Henriette Friis skrev:
Meget smuk og enkel model, og forførende farvekombination...Den vil jeg strikke. Hvornår kommer opskriften på nettet ??? venlig hilsen shopmus(AT)dadlnet.dk
31.01.2019 - 16:50
Karolina Skachova skrev:
Sehr schön
12.01.2019 - 12:50
Barbara skrev:
Tolle Farbkombi! Gefällt mir seehr gut. Würde ich gerne nachstricken....
03.01.2019 - 11:43
Doris skrev:
Sehr schön. Die Farben sind toll.
16.12.2018 - 10:01
Roberta skrev:
Maglia sportiva con un delicato gioco di colori
11.12.2018 - 22:54
Rose Water#rosewatersweater |
|
![]() |
![]() |
Strikket bluse i DROPS Sky og DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes oppefra og ned med raglan og striber. Størrelse S - XXXL.
DROPS 201-25 |
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 96 masker) og deler maskerne med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 8) = 12. I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter hver 12.maske. På næste omgang strikkes omslaget drejet så der ikke bliver hul. STRIBER: 6½-7-7-7-7½-8 cm med lys beige Sky 2½-2½-2½-3-3-3 cm med gammelrosa Kid-Silk 6½-7-7-7-7½-8 cm med hvid Sky 2½-2½-2½-3-3-3 cm med lys beige Kid-Silk 6½-7-7-7-7½-8 cm med lys beige Sky 2½-2½-2½-3-3-3 cm med lys beige Kid-Silk 6½-7-7-7-7½-8 cm med lys syren Sky 2½-2½-2½-3-3-3 cm med gammelrosa Kid-Silk Derefter strikkes der med lys beige Sky til færdig mål. RAGLAN: Tag ud til raglan i hver overgang mellem ryg & forstykke og ærmer således: Strik til der er 1 maske tilbage før mærketråden, slå om, strik 2 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse 2 masker), slå om (= 2 masker taget ud). På næste omgang strikkes omslagen ret så der bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. Der tages totalt 8 masker ud på hver udtagningsomgang. INDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne): Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Bærestykke og ryg & forstykke strikkes rundt på rundpind fra midt bagpå, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på lille rundpind/strømpepinde, oppefra og ned. Hele tøjet strikkes i glatstrik med striber og rib. BÆRESTYKKE: Slå 96-100-104-112-116-120 masker op på rundpind 3,5 med lys beige Sky. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rib (= 2 ret / 2 vrang) i 2 cm. Skift til rundpind 4,5 og strik 1 omgang ret hvor der tages 8-12-16-12-16-20 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS = 104-112-120-124-132-140 masker. Strik næste omgang samtidig med at der sættes 4 mærketråde således: Strik 18-20-22-23-25-27 masker ret (= halv bagstykke), sæt første mærketråd her, strik 16 masker ret (= ærme), sæt anden mærketråd her, strik 36-40-44-46-50-54 masker ret (= forstykke), sæt tredje mærketråd her, strik 16 masker ret (= ærme), sæt fjerde mærketråd her og strik de resterende 18-20-22-23-25-27 masker ret (= halv bagstykke). Fortsæt i glatstrik og STRIBER – læs forklaring over, SAMTIDIG på første omgang tages der ud til RAGLAN i hver overgang mellem ryg & forstykke og ærmer – læs forklaring over. Fortsæt udtagningen til raglan på hver 2.omgang til der er taget ud totalt 23-26-27-30-32-35 gange på hver side af de 4 mærketråde. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Efter sidste udtagning er der 288-320-336-364-388-420 masker på pinden, og arbejdet måler ca 20-22-23-25-27-29 cm fra opslåningskanten midt bagpå. Hvis dette mål ikke er nået, fortsættes der uden udtagninger til rigtig mål. Næste omgang strikke således: Strik 42-46-48-53-58-64 masker ret (= halv bagstykke), sæt de næste 60-68-72-76-78-82 masker på 1 tråd til ærme, slå 8-8-12-12-14-14 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 84-92-96-106-116-128 masker ret (= forstykke), sæt de næste 60-68-72-76-78-82 masker på 1 tråd til ærme, slå 8-8-12-12-14-14 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), og strik de resterende 42-46-48-53-58-64 masker ret (= halv bagstykke). Videre strikkes ryg & forstykke og ærmer færdig for sig. ARBEJDET MÅLES VIDERE HERFRA! RYG & FORSTYKKE: = 184-200-216-236-260-284 masker. Fortsæt i glatstrik og striber. Når arbejdet måler 21-21-22-22-22-22 cm fra delingen, strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 36-40-40-48-52-56 masker ud jævnt fordelt – husk UDTAGNINGSTIPS = 220-240-256-284-312-340 masker. Skift til rundpind 3,5 og strik rib (= 2 ret / 2 vrang) i 3 cm. Luk løst af med ret over ret og vrang over vrang, men for at undgå at aflukningskanten strammer, kan der lukkes af med rundpind 4,5. Blusen måler ca 48-50-52-54-56-58 cm fra skulderen og ned. ÆRME: Sæt de 60-68-72-76-78-82 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på lille rundpind eller strømpepinde 4,5, strik 1 maske i hver af de 8-8-12-12-14-14 nye masker under ærmet = 68-76-84-88-92-96 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 8-8-12-12-14-14 nye masker under ærmet og start omgangen her. Strik glatstrik og striber rundt. Når arbejdet måler 2 cm fra delingen tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 11.-4.-2½.-2.-1½.-1½.cm totalt 3-6-9-10-11-12 gange = 62-64-66-68-70-72 masker. Strik videre til ærmet måler 33-31-31-29-27-26 cm fra delingen (kortere mål i de større størrelser pga længere bærestykke). Strik 1 omgang ret hvor der tages 14-12-14-12-14-12 masker ud jævnt fordelt = 76-76-80-80-84-84 masker. Skift til strømpepinde 3,5 og strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 3 cm. Luk løst af med ret over ret og vrang over vrang, men for at undgå at aflukningskanten strammer, kan der lukkes af med strømpepinde 4,5. Ærmet måler ca 36-34-34-32-30-29 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde. |
|
![]() |
|
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #rosewatersweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 25 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 201-25
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.