DROPS Alpaca
DROPS Alpaca
100% Alpaca
fra 23.00 kr /50g
DROPS Kid-Silk
DROPS Kid-Silk
75% Mohair, 25% Silke
fra 33.00 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 224.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS Super Sale

Ballet in Blue

Strikket omslagsjakke med ballonærmer i DROPS Alpaca og DROPS Kid-Silk. Størrelse S - XXXL.

DROPS 205-49
DROPS Design: Model z-875
Garngruppe A + A eller C
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS ALPACA fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
200-250-250-250-300-300 g farve 6790, kongeblå
Og brug:
DROPS KID-SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
100-100-100-125-125-150 g farve 21, koboltblå

STRIKKEFASTHED:
16 masker i bredden og 20 pinde i højden med glatstrik og 1 tråd i hver kvalitet = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 5,5.
DROPS RUNDPINDE NR 5,5: Længde på 40 cm og 80 cm til glatstrik.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4,5.
DROPS RUNDPIND NR 4,5: Længde på 80 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Alpaca
DROPS Alpaca
100% Alpaca
fra 23.00 kr /50g
DROPS Kid-Silk
DROPS Kid-Silk
75% Mohair, 25% Silke
fra 33.00 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 224.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på alle pinde.

MØNSTER:
Se diagram A.1 og A.2. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

UDTAGNINGSTIPS-1 (gælder i siderne på ryg- og forstykke):
Alle udtagninger gøres fra retsiden!
Tag udindersiden af 1 kantmaske retstrik ved at slå om. På næste pind (vrangen), strikkes omslaget drejet vrang så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.

UDTAGNINGSTIPS-2 (gælder midt under ærmerne):
Tag 1 maske ud på hver side af mærketråden således: Start 2 masker før mærketråden, slå om, strik 4 masker ret (mærketråden sidder mellem disse 4 masker), slå om (= 2 masker taget ud). På næste omgang strikkes omslagene drejet ret så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.

INDTAGNINGSTIPS-1 (gælder ærmegab):
Alle indtagninger gøres fra retsiden!
Tag ind til ærmegab på indersiden af 3 kantmasker retstrik som forklaret under.
Tag ind således efter 3 kantmasker retstrik: tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind).
Tag ind således før 3 kantmasker retstrik: Strik til der er 2 masker tilbage før de 3 kantmasker, og strik 2 masker ret sammen (= 1 maske taget ind).

INDTAGNINGSTIPS-2 (gælder halsudskæringen foran og bagpå):
Alle indtagninger gøres fra retsiden!
Tag ind til hals på indersiden af 7 kantmasker som forklaret under (kantmaskerne strikkes i retstrik på bagstykket og A.1/A.2 på forstykkerne).
Tag ind således efter 7 kantmasker: Tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind).
Tag ind således før 7 kantmasker: Strik til der er 2 masker tilbage før de 7 kantmasker, og strik 2 masker ret sammen (= 1 maske taget ind).

INDTAGNINGSTIPS-3 (gælder midt under ærmerne):
Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).

STRIKKETIPS (gælder ærmelængden):
Længden på ærmerne kan justeres som forklaret i opskriften, men vær opmærksom på at ærmelængden skal være lidt længere end normalt for at ærmerne skal pose sig lidt nederst.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

OMSLAGSJAKKE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Bagstykket og forstykkerne strikkes frem og tilbage på rundpind, nedenfra og op. Ærmekuplen strikkes frem og tilbage på rundpind ovenfra og ned. Derefter strikkes resten af ærmerne rundt på strømpepinde/lille rundpind, ovenfra og ned. Tøjet sys sammen, og bindebåndene strikkes til sidst. Hele tøjet strikkes i 1 tråd Alpaca + 1 tråd Kid-Silk (= 2 tråde).

