DROPS / 184 / 9

Ornella by DROPS Design

Hæklet cirkeljakke med stangmasker og luftmaskebuer. Størrelse S - XXXL. Arbejdet er hæklet i DROPS Lima

DROPS Design: Model li-082
Garngruppe B
-----------------------------------------------------------
Størrelse: S/M - L - XXL/XXXL
Materialer:
DROPS LIMA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
600-650-750 g farve 9018, søgrøn

Arbejdet kan også strikkes med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe B)" – se link under.

DROPS HÆKLENÅL nr 5 – eller den nål du skal bruge for at få 16 stangmasker og 8 rækker på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.
----------------------------------------------------------

(Gå videre til opskrift...)

Tags:

form: asymmetrisk, cirkel, mønster type: cirkel jakker, jakker, mønster/teknik: hulmønster,
Garntype
Deals fra
23.00 DKK
15.95 DKK
fra 12.00 DKK

Tips & Hjælp

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som hurtigt kan hjælpe dig med dit projekt!

Find dem her!

Du finder også de mest almindelige strikke og hækle-teknikker forklaret skridt for skridt her under DROPS Lektioner!

INFORMATION TIL OPSKRIFT:

HÆKLEINFORMATION:
Hver omgang med stangmasker begynder med 3 luftmasker og afsluttes med 1 kædemaske i 3.luftmaske fra starten af omgangen (hækles i tillæg til diagrammerne A.1 – A.5).

UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal (f.eks 28 masker) og deler med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 2) = 14.
I dette eksempel tages der ud ved at hækle 2 stangmasker i hver 14.maske.

INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt fordelt, regner man det totalt maskeantal (f.eks 64 masker) og deler med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 4) = 16. I dette eksempel hækles hver 15.og 16.maske sammen.
Tag 1 stangmaske ind ved at hækle 2 stangmasker sammen således: Hækl 1 stangmaske, men vent med sidste omslag og gennemtræk (= 2 løkker på nålen), hækl derefter næste stangmaske, men når sidste gennemtræk gøres trækkes tråden gennem alle 3 løkker på nålen (= 1 stangmaske taget ind).

MØNSTER:
Se diagram A.1 til A.8.
----------------------------------------------------------

CIRKELJAKKE:
Arbejdet hækles rundt i cirkel og der hækles ærmegab på cirklen. Videre hækles ærmerne rundt og forstykkerne hækles frem og tilbage. Til sidst hækles der en kant rundt om hele cirklen og forstykkerne. Starten af omgangen = midt bagpå i nakken.

CIRKEL:
Hækl 6 luftmasker på nål 5 med Lima og sæt dem sammen til en ring med 1 kædemaske i første luftmaske. Hækl A.1 totalt 13 rapporter på omgangen - læs HÆKLEINFORMATION! HUSK HÆKLEFASTHEDEN!
Når næst sidste omg i diagram A.1 er hæklet færdig, fortsættes der i de forskellige størrelser således:

STØRRELSE S/M OG L
Der er nu 182 masker på omgangen og arbejdet måler ca 36 cm i diameter.
Nu hækles der ærmegab og tages ud jævnt fordelt således:
Hækl 1 stangmaske i hver stangmaske/om hver luftmaske over de første 28-28 masker og tag 2-2 stangmasker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt). Hækl 32-36 luftmasker, spring over de næste 32-36 masker. Hækl 1 stangmaske i hver stangmaske/om hver luftmaske i de næste 62-54 masker og tag 9-9 stangmasker ud jævnt fordelt. Hækl 32-36 løse luftmasker og spring over 32-36 masker. Hækl 1 stangmaske i hver stangmaske/om hver luftmaske over de resterende 28-28 masker og tag 2-2 stangmasker ud jævnt fordelt = 195-195 stangmasker.
Nu hækles A.2 (= 13 rapporter på omgangen), MEN over de 32-36 nye luftmasker erstattes stangmasken på 2.omgang i diagram A.2 med 1 fastmaske om luftmaskerækken. På omgangen efter at der blev hæklet ærmegab er der totalt 52-52 luftmaskebuer på omgangen og 9-10 luftmaskebuer og 8-9 fastmasker om de 32-36 luftmasker til ærmegab. Når hele A.2 er hæklet færdig i højden er der 78 luftmaskebuer på omgangen. Arbejdet måler ca 63 cm i diameter.

STØRRELSE XXL/XXXL
Hækl sidste omgang i diagram A.1. Derefter hækles A.2 (= 13 rapporter på omgangen). Når de 3 første omgange er hæklet færdig er der 234 masker på omgangen og arbejdet måler ca 45 cm. Nu hækles der ærmegab og der tages masker ud jævnt fordelt således:
Hækl 1 stangmaske i hver stangmaske/om hver luftmaske over de første 36 masker og tag 2 stangmasker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt). Hækl 40 luftmasker, spring over de næste 40 masker. Hækl 1 stangmaske i hver stangmaske/om hver luftmaske i de næste 82 masker og tag 9 stangmasker ud jævnt fordelt. Hækl 40 luftmasker og spring over 40 masker. Hækl 1 stangmaske i hver stangmaske/om hver luftmaske over de resterende 36 masker og tag 2 stangmasker ud jævnt fordelt = 247 stangmasker. Fortsæt med A.2, MEN over de 40 nye luftmasker erstattes stangmasken på 5.omgang i diagram A.2 med 1 fastmaske om luftmaskerækken. På omgangen efter at der blev hæklet ærmegab er der totalt 65 luftmaskebuer på omgangen og 11 luftmaskebuer og 10 fastmasker om de 40 luftmasker til ærmegab. Når hele A.2 er hæklet færdig i højden er der 78 luftmaskebuer på omgangen. Arbejdet måler ca 63 cm i diameter.

