Mindy skrev:
It states in the title to use 1 strand of Polaris or 2 strands of Snow. However, for the yarn amounts for size XS (example) it states to use approx 1100g for Polaris and 800g for Snow. Would I need to order 800g x2 (for the two strands) = 1600g of Snow for the size XS?
24.11.2025 - 23:01DROPS Design svarede:
Hi Mindy, No, the yarn amounts given for Polaris are enough to work the garment with 2 strands. Regards, Drops team.
25.11.2025 - 06:44
Lilia skrev:
Chiedo scusa ma ho un problema di comprensione. Io sto facendo la taglia L e quando comincio ho 44 maglie, ma poi per dividere si fa: 7 + 13 + 7 + 13 = 40 infatti a me nella parte dietro della schiena rimangono 4 punti in più, non riesco proprio a capire se magari è stato un errore di calcolo. Perché sulle taglie che cominciano con 40 maglie il conteggio resta di 40, ma tutte le altre con più di 40 maglie hanno un avanzo di 4 maglie nella parte dietro. Aspetto ulteriori spiegazioni grazie.
01.11.2025 - 23:07DROPS Design svarede:
Buonasera Lilia, ha contato anche le 4 maglie in cui vanno inseriti i segnapunti? I segnapunti devono essere inseriti NELLE le maglie come indicato, non TRA le maglie. Buon lavoro!
02.11.2025 - 17:31
Quiet Hours Sweater#quiethourssweater |
|
![]() |
![]() |
Strikket bluse i 1 tråd DROPS Polaris eller 2 tråde DROPS Snow. Arbejdet strikkes oppefra og ned med raglan. Størrelse XS - XXXL.
DROPS 264-26 |
|
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RAGLAN: FØR MÆRKET: Strik til der er 2 masker tilbage til mærket. Sæt 1 maske på snoningspind bag arbejdet, slå om, strik 1 maske ret og strik 1 maske ret fra snoningspinden (= 1 maske taget ud). Omslaget strikkes drejet ret på næste omgang. EFTER MÆRKET: Sæt 1 maske på snoningspind foran arbejdet, slå om, strik 1 maske ret og strik 1 maske ret fra snoningspinden (= 1 maske taget ud). Omslaget strikkes drejet ret på næste omgang. ÆRMETIPS: Når der strikkes masker op midt under ærmet, kan der blive et lille hul i overgangen mellem maskerne på ryg & forstykke og ærmer. Hullerne kan lukkes ved at hente tråden op mellem to masker - denne tråd strikkes drejet sammen med den første maske mellem ryg & forstykke og ærmer, så hullet lukkes. INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne): Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). Når der tages 1 maske ind gøres det skiftevis før og efter mærketråden. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov. Halskant og bærestykke strikkes rundt på strømpepinde/rundpind fra højre skulder bagpå, og der strikkes oppefra og ned. Når bærestykket er strikket færdig, deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdig nedad og rundt på rundpind, ærmerne er sat på vent. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. Halskanten bukkes dobbelt mod vrangen, og sys fast. Hvis der står 0 i den valgte størrelse, så betyder det at man hopper over informationen og frem til næste information. HALSKANT: Slå 40-40-44-44-48-48-52 masker op på strømpepinde 7 med 1 tråd DROPS Polaris eller 2 tråde DROPS Snow – slå evt op med italiensk opslag. Strik rundt i rib (= 1 ret / 1 vrang) i 4-4-4-5-5-5-5 cm. Omgangens begyndelse er ved højre skulder bagpå. Sæt 1 mærke efter de første 13-13-15-15-16-16-18 masker på omgangen (= ca midt foran), arbejdet skal måles fra dette mærke. BÆRESTYKKE: Nu sættes der 4 mærker i arbejdet uden at maskerne strikkes, mærkerne sættes i en maske, disse masker kaldes for raglanmasker og der skal tages ud til raglan på hver side af raglanmaskerne. Sæt 1.mærke i første maske, tæl 5-5-7-7-7-7-9 masker (= ærme), sæt 2.mærke i næste maske, tæl 13-13-13-13-15-15-15 masker (= forstykke), sæt 3.mærke i næste maske, tæl 5-5-7-7-7-7-9 masker (= ærme), sæt 4. mærke i næste maske, der er 13-13-13-13-15-15-15 masker tilbage efter sidste mærke (= bagstykke). Strik første omgang således med start fra højre skulder bagpå: 1.OMGANG: Strik glatstrik Samtidig med at der tages 0-2-2-2-2-4-4 masker ud jævnt fordelt over forstykke og 0-2-2-2-2-4-4 masker jævnt fordelt over bagstykke (tag ud ved at slå om) = 40-44-48-48-52-56-60 masker på pinden. 