Carla skrev:
Such a beautiful sweater! When will there be an instruction for it? So far I can‘t find one when I’m trying to open ist.
05.05.2020 - 18:16
Carla Moscoso Camba skrev:
Me encanta, lo llamaria, White Beach.
04.04.2020 - 21:18
Barbro Öberg skrev:
Mitt barnbarn 19 år, har redan beställt ett exemplar som denna.
21.12.2019 - 22:43
Carmen skrev:
MUY PONBLE PARA DIAS DE PLAYA O PASEO POR EL CAMPO, ME ENCANTA!!!!
20.12.2019 - 09:54
Caught in the Middle#caughtinthemiddlesweater |
|||||||
![]() |
![]() |
||||||
Strikket bluse i DROPS Air. Arbejdet strikkes oppefra og ned med rundt bærestykke og striber. Størrelse XS - XXL.
DROPS 213-13 |
|||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- MØNSTER (gælder udtagningen på bærestykket): Se diagram A.1. Vælg diagram for din størrelse. UD-/INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ud/ind jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 216 masker) og deler med antal ud-/indtagninger som skal gøres (f.eks 4) = 54. I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter hver 54. maske. På næste omgang strikkes omslagene drejet ret så der ikke bliver hul. Hvis der skal tages ind, strikkes i dette eksempel hver 53. og 54. maske ret sammen. STRIBER: * Strik 2 omgange glatstrik med lilla tåge, 1 omgang glatstrik med natur *, strik fra *-* i 15-15-17-17-18-18 cm, derefter strikkes der 4 omgange med lilla tåge. Hele partiet med striber måler ca 17-17-19-19-20-20 cm i højden INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne): Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket = 2 masker taget ind. UDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne): Tag 1 maske ud på hver side af mærketråden således: Strik til der er 1 maske tilbage før mærketråden, slå om, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), slå om = 2 masker taget ud. På næste omgang strikkes omslagene drejet ret så der ikke bliver hul. AFLUKNINGSTIPS: For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 4.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Halskant og bærestykke strikkes rundt på rundpind, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind, oppefra og ned. HALSKANT: Slå 72-80-84-88-92-96 masker op på lille rundpind 4 med natur. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 8 cm. Strik 1 omgang ret. Sæt 1 mærke efter de første 24-26-27-28-29-30 masker på omgangen (= ca midt foran). Videre strikkes bærestykket som forklaret under - bærestykket måles fra mærket! BÆRESTYKKE: Skift til rundpind 5,5 og strik A.1 rundt (= 18-20-21-22-23-24 rapporter à 4 masker). tag ud som vist i diagrammet. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når A.1 er strikket færdig, er der 216-240-252-264-299-312 masker på pinden og arbejdet måler ca 13-13-13-16-17-17 cm fra mærket ved halsen. Strik videre i glatstrik med natur (uden udtagninger) til arbejdet måler 13-13-14-16-17-19 cm fra mærket ved halsen. Fortsæt med STRIBER - læs forklaring over. SAMTIDIG når arbejdet måler 14-14-15-17-19-19 cm fra mærket ved halsen, tages der 4-0-4-8-5-8 masker ud jævnt fordelt på omgangen – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS = 220-240-256-272-304-320 masker. Når arbejdet måler 18-18-20-22-24-26 cm fra mærket ved halsen, deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer, dvs næste omgang strikkes således: Sæt de første 42-46-48-52-60-60 masker på 1 tråd til ærme, slå 6-6-6-8-8-10 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 68-74-80-84-92-100 masker som før (= forstykke), sæt de næste 42-46-48-52-60-60 masker på 1 tråd til ærme, slå 6-6-6-8-8-10 nye masker op på pinden (= i siden under ærme), og strik de resterende 68-74-80-84-92-100 masker som før (= bagstykke). Klip trådene. Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. ARBEJDET MÅLES VIDERE HERFRA! RYG & FORSTYKKE: = 148-160-172-184-200-220 masker. Start omgangen midt i de 6-6-6-8-8-10 masker som blev slået op under ærmet i den ene side af arbejdet, og fortsæt rundt med striber som forklaret over. Når striberne er strikket færdig, fortsættes der i glatstrik og natur. Strik til arbejdet måler 23-26-26-26-26-26 cm fra delingen (der er ca 4 cm tilbage til færdigt mål, prøv eventuelt blusen og strik til ønsket længde). Skift til rundpind 4. Strik 1 omgang ret hvor der tages 28-32-32-36-40-44 masker ud jævnt fordelt – husk UD-/INDTAGNINGSTIPS = 176-192-204-220-240-264 masker. Strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS! Blusen måler ca 49-52-54-56-58-60 cm fra skulderen og ned. ÆRMER: Sæt de 42-46-48-52-60-60 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde eller lille rundpind 5,5, og strik 1 ny maske op i hver af de 6-6-6-8-8-10 masker som blev slået op under ærmet = 48-52-54-60-68-70 masker. Sæt 1 mærketråd i midten af de nye masker under ærmet. Fortsæt rundt med striber som på ryg- og forstykke. Når striberne er strikket færdig, fortsættes der i glatstrik og natur. SAMTIDIG når ærmet måler 3-3-3-2-2-2 cm fra delingen, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 6.-3.-3.-2.-1.-1.cm totalt 2-3-3-5-8-8 gange = 44-46-48-50-52-54 masker. Strik videre til ærmet måler 14 cm fra delingen i alle størrelser. Nu tages der 2 masker ud midt under ærmet – læs UDTAGNINGSTIPS. Tag ud således på hver 2½.-2½.-2.-2.-1½.-1½. cm totalt 7-7-6-6-6-6 gange = 58-60-60-62-64-66 masker. Strik til ærmet måler 37-37-35-34-32-31 cm fra delingen (der er ca 4 cm tilbage til færdigt mål, prøv eventuelt blusen og strik til ønsket længde). OBS: Det er kortere mål i de større størrelser pga videre hals og længere bærestykke. Strik 1 omgang ret hvor der tages 26-28-24-26-24-26 masker ind jævnt fordelt = 32-32-36-36-40-40 masker. Skift til strømpepinde 4. Strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – husk AFLUKNINGSTIPS! Ærmet måler ca 41-41-39-38-36-35 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde. |
|||||||
Diagram forklaring |
|||||||
|
|||||||
![]() |
|||||||
![]() |
|||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #caughtinthemiddlesweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 25 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 213-13
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.