BAGSTYKKE:
Slå 60-66-72-81-90-99 masker op (inklusive 1 kantmaske i hver side) på rundpind 4,5 med 1 tråd Alpaca + 1 tråd Kid-Silk (= 2 tråde).
Strik 1 pind vrang (= vrangen). Næste pind strikkes således fra retsiden: 1 kantmaske RETSTRIK – læs forklaring over, * strik 1 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage på pinden, strik 1 ret, og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt ribben således i 3 cm. Strik 1 pind vrang fra vrangen (kantmaskerne strikkes i retstrik).
Skift til rundpind 5,5. Strik glatstrik frem og tilbage med 1 kantmaske retstrik i hver side. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Når arbejdet måler 4-5-6-6-7-7 cm, tages der 1 maske ud i hver side – læs UDTAGNINGSTIPS-1.
Tag ud således på hver 3.-3.-3½.-4.-4.-4½.cm totalt 4 gange i hver side = 68-74-80-89-98-107 masker.
Når arbejdet måler 17-18-19-21-23-25 cm, strikkes der 4 p retstrik over de yderste 6-6-7-7-9-11 masker i hver side (de øvrige masker strikkes i glatstrik som før). Efter de 4 pinde retstrik i hver side, lukkes der 3-3-4-4-6-8 masker af til ærmegab i begyndelsen af de 2 næste pinde = 62-68-72-81-86-91 masker.
Fortsæt frem og tilbage med glatstrik og 3 kantmasker retstrik i hver side.
Når der er strikket ca 1 cm efter aflukningen til ærmegab, tages der 1 maske ind i hver side til ærmegab (dette gøres fra retsiden) – læs INDTAGNINGSTIPS-1. Tag ind således i hver side på hver 2.pind (dvs på hver pind fra retsiden) totalt 2-4-6-9-11-13 gange = 58-60-60-63-64-65 masker tilbage.
Strik videre i glatstrik med 3 kantmasker retstrik i hver side til arbejdet måler 33-35-37-40-43-46 cm fra opslåningskanten.
Nu strikkes der retstrik frem og tilbage over alle masker.
Når arbejdet måler 34-36-38-41-44-47 cm, lukkes de midterste 12-14-14-15-16-17 masker af til hals, og hver skulder strikkes færdig for sig.
Fortsæt i retstrik og tag 1 maske ind på næste pind fra halsen – læs INDTAGNINGSTIPS-2 = 22-22-22-23-23-23 masker tilbage på skulderen. Strik videre til arbejdet måler 36-38-40-43-46-49 cm fra opslåningskanten. Luk løst af med ret fra retsiden. Strik den anden skulder på samme måde.

HØJRE FORSTYKKE (når tøjet er på):
Slå 47-50-56-62-68-74 masker op (inklusive 1 kantmaske i hver side) på rundpind 4,5 med 1 tråd i hver kvalitet.
Strik 1 pind vrang (= vrangen). Næste pind strikkes således fra retsiden (dvs fra midt foran): 1 kantmaske retstrik, * strik 1 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 1 maske tilbage på pinden, og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt ribben således i 3 cm. Strik 1 pind vrang fra vrangen (kantmaskerne strikkes i retstrik).
Skift til rundpind 5,5. Næste pind strikkes således fra retsiden: Strik A.1 (= 7 masker), strik glatstrik til der er 1 maske tilbage på pinden, og afslut med 1 kantmaske retstrik.
Fortsæt mønsteret således. I tillæg skal der tages ud i siden, tages ind til halsudskæring og lukkes af til ærmegab som forklaret under.
UDTAGNING I SIDEN:
Når arbejdet måler 4-5-6-6-7-7 cm, tages der 1 maske ud i siden – læs UDTAGNINGSTIPS-1. Tag ud således på hver 3.-3.-3½.-4.-4.-4½.cm totalt 4 gange.
INDTAGNING TIL HALSUDSKÆRING:
Samtidig, når arbejdet måler 5 cm fra opslåningskanten, tages der 1 maske ind midt foran – læs INDTAGNINGSTIPS-2. Tag ind til halsudskæring således på hver 2.pind (dvs på hver pind fra retsiden) totalt 20-21-24-26-27-29 gange, og derefter på hver 4.pind (dvs på hver 2. pinde fra retsiden) totalt 4-4-4-4-5-5 gange.
AFLUKNING TIL ÆRMEGAB:
Samtidig, når arbejdet måler 17-18-19-21-23-25 cm, strikkes der 4 p retstrik over de yderste 6-6-7-7-9-11 masker mod siden. På næste pind fra vrangen (efter de 4 pinde retstrik) lukkes der 3-3-4-4-6-8 masker af til ærmegab.
Fortsæt med glatstrik frem og tilbage, A.1 mod midt foran, og 3 kantmasker retstrik i siden mod ærmegabet.
Når der er strikket ca 1 cm efter aflukningen til ærmegab, tages der 1 maske ind i siden til ærmegab (dette gøres fra retsiden) – læs INDTAGNINGSTIPS-1. Tag ind således på hver 2.pind totalt 2-4-6-9-11-13 gange.
Efter alle udtagninger og indtagninger er der 22-22-22-23-23-23 masker tilbage på skulderen.
Strik videre til arbejdet måler ca 35-37-39-42-45-48 cm fra opslåningskanten. Start fra retsiden og strik 4 p retstrik frem og tilbage over alle masker. Luk derefter løst af med ret fra retsiden. Forstykket måler ca 36-38-40-43-46-49 cm fra opslåningskanten.

