je ne sait quoi dire a par que je le trouve vraiment très très jolie...j\'ai hâte de le tricotter

Lorie 10.01.2020 - 08:41:

Je ne sait quoi dire a par que je le trouve très très jolie...j'ai hâte de le tricotter

Lorie 10.01.2020 - 08:38:

Très Très jolie

Käthe 21.11.2019 - 21:20:

Ja, ich bin nochmal. die anleitung hab ich soweit verstanden. danke nochmal für die schnelle antwort. doch habe ich ein problem mit der maschenprobe. 8 M ergebenin der breite ergeben 8cm 10 R in der höhe sind 7 cm. die nadelstärte war 10. der pullover soll mit 12er nadel gestrickt werden. wenn ich dickere nadeln verwenden soll, finde ich es a) unhandlich und b) müsste ich mit 12er beginnen und mit 14er weiterstricken. kann jemand helfen das Muster mit entsprechend mehr maschen zu erstell

DROPS Design 22.11.2019 kl. 08:51:

Liebe Käthe, die Maschenprobe muss mit der grösseren Nadeln gestrickt werden, dh mit Nadeln Nr 12 - hier lesen Sie mehr über Maschenprobe. Viel Spaß beim stricken!

Käthe 17.11.2019 - 18:29:

Wie stricke ich die Umschlagmaschen in der 2. Runde? Belasse ich die RaglanMaschen immer an der gleichen Stelle? Ich habe bestimmt schon 5 mal wieder bis zum Anfang aufgeribbert. Mir öffnet sich nicht die Strickanleitung. Wo ist der Fehler?

DROPS Design 18.11.2019 kl. 10:44:

Liebe Käthe, die Umschläge werden immer verschränkt gestrickt, damit keine Löcher entstehen; die Raglanzunahmen werden beidseitig von A.1 gestrickt - siehe RAGLANZUNAHMEN. Viel Spaß beim stricken!

Kathrin Wagner 13.11.2019 - 16:11:

Jetzt kanns losgehen ,freu mich schon tolles Modell

Rachael Barman 26.10.2019 - 19:13:

I would like to suggest the name for this pattern to be “Snow Angel”

Kommentere opskrift DROPS 206-23

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.