DROPS Sky
DROPS Sky
74% Alpaca, 18% Polyamid, 8% Uld
fra 39.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 320.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Meet the Sun

Strikket lang jakke med ballonærmer og raglan i DROPS Sky. Arbejdet strikkes oppefra og ned med V-hals, lommer og slids i siden. Størrelse S - XXXL.

DROPS 200-6
DROPS Design: Model sk-020
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS SKY fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
400-450-450-500-550-600 g farve 17, karry

STRIKKEFASTHED:
21 masker i bredden og 28 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde på 40 cm og 80 cm til glatstrik.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3,5 til rib og kanter i retstrik.
DROPS RUNDPIND NR 3,5: Længde på 80 cm til rib og kanter i retstrik
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

DROPS PERLEMORKNAP, Buet (hvid) NR 522: 2 stk i alle størrelser.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Sky
DROPS Sky
74% Alpaca, 18% Polyamid, 8% Uld
fra 39.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 320.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på alle pinde.

UD-/INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud/ind jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 72 masker), minus forkanterne (f.eks 10 masker) og deler de resterende masker med antal ind-/udtagninger som skal gøres (f.eks 4) = 15,5.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter skiftevis hver 15.maske og hver 16.maske. På næste pind (vrangen) strikkes omslagene drejet vrang så der ikke bliver hul. Der tages ikke ud over forkanterne.
Hvis der skal tages ind strikkes i dette tilfælde skiftevis hver 14.og 15.maske sammen og hver 15.og 16.maske sammen.

RAGLAN:
Alle udtagninger gøres fra retsiden!
Tag ud til raglan i hver overgang mellem ryg & forstykke og ærmer således: Strik til der er 1 maske tilbage før mærketråden, slå om, strik 2 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse 2 masker), slå om (= 2 masker taget ud). På næste pind (vrangen) strikkes omslagene drejet vrang så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. Der tages totalt 8 masker ud på hver udtagningspind.

V-HALS:
Alle udtagninger gøres fra retsiden!
Slå om indenfor 5 kantmasker og 1 maske ret (= 1 maske taget ud). På næste pind (vrangen) strikkes omslaget drejet vrang så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. Der tages totalt 2 masker ud på hver udtagningspind.

KNAPHUL:
Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). Luk af fra retsiden når der er 4 masker tilbage på pinden således: Slå om, strik de 2 næste masker ret sammen og strik de 2 sidste masker ret. På næste pind strikkes omslaget ret så der bliver hul.
Første knaphul lukkes når udtagningen til V-hals er færdig. Derefter lukkes det næste knaphul efter ca 9 cm i alle størrelser.

UDTAGNINGSTIPS (gælder siderne på ryg- og forstykke):
Strik til der er 2 masker tilbage før mærketråden, slå om, strik 4 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse masker), slå om. På næste omgang strikkes omslagen drejet ret så der ikke bliver hul. De nye masker strikkes i glatstrik.

STRIKKETIPS (gælder kant/halskant):
Strik 62-62-66-66-68-70 masker op fra retsiden langs hele halskanten (ikke over forkanterne) på en ny pind. Når der strikkes kant, strikkes 1 maske fra kanten og 1 maske fra pinden 2 ret sammen til halvdelen af maskerne er strikket af pinden (= midt bagpå). Strik de resterende masker sammen med kanten i modsat side.

-------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

JAKKE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Bærestykke og ryg & forstykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, oppefra og ned. Den ene halvdel af begge lommer strikkes før bærestykket så de kan strikkes ind i arbejdet. Lommen strikkes frem og tilbage. Ærmerne strikkes rundt på lille rundpind/strømpepinde, oppefra og ned. Derefter strikkes der en kant/halskant frem og tilbage som sys på til sidst.

LOMMER (første halvdel):
Slå 28-28-30-30-32-32 masker op (inklusiv 1 kantmaske i hver side) på strømpepinde/rundpind 4 med Sky. Strik glatstrik med 1 kantmaske RETSTRIK – læs forklaring over, i hver side. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når arbejdet måler 12-12-13-13-14-14 cm lukkes kantmaskerne af = 26-26-28-28-30-30 masker. Sæt maskerne på 1 tråd. Strik 1 lomme til på samme måde. Læg lommerne til side og strik bærestykket. Den anden halvdel af de 2 lommer strikkes efter at jakken er strikket færdig, og monteres til sidst.