VENSTRE FORSTYKKE:
Slå 47-50-56-62-68-74 masker op (inklusive 1 kantmaske i hver side) på rundpind 4,5 med 1 tråd i hver kvalitet.
Strik 1 pind vrang (= vrangen). Næste pind strikkes således fra retsiden (dvs fra siden): 1 kantmaske retstrik, * strik 2 vrang, 1 ret *, strik fra *-* til der er 1 maske tilbage på pinden, og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt ribben således i 3 cm. Strik 1 pind vrang fra vrangen (kantmaskerne strikkes i retstrik).
Skift til rundpind 5,5. Næste pind strikkes således fra retsiden: 1 kantmaske retstrik, strik glatstrik til der er 7 masker tilbage på pinden, og afslut med A.2 (= 7 masker).
Fortsæt mønsteret således. I tillæg skal der tages ud i siden, tages ind til halsudskæring og lukkes af til ærmegab som forklaret under.
UDTAGNING I SIDEN:
Når arbejdet måler 4-5-6-6-7-7 cm, tages der 1 maske ud i siden – læs UDTAGNINGSTIPS-1. Tag ud således på hver 3.-3.-3½.-4.-4.-4½.cm totalt 4 gange.
INDTAGNING TIL HALSUDSKÆRING:
Samtidig, når arbejdet måler 5 cm fra opslåningskanten, tages der 1 maske ind midt foran – læs INDTAGNINGSTIPS-2. Tag ind til halsudskæring således på hver 2.pind (dvs på hver pind fra retsiden) totalt 20-21-24-26-27-29 gange, og derefter på hver 4.pind (dvs på hver 2. pind fra retsiden) totalt 4-4-4-4-5-5 gange.
AFLUKNING TIL ÆRMEGAB:
Samtidig, når arbejdet måler 17-18-19-21-23-25 cm, strikkes der 4 p retstrik over de yderste 6-6-7-7-9-11 masker mod siden. På næste pind fra retsiden (efter de 4 pinde retstrik) lukkes der 3-3-4-4-6-8 masker af til ærmegab.
Fortsæt i glatstrik frem og tilbage, A.2 mod midt foran, og 3 kantmasker retstrik i siden mod ærmegabet.
Når der er strikket ca 1 cm efter aflukningen til ærmegab, tages der 1 maske ind i siden til ærmegab (dette gøres fra retsiden) – læs INDTAGNINGSTIPS-1. Tag ind således på hver 2.pind totalt 2-4-6-9-11-13 gange.
Efter alle ud- og indtagninger er der 22-22-22-23-23-23 masker tilbage på skulderen.
Strik videre til arbejdet måler ca 35-37-39-42-45-48 cm fra opslåningskanten. Start fra retsiden og strik 4 p retstrik frem og tilbage over alle masker. Luk derefter løst af med ret fra retsiden. Forstykket måler ca 36-38-40-43-46-49 cm fra opslåningskanten.

