DROPS Flora
DROPS Flora
65% Uld, 35% Alpaca
fra 19.95 kr /50g
DROPS Kid-Silk
DROPS Kid-Silk
75% Mohair, 25% Silke
fra 36.95 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 325.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Chasing Moonlight

Strikket jakke i DROPS Nord og DROPS Kid-Silk eller DROPS Flora og DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes nedenfra og op med strukturmønster. Størrelse S - XXXL.

DROPS 228-30
DROPS Design: Model no-049
Garngruppe A + A eller C
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS NORD fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
400-450-450-500-550-600 g farve 03, perlegrå
DROPS KID-SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
175-175-200-225-250-300 g farve 44, måneskin
Eller brug:
DROPS FLORA fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
350-400-400-450-500-550 g farve 03, lys grå
DROPS KID-SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
175-175-200-225-250-300 g farve 44, måneskin

PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 5,5: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS RUNDPIND NR 4,5: Længde 80 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 5,5.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4,5.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm.

DROPS BØFFELHORNKNAP NR 535: 6-6-6-7-7-7 stk.

STRIKKEFASTHED:
16 masker i bredden og 20 pinde i højden med glatstrik / mønsterstrik og 1 tråd af hver kvalitet = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Flora
DROPS Flora
65% Uld, 35% Alpaca
fra 19.95 kr /50g
DROPS Kid-Silk
DROPS Kid-Silk
75% Mohair, 25% Silke
fra 36.95 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 325.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

MØNSTER:
Se diagram A.1. Diagrammet viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

INDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 122 masker), og deler med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 46) = 2,7.
I dette eksempel strikkes skiftevis ca hver 1. og 2. maske og hver 2. og 3. maske ret sammen.

INDTAGNINGSTIPS-2:
Der tages ind til hals indenfor 3 masker mod midt foran:
Tag ind således i slutningen af pinden fra retsiden:
Strik til der er 4 masker tilbage før halsen, strik 2 masker ret sammen, strik 1 maske glatstrik og 2 pinde retstrik.
Tag ind således på begyndelsen af pinden fra retsiden:
Strik 1 maske retstrik, 1 maske ret, tag næste maske løs af pinden som om den strikkes ret, strik næste maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket, strik pinden ud som før.
1 maske retstrik og 2 masker glatstrik fortsætter mod midt foran til skulderen er strikket færdig. De resterende masker fortsætter i mønster som før.

KNAPHUL:
Luk af til knaphul på højre forkant. 1 KNAPHUL = strik tredje og fjerde maske fra kanten ret sammen og slå om. På næste pind strikkes omslaget ret, så der bliver hul.
Luk af til knaphul når arbejdet måler:
S: 21, 28, 35, 42, 49 og 57 cm
M: 21, 28, 35, 43, 51 og 59 cm
L: 21, 29, 37, 45, 53 og 61 cm
XL: 21, 28, 35, 42, 49, 56 og 63 cm
XXL: 21, 28, 35, 42, 49, 57 og 65 cm
XXXL: 21, 28, 35, 43, 51, 59 og 67 cm

UDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Start 1 maske før mærketråden, slå om, strik 2 masker (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), slå om. På næste omgang strikkes omslagene drejet ret, så der ikke bliver hul.

AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 4.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

JAKKE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Bagstykket og forstykkerne strikkes frem og tilbage, nedenfra og op. Arbejdet sys sammen som forklaret i opskriften. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde/rundpind. Til sidst strikkes der en halskant.