BÆRESTYKKE:
Slå 72-74-76-76-78-80 masker op (inklusiv 5 kantmasker i hver side mod midt foran) på rundpind 3,5 med Sky. Strik 1 pind vrang fra vrangen med 5 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran. Strik 1 pind ret hvor der tages 4-4-4-4-8-8 masker ud jævnt fordelt – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS = 76-78-80-80-86-88 masker. Skift til rundpind 4 og strik 1 pind vrang fra vrangen med 5 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran.
Sæt 4 mærketråde i arbejdet (dette gøres uden at maskerne strikkes) således: Første mærketråd sættes efter de første 7 masker (= forstykke), anden mærketråd sættes efter de næste 16 masker (= ærme), tredje mærketråd sættes efter de næste 30-32-34-34-40-42 masker (= bagstykke) og fjerde mærketråd sættes efter de næste 16 masker (= ærme), der er nu 7 masker tilbage efter sidste mærketråd (= forstykke).
Fortsæt i glatstrik med 5 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran – SAMTIDIG på første pind fra retsiden tages der ud til RAGLAN i hver overgang mellem ryg & forstykke og ærmer – læs forklaring over. Fortsæt udtagningen til raglan på hver 2.pind (dvs på hver pind fra retsiden) til der er taget ud totalt 30-34-35-39-41-44 gange på hver side af de 4 mærketråde. SAMTIDIG på 6.pind (dvs på 3.pind fra retsiden) tages der ud til V-HALS i hver side mod midt foran – læs forklaring over, således: Tag ud på hver 6.pind totalt 13-14-13-15-10-9 gange og derefter på hver 4.pind totalt 0-0-2-0-8-10 gange (= totalt 13-14-15-15-18-19 masker taget ud i hver side mod midt foran).
Efter sidste udtagning til raglan måler arbejdet ca 21-24-25-28-29-31 cm fra opslåningskanten. Strik videre uden raglanudtagning til arbejdet måler 25-27-28-30-32-34 cm, men fortsæt udtagningen til V-hals som før.
Næste pind strikkes således fra retsiden:
Strik til første mærketråd, strik 5-4-5-6-7-8 masker efter mærketråden (= forstykke), sæt de næste 66-76-76-82-84-88 masker på 1 tråd til ærme, slå 10-10-12-12-14-16 nye masker op (= i siden under ærmet), strik 100-108-114-124-136-146 masker (= bagstykke), sæt de næste 66-76-76-82-84-88 masker på 1 tråd til ærme, slå 10-10-12-12-14-16 nye masker op (= i siden under ærmet), strik frem til fjerde mærketråd (= 5-4-5-6-7-8 masker) og strik de resterende masker på pinden (= forstykke). Videre strikkes ryg & forstykke og ærmer færdig for sig. ARBEJDET MÅLES VIDERE HERFRA!

RYG & FORSTYKKE:
Sæt 1 mærketråd i hver side, midt i de 10-10-12-12-14-16 masker som blev slået op under hvert ærme. Lad mærketrådene følge med videre i arbejdet, de skal bruges lidt senere når der skal tages ud i siderne. Fortsæt med glatstrik, 5 kantmasker retstrik i hver side og udtagning til V-hals som før. Når udtagningen til V-hals er færdig, er der 230-246-262-282-310-334 masker på pinden. Arbejdet måler ca 3-3-3-2-1-0 cm fra delingen (V-halsen måler ca 28-30-31-32-33-34 cm fra opslåningskanten). Nu lukkes første KNAPHUL på højre forkant, læs forklaring over. Når arbejdet måler 5 cm fra delingen tages der 1 maske ud på hver side af begge mærketråde – læs UDTAGNINGSTIPS = 4 masker taget ud. Tag ud således på hver 0.-20.-12.-7.-5.-4.cm totalt 1-2-3-5-6-7 gange = 234-254-274-302-334-362 masker, SAMTIDIG når arbejdet måler ca 16-16-17-17-17-17 cm fra delingen strikkes næste pind fra retsiden således:
Strik de første 17-17-19-19-21-21 masker, sæt de næste 26-26-28-28-30-30 masker på 1 tråd (den anden halvdel af lommen skal strikkes her lidt senere), strik de 26-26-28-28-30-30 masker fra tråden på den ene lomme (sørg for at der strikkes videre fra retsiden af lommen), strik til der er 43-43-47-47-51-51 masker tilbage på pinden, sæt de næste 26-26-28-28-30-30 masker på 1 tråd (den anden halvdel af lommen skal strikkes her lidt senere), strik de 26-26-28-28-30-30 masker fra tråden på den anden lomme (sørg for at der strikkes videre fra retsiden af lommen) og strik de sidste 17-17-19-19-21-21 masker på pinden.
Strik videre i glatstrik med 5 kantmasker retstrik i hver side af arbejdet til arbejdet måler 32-32-33-33-33-33 cm fra delingen. Nu deles arbejdet ved mærketrådene i siden.

