DROPS Puna
DROPS Puna
100% Alpaca
fra 25.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 312.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS Super Sale

Steingard Cardigan

Strikket jakke i DROPS Puna. Arbejdet er strikket oppefra og ned med rundt bærestykke og nordisk mønster. Størrelse S - XXXL.

DROPS 195-7
DROPS Design: Model pu-028
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

Størrelse: S - M - L - XL - XXL – XXXL
Materialer:
DROPS PUNA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
300-350-400-400-450-500 g farve 05, mørk grå
100-100-100-100-150-150 g farve 01, natur
100-100-100-100-100-150 g farve 07, lys grå
50-50-100-100-100-100 g farve 08, sort
50-50-50-50-50-50 g farve 06, grå

-------------------------------------------------------
TILBEHØR TIL ARBEJDET:

STRIKKEFASTHED:
21 masker i bredden og 28 pinde i højden med glatstrik og mønster = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde på 40 cm og 80 cm til glatstrik og mønster.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3,5.
DROPS RUNDPINDE NR 3,5: Længde på 80 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

DROPS METALKNAP, (ujævn) NR 534: 5-5-5-6-6-6 stk.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Puna
DROPS Puna
100% Alpaca
fra 25.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 312.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS Super Sale

SPAR 30% på 6 bomuldsfavoritter!
Gælder til 12.04.2024

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

FORHØJNING (bag i nakken):
Hop over dette afsnit hvis der ikke ønskes forhøjning.
Sæt 1 mærke midt på pinden. Start fra retsiden med lys grå og strik 16-17-18-19-20-21 masker ret forbi mærket, vend, stram tråden og strik 32-34-36-38-40-42 masker vrang. Vend, stram tråden og strik 48-51-54-57-60-63 masker ret, vend, stram tråden og strik 64-68-72-76-80-84 masker vrang. Vend, stram tråden og strik 80-85-90-95-100-105 masker ret, vend, stram tråden og strik vrang, pinden ud (forkanten strikkes i retstrik). Videre strikkes BÆRESTYKKE som forklaret i opskriften.

STRIKKETIPS-1 (gælder forkanterne):
På de pinde hvor der er mønsterborter med 2 farver strikkes bundfarven i
mønsterborten også over de 5 kantmasker i hver side.

STRIKKETIPS-2:
For at undgå at strikkefastheden bliver for stram når der strikkes mønster er det vigtig at trådene ikke strammes på bagsiden af arbejdet. Gå evt en pindestørrelse op når der strikkes mønster.

MØNSTER:
Se diagram A.1 og A.2. Find din størrelse i diagrammerne.
Hele mønsteret strikkes i glatstrik.

UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 110 masker), minus forkanterne (f.eks 10 masker) og deler de resterende masker, med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 29) = 3,4.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter skiftevis ca hver 3. og 4.maske. På næste pind strikkes omslagene drejet så der ikke bliver hul. Der tages ikke ud over forkanterne.
OBS: Ved pil-2 og pil-5 tages der ud i de fleste størrelser på en række med mønster, her er det vigtigt at tilpasse udtagningerne så der tages ud i bundfarven i mønsterborten.

INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne):
Start 3 masker før mærketråden, strik 2 ret sammen, strik 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).

KNAPHUL (ovenfra og ned):
Luk af til knaphul på højre forkant når tøjet er på. 1 KNAPHUL = start fra retsiden og strik som før til der er 3 masker tilbage på pinden, slå om, strik 2 ret sammen og afslut med 1 ret. På næste pind (vrangen) strikkes omslaget ret så der bliver hul.
Første knaphul lukkes når halskanten måler ca 2 cm. Derefter lukkes de 4-4-4-5-5-5 næste knaphuller med ca 8-8-9-7-7-8 cm mellem hver.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

JAKKE - KORT OVERSIGT OVER TØJET:
Halskant, bærestykke og ryg & forstykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på lille rundpind/strømpepinde, oppefra og ned.