BAGSTYKKE:
Slå 122-134-142-154-174-186 masker op på rundpind 4,5 med 1 tråd DROPS Nord og 1 tråd DROPS Kid-Silk (= 2 tråde), eller 1 tråd DROPS Flora og 1 tråd DROPS Kid-Silk (= 2 tråde). Strik 1 pind vrang fra vrangen. Derefter strikkes der således – fra retsiden: 2 kantmasker RETSTRIK – læs forklaring over, * 2 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 4 masker tilbage, strik 2 ret og 2 masker retstrik. Fortsæt således til arbejdet måler 20 cm i alle størrelser.
Skift til rundpind 5,5. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 46-50-54-58-66-70 masker ind jævnt fordelt – læs INDTAGNINGSTIPS-1 = 76-84-88-96-108-116 masker. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Fortsæt således fra retsiden: 1 kantmaske retstrik, A.1 til der er 3 masker tilbage, strik de 2 første masker i A.1 så mønsteret starter og slutter ens, og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt dette mønster opover. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når arbejdet måler 47-48-49-50-51-52 cm, lukkes der af til ærmegab i hver side. Luk af i begyndelsen af hver pind i hver side: Luk 3 masker af 1-1-1-1-1-1 gang, 2 masker 1-1-1-1-1-1 gang og 1 maske 0-1-1-1-2-2 gange = 66-72-76-84-94-102 masker.
Fortsæt med A.1 til arbejdet måler 64-66-68-70-72-74 cm. Nu lukkes de midterste 26-26-26-34-34-34 masker af til hals, og hver skulder strikkes færdig for sig. Luk 1 maske af på næste pind fra halsen = 19-22-24-24-29-33 masker tilbage på skulderen. Strik videre til arbejdet måler 66-68-70-72-74-76 cm, og luk af. Strik den anden skulder på samme måde.

HØJRE FORSTYKKE:
Slå 81-89-93-97-105-113 masker op (inklusive 5 kantmasker mod midt foran) på rundpind 4,5 med 1 tråd af hver kvalitet (= 2 tråde). Strik 1 pind vrang fra vrangen, derefter strikkes der således – fra retsiden: 5 kantmasker retstrik, * 2 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 4 masker tilbage, strik 2 ret og 2 masker retstrik. Fortsæt således til arbejdet måler 20 cm. Skift til rundpind 5,5. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 37-41-43-43-45-49 masker ind jævnt fordelt = 44-48-50-54-60-64 masker. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Videre strikkes A.1 med 5 kantmasker mod midt foran og 1 kantmaske i retstrik mod siden.
Når arbejdet måler 47-48-49-50-51-52 cm, lukkes der af til ærmegab i siden. Luk af i begyndelsen af pinden fra siden: Luk 3 masker af 1-1-1-1-1-1 gang, 2 masker 1-1-1-1-1-1 gang og 1 maske 0-1-1-1-2-2 gange = 39-42-44-48-53-57 masker. Fortsæt med A.1 og 5 kantmasker retstrik til arbejdet måler 59-61-63-65-67-69 cm. Nu sættes de yderste 16-16-16-20-20-20 masker mod midt foran på en tråd til hals. Videre tages der ind på hver pind fra halsen – læs INDTAGNINGSTIPS-2 – tag 1 maske ind 4 gange = 19-22-24-24-29-33 masker tilbage på skulderen. Fortsæt til arbejdet måler 66-68-70-72-74-76 cm. Luk af.

VENSTRE FORSTYKKE:
Slå 81-89-93-97-105-113 masker op (inklusive 5 kantmasker mod midt foran) på rundpind 4,5 med 1 tråd af hver kvalitet (= 2 tråde). Strik 1 pind vrang fra vrangen, derefter strikkes der således – fra retsiden: 2 masker retstrik, * 2 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 7 masker tilbage, strik 2 ret og 5 kantmasker retstrik. Fortsæt således til arbejdet måler 20 cm. Skift til rundpind 5,5. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 37-41-43-43-45-49 masker ind jævnt fordelt = 44-48-50-54-60-64 masker. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Videre strikkes A.1 med 5 kantmasker mod midt foran og 1 kantmaske retstrik mod siden.
Når arbejdet måler 47-48-49-50-51-52 cm, lukkes der af til ærmegab i siden. Luk af i begyndelsen af pinden fra siden: Luk 3 masker af 1-1-1-1-1-1 gang, 2 masker 1-1-1-1-1-1 gang og 1 maske 0-1-1-1-2-2 gange = 39-42-44-48-53-57 masker. Fortsæt med A.1 og 5 kantmasker retstrik til arbejdet måler 59-61-63-65-67-69 cm. Nu sættes de yderste 16-16-16-20-20-20 masker mod midt foran på en tråd til hals. Videre tages der ind på hver pind mod halsen således: Tag 1 maske ind 4 gange = 19-22-24-24-29-33 masker tilbage på skulderen. Fortsæt til arbejdet måler 66-68-70-72-74-76 cm. Luk af.

