Candy Cane Lane Kids Jacket by DROPS Design

Strikket jakke til børn i DROPS Karisma eller DROPS Lima. Arbejdet strikkes ovenfra og ned med nordisk Fana mønster. Størrelse 2-12 år.

DROPS Design: Model u-081-bn
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
2 – 3/4 – 5/6 – 7/8 – 9/10 – 11/12 år
Størrelsen modsvarer ca barnets højde i cm:
92 - 98/104 - 110/116 - 122/128 - 134/140 - 146/152

MATERIALER:
DROPS KARISMA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
200-250-250-300-300-350 g farve 48, vinrød
100-150-150-150-150-200 g farve 01, naturhvid

Eller brug:
DROPS LIMA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
200-250-250-300-300-350 g farve 3609, rød
100-150-150-150-150-200 g farve 0100, natur

STRIKKEFASTHED:
21 masker i bredden og 28 pinde i højden med glatstrik og nordisk mønster = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde på 40 cm og 60 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 2,5 til rib.
DROPS RUNDPIND NR 2,5: Længde på 80 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

DROPS træknap, Brændt (Cedertræ) NR 513: 6-6-6-7-7-8 stk.

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!

100% Uld
fra 15.95 kr /50g
DROPS Karisma uni colour DROPS Karisma uni colour 15.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Karisma mix DROPS Karisma mix 15.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 95.7kr. Læs mere.

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på alle pinde.

MØNSTER:
Se diagram A.1 og A.2. Hele mønsteret strikkes i glatstrik.

UDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 80 masker) og deler maskerne med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 17) = 4,7.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter skiftevis ca hver 4. og 5.maske. På næste omgang strikkes omslagene drejet så der ikke bliver hul.

UDTAGNINGSTIPS-2 (gælder siderne på ryg- og forstykke):
Strik til der er 2 masker tilbage før mærketråden, slå om, strik 4 masker (mærketråden sidder midt mellem disse masker), slå om = 2 masker taget ud. På næste omgang strikkes omslagene drejet så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.

INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket = 2 masker taget ind. Tilpas mønsteret midt under ærmet så det fortsætter pænt rundt om resten af ærmet.

KNAPHUL (gælder højre forkant når tøjet er på):
Luk af til knaphul på højre forkant. 1 knaphul = strik 2 masker sammen og slå om – OBS: Det bliver pænest hvis der tages ind til knaphul ved at strikke 2 vrang sammen i et parti med 2 vrangmasker (set fra retsiden). På næste pind strikkes omslaget ret så der bliver hul.
Nederste knaphul placeres ca 2 cm fra nederste kant, øverste knaphul er taget ind på halskanten, så sørg for at de andre knaphuller er jævnt placeret i forhold til disse.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

JAKKE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Halskant og bærestykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, ovenfra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes frem og tilbage på rundpind, ovenfra og ned. Ærmerne strikkes rundt på lille rundpind/strømpepinde, ovenfra og ned.

HALSKANT:
Slå 92-96-96-100-100-104 masker op på rundpind 2,5 med vinrød. Strik 1 pind vrang (= vrangen). Næste pind strikkes således fra retsiden: 1 kantmaske RETSTRIK – læs forklaring over, * 2 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 3 masker tilbage, strik 2 ret og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt ribben således i 2-2-2-3-3-3 cm, men efter ca 1-1-1-1½-1½ -1½ cm lukkes der af til 1 knaphul på højre forkant (når tøjet er på) ved at strikke fra retsiden til der er 5 masker tilbage, strik 2 vrang sammen, slå om, strik 2 ret og afslut med 1 kantmaske retstrik.
Næste pind strikkes således fra vrangen: Luk de 6 masker af i begyndelsen af pinden (her skal forkanten sys på senere), strik vrang over de næste 80-84-84-88-88-92 masker og tag samtidig 17-17-17-17-17-21 masker ud jævnt fordelt over disse masker – læs UDTAGNINGSTIPS, fortsæt derefter ribben over de resterende 5 masker og strik 1 kantmaske retstrik. Vend arbejdet og luk de første 6 masker af i begyndelsen af pinden = 97-101-101-105-105-113 masker. Sæt 1 mærke på rækken – HERFRA MÅLES BÆRESTYKKET VIDERE! Strik bærestykket som forklaret under.