HALSKANT:
Slå 110-116-119-122-128-134 masker op (inklusiv 5 kantmasker i hver side mod midt foran) på rundpind 3,5 med grå. Strik 1 pind vrang (= vrangen). Næste pind strikkes således fra retsiden: 5 kantmasker RETSTRIK - læs forklaring over, * 1 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 6 masker tilbage på pinden, strik 1 ret og afslut med 5 kantmasker retstrik. Skift til lys grå og fortsæt ribben i 4 cm – husk KNAPHUL på højre forkant – læs forklaring over. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 29-31-36-41-43-45 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS = 139-147-155-163-171-179 masker. Skift til rundpind 4. Strik 1 pind vrang fra vrangen (forkanterne strikkes i retstrik).
Der kan nu strikkes en forhøjning bag i nakken så bærestykket bliver lidt højere på bagstykket. Denne forhøjning kan undlades, da bliver halsen ens foran og bagpå – strik FORHØJNING – læs forklaring over, eller gå direkte videre til BÆRESTYKKE.

BÆRESTYKKE:
Læs STRIKKETIPS-1 og STRIKKETIPS-2!
Første pind strikkes således fra retsiden: 5 kantmasker retstrik, strik A.1A til der er 6 masker tilbage på pinden (= 16-17-18-19-20-21 rapporter A.1A à 8 masker), strik A.1B (= 1 maske) og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt mønsteret således.
SAMTIDIG på hver række markeret med pil i A.1A tages der ud jævnt fordelt som forklaret under – læs UDTAGNINGSTIPS og HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
På rækken markeret med pil-1 tages der 24-24-32-32-32-32 masker ud jævnt fordelt = 163-171-187-195-203-211 masker (der er nu plads til 19-20-22-23-24-25 rapporter A.1A à 8 masker).
På rækken markeret med pil-2 tages der 40-48-56-56-64-72 masker ud jævnt fordelt = 203-219-243-251-267-283 masker (der er nu plads til 24-26-29-30-32-34 rapporter A.1A à 8 masker).
På rækken markeret med pil-3 tages der 32-40-40-48-48-56 masker ud jævnt fordelt = 235-259-283-299-315-339 masker (der er nu plads til 28-31-34-36-38-41 rapporter A.1A à 8 masker).
På rækken markeret med pil-4 tages der 28-34-34-42-50-50 masker ud jævnt fordelt = 263-293-317-341-365-389 masker (der er nu plads til 42-47-51-55-59-63 rapporter A.1A à 6 masker).
På rækken markeret med pil-5 tages der 22-22-20-26-36-40 masker ud jævnt fordelt = 285-315-337-367-401-429 masker.
Når sidste række i A.1 er tilbage måler arbejdet ca 23-23-25-27-29-30 cm fra opslåningskanten midt foran. Hvis arbejdet måler mindre end dette kan der strikkes videre med grå (i S, M, L, XL og XXL) eller mørk grå (i XXXL) til rigtig mål.
Sidste pind i A.1 strikkes således fra vrangen: Strik 45-49-53-57-64-69 masker som før (= forstykke), sæt de næste 58-64-68-74-78-82 masker på en tråd til ærme, slå 8-8-10-10-12-14 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 79-89-95-105-117-127 masker vrang (= bagstykke), sæt de næste 58-64-68-74-78-82 masker på en tråd til ærme, slå 8-8-10-10-12-14 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet) og strik de resterende 45-49-53-57-64-69 masker som før (= forstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes færdig hver for sig. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!

