DROPS / 184 / 20

Andean Caravan Socks by DROPS Design

Strikkede sokker med Lama/Alpaka mønster. Størrelse 35 - 43. Arbejdet er strikket i DROPS Nord.

DROPS Design: Model no-001
Garngruppe A
----------------------------------------------------------
Størrelse: 35/37 - 38/40 - 41/43
Fodens længde: ca 22 - 24 - 27 cm
Skaftets højde: ca 22 - 24 - 26 cm
Materialer:
DROPS NORD fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
100 g i alle størrelser i farve 05, grå
50 g i alle størrelser i farve 04, lys grå
50 g i alle størrelser i farve 01, natur
50 g i alle størrelser i farve 03, perlegrå

Arbejdet kan også strikkes med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe A)" – se link under.

DROPS STRØMPEPINDE nr 2,5 - eller de pinde du skal bruge for at få 26 masker og 34 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.
Kommentarer (2)

45% Alpaca, 30% Polyamid, 25% Uld
fra 13.95 kr /50g
DROPS Nord uni colour DROPS Nord uni colour 14.00 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Nord mix DROPS Nord mix 13.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 69.75kr. Læs mere.
INFORMATION TIL OPSKRIFT:

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.3. Diagrammerne strikkes i glatstrik bortset fra farven markeret med vrang.

IND-/UDTAGNINGSTIPS:
For at beregne hvordan der skal tages ind/ud jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 60 masker) og deler med antal ind-/udtagninger som skal gøres (f.eks 4) = 15. I dette eksempel strikkes hver 14. og 15.maske ret sammen. Hvis der skal tages ud laves der omslag efter hver 15. maske i dette eksempel. På næste omgang strikkes omslaget drejet så der ikke bliver hul.

STRIKKETIPS (gælder hælen):
For at forstærke hælen kan hele hælen og hælindtagningen strikkes med 2 tråde således: Brug tråden indeni og udenpå nøglet og strik maskerne skiftevis først med den ene og så med den anden tråd. På denne måde får du en lidt tykkere hæl uden at strikke med dobbelt tråd.

HÆLINDTAGNING:
1. PIND (= retsiden): Strik ret til der er 7-8-8 masker tilbage, tag næste maske løst af som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket ret, vend arbejdet.
2. PIND (= vrangen): Strik vrang til der er 7-8-8 masker tilbage, tag næste maske løst af som om den skulle strikkes vrang, 1 vrang, løft den løse maske over masken som blev strikket vrang, vend arbejdet.
3. PIND (= retsiden): Strik ret til der er 6-7-7 masker tilbage, tag næste maske løst af som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket ret, vend arbejdet.
4. PIND (= vrangen): Strik vrang til der er 6-7-7 masker tilbage, tag næste maske løst af som om den skulle strikkes vrang, 1 vrang, løft den løse maske over masken som blev strikket vrang, vend arbejdet.
Fortsæt indtagningen på samme måde ved at strikke til der er 1 maske mindre tilbage før der tages1 maske løst af til der er 14-14-16 masker på pinden.

INDTAGNINGSTIPS-2 (gælder tåen):
Tag ind på hver side af mærket således: Start 3 masker før mærket, strik 2 ret sammen, strik 2 ret (mærket sidder midt mellem disse to masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).
----------------------------------------------------------

SOKKER:
Arbejdet strikkes rundt på strømpepind, fra skaftet og ned mod tåen.
Slå 60-64-68 masker op på strømpepinde 2,5 med lys grå. Strik 2 omgange glatstrik. Fortsæt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 4 cm. Strik 1 omgang ret hvor der tages 4-8-4 masker ind jævnt fordelt - læs IND-/UDTAGNINGSTIPS = 56-56-64 masker. Strik A.1 rundt (= 7-7-8 rapporter à 8 masker). På omgangen markeret med pil i A.1 tages der 4-4-0 masker ud jævnt fordelt = 60-60-64 masker.
Når A.1 er færdig i højden strikkes diagram A.2 således: Strik A.2a 0-0-1 gang (= 2 masker bag på sokken), strik A.2b (= 6-6-6 rapporter à 10 masker) og A.2a 0-0-1 gang (= 2 masker bag på sokken). På omgangen markeret med pil i A.2 tages der 4-4-0 masker ind jævnt fordelt = 56-56-64 masker.
Når A.2 er færdig i højden strikkes A.3 (= 7-7-8 rapporter à 8 masker). Når A.3 er færdig i højden strikkes der 1 omgang ret med grå hvor maskeantallet justeres til 54-58-62 masker. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Sokken strikkes videre med grå og glatstrik til færdigt mål. Fortsæt til arbejdet måler ca 22-24-26 cm.
Nu beholdes de første 13-14-15 masker på pinden til hæl, sæt de næste
28-30-32 masker på en tråd (= midt ovenpå foden) og behold de sidste 13-14-15 masker på pinden til hæl. LÆS STRIKKETIPS og strik glatstrik frem og tilbage over de 26-28-30 hælmasker i 5-5½-6 cm. Sæt 1 mærke midt i arbejdet på sidste pind - HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE! Videre strikkes HÆLINDTAGNING – se forklaring over! Når hælindtagningen er færdig strikkes der 13-14-16 masker op på hver side af hælen og de 28-30-32 masker fra tråden sættes tilbage på pinden = 68-72-80 masker. Sæt 1 mærke på hver side af de 28-30-32 masker ovenpå foden.
Tag ind på hver side af de 28-30-32 masker ovenpå foden således: Strik de 2 sidste masker FØR første mærke ovenpå foden ret sammen og strik de 2 første maskerne EFTER sidste mærke ovenpå foden drejet ret sammen. Tag ind således på hver 2.omgang totalt 8-8-10 gange = 52-56-60 masker. Strik videre til arbejdet måler ca 18-19-21 cm fra mærket på hælen (= 4-5-6 cm tilbage før færdig mål). Sæt 1 mærke i hver side på sokken så der bliver 26-28-30 masker både ovenpå og under foden. Nu tages der ind til tå på hver side af disse to mærker - læs INDTAGNINGSTIPS-2 (= 4 masker taget ind). Tag ind således på hver 2.omgang totalt 4-7-9 gange og derefter på hver omgang totalt 6-3-2 gange = 12-16-16 masker tilbage på pinden. På næste omgang strikkes alle masker sammen 2 og 2 = 6-8-8 masker tilbage på pinden. Klip tråden, træk den gennem de resterende masker, stram tråden og hæft godt. Strik en sok til på samme måde.

Diagram

= ret med natur
= vrang med natur
= ret med perlegrå
= vrang med perlegrå
= ret med lys grå
= vrang med lys grå
= ret med grå
= ret med grå



Marjan Roest 03.10.2018 - 22:59:

Hallo, ik heb een vraag over de sokken nr. 184-20. \r\n\r\nWat wordt bedoelt met achter op de sok? \r\nKomen er twee patronen naast elkaar op de achterkant?\r\nB.v.d. Marjan.

Sandrine 19.02.2018 - 15:34:

Wool is wonderful, pattern fun to make... but sizes are really too small. I am wearing a size 9 (40) and I had to cast on 80 st on 3mm needle

DROPS Design 19.02.2018 kl. 15:42:

Dear Sandrine, remember to always check and keep your gauge, ie you should have here 26 sts x 34 rows in stocking st = 10 x 10 cm. Happy knitting!

Kommentere opskrift DROPS 184-20

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.