BAGSTYKKE:
= 112-122-132-146-162-176 masker. Strik glatstrik med 4 kantmasker retstrik i hver side til arbejdet måler 45-45-46-46-46-46 cm fra delingen. Skift til rundpind 3,5 og strik 6 p retstrik. Luk løst af, men for at undgå at aflukningskanten strammer kan der lukkes af med rundpind 4. Jakken måler ca 76-78-80-82-84-86 cm fra skulderen.

HØJRE FORSTYKKE:
= 61-66-71-78-86-93 masker. Strik glatstrik med 5 kantmasker retstrik mod midt foran og 4 kantmasker retstrik mod siden. Strik til arbejdet måler 45-45-46-46-46-46 cm fra delingen. Skift til rundpind 3,5 og strik 6 p retstrik. Luk løst af, men for at undgå at aflukningskanten strammer kan der lukkes af med rundpind 4. Jakken måler ca 76-78-80-82-84-86 cm fra skulderen.

VENSTRE FORSTYKKE:
Strik som højre forstykke.

ÆRME:
Sæt de 66-76-76-82-84-88 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på lille rundpind/strømpepinde 4 og strik 1 maske i hver af de 10-10-12-12-14-16 masker som blev slået op i siden under ærmet = 76-86-88-94-98-104 masker. Sæt 1 mærke midt i de 10-10-12-12-14-16 masker under ærmet, mærket markerer starten af omgangen. Start her og strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 41-40-39-38-36-35 cm fra delingen (kortere mål i større størrelser pga længere bærestykke) strikkes der 1 omgang hvor der tages 32-38-36-42-42-44 masker ind jævnt fordelt – husk UD-/INDTAGNINGSTIPS = 44-48-52-52-56-60 masker. Skift til strømpepinde 3,5. Strik rib (= 2 ret / 2 vrang) i 4 cm. Luk løst af med ret over ret og vrang over vrang, men for at undgå at aflukningskanten strammer, kan der lukkes af med strømpepinde 4. Strik det andet ærme på samme måde.

KANT/HALSKANT:
Strik 1 maske op fra retsiden i hver af de 5 kantmasker på højre forstykke på pind 3,5. Strik 5 kantmasker retstrik frem og tilbage. Hvis det ønskes kan kanten strikkes sammen med halskanten – læs STRIKKETIPS. Når kanten måler ca 14-14-15-15-16-16 cm lukkes der af. Strik kanten på venstre forstykke på samme måde. Sy de 2 kanter sammen midt bagpå og sy kanten til halskanten på jakken.

LOMMER:
Strikkes frem og tilbage på rundpind.
Sæt de 26-26-28-28-30-30 masker fra tråden på højre forstykke på pind 4. På første pind slåes der 1 kantmaske op i hver side = 28-28-30-30-32-32 masker. Strik glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side til lommen måler 12-12-13-13-14-14 cm, luk løst af. Strik lommen på venstre forstykke på samme måde.

MONTERING:
Sy lommerne indenfor 1 kantmaske rundt om hele lommen. Derefter sys lommerne fast på indersiden af jakken med et lille, pænt sting i de 2 nederste hjørner (det skal ikke ses på retsiden af jakken).
Sy knapperne i på venstre forstykke.

Denne opskrift er blevet rettet.