ÆRME:
Ærmerne strikkes nedenfra og op, rundt på strømpepinde/ lille rundpind. Arbejdet deles når der lukkes af til ærmekuppel, og strikkes videre frem og tilbage på pinden.
Slå 48-48-52-52-56-56 masker op på strømpepinde 4,5 med 1 tråd af hver kvalitet (= 2
tråde). Strik 1 omgang ret, derefter strikkes der rib (= 2 ret /2 vrang). Når
arbejdet måler 14 cm, skiftes der til strømpepinde 5,5.
Strik 1 omgang ret hvor der tages 2-0-2-0-0-0 masker ind jævnt fordelt = 46-48-50-52-56-56 masker. Sæt en mærketråd i begyndelsen af omgangen = midt under ærmet. Fortsæt i glatstrik, SAMTIDIG når arbejdet måler 16 cm, tages der 1 maske ud på hver side af mærketråden – læs UDTAGNINGSTIPS. Tag ud på hver 5.-4½.-4.-3½.-3½.-3.cm totalt 7-8-9-9-9-10 gange = 60-64-68-70-74-76 masker. Når arbejdet måler 50-49-49-48-45-44 cm, lukkes der 3 masker af på hver side af mærketråden (= 6 masker lukket af midt under ærmet), videre strikkes ærmet frem og tilbage. Luk af til ærmekuppel i begyndelsen af hver pind i hver side således: 2 masker 1 gang, 3 masker 1 gang, derefter lukkes de resterende masker af = 44-48-52-54-58-60 masker. Ærmet måler totalt 53-52-52-51-48-47 cm. Strik et ærme til på samme måde.

MONTERING:
Sy skuldersømmene. Sy ærmerne i. Sy sidesømmene indenfor 1 kantmaske til der er 20 cm tilbage nederst = slids. Sy knapperne i på venstre forstykke.

HALSKANT:
Start midt foran og fra retsiden, og strik ca 104-124 masker op med rundpind 4,5 rundt i halsen (inklusive maskerne på trådene og sørg for at det totale maskeantal kan deles med 4). Start midt foran og fra vrangen, og strik rib således: 5 kantmasker retstrik, * 2 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 7 masker tilbage, strik 2 vrang og 5 kantmasker retstrik. Strik rib i 8 cm. luk derefter af med ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS. Buk ribben øverst i halsen ned på indersiden af tøjet. Sy ribben fast så der bliver en dobbelt halskant. For at undgå at halskanten strammer og vipper udad, er det vigtigt at sømmen er elastisk.


Diagram

symbols = ret fra retsiden, vrang fra vrangen
symbols = vrang fra retsiden, ret fra vrangen
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 228-30

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (27)

country flag Anna wrote:

Hej igen! :) Om jag använder "DROPS Air" och storlek M. Hur mycket går det åt då? Tack för hjälpen! MVH Anna

10.01.2024 - 19:45

DROPS Design answered:

Hej Anna, du behöver 600 g DROPS Air till storlek M. Du måste hålla stickfastheten i mönstret för att få måtten, som du hittar i måttskissen nederst i mönstret - lycka till :)

11.01.2024 - 14:04

country flag Anna wrote:

Hej igen! :) Om jag använder "DROPS Air" och storlek M. Hur mycket går det åt då? Tack för hjälpen! MVH Anna

08.01.2024 - 18:21

country flag Anna wrote:

Hej! Om jag vill bara använda ett garn istället för två, vad kan jag ta istället?

