Els Van Oostrom - Parijs skrev:
Kan het vest DROPS 227-21 - DROPS Alpaca Bouclé (11 st) ook met rechte breinaalden worden gebreid ipv met Rondbreinaalden?
24.08.2021 - 18:20DROPS Design svarede:
Dag Els,
Helaas is dit patroon daar niet zo geschikt voor. Om een patroon aan te passen om op rechte naalden te breien hebben we een instructie gemaakt. Deze vind je hier.
03.09.2021 - 09:55
Snow Patches#snowpatchescardigan |
|||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||
Strikket jakke i 2 tråde DROPS Alpaca Bouclé. Arbejdet strikkes oppefra og ned med raglan, snoninger o slids i siderne. Størrelse S - XXXL
DROPS 227-21 |
|||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. RAGLAN: Tag 1 maske ud på hver side af A.1/A.2 i hver overgang mellem ryg & forstykke og ærmer (= 8 masker taget ud på omgangen). Tag 1 maske ud ved at slå om. På næste pind strikkes omslagene drejet vrang (det skal ikke blive hul). Videre strikkes de nye masker i glatstrik. MØNSTER: Se diagram A.1 og A.2. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. KNAPHUL (ovenfra og ned): Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). 1 knaphul = Strik fra retsiden som før til der er 3 masker tilbage på pinden, slå om, strik 2 ret sammen og afslut med 1 ret. På næste pind (vrangen) strikkes omslaget ret så der bliver hul. Første knaphul lukkes lige efter ribben i halsen, derefter lukkes de 4-4-4-5-5-5 næste knaphuller som forklaret over med ca 9 cm mellem hvert knaphul. UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 59 masker), minus forkanterne (f.eks 8 masker), og deler de resterende masker med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 5) = 10,2. I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter ca hver 10.maske. På næste pind strikkes omslagene drejet så der ikke bliver hul. AFLUKNINGSTIPS: For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 4.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker). INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne): Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- JAKKE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Halskant, bærestykke, ryg & forstykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på lille rundpind/strømpepinde, oppefra og ned. Hele arbejdet strikkes i 2 tråde. HALSKANT: Slå 59-61-63-63-69-73 masker op (inklusive 4 kantmasker i hver side mod midt foran) på rundpind 7 med 2 tråde DROPS Alpaca Bouclé. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Derefter strikkes der således fra retsiden: 4 kantmasker RETSTRIK – læs forklaring over, * 1 ret, 1 vrang *, gentag *-* til der er 5 masker tilbage, strik 1 ret og afslut med 4 kantmasker retstrik. Strik rib således i 8 cm. Strik 1 pind vrang fra vrangen hvor der tages 5-7-9-9-11-7 masker ud jævnt fordelt (der tages ikke ud over kantmaskerne) – læs UDTAGNINGSTIPS = 64-68-72-72-80-80 masker. Videre strikkes bærestykket som forklaret under. Sæt 1 mærke i begyndelsen af pinden, bærestykket skal måles fra dette mærke. BÆRESTYKKE: Skift til rundpind 8. Første pind strikkes således fra retsiden: 4 kantmasker retstrik, 5-6-7-7-9-9 masker glatstrik (= forstykke), slå om, strik A.1 (= 6 masker), slå om, strik 6 masker glatstrik (= ærme), slå om, strik A.2 (= 6 masker), slå om, strik 10-12-14-14-18-18 masker glatstrik (= bagstykke), slå om, strik A.1, slå om, strik 6 masker glatstrik (= ærme), slå om, strik A.2, slå om, strik 5-6-7-7-9-9 masker glatstrik, og afslut med 4 kantmasker retstrik (= forstykke). Første udtagning til RAGLAN – læs forklaring over, er nu færdig. Der lukkes af til KNAPHUL på højre forkant – læs forklaring over. Fortsæt i glatstrik med 4 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran og A.1/A.2, og fortsæt udtagningen til raglan i hver overgang mellem ryg & forstykke og ærmer. Tag ud på hver 2.pind (dvs på hver pind fra retsiden) til der er taget ud totalt 14-16-17-19-19-21 gange på hver side af hver snoning – HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Efter sidste udtagning er der 176-196-208-224-232-248 masker på pinden. Strik videre uden udtagninger til arbejdet måler 22-24-25-27-29-31 cm fra mærket, fortsæt i glatstrik, retstrik og A.1/A.2, på sidste pind fra vrangen tages der 1 maske ind over hver A.1/A.2 = 172-192-204-220-228-244 masker. Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer, dvs næste pind strikkes således fra retsiden: Strik 27-30-32-35-37-40 masker ret (= forstykke), sæt de næste 36-40-42-44-44-46 masker på 1 tråd til ærme, slå 6-6-6-6-8-8 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 46-52-56-62-66-72 masker ret (= bagstykke), sæt de næste 36-40-42-44-44-46 masker på 1 tråd til ærme, slå 6-6-6-6-8-8 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), og strik de resterende 27-30-32-35-37-40 masker ret (= forstykke). ARBEJDET MÅLES VIDERE HERFRA! RYG & FORSTYKKE: = 112-124-132-144-156-168 masker. Fortsæt i glatstrik og 4 kantmasker retstrik i hver side (første pind strikkes fra vrangen). Når arbejdet måler 18-18-19-19-19-19 cm fra delingen, sættes de første og sidste 30-33-35-38-41-44 masker på en tråd (= forstykkerne), behold de midterste 52-58-62-68-74-80 masker på pinden (= bagstykke). Fortsæt frem og tilbage over disse masker således: Strik glatstrik med 2 masker retstrik i hver side. Når arbejdet måler 22-22-23-23-23-23 cm strikkes der 1 pind fra retsiden hvor der tages 5-5-5-5-5-5 masker ud jævnt fordelt = 57-63-67-73-79-85 masker. Skift til rundpind 7. Næste pind strikkes således fra vrangen: 2 masker retstrik, * 1 vrang, 1 ret *, strik fra *-* til der er 3 masker tilbage på pinden, strik 1 vrang og afslut med 2 masker retstrik. Fortsæt ribben således i 4 cm. Luk løst af med retstrik over retstrik, ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS. Sæt de første 30-33-35-38-41-44 masker fra tråden tilbage på pinden, og strik glatstrik med 4 kantmasker retstrik som før, og 2 masker retstrik i siden. Når arbejdet måler 22-22-23-23-23-23 cm strikkes der 1 pind fra retsiden hvor der tages 1-2-2-1-2-1 masker ud jævnt fordelt = 31-35-37-39-43-45 masker. Skift til rundpind 7. Næste pind strikkes således fra vrangen: 2 masker retstrik, * 1 vrang, 1 ret *, strik fra *-* til der er 5 masker tilbage på pinden, strik 1 vrang og afslut med 4 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således i 4 cm. Luk løst af med retstrik over retstrik, ret over ret og vrang over vrang – husk AFLUKNINGSTIPS. Sæt de sidste 30-33-35-38-41-44 masker fra tråden tilbage på pinden, og strik glatstrik med 4 kantmasker retstrik som før, og 2 masker retstrik i siden. Når arbejdet måler 22-22-23-23-23-23 cm strikkes der 1 pind fra retsiden hvor der tages 1-2-2-1-2-1 masker ud jævnt fordelt = 31-35-37-39-43-45 masker. Skift til rundpind 7. Næste pind strikkes således fra vrangen: 4 kantmasker retstrik, * 1 vrang, 1 ret *, strik fra *-* til der er 3 masker tilbage på pinden, strik 1 vrang og afslut med 2 masker retstrik. Fortsæt ribben således i 4 cm. Luk løst af med retstrik over retstrik, ret over ret og vrang over vrang – husk AFLUKNINGSTIPS. Jakken måler ca 52-54-56-58-60-62 cm fra skulderen og ned. ÆRME: Sæt de 36-40-42-44-44-46 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på lille rundpind 8, strik 1 maske i hver af de 6-6-6-6-8-8 masker som blev slået op i siden under ærmet = 42-46-48-50-52-54 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 6-6-6-6-8-8 masker under ærmet og start omgangen her. Strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 2 cm, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Fortsæt indtagningerne på hver 7.-4½.-4½.-3½.-3½.-3½.cm totalt 5-7-7-8-8-8 gange = 32-32-34-34-36-38 masker. Strik videre til arbejdet måler 36-34-34-32-30-29 cm fra delingen (eller til ønsket længde, der er ca 4 cm tilbage til færdigt mål – OBS: Kortere mål i de større størrelser pga videre hals og længere bærestykke. Skift til strømpepinde 7 og strik rundt i rib (= 1 ret / 1 vrang) i 4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – husk AFLUKNINGSTIPS. Ærmet måler totalt 40-38-38-36-34-33 cm. Strik det andet ærme på samme måde. MONTERING: Halskanten kan bukkes ned og sys til en dobbelt halskant, eller bruges som en høj hals. Hvis tøjet skal have dobbelt halskant gøres det således: Buk ribben øverst i halsen ned på indersiden af tøjet. Sy ribben fast så det bliver en dobbelt halskant. For at undgå at halskanten strammer og vipper udad, er det vigtigt at sømmen er elastisk. Sy knapperne på venstre forkant. |
|||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||
|
|||||||||||||
![]() |
|||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #snowpatchescardigan eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 33 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 227-21
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.