RYG & FORSTYKKE:
= 185-203-221-239-269-293 masker. Første pind strikkes således fra retsiden: 5 kantmasker retstrik, strik A.2A til der er 6 masker tilbage på pinden (= 29-32-35-38-43-47 rapporter à 6 masker), strik A.2B (= 1 maske) og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt mønsteret således. SAMTIDIG på rækken markeret med pil-6 i A.2A tages der 24 masker ud jævnt fordelt i alle størrelser = 209-227-245-263-293-317 masker (der er nu plads til 33-36-39-42-47-51 rapporter A.2A à 6 masker). Når A.2 er strikket færdig fortsættes der i glatstrik med mørk grå og 5 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran.
Når arbejdet måler 30-32-32-32-32-33 cm fra delingen strikkes der 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 48-54-60-66-72-78 masker ud jævnt fordelt = 257-281-305-329-365-395 masker. Skift til rundpind 3,5 og strik rib således fra vrangen: 5 kantmasker retstrik, * 1 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 6 masker tilbage på pinden, strik 1 vrang og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således i 4 cm. Luk derefter løst af med retstrik over retstrik, ret over ret og vrang over vrang, men for at undgå at aflukningskanten strammer kan der laves omslag efter hver 9.maske samtidig med at der lukkes af (omslagen lukkes af som almindelige masker). Jakken måler ca 60-62-64-66-68-70 cm fra skulderen og ned.

ÆRME:
Sæt de 58-64-68-74-78-82 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på lille rundpind 4 og strik 1 maske i hver af de 8-8-10-10-12-14 masker som blev slået op under ærmet = 66-72-78-84-90-96 masker på pinden. Sæt 1 mærketråd midt i de 8-8-10-10-12-14 masker under ærmet og lad mærketråden følge med i arbejdet. Mærketråden skal bruges når det lidt senere skal tages ind under ærmet.
Strik sidste omgang i A.1A så A.1 afsluttes ens på ærmet som på ryg- og forstykke. Strik A.2A rundt (= 11-12-13-14-15-16 rapporter à 6 masker). Når A.2A er strikket færdig strikkes der glatstrik med mørk grå.
SAMTIDIG når arbejdet måler 2 cm fra delingen tages der 2 masker ind midt under ærmet - læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 1.cm totalt 0-0-0-5-8-8 gange, tag derefter ind på hver 2.cm totalt 3-5-7-0-0-0 gange og tag til sidst ind på hver 3½.-3.-2½.-2.-2.-1½.cm totalt 8-8-8-12-11-13 gange = 44-46-48-50-52-54 masker. Strik videre til arbejdet måler 36-36-35-33-31-31 cm fra delingen (kortere mål i de større størrelser pga længere bærestykke).
Strik 1 omgang ret hvor der tages 7-8-9-7-8-9 masker ud jævnt fordelt = 51-54-57-57-60-63 masker. Skift til strømpepinde 3,5. Strik rundt i rib (= 1 ret / 2 vrang) i 6 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang, men for at undgå at aflukningskanten strammer kan der laves omslag efter hver 9.maske samtidig med at der lukkes af (omslagen lukkes af som almindelige masker). Ærmet måler ca 42-42-41-39-37-37 cm fra delingen og ned. Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sy knapperne i på venstre forkant.

Diagram

symbols = lys grå
symbols = mørk grå
symbols = sort
symbols = natur
symbols = grå
symbols = udtagningspind
diagram
diagram
diagram
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde ovenfra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 195-7

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (9)

country flag Megan wrote:

Hi there, I am completing the sleeves and when I start decreasing every 2cm after the division whilst completing the A.2A pattern there are no longer increments of 6 stitches to complete the chart. Will the patten not be impacted by this? Please could you explain, many thanks Megan

19.08.2022 - 16:19

DROPS Design answered:

Dear Megan, in the center under the sleeve, whether working top down or bottom up, there will be an interruption in the pattern, due to increases or decreases. However, this doesn't create a bad visual effect, since it's worked in a barely visible part of the garment. Happy knitting!

21.08.2022 - 21:11

country flag Megan wrote:

Hi there, when I decrease every 2cm on the sleeves after the division, there will no longer repeats of 6 stitches for completing the A.2A pattern. How does the pattern then not get interrupted? Many thanks Megan

19.08.2022 - 16:16

DROPS Design answered:

Dear Megan, please see answer above.