ÆRME:
Ærmet strikkes ovenfra og ned.
Slå 18-22-24-24-26-26 masker op på rundpind 5,5 med 1 tråd i hver kvalitet. Strik glatstrik frem og tilbage til ærmekuppel, og slå samtidig nye masker op i slutningen af hver pind i hver side således: Slå 3 masker op 1 gang i hver side, 2 masker 2-2-3-3-2-2 gange i hver side, 1 maske 1-1-1-3-5-7 gange i hver side, 2 masker 3-3-3-3-2-2 gange i hver side, og til sidst 3 masker 1-1-1-1-2-2 gange i hver side = 52-56-62-66-70-74 masker på pinden. Arbejdet måler nu ca 8-8-9-11-12-14 cm fra opslåningskanten.
Sæt arbejdet sammen og strik videre rundt på strømpepinde eller lille rundpind 5,5. Sæt 1 mærketråd i omgangens begyndelse (dvs der hvor arbejdet blev sat sammen = midt under ærmet). Lad mærketråden følge med i arbejdet, den skal bruges lidt senere når der skal tages ind og ud midt under ærmet. Ærmet måles videre fra der hvor mærketråden blev sat.
Strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 3-3-2-2-2-2 cm fra mærketråden, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS-3. Tag ind således på hver 4.-3.-2.-1½.-1.-1.cm totalt 3-4-6-7-9-10 gange = 46-48-50-52-52-54 masker.
Når ærmet måler 16-16-15-15-14-14 cm fra der hvor mærketråden blev sat, tages der 2 masker ud midt under ærmet – læs UDTAGNINGSTIPS-2. Tag ud således på hver 1½.-1½.-1½.-1½.-1.-1.cm totalt 14-14-15-16-17-18 gange = 74-76-80-84-86-90 masker.
Strik videre til ærmet måler 47-47-47-45-45-43 cm fra der hvor mærketråden blev sat (der er ca 5 cm tilbage til færdigt mål, prøv eventuelt jakken/ærmet og strik til ønsket længde – læs STRIKKETIPS). OBS: Det er kortere mål i de større størrelser pga bredere skuldervidde og længere ærmekuppel.
Strik 1 omgang ret hvor der tages 8-4-8-6-8-6 masker ind jævnt fordelt = 66-72-72-78-78-84 masker. På næste omgang strikkes alle masker ret sammen 2 og 2 = 33-36-36-39-39-42 masker. Skift til strømpepinde 4,5. Strik rundt i rib (= 1 ret / 2 vrang) i 4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang, men sørg for at aflukningskanten ikke strammer. Ærmet måler ca 60-60-61-61-62-62 cm fra opslåningskanten. Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sy skuldersømmene indenfor aflukningskanten. Sy sidesømmene indenfor 1 kantmaske, men lad en åbning være i venstre side af jakken (når tøjet er på) til at trække bindebåndet igennem - åbningen skal være ca 2½ til 3 cm, og starter lige over ribben.
Læg ærmerne ind under retstrikskanten langs med ærmegabet og sy pænt fast fra retsiden (der sys i yderste retstriksmaske fra retsiden, så retstrikskanten ligger pænt udenpå ærmet).

BINDEBÅND:
Strik 7 masker op fra retsiden indenfor 1 kantmaske retstrik langs med ribkanten. Brug pinde 4,5 og 1 tråd i hver kvalitet. Strik retstrik frem og tilbage til bindebåndet måler ca 75 til 100 cm, luk af. Strik et bindebånd mere på det andet forstykke.

Diagram

symbols = ret fra retsiden, vrang fra vrangen
symbols = vrang fra retsiden, ret fra vrangen
symbols = lav 1 omslag mellem 2 masker, på næste pind strikkes omslaget vrang så der bliver hul
symbols = 2 ret sammen
symbols = tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket
diagram
diagram
Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 205-49

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (14)

country flag Luisa wrote:

Hola! Debo hacer la muestra con agujas de 5.5 o 4.5? Saludos.

05.06.2024 - 21:49

DROPS Design answered:

Hola Luisa, debe hacer la muestra con agujas 5,5. Saludos!

06.06.2024 - 09:13

country flag Allison wrote:

How do you sew in the sleeves on the outside? I am stuck

07.02.2024 - 01:19

DROPS Design answered:

Dear Allison, in this video, we show how to sew a sleeve under the garter stitch edge. Happy assembly!