Opdateret online: 07.02.2019
Rettelse: Slå 72-74-76-76-78-80 masker op (inklusiv 5 kantmasker i hver side mod midt foran) på rundpind 3,5 med Sky
Opdateret online: 23.04.2019
Rettelse: BÆRESTYKKET: slå 10-10-12-12-14-16 nye masker op (= i siden under ærmet), strik 100-108-114-124-136-146 masker (= bagstykke),

Diagram

diagram measurements

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Meet the Sun

Agnieszka, Poland

Hazel Sun

LaWollFever, Germany

Meet the Sun

Angelika, Austria

Meet the Sun

Ann, Poland

Meet the Sun

dotatala, Poland

Kommentere opskrift DROPS 200-6

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (56)

country flag Anna wrote:

Bardzo prosze o wyjasnienie , czy dobrze rozumiem dodawanie oczek na dekolt V: w 5 oczkach brzegowych robię narzut, tzn 4 oczka prawe, narzut, jedno oczko prawe? I tak samo z drugiej strony 1 prawe, narzut i 4 prawe? Czy to oznacza ze ten ściągacz dzersejem w którym było na początku 5 oczek będzie coraz szerszy? Po pierwszym rzędzie gdzie był narzut ma być 6 oczek z każdej strony!

27.03.2021 - 15:31

DROPS Design answered:

Witaj Aniu, na początku rzędu przerabiasz 5 oczek brzegowych na prawo, następnie 1 oczko prawe i teraz narzut (poszerza się część swetra dżersejem, a nie obszycie przodu ściegiem francuskim. Ono ma cały czas 5 o.). Na końcu rzędu przerabiasz, aż zostaje 6 oczek do końca, wykonujesz 1 narzut, 1 oczko prawe i 5 oczek obszycia przodu na prawo. Pozdrawiamy!

28.03.2021 - 22:26

country flag Konstanza wrote:

En los aumentos del escote debo tejer 5 del borde (musgo) 1derecho Jersey y hacer el aumento en lazada en cada lado y por el revés tejer la lazada retorcida y eso me da dos aumentos en la vuelta, o por el revés también debo hacer aumento?

09.03.2021 - 03:43

DROPS Design answered:

Hola Konstanza, es correcto. Todos los aumentos por el escote son hechos por el lado derecho. Por el lado revés no debes hacer aumentos. Buen trabajo!

09.03.2021 - 06:13

country flag Manuela Ast wrote:

Bei der Raglanzunahme heisst es im letzten Satz: Es werden insgesamt 8 Maschen pro Zunahmereihe abgenommen. Ich verstehe nicht, es wird doch zugenommen? Und nicht 8 sondern 4 Maschen pro Hinreihe? herzlichen dank für eine Antwort

13.02.2021 - 15:19

DROPS Design answered:

Liebe Frau Ast, also ja es werden 8 Maschen ingesamt zugenommen (und nicht abgenommen, Korrektur erfolgt, danke für den Hinweis) - es sind 1 Masche beidseitig der 4 Markierungen (= 2 -Raglanmaschen) zugenommen. Viel Spaß beim stricken!

15.02.2021 - 08:02

country flag Marisa Flores wrote:

Hola, no entiendo el aumento del escote V. Indica una lazada y un punto derecho. El punto derecho lo saco levantando una hebra o se refiere a los puntos ya tejidos? hay algún video de este aumento?

12.01.2021 - 22:53

DROPS Design answered:

Hola Marisa, Para el escote V debes que hacer 1 lazada despues de/antes de 6 puntos del borde (5 puntos de borde delantero y 1 punto derecho). En la hilera siguiente (lado revés) tejer la lazada retorcida de revés para evitar un agujero. Después tejer el punto nuevo en punto jersey. Como hacer 1 lazada y tejer la lazada retorcida de revés esta AQUI. Buen trabajo!

18.01.2021 - 10:49

country flag Joke wrote:

Hoeveel boolen wol heb ik nodig voor deze vest?

07.01.2021 - 14:57

DROPS Design answered:

Dag Joke,

Bovenaan bij de materialen staat per maat aangegeven hoeveel gram je nodig hebt. Voor maat S is dat bijvoorbeeld 400 gram, voor met M is dat 450 gram. (1 bol weegt 50 gram).