21.08.2022 - 21:12

country flag Malva Hilda Mejia Arregui wrote:

1. A que se refiere la descripción de elevación en la parte posterior del cuello. 2.Envian lanas a México y cual sería el procedimiento

19.01.2022 - 05:29

DROPS Design answered:

Hola Malva, 1. Esta elevación es opcional, para que se asiente mejor la prenda. En este caso, el canesú es más alto en la espalda. Si prefieres que quede de la misma altura por ambos lados puedes pasar directamente al canesú. 2. A continuación, en el siguiente enlace, puedes encontrar las tiendas con envío internacional, incluyendo México: https://www.garnstudio.com/findastore.php?id=19&w=1&cid=19

23.01.2022 - 20:04

country flag Lajoie wrote:

J e ne comprend pas pourquoi il est indiqué pour ce cardigan d'utiliser des aiguilles circulaires

12.12.2020 - 12:21

DROPS Design answered:

Bonjour Mme Lajoie, on utilise une aiguille circulaire pour avoir suffisamment de placer pour y loger les 285-315-337-367-401-429 mailles de l'empiècement quand toutes les augmentations sont faites. Bon tricot!

14.12.2020 - 07:44

country flag Marianne Helland wrote:

Kan man istedet for og strikke jakka frem og tilbake legge opp noen oppklipp masker foran som kan klippes opp til slutt og strikke stolper og sy på?Marianne Helland

03.02.2019 - 12:18

DROPS Design answered:

Hei Marianne. Ja, om du heller vil strikke rundt kan du legge til oppklippsmasker midt foran. Følg ellers oppskriften som anvist. God fornøyelse

07.02.2019 - 08:28

country flag Susanne Løvheim wrote:

Mange tak for hurtigt svar, men det var ikke det jeg mente. Jeg tænkte på de lange LODRETTE kanter, der er i spesielt mønsterA2A. Jeg er nervøs for at strikketøjet ikke hænger sammen, når man skifter farve, det samme sted på hver pind Med venlig hilsen Susanne Løvheim

03.02.2019 - 11:34

DROPS Design answered:

Hei Susanne. Du gjentar A.2a rundt hele omgangen slik at du hele tiden strikker med mørk grå og natur samtidig. For eksempel, rad 19 i A.2a for S-M-L (der den første loddrette raden med grå begynner), strikkes slik: 1 maske grå, 5 masker natur, 1 maske grå, 5 masker natur osv. Det har ikke noe å si at de samme fargene er på samme sted oppover, begge trådene vil jo følge med hele veien rundt. Jeg vil anbefale deg å tvinne den grå tråden på baksiden slik at du ikke får lange løse tråder. Dette vil også gjøre at strikketøyet ditt holder seg jevnt og fast. God fornøyelse

08.02.2019 - 07:44

country flag Susanne Løvheim wrote:

Jeg kan se i mønstret, at der skal strikkes lange lige kanter, bl.a. mønster A.2A. Har I en instruksvideo eller et trick til at strikke disse lodrette kanter i mønster, så det også bliver pænt på bagsiden? Eller vil det ikke have nogen bestydning? Skal jeg bare strikke løs og se, hvad som sker?

27.01.2019 - 12:45

DROPS Design answered:

Hei Susanne. Om du tenker på triks til å strikke med flerfarget mønster uten å få lange tråder på baksiden kan du se på denne videoen her. Ca 5 minutter uti videoen demonstres det hvordan å tvinne tråden det ikke strikkes med på baksiden av arbeidet. God fornøyelse.

29.01.2019 - 13:40

country flag Inga Berit Hovde wrote:

Hyggelig at Qompis ble valgt.

10.07.2018 - 12:48

country flag Elisabeth wrote:

Super dejlige farver

06.06.2018 - 08:16