07.02.2024 - 08:32

country flag Melody wrote:

Bonjour, pour le dos et les devants on commence les augmentations lorsque l'ouvrage mesure 4 cm pour la taille S. Mais les côtes sont-elles comprises dans ces 4 cm ou il faut compter 4 cm après les côtes, sil vous plaît? merci.

25.01.2024 - 17:47

DROPS Design answered:

Bonjour Melody, mesurez ces 4 cm à partir du rang de montage, autrement dit, 1 cm après les côtes en taille S. Bon tricot!

26.01.2024 - 08:23

country flag Ofra wrote:

Is it possible to make the Wrap-over jacket longer and reach below the tummy? Would you mind writing an alteration to this pattern so I could knit it? Thanks in advance.

27.07.2023 - 19:34

DROPS Design answered:

Hi Ofra, At the moment there is just this shape in this particular pattern. But you can find other wrap-overs which are longer, if you search under Free Patterns. Happy crafting!

28.07.2023 - 06:52

country flag Iris Lüscher wrote:

Bonjour, je ne trouve pas le guide des tailles? A quoi correspond la taille S? Merci

29.04.2023 - 09:59

DROPS Design answered:

Bonjour Mme Lüscher, pour trouver votre taille, mesurez un vêtement similaire que vous avez et dont vous aimez la forme, et comparez ces mesures à celles du schéma, ce sera la façon la plus simple de trouver votre taille. Retrouvez plus d'infos ici. Bon tricot!

02.05.2023 - 08:28

country flag Esther wrote:

Ik kan de plaatjes niet meer zien op de website, ik zou graag de tekening met maten willen terug zien

25.09.2021 - 22:17

country flag Lynn wrote:

Hi thank you for the reply to my question I just wanted to point out that it's the pattern that's incorrect. It says to increase at each end of every row on the sleeve cap but when I asked the question about why my sleeve cap was not measuring 14cm your reply was that the increase should be only on alternate rows. Frustrating as I have already pulled it out once here I go again!

30.05.2021 - 12:54

DROPS Design answered:

Dear Lynn, you will increase on each side, ie at the end of each row on each side ie on each side on every other row. You have to increase 14 times in total = a total of 28 rows in the largest size. Hope this will help. Happy knitting!

31.05.2021 - 08:25

country flag Lynn wrote:

Hi I am knitting the Ballet in Blue cardigan and am on the sleeve. It says in the pattern that when you have done the increases after the cast on when you get to 74 stitches the piece should measure approximately 14 cms from the cast on edge. Mine is nowhere near that and I've ripped it out and done it again and still nowhere near that! HELP! What am I doing wrong? Should i proceed in stockinette until it measures 14cm then join and knit in the round?

29.05.2021 - 21:56

DROPS Design answered:

Dear Lynn, from the 74 stitches I assume, you are making the largest size. If you add up the increases for the sleeve cap, by the time you get to 74 stitches, you should have knitted 28 rows (increasing in every other). If you keep the given gauge = 16 stitches and 20 rows = 10 X 10 cm, with 28 rows you should have about 14 cm length. Check your gauge. Happy Knitting.

29.05.2021 - 22:54

country flag Rosa wrote:

Non riesco a tradurre quello che c'è scritto, non mi dà l' opzione per la traduzione in italiano. Come posso fare? Grazie

09.04.2021 - 15:03

DROPS Design answered:

Buonasera Rosa, nel menù a tendina può scegliere la lingua della traduzione: a questo link trova il modello in italiano. Buon lavoro!

09.04.2021 - 18:04

country flag Margarete Nudel wrote:

Om jag vill sticka denna men utan puffärm - hur tänker jag då kring ökningarna?

30.01.2021 - 15:43

DROPS Design answered:

Hei Margarete. Istedenfor å øke til erme, fortsetter du å felle til ermet måler 47-47-47-45-45-43 cm fra der merketråden ble satt (det gjenstår ca 5 cm til ferdig mål, prøv eventuelt jakken/ermet på og strikk til ønsket lengde og følg resten av oppskriften. vmh DROPS design

01.02.2021 - 14:54