ALLE STØRRELSER:
Start på 3.omgang i diagrammerne og hækl mønster således: Hækl * A.3, A.4 *, hækl fra *-* totalt 13 gange på omgangen. Når A.4 er hæklet færdig i højden, gentages de 4 sidste omgange i diagrammet til færdig mål.
Når omgangen markeret med stjerne i diagram A.3 er hæklet færdig er størrelse S/M og L færdig. I størrelse XXL/XXXL fortsættes der til hele diagram A.3 er hæklet færdig i højden. Der er nu 117-117-130 luftmaskebuer på omgangen. Arbejdet måler ca 91-91-101 cm i diameter.

ÆRMER:
Ærmet hækles rundt.
Start midt under ærmegabet og hækl 3 luftmasker (= 1 stangmaske), hækl 64-72-80 stangmasker jævnt fordelt i stangmaskerne/om luftmaskebuerne rundt om det ene ærmegab (= 32-36-40 stangmasker langs med hver side i ærmegabet). Nu hækles der fra 2.omgang i diagram A.5 (totalt 16-18-20 rapporter på omgangen), SAMTIDIG på omgangen med sort prik i diagrammet tages der 4 stangmasker ind jævnt fordelt på omgangen. Gentag de 4 sidste omgange i diagrammet og tag ind på omgange med sort prik totalt 7-8-10 gange i højden = 36-40-40 stangmasker på omgangen. Derefter hækles der 3-3-1 rapporter til med A.5 i højden uden at der tages stangmasker ind. Ærmet måler ca 51-56-56 cm. Klip og hæft tråden.

HØJRE SIDESTYKKE:
Hækl forkortede rækker frem og tilbage på højre forstykke. Start i første stangmaske efter den 16.-16.-18.luftmaskebue fra begyndelsen af omgangen og hækl fra retsiden. OBS: I diagram A.6, A.7 og A.8 hækles der fra rækken med pil, og i diagram A.3 hækles der fra rækken med sort firkant!
Hækl A.6 over de 10 første luftmaskebuer, hækl A.3 over 3 luftmaskebuer, hækl A.7 over de næste 2-2-4 luftmaskebuer (= 2-2-4 rapporter), hækl A.3 over de næste 3 luftmaskebuer, hækl A.8 over de næste 10 luftmaskebuer. Fortsæt således frem og tilbage. Når A.7 er hæklet færdig i højden, gentages de sidste 4 rækker i diagrammet i højden. Når A.6 og A.8 er hæklet færdig i højden og rækken med stjerne i diagram A.3 er hæklet færdig, klippes og hæftes tråden.

VENSTRE SIDESTYKKE:
Hop over 29-29-34 luftmaskebuer langs med nederste kant på jakken og hæft tråden med 1 fastmaske i næste stangmaske. Hækl derefter venstre forstykke på samme måde som højre forstykke. Der skal være 29-29-34 luftmaskebuer mellem forstykkerne langs med nederste kant og 32-32-36 luftmaskebuer mellem forstykkerne i nakken (= 16-16-18 luftmaskebuer på hver side af omgangens start).

KANT:
Nu hækles der en kant rundt om hele cirklen således:
1.OMGANG: Start ved omgangens start (= bag i nakken), hækl 3 luftmasker (= 1 stangmaske), * 3 luftmasker, spring over 3 luftmasker, 1 stangmaske i næste stangmaske *, gentag fra *-* rundt om hele omgangen men langs med kanten på diagram A.6 og A.8 hoppes der over ca 2 cm. Afslut omgangen med 1 kædemaske i 3.luftmaske i starten af omgangen.
2.OMGANG: Hækl 3 luftmasker (= 1 stangmaske), * hækl 4 stangmasker om næste luftmaskebue, 1 luftmaske *, gentag fra *-* rundt om hele omgangen. Afslut med 1 kædemaske i 3 luftmaske i starten af omgangen.
Klip og hæft tråden.

Diagram

= hækl 6 luftmasker og sæt dem sammen til en ring med 1 kædemaske i første luftmaske
= 1 luftmaske
= 1 stangmaske i masken
= 1 stangmaske om luftmasken/luftmaske-buen
= start på denne omgang!
= når denne omgang er hæklet færdig er cirklen til størrelse S/M og L færdig - se forklaring i opskriften
= på denne omgang tages der stangmasker ind jævnt fordelt - se forklaring i opskriften
= 1 fastmaske i masken
= hækl 3 stangmasker sammen således: Hækl 1 stangmaske men vent med sidste gennemtræk, hækl 2 stangmasker til på samme måde, men ved sidste gennemtræk på sidste stangmaske, trækkes tråden gennem alle løkker på nålen
= sort firkant, se forklaring i opskriften





Behöver du hjälp? Her har du instruktionsvideoer som kan hjælpe dig!

For hjælp med en opskrift vil vi bede dig om at tage kontakt med butikken hvor du har købt dit garn. Har du købt DROPS garn er du garanteret kvalificeret hjælp fra vore dygtige DROPS forhandlere, som er specialiserede på DROPS opskrifter.

Alle vore opskrifter er nøje gennemgået og korrekturlæst, men vi er nødt til at tage forbehold for eventuelle fejl. Alle opskrifter er oversat fra de Norske opskrifter og du kan altid tjekke originalopskriften for mål og udregninger.

Hvis du mener at du har fundet en fejl i opskriften, så skal du skrive din kommentar eller dit spørgsmål ind under Kommentarfeltet øverst i opskriften. Gå til originalopskriften for model DROPS 184-9.