Monika skrev:
Toller Pullover mit mit genialem Farbkontrast durch den Roten und Weissen Zacken - FANTASTISCH
15.11.2019 - 23:04
Marga skrev:
Cuando estará el patrón?
11.11.2019 - 20:39
Pascale O skrev:
Magnifique....! ma laine attend les explications avec impatience...!
11.10.2019 - 18:25
Masumbuko skrev:
Super modèle hâte d’avoir les explications !! Vite vite votez pour lui.
20.09.2019 - 19:41
Veronique31 skrev:
J'aimerais bien avoir les explications pour occuper mes vacances...
14.08.2019 - 16:31
Grand Canyon Nights#grandcanyonnightssweater |
|||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||
Strikket bluse med striber og v-hals i DROPS Air. Størrelse S - XXXL.
DROPS 205-43 |
|||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på alle pinde. MØNSTER: Se diagram A.1. Hele diagrammet strikkes i glatstrik og striberne fortsætter på samme måde som A.1 viser, helt ud i hver side på forstykket og bagstykket. Strik med 3, 5 eller 7 nøgler på rækken (alt efter hvor i mønsteret du er), på den måde slipper du lange tråde på vrangen. Dvs at f.eks nederst på blusen når den første stribe starter, strikkes der med 1 nøgle beige på hver side af blusen og 1 nøgle orange midt på blusen. OBS: For at undgå hul ved farveskift skal trådene snos om hinanden. INDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 100 masker), minus kantmaskerne (f.eks 2 masker), og deler de resterende 98 masker med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 9) = 10,8. I dette eksempel tages der ind ved at strikke ca hver 10. og 11. maske ret sammen. Der tages ikke ind over kantmaskerne. INDTAGNINGSTIPS-2 (gælder v-halsen): Tag ind til v-hals på indersiden af 5 kantmasker retstrik mod midt foran. Alle indtagninger gøres fra retsiden! Tag ind således efter 5 kantmasker retstrik: Tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind). Tag ind således før 5 kantmasker retstrik: Start 2 masker før de 5 kantmasker og strik 2 masker ret sammen (= 1 maske taget ind). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Forstykket og bagstykket strikkes frem og tilbage på rundpind hver for sig, nedenfra og op. Skuldersømmene sys. Derefter strikkes der masker op langs med ærmegabene til ærmer. Ærmerne strikkes frem og tilbage på rundpind til ærmekuplen er færdig, derefter strikkes resten af ærmet rundt på strømpepinde/lille rundpind, ovenfra og ned til færdigt mål. Til sidst sys bunden af ærmegabet. Blusen sys sammen til sidst. FORSTYKKE: Slå 94-100-108-118-126-138 masker på rundpind 4,5 med beige. Strik 1 pind vrang (= vrangen). Derefter strikkes der rib (= 1 ret / 1 vrang) med 1 kantmaske i RETSTRIK – læs forklaring over, i hver side. Når ribben måler 4 cm, skiftes der til rundpind 5,5. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 9-9-9-11-11-13 masker ind jævnt fordelt - læs INDTAGNINGSTIPS-1 = 85-91-99-107-115-125 masker. Fortsæt i glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når arbejdet måler 9-10-11-12-13-14 cm fra opslåningskanten, starter striberne – læs MØNSTER. Første pind strikkes således fra retsiden: Strik 1 kantmaske retstrik med beige, strik 21-24-28-32-36-41 masker glatstrik med beige, strik A.1 (= 41 masker), strik 21-24-28-32-36-41 masker glatstrik med beige og afslut med 1 kantmaske retstrik med beige. Fortsæt mønsteret således. Når arbejdet måler 36-37-38-39-40-41 cm, lukkes der 2 masker af i begyndelsen af de 2 næste pinde til ærmegab = 81-87-95-103-111-121 masker. Fortsæt mønsteret som før. Når arbejdet måler 38-39-40-41-42-43 cm, starter aflukningen til v-hals. Dvs næste pind strikkes således fra vrangen: Strik 38-41-45-49-53-58 masker som før, strik 5 masker ret, strik de resterende 38-41-45-49-53-58 masker som før. På næste pind (retsiden), strikkes der ret frem til de 5 vrangmasker midt foran. Derefter strikkes der 1 maske i hver af de 5 vrangmasker, men strik på bagsiden af disse 5 masker. Behold disse 43-46-50-54-58-63 første masker på pinden (dvs 38-41-45-49-53-58 masker + 5 masker som blev strikket op). Sæt de resterende 43-46-50-54-58-63 masker på 1 tråd eller hjælpepind. Hver side af v-halsen strikkes færdig for sig. VENSTRE SIDE FORAN (når tøjet er på): Start fra vrangen og strik glatstrik frem og tilbage med 5 kantmasker retstrik mod midt foran og 1 kantmaske retstrik mod siden. Mønsteret fortsætter på samme måde som før til alle masker strikkes med sort. SAMTIDIG på næste pind fra retsiden, tages der 1 maske ind til v-hals mod midt foran – læs INDTAGNINGSTIPS-2. Tag ind således på hver 2.pind totalt 