BÆRESTYKKE:
Skift til rundpind 4. Første pind strikkes således fra retsiden: 1 kantmaske retstrik, strik A.1 til der er 4 masker tilbage på pinden (= 23-24-24-25-25-27 rapporter à 4 masker), strik A.2 over 3 masker, og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt mønsteret således. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! SAMTIDIG tages der masker ud jævnt fordelt på hver række markeret med pil i A.1 som forklaret under, det strikkes forskellig antal masker efter diagram A.2 når der tages masker ud for at mønsteret skal gå pænt op langs forkanten.
Pil-1: Tag 12-12-12-12-12-12 masker ud jævnt fordelt = 109-113-113-117-117-125 masker.
Pil-2: Tag 12-12-12-16-16-24 masker ud jævnt fordelt = 121-125-125-133-133-149 masker.
Pil-3: Tag 15-19-19-23-23-31 masker ud jævnt fordelt = 136-144-144-156-156-180 masker.
Fortsæt mønsteret således: 1 kantmaske retstrik, strik A.1 til der er 3 masker tilbage på pinden (= 33-35-35-38-38-44 rapporter à 4 masker), strik A.2 over 2 masker, og afslut med 1 kantmaske retstrik.
Pil-4: Tag 35-39-39-39-39-27 masker ud jævnt fordelt = 171-183-183-195-195-207 masker.
Fortsæt mønsteret således: 1 kantmaske retstrik, strik A.1 til der er 3 masker tilbage på pinden (= 14-15-15-16-16-17 rapporter à 12 masker), strik A.2 over 1 maske og afslut med 1 kantmaske retstrik.
Pil-5: Tag 13-13-21-17-29-25 masker ud jævnt fordelt = 184-196-204-212-224-232 masker.
Fortsæt mønsteret således: 1 kantmaske retstrik, strik A.1 til der er 3 masker tilbage på pinden (= 45-48-50-52-55-57 rapporter à 4 masker), strik A.2 over 2 masker, og afslut med 1 kantmaske retstrik.
Pil-6: Tag 13-21-21-21-25-25 masker ud jævnt fordelt = 197-217-225-233-249-257 masker.
Fortsæt mønsteret således: 1 kantmaske retstrik, strik A.1 til der er 4 masker tilbage på pinden (= 48-53-55-57-61-63 rapporter à 4 masker), strik A.2 over 3 masker, og afslut med 1 kantmaske retstrik.
Pil-7: Tag 8-4-8-12-12-12 masker ud jævnt fordelt = 205-221-233-245-261-269 masker.
Pil-8: Tag 4-4-4-4-4-4 masker ud jævnt fordelt = 209-225-237-249-265-273 masker.
Fortsæt A.X og A.Y, og når arbejdet måler ca 14-14-15-16-17-17 cm fra mærket, strikkes der således fra retsiden: Strik 34-37-39-41-44-45 masker som før (= forstykke), sæt de næste 40-43-45-47-49-51 masker på 1 tråd til ærme, slå 6-6-6-8-8-8 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 61-65-69-73-79-81 masker som før (= bagstykket), sæt de næste 40-43-45-47-49-51 masker på 1 tråd til ærme, slå 6-6-6-8-8-8 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), og strik de resterende 34-37-39-41-44-45 masker som før (= forstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!

RYG & FORSTYKKE:
= 141-151-159-171-183-187 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de nye masker som blev slået op under ærmet. Fortsæt A.X og A.Y fra vrangen og tag samtidig 0-2-2-2-2-2 masker ud jævnt fordelt på pinden = 141-153-161-173-185-189 masker.
Fortsæt mønsteret som vist i A.X og A.Y til arbejdet måler ca 4 cm, nu skal der tages ud på hver side af hvert mærke – læs UDTAGNINGSTIPS-2 i forklaringen over. Sørg for at udtagningerne gøres på de pinde som er markeret med stjerne (på denne måde vil mønsteret fortsætte med at gå op hele vejen rundt, da der tages 4 masker ud i hver side, mellem hver pind hvor der strikkes farvemønster). Der tages ud således i de forskellige størrelser:
STØRRELSE 2 – 3/4 – 5/6 – 7/8 år:
Tag ud totalt 4-4-4-6 gange – tag ud hver gang A.X - A.Y strikkes i højden.
STØRRELSE 9/10 – 11/12 år:
Tag ud totalt 6-6 gange – tag ud hver 2. gang A.X – A.Y strikkes i højden.

ALLE STØRRELSER:
= 157-169-177-197-209-213 masker. Strik videre til arbejdet måler 16-20-23-25-28-32 cm fra delingen, eller til ønsket længde. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 43-43-47-51-51-55 masker ud jævnt fordelt = 200-212-224-248-260-268 masker. Skift til rundpind 2,5 og vinrød / rød og strik næste pind således fra vrangen: 1 kantmasker retstrik, * 2 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 3 masker tilbage på pinden, strik 2 vrang og afslut med 1 kantmaske retstrik.
Fortsæt ribben således i 4 cm. Luk derefter af med retstrik over retstrik, ret over ret og vrang over vrang, men sørg for at aflukningskanten ikke strammer. Jakken måler ca 38-42-46-50-54-58 cm fra skulderen og ned.

