Cabled Bliss#cabledblisssweater |
||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
|||||||||||||||||||||||||||
Strikket bluse i 2 tråde DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes oppefra og ned med dobbelt halskant, sadelskulder og snoninger. Størrelse S - XXXL.
DROPS 236-25 |
||||||||||||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- MØNSTER: Se diagram A.1 og A.2. UDTAGNINGSTIPS-1: FØR MÆRKET: Den nye maske bliver drejet mod højre således: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra omgangen under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled. EFTER MÆRKET: Den nye maske bliver drejet mod venstre således: Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra omgangen under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled. UDTAGNINGSTIPS-2 (gælder i siderne på ryg- og forstykke): Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, slå om, strik 6 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse 6 masker), slå om (= 2 masker taget ud ved mærketråden). På næste omgang strikkes omslagene drejet ret, så det ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne): Start 3 masker før mærketråden, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), 2 ret sammen (= 2 masker taget ind). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Dobbelt halskant og bærestykke strikkes rundt på rundpind fra midt bagpå, oppefra og ned. Det tages masker ud til sadelskulder, derefter tages der ud til ærmer, og til sidst tages der ud til bærestykke. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind. DOBBELT HALSKANT: Slå 80-84-86-90-94-96 masker op på lille rundpind 5 med 1 tråd i farven nordsø og 2 tråde i farven jeansblå (3 tråde). Fjern den ene tråd med farven jeansblå. Skift til lille rundpind 4. Resten af tøjet strikkes med 1 tråd i hver farve i DROPS Kid-Silk (2 tråde). Strik 1 omgang ret. Strik rib (1 ret/1 vrang) i 9 cm. Derefter strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 24-24-26-26-26-28 masker ud jævnt fordelt = 104-108-112-116-120-124 masker. Sæt 1 mærke efter de første 26-27-28-29-30-31 masker på pinden (midt på den ene skulder). Strik bærestykket som forklaret under - bærestykket skal måles fra dette mærke! BÆRESTYKKE: Skift til rundpind 5. Sæt 4 nye mærker i arbejdet som forklaret under – dette gøres uden at maskerne strikkes. Disse mærker skal bruges når der skal tages ud til sadelskulder, ærmer og bærestykke, og mærkerne bør have en anden farve end mærket som blev sat på skulderen for at se forskel. 1.mærke: Start midt bagpå, tæl 7-8-9-9-10-11 masker (½ bagstykke), sæt 1.mærke før næste maske. 2.mærke: Tæl 38-38-38-40-40-40 masker fra 1.mærke (skuldermasker), sæt 2.mærke før næste maske. 3.mærke: Tæl 14-16-18-18-20-22 masker fra 2.mærke (forstykke), sæt 3.mærke før næste maske. 4.mærke: Tæl 38-38-38-40-40-40 masker fra 3.mærke (skuldermasker), sæt 4.mærke før næste maske. Det er 7-8-9-9-10-11 masker tilbage på bagstykket efter sidste mærke. Lad disse 4 mærker følge med videre, det skal tages ud ved hvert af disse mærker. Næste omgang strikkes således: 7-8-9-9-10-11 masker glatstrik, A.1, 14-14-14-16-16-16 masker glatstrik, A.1, 14-16-18-18-20-22 masker glatstrik, A.1, 14-14-14-16-16-16 masker glatstrik, A.1, 7-8-9-9-10-11 masker glatstrik. Det er nu 124-128-132-136-140-144 masker på pinden. Strik 1 omgang med ret over ret, vrang over vrang og sidste pind i A.1 over A.1. Videre tages der ud til sadelskulder som forklaret under. UDTAGNING SADELSKULDER: Læs hele afsnittet før det strikkes! Arbejdet strikkes videre med glatstrik på forstykket, bagstykket og over skuldermaskerne og A.2 over A.1 (A.2 gentages i højden). SAMTIDIG på første omgang tages der 4 masker ud til sadelskulder således: Tag ud FØR 1. og 3. mærke (dvs før A.2), og tag ud EFTER 2. og 4. mærke (dvs efter A.2) – læs UDTAGNINGSTIPS-1. Det tages nu kun ud på forstykkerne og bagstykket og antal skuldermasker forbliver det samme. Fortsæt mønsteret således, og tag ud på samme måde på HVER omgang totalt 12-14-16-18-18-20 gange, derefter tages der ud på hver 2.omgang totalt 2 gange - de nye masker strikkes i glatstrik. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Efter sidste udtagning er det 180-192-204-216-220-232 masker på pinden og arbejdet måler ca 7-8-9-10-10-11 cm fra mærket ved halsen. Videre tages der ud til ærmer som forklaret under. ÆRMEUDTAGNING: Flyt de 4 mærker fra udtagning til sadelskulder, så de sidder på hver side af de midterste 14-14-14-16-16-16 masker på hver skulder (dvs i modsat side af A.2). Fortsæt mønsteret som før. SAMTIDIG på næste omgang tages der 4 masker ud til ærmer således: Tag ud EFTER 1. og 3. mærke, og tag ud FØR 2. og 4. mærke – husk UDTAGNINGSTIPS-1. Det tages nu kun ud på ærmerne, og antal masker på forstykket og bagstykket forbliver det samme. Tag ud således på hver 2.omgang totalt 11-13-13-14-14-14 gange, og derefter på hver omgang totalt 0-0-3-3-0-0 gange. Efter sidste udtagning er det 224-244-268-284-276-288 masker på pinden og arbejdet måler ca 17-20-22-24-23-24 cm fra mærket ved halsen. Videre tages der ud til bærestykke som forklaret under. UDTAGNING BÆRESTYKKE: Flyt de 4 mærker fra udtagningen til ærmer, så de sidder i yderste glatstriksmaske i hver side på ærmerne, dvs i første/sidste maske i A.2. Fortsæt mønsteret som før. SAMTIDIG på næste omgang tages der 8 masker ud til bærestykke ved at tage ud både før og efter hver af de 4 masker med mærke i – husk UDTAGNINGSTIPS-1. De nye masker strikkes i glatstrik. Tag ud således på hver 2.omgang totalt 0-0-0-0-4-4 gange, og derefter på hver omgang totalt 6-5-4-5-4-5 gange. Efter sidste udtagning er det 272-284-300-324-340-360 masker på pinden og arbejdet måler ca 20-22-24-26-28-30 cm fra mærket ved skulderen. Hvis arbejdet måler mindre end dette, fortsættes der som før (uden udtagninger) til rigtigt mål. På næste omgang deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer således: Strik de første 44-46-48-51-55-59 masker som før (½ bagstykke), sæt de næste 48-50-54-60-60-62 masker på en tråd til ærme, slå 6-8-10-12-14-16 nye masker op på pinden (i siden under ærmet), strik 88-92-96-102-110-118 masker som før (forstykke), sæt de næste 48-50-54-60-60-62 masker på en tråd til ærme, slå 6-8-10-12-14-16 nye masker op på pinden (i siden under ærmet), og strik de sidste 44-46-48-51-55-59 masker som før (½ bagstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE. RYG & FORSTYKKE: = 188-200-212-228-248-268 masker. Sæt 1 mærketråd i hver side på ryg- og forstykke – midt i de 6-8-10-12-14-16 masker som blev slået op under hvert ærme. Lad mærketrådene følge med videre i arbejdet – de skal bruges lidt senere når det skal tages ud i siderne på ryg- og forstykke. Strik rundt i glatstrik, og fortsæt A.2 som før. Når arbejdet måler 6 cm fra delingen, tages der 1 maske ud på hver side af begge mærketråde – læs UDTAGNINGSTIPS-2. Gentag udtagningen når arbejdet måler 15 cm fra delingen = 196-208-220-236-256-276 masker. Strik til arbejdet måler 24-24-24-23-23-23 cm fra delingen. Strik 1 omgang ret hvor der tages 42-44-46-50-54-58 masker ud jævnt fordelt = 238-252-266-286-310-334 masker. Skift til rundpind 4. Strik rib (1 ret / 1 vrang) i 6 cm. Luk lidt løst af. Blusen måler ca 54-56-58-60-62-64 cm fra skulderen og ned. ÆRMER: Sæt de 48-50-54-60-60-62 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde eller lille rundpind 5 og strik 1 maske i hver af de 6-8-10-12-14-16 masker som blev slået op under ærmet = 54-58-64-72-74-78 masker. Sæt 1 mærketråd midt under ærmet, dvs midt i de 6-8-10-12-14-16 masker som blev slået op under ærmet. Start omgangen ved mærketråden og strik rundt i glatstrik. Når ærmet måler 8-6-4-3-3-3 cm fra delingen, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 8.-6.-4.-2½.-2½.-2.cm totalt 3-4-6-10-10-11 gange = 48-50-52-52-54-56 masker. Strik til ærmet måler 32-31-30-29-27-26 cm fra delingen. Der er ca 10 cm tilbage til færdigt mål. Prøv eventuelt blusen og strik til ønsket længde før ribben. Strik 1 omgang ret hvor der tages 16-16-16-18-18-20 masker ud jævnt fordelt = 64-66-68-70-72-76 masker. Skift til strømpepinde 4. Strik rib (1 ret / 1 vrang) i 10 cm. Luk lidt løst af. Ærmet måler ca 42-41-40-39-37-36 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde. MONTERING: Buk ribben øverst i halsen dobbelt ind mod vrangen af tøjet. Sy ribben fast, men for at undgå at halskanten strammer og vipper udad, er det vigtig at sømmen er elastisk. |
||||||||||||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #cabledblisssweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 32 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 236-25
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.