09.01.2021 - 09:23

country flag Paula wrote:

Hola, soy nueva en el tejido con patrones, he intentado seguir e interpretar las indicaciones del patron, sin embargo, me queda la duda con los aumentos del escote V, ya que me quedaron con 15 puntos haciendo los aumentos que se indican, y en la imagen de la chaqueta parece ser que tuviera solo un ancho de 5 puntos, habré hecho algo mal? Y, no me queda claro si las indicaciones para el frente y espalda se tejen por separado o bien se continúa tejiendo en una sola pieza? Gracias!

06.09.2020 - 04:52

DROPS Design answered:

Hola Paula, Por el lado derecho, levantar 1 punto en cada uno de los 5 puntos del borde delantero de la pieza del frente derecho con aguja tamaño 3.5 mm. Tejer los 5 puntos del borde delantero en punto musgo de ida y vuelta. Si se desea, el borde delantero se puede tejer juntamente con la orilla del escote – leer TIP PARA TEJER. Cuando el borde mida aprox 14-14-15-15-16-16 cm, rematar. Tejer el borde de la pieza del frente izquierdo de la misma manera. Buen trabajo!

03.02.2021 - 14:59

country flag Layla wrote:

Hi! If I want to make this cardigan shorter, stopping before the pockets start, which part of the pattern do I begin with? Thank you :)

19.07.2020 - 11:21

DROPS Design answered:

Dear Layla, we are unfortunately not able to adjust every pattern to every single request - for any individual assistance, please contact your DROPS store, even per mail or telephone - or any knitting forum. Happy knitting!

20.07.2020 - 09:49

country flag Jennifer Lee wrote:

There are 6 quantities of yarn needed but only 5 sizes. How do I find out how many grams are for the size I want to make (XXL)

26.05.2020 - 02:25

DROPS Design answered:

Dear Jennifer, there are six sizes (S - M - L - XL - XXL – XXXL) and six amounts (400-450-450-500-550-600 gramms) given for the yarn, thus for the largest size (XXL), you will need the last amount given, 600 gramms. Happy Knitting!

26.05.2020 - 02:30

country flag Sophie wrote:

I've been knitting this pattern and am nearly ready to follow the BAND/NECK instructions (i would also like to knit into the neck using the knitting tip). I am super confused about where to pick band stitches from. I've looked at videos online and I believe I understand how to pick up stitches, but am I knitting into the band from the bottom (when worn) of the front-right piece? The pattern says "Knit up from the right side 1 stitch in each of the 5 band stitches" is this the edge stitch?

02.05.2020 - 21:00

DROPS Design answered:

Dear Sophie, you cast on 1 stitch in each of the 5 stitch on one side of the jacket (the 5 sts worked in garter stitch on one side), and for the knitting tip, pick up (but do not knit up) 62-70 sts (see size) along the cast on edge (between the 5 sts in garter stitch on each side), and work the 4 new stitches then work together the 5th stitch from the neck band together with the first of the 62-70 sts, turn and work row back, continue like this, every other row (every row finishing towards neck) work the last of the 5 band stitches together with the next stitch picked up along neck. Happy knitting!

04.05.2020 - 12:24

country flag Saskia wrote:

Dank der tollen Anleitung hat meine Strickjacke mittlerweile schon ordentlich an Gestalt angenommen. Jetzt komme ich beim Stricken der Halsblende nicht weiter. Könntet ihr mir vielleicht nochmal in anderen Worten erklären, wie genau ich die stricken muss (ohne sie am Ende zusammennähen zu müssen). Das wäre super. Vielen Dank und liebe Grüße

10.04.2020 - 15:30

DROPS Design answered:

Liebe Saskia, für die Halsblende sollen Sie 1 Masche in jede der 5 Maschen am Anfang der Passe (in der Anschlagskante, bzw in die 5 Maschen die Sie dann krausrechts gestrickt haben), dann stricken Sie bis ca die Hälfte von Halsausschnitt am Rückenteil - die 2. Blende genauso stricken und dann diese Blende am Halsausschnitt (am Rückenteil) nähen. Viel Spaß beim stricken!

14.04.2020 - 10:36