ÆRME:
Sæt de 40-43-45-47-49-51 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde 4, og strik 1 maske i hver af de 6-6-6-8-8-8 masker som blev slået op under ærmet = 46-49-51-55-57-59 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 6-6-6-8-8-8 masker under ærmet og lad mærketråden følge med i arbejdet. Mærketråden skal bruges lidt senere når der skal tages ind midt under ærmet.
Start omgangen ved mærketråden og strik mønster A.X rundt som før, sørg for at mønsteret passer over mønsteret som blev strikket på bærestykket (det vil ikke altid gå op på undersiden af ærmet). Når arbejdet måler 2-2-2-2-3-3 cm fra delingen, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 2½.-3.-3½.-3½.-4.-4.cm totalt 7-7-7-8-8-9 gange = 32-35-37-39-41-41 masker. Når ærmet måler 18-22-26-30-34-38 cm fra delingen, strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 4-5-3-5-3-7 masker ud jævnt fordelt = 36-40-40-44-44-48 masker. Skift til strømpepinde 2,5 og vinrød. Strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang, men sørg for at aflukningskanten ikke strammer. Ærmet måler ca 22-26-30-34-38-42 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde.

VENSTRE FORKANT:
Strik ca 76-84-92-100-108-116 masker op fra retsiden indenfor 1 kantmaske retstrik på rundpind 2,5 med vinrød (maskeantallet skal være delbart med 4).
Strik rib således fra vrangen: 1 kantmaske retstrik, * 2 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 3 masker tilbage på pinden, strik 2 vrang og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt ribben således i ca 3 cm – sørg for at den er lige så bred som bredden på de 6 masker som blev lukket af i halsen, så det bliver pænt når de sys mod hinanden. Luk løst af med retstrik over retstrik, ret over ret og vrang over vrang.

HØJRE FORKANT:
Strik på samme måde som venstre forkant, men efter 1-1½ cm tages der ind til 5-5-5-6-6-7 Knaphuller jævnt fordelt – læs forklaring over.

MONTERING:
Sy halskanten pænt mod forkanterne så sømmen bliver mindst synlig.
Sy knapperne i på venstre forkant.

Diagram

= vinrød / rød
= naturhvid / natur
= udtagningspind for bærestykket
= udtagningspind for ryg- og forstykke. Udtagning i siden på ryg- og forstykke skal gøres på begge pinde med stjerne for at mønsteret skal gå op næste gang der strikkes mønster


Behøver du hjælp med opskriften?

Tak for at du vælger en opskrift fra DROPS Design. Vi arbejder hårdt for at udgive opskrifter som er korrekte og enkle at forstå. Alle opskrifter er oversat fra norsk og du kan altid se originalopskriften (DROPS Children 34-31) for mål og udregninger.

Har du problemer med at forstå opskriften? Se listen nedenfor med alternativer som kan hjælpe dig med at gøre dit projekt færdigt - eller hvorfor ikke lære dig noget nyt.

Vi har også skridt-for-skridt instruktioner til forskellige tekninkker som du finder her.

1) Hvorfor er strikkefasthed/hæklefasthed så vigtigt?

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

til toppen

2) Hvad er garngrupper?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

til toppen

3) Kan jeg bruge et andet garn end hvad der står i opskriften?

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

til toppen

4) Hvordan bruger jeg DROPS garnomregner?

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

til toppen

5) Hvorfor får jeg forkert strikkefasthed med anbefalede pinde.

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

til toppen

6) Hvorfor er arbejdet skrevet ovenfra og ned?

Når du strikker/hækler et arbejde ovenfra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

til toppen

7) Hvorfor er ærmerne kortere i de større størrelser?

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

til toppen

8) Hvad er en rapport?

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

til toppen

9) Hvordan arbejder jeg efter et strikkediagram?

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

til toppen

10) Hvordan arbejder jeg efter et hæklediagram?

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

til toppen

11) Hvordan strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden.

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

til toppen

12) Hvorfor starter man med flere luftmasker end hvad der skal hækles over?

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

til toppen

13) Hvorfor tager man ud før ribkanten når der arbejdes ovenfra og ned?

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

til toppen

14) Hvorfor tager man ud i aflukningskanten?

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

til toppen

15) Hvordan tager man ud/ind på skiftevis hver 3. og hver 4. pind/omgang?

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

til toppen

16) Hvorfor er mønsteret anderledes end hvad jeg kan se på billedet?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

til toppen

17) Hvordan kan man strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage?

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

til toppen

18) Kan jeg strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt?

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

til toppen

19) Hvorfor viser i garn i opskrifterne som er udgået?

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

til toppen

20) Hvordan laver jeg en damestørrelse om til en herrestørrelse?

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

til toppen

21) Hvordan undgår jeg at langhåret tøj fælder?

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

til toppen

22) Hvor på tøjet måles længden?

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

til toppen

23) Hvordan ved jeg hvor mange nøgler jeg skal bruge?

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

til toppen

Har du købt DROPS garn til denne opskrift? Da kan du altid få hjælp i butikken hvor du købte garnet. Find en liste med DROPS forhandlere her!
Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage. Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Kommentere opskrift DROPS Children 34-31

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.