2.OMGANG: Strik glatstrik, omslagene strikkes drejet ret så der ikke bliver hul. Skift til strømpepinde 12, strik glatstrik rundt og tag ud til RAGLAN på hver side af raglanmaskerne - læs forklaring over for måden at tage ud på. 1.OMGANG: Strik glatstrik og tag ud til raglan på hver side af raglanmaskerne (= 8 masker taget ud). OBS: På begyndelsen af omgangen tages der ud efter masken med 1.mærke og på slutningen af omgangen tages der ud før masken med 1.mærke. 2.OMGANG: Strik glatstrik. Strik 1. og 2.OMGANG 8-8-8-10-10-10-8 gange (= 16-16-16-20-20-20-16 omgange strikket) = 104-108-112-128-132-136-124 masker på pinden. Husk at holde strikkefastheden. Videre strikkes der og tages ud således: 1.OMGANG: Strik glatstrik og tag ud til raglan på hver side af raglanmaskerne (= 8 masker taget ud). 2.OMGANG: Strik glatstrik. 3.OMGANG: Strik glatstrik og tag ud til raglan på forstykket og på bagstykket, dvs tag ud efter 2. og 4.mærke og før 3. og 1.mærke – der tages ikke ud på ærmerne (= 4 masker taget ud). 4.OMGANG: Strik glatstrik. Strik 1. til 4.OMGANG 2-2-2-2-2-2-4 gange (= 8-8-8-8-8-8-16 omgange strikket = 2-2-2-2-2-2-4 gange taget ud på ærmerne og 4-4-4-4-4-4-8 gange taget ud på forstykke/bagstykke) = 128-132-136-152-156-160-172 masker på pinden. Alle udtagninger til raglan er nu færdige, der er taget ud totalt 12-12-12-14-14-14-16 gange på forstykke/bagstykke og 10-10-10-12-12-12-12 gange på ærmerne. Fortsæt i glatstrik uden at tage ud, til arbejdet måler 22-23-23-25-26-27-29 cm fra mærket midt foran. Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer. DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER: Samtidig med at næste omgang strikkes, deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: Strik 1-1-1-1-1-1-1 maske glatstrik (= tilhører bagstykke), sæt de næste 25-25-27-31-31-31-33 masker på en tråd til ærme, slå 2-2-6-6-8-10-10 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), strik 39-41-41-45-47-49-53 masker glatstrik (= forstykke), sæt de næste 25-25-27-31-31-31-33 masker på en tråd til ærme, slå 2-2-6-6-8-10-10 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet) og strik de sidste 38-40-40-44-46-48-52 masker i glatstrik (= resten af bagstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. RYG & FORSTYKKE: = 82-86-94-102-110-118-126 masker. Strik rundt i glatstrik til arbejdet måler 44-47-47-48-50-52-52 cm fra mærket midt foran. Skift til rundpind 7, strik rib (= 1 ret / 1 vrang) Samtidig med at der tages 20-22-24-26-28-30-32 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang = 102-108-118-128-134-148-158 masker. Når ribben måler 4-4-4-5-5-5-6 cm lukkes der lidt løst af med ret over ret og vrang over vrang. Blusen måler 48-51-52-54-56-58-58 cm fra mærket midt foran og ca 51-54-56-58-60-62-64 cm fra toppen af skulderen. ÆRMER: Sæt ærmets 25-25-27-31-31-31-33 masker fra den ene tråd på strømpepinde/rundpind 12 og strik 1 maske i hver af de 2-2-6-6-8-10-10 masker som blev slået op under ærmet - læs ÆRMETIPS = 27-27-33-37-39-41-43 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 2-2-6-6-8-10-10 nye masker under ærmet – omgangen starter ved mærketråden. Strik rundt i glatstrik - SAMTIDIG når ærmet måler 1-1-1-1-1-1-1 cm fra delingen, tages der ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS - således: Der tages 2 masker ind 0-0-1-2-2-3-3 gange på hver 2.omgang, derefter tages der 1 maske ind skiftevis før eller efter mærketråden på hver 14.-15.-7.-4.-3½.-4½.-3.cm totalt 3-3-5-7-8-6-8 gange = 24-24-26-26-27-29-29 masker på pinden. Strik videre til ærmet måler 38-39-40-38-37-37-35 cm fra delingen. Skift til strømpepinde 7 og strik rib (= 1 ret / 1 vrang) Samtidig med at der tages 6-5-6-6-7-7-7 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang = 30-30-32-32-34-36-36 masker. Når ribben måler 4-4-4-5-5-5-6 cm tages der lidt løst af med ret over ret og vrang over vrang. Ærmet måler ca 42-43-44-43-42-42-41 cm fra delingen. |
|
![]() |
|
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #quiethourssweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 28 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
|
Kommentere opskrift DROPS 264-26
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.