07.01.2024 - 19:16

DROPS Design answered:

Hej Anna, så kan du bruge en af kvaliteterne fra garngruppe C. Skriv hvilken kvalitet du vil bruge og hvilken størrelse, så kan vi hjælpe dig med at regne garnforbruget om :)

08.01.2024 - 14:04

country flag Elke wrote:

Die angegebenen Maße in der Skizze stimmen nicht mit der Maschenanzahl überein. Bei der größten Größe würde ich für Vorder/Rückenteil jeweils 116cm (sehr viel) anschlagen. Ist das wirklich korrekt?

06.01.2024 - 17:50

DROPS Design answered:

LIebe Elke, nach dem Bündchen sind es 116 Maschen zu stricken, minus 2 Randmaschen = 114 Maschen, mit 16 Maschen = 10 cm, sind diese 114 Maschen ca 71 Maschen. Beachten Sie, daß man viel mehr Maschen für das Bündchen mit den kleineren Nadeln als für das Muster mit den grösseren Nadeln braucht. Viel Spaß beim stricken!

08.01.2024 - 10:20

country flag Fabienne Cluts wrote:

Est ce normal qu'il y a plus de maille sur les 2 côtés avant que la dos car le dos 186 mailles et les 2 côtés avant ensemble 226 mailles ? Merci

05.10.2023 - 15:20

DROPS Design answered:

Bonjour Mme Cluts, le nombre de mailles est juste ainsi, tricotez les côtes du devant puis, diminuez à 64 mailles (soit approximativement la moitié de 116 (après les diminutions des côtes en bas du dos)+ la bordure du devant). Bon tricot!

06.10.2023 - 08:50

country flag Marika Hardt wrote:

Hallo Zusammen, kann es sein, dass bei dieser Anleitung 228/30 die Beschreinung zum Stricken der Armkugel fehlt????? Komme so wie das beschrieben ist nicht zurecht Lg. Marika

29.09.2023 - 16:59

country flag Lise wrote:

Hvordan er det mulig at strikkefasthet stemmer og man legger opp og strikker størrelse L men ender opp med en størrelse S? Garnet er Flora og Kid silk.

07.09.2023 - 12:41

DROPS Design answered:

Hej Lise, Hvis du har 16 masker på 10 cm, så vil bredden på rygstykket blive 88/16= 55 cm

08.09.2023 - 15:32

country flag Marlies wrote:

Worden de minderingen in de panden in één naald gedaan of verdeeld over meerdere naalden?

03.07.2023 - 21:00

DROPS Design answered:

Dag Marlies,

Nadat je de boord hebt gebreid minder je verdeeld over de naald het aangegeven aantal steken. Dus dit doe je in één naald.

06.07.2023 - 21:11

country flag Marlies wrote:

Er moet bij het achterpand, rechtervoorpand en linkervoorpand geminderd worden. Na het breien van het boord moet er een naald recht gebreid worden en in de volgende naald geminderd. Is het de bedoeling dat hoeveelheid steken in één naald worden geminderd of verdeeld over meerdere naalden?

03.07.2023 - 20:58

country flag Nancy Somerled wrote:

Can I use 1 thread Safran instead of 1 Flora and 1 Silk Mohair without making trouble??

24.06.2023 - 09:42

DROPS Design answered:

Dear Nancy, no, you can't. Because Safran is also a Group A yarn, so you would need to combine it with another group A yarn to have the same gauge . (Flora and Silk Mohair = A+A; Safran is only A) You can substitute them for a single thread of a Group C yarn (C= A+A), such as Paris. You can read more about this in the following lesson: https://www.garnstudio.com/lesson.php?id=14&cid=19. Happy knitting!

25.06.2023 - 13:49