3-3-4-4-4-4 gange, og derefter på hver 4.pind totalt 4-4-4-4-5-5 gange. Efter sidste indtagning er der 36-39-42-46-49-54 masker tilbage på pinden. Strik videre til arbejdet måler 54-56-58-60-62-64 cm fra opslåningskanten. Start fra retsiden og luk de første 31-34-37-41-44-49 masker af på skulderen (sørg for at aflukningskanten ikke strammer) = 5 masker retstrik tilbage på pinden. Strik retstrik frem og tilbage over disse 5 masker i ca 8-8-9-9-9-9 cm. Luk af. HØJRE SIDE FORAN (når tøjet er på): Sæt de 43-46-50-54-58-63 masker fra tråden/hjælpepinden tilbage på rundpind 5,5. Start fra retsiden og strik glatstrik frem og tilbage med 5 kantmasker retstrik mod midt foran og 1 kantmaske retstrik mod siden. Mønsteret fortsætter på samme måde som før til alle masker strikkes med sort. SAMTIDIG på næste pind fra retsiden, tages der 1 maske ind til v-hals mod midt foran – læs INDTAGNINGSTIPS-2. Tag ind således på hver 2.pind totalt 3-3-4-4-4-4 gange, og derefter på hver 4.pind totalt 4-4-4-4-5-5 gange. Efter sidste indtagning er der 36-39-42-46-49-54 masker tilbage på pinden. Strik videre til arbejdet måler 54-56-58-60-62-64 cm fra opslåningskanten. Start fra vrangen og luk de første 31-34-37-41-44-49 masker af på skulderen (sørg for at aflukningskanten ikke strammer) = 5 masker retstrik tilbage på pinden. Strik retstrik frem og tilbage over disse 5 masker i ca 8-8-9-9-9-9 cm. Luk af. BAGSTYKKE: Slå 94-100-108-118-126-138 masker op på rundpind 4,5 med beige. Strik 1 pind vrang (= vrangen). Derefter strikkes der rib (= 1 ret / 1 vrang) med 1 kantmaske retstrik i hver side. Når ribben måler 4 cm, skiftes det til rundpind 5,5. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 9-9-9-11-11-13 masker ind jævnt fordelt - læs INDTAGNINGSTIPS-1 = 85-91-99-107-115-125 masker. Fortsæt i glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side. Når arbejdet måler 9-10-11-12-13-14 cm fra opslåningskanten, starter striberne og der strikkes på samme måde som på forstykket (dvs at striberne på forstykket og bagstykket er helt ens). Når arbejdet måler 36-37-38-39-40-41 cm, lukkes der 2 masker af i begyndelsen af de 2 næste pinde til ærmegab = 81-87-95-103-111-121 masker. Fortsæt mønsteret som før til alle masker strikkes med sort. Strik til arbejdet måler 52-54-56-58-60-62 cm fra opslåningskanten. På næste pind lukkes de midterste 17-17-19-19-21-21 masker af til hals og hver skulder strikkes færdig for sig. Fortsæt i glatstrik og luk 1 maske af på næste pind fra halsen = 31-34-37-41-44-49 masker tilbage på skulderen. Strik videre til arbejdet måler 54-56-58-60-62-64 cm. Luk løst af med ret fra retsiden. Strik den anden skulder på samme måde. MONTERING: Sy skuldersømmene indenfor aflukningskanten. ÆRME: Strik 58-60-64-68-70-74 masker op indenfor 1 kantmaske retstrik på rundpind 5,5 med sort, langs med ærmegabet på forstykket og bagstykket. Start i hjørnet på ærmegabet i den ene side af arbejdet hvor der blev lukket af til ærmegab, og strik op fra retsiden (dvs det skal ikke strikkes op langs bunden af ærmegabet). Strik glatstrik frem og tilbage med 1 kantmaske retstrik i hver side. Når ærmet måler 2 cm i alle størrelser fra hvor der blev strikket masker op, sættes der 1 mærke i begyndelsen og slutningen af rækken. Mærkerne markerer hvor ærmet senere skal sys til bunden af ærmegabet, og ærmet måles nu fra disse mærker! Skift til strømpepinde/lille rundpind 5,5 og strik rundt i glatstrik. Strik til ærmet måler 41-40-39-37-36-33 cm fra mærkerne (der er ca 4 cm tilbage til færdigt mål, prøv eventuelt blusen og strik til ønsket længde). Strik 1 omgang ret hvor der tages 6-6-6-6-8-8 masker ud jævnt fordelt = 64-66-70-74-78-82 masker. Skift til lille rundpind 4,5. Strik rundt i rib (= 1 ret / 1 vrang) i 4 cm. Luk løst af med ret over ret og vrang over vrang. Ærmet måler ca 47-46-45-43-42-39 cm fra hvor der blev strikket masker op. Strik det andet ærme på samme måde. MONTERING: Sy sidesømmene indenfor 1 kantmaske. Sy ærmet til bunden af ærmegabet fra mærket og ind mod hjørnet i hver side. Sy halskanten sammen midt bagpå og sy halskanten til halsudskæringen bag i nakken – sørg for at sømmen vender ind mod vrangen. |
|||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||
|
|||||||||||||
![]() |
|||||||||||||
![]() |
|||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #grandcanyonnightssweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 27 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 205-43
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.