Moon Glow Sweater#moonglowsweater |
|||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||
Strikket oversize bluse i DROPS Karisma eller DROPS Saga. Arbejdet strikkes oppefra og ned i glatstrik med raglan, små snoninger og rullekant. Størrelse XS - XXXL.
DROPS 271-4 |
|||||||||||||
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- MØNSTER: Se diagram A.1 og A.2. RAGLAN: Tag 1 maske ud ved at slå om – alle udtagningerne er vist i diagram. På næste omgang strikkes omslagene som forklaret under: FØR RAGLANMASKERNE (= omslaget drejes mod højre): Flyt omslaget fra venstre pind til højre pind som om det skulle strikkes vrang, sæt omslaget tilbage på venstre pind ved at stikke venstre pind ind bagfra i omslaget (omslaget er nu drejet). Strik omslaget ret i maskeleddet som ligger foran pinden - så der ikke bliver hul. EFTER RAGLANMASKERNE (= omslaget drejes mod venstre): Strik omslaget ret i maskeleddet som ligger bag pinden - så der ikke bliver hul. UDTAGNINGSTIPS - til ribovergang: Når der tages ud jævnt fordelt i overgangen til rib, bliver det en jævnere udtagning hvis der tages ud der hvor maskerne skal strikkes vrang, de glatstrikkede masker vil da fortsætte pænt over i ribben. ÆRMETIPS: Når der strikkes masker op midt under ærmet, kan der blive et lille hul i overgangen mellem maskerne på ryg & forstykke og ærmer. Hullerne kan lukkes ved at hente tråden op mellem to masker - denne tråd strikkes drejet sammen med den første maske mellem ryg & forstykke og ærmer, så hullet lukkes. INDTAGNINGSTIPS: Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov. Halskant og bærestykke strikkes rundt på rundpind fra midt bagpå, og der strikkes oppefra og ned med udtagninger til raglan. Når bærestykket er strikket færdig, deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdig nedad og rundt på rundpind, ærmerne er sat på vent. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. HALSKANT: Slå 104-108-112-116-124-128-132 masker op på rundpind 4 med DROPS Karisma eller DROPS Saga. Skift til rundpind 3,5 og strik 4 omgange rundt i glatstrik (= rullekant). Strik 2 omgange rib (= 3 ret / 1 vrang). Strik 4-4-4-4-4½-4½-4½ cm glatstrik. Omgangens begyndelse er midt bagpå. Sæt 1 mærke ved begyndelsen af omgangen, arbejdet skal måles fra dette mærke. BÆRESTYKKE: Strik videre med rundpind 4. Nu sættes der 4 mærker i arbejdet uden at maskerne strikkes, mærkerne sættes mellem 2 masker, disse 2 masker kaldes for raglanmasker og der skal tages ud til raglan på hver side af raglanmaskerne. Tæl 18-19-20-21-23-24-25 masker (= ca halvt bagstykke), sæt 1.mærke før næste maske, tæl 17 masker (= ærme), sæt 2.mærke før næste maske, tæl 35-37-39-41-45-47-49 masker (= forstykke), sæt 3.mærke før næste maske, tæl 17 masker (= ærme), sæt 4.mærke før næste maske, der er 17-18-19-20-22-23-24 masker tilbage efter sidste mærke (= ca halvt bagstykke). Strik rundt i glatstrik - læs MØNSTER og RAGLAN over - for måden at tage ud på. Der snos ved hver 2.udtagning (dvs hver 4.omgang). Strik således: 1.OMGANG: * Strik ret til der er 4 masker tilbage før mærket, strik A.1, flyt mærket over på højre pind, strik A.2, * strik fra *-* totalt 4 gange, strik ret omgangen ud (= 8 masker taget ud). 2.OMGANG: Strik ret – husk at strikke omslagene som forklaret i RAGLAN. 3.OMGANG: * Strik ret til der er 5 masker tilbage før mærket, strik A.1, flyt mærket over på højre pind, strik A.2, * strik fra *-* totalt 4 gange, strik ret omgangen ud (= 8 masker taget ud). 4. OMGANG: Strik ret – husk at strikke omslagene som forklaret i RAGLAN. Strik 1. til 4.OMGANG totalt 11-13-14-15-15-16-17 gange (= 44-52-56-60-60-64-68 omgange strikket). Der er taget ud 22-26-28-30-30-32-34 gange til raglan = 280-316-336-356-364-384-404 masker på pinden. Videre tages der ikke længere ud til ærmer, strik således: 1.OMGANG: * Strik ret til der er 4 masker tilbage før mærket, strik A.1, flyt mærket over på højre pind, strik ret frem til næste mærke, flyt mærket over på højre pind, strik A.2, * strik fra *-* totalt 2 gange, strik ret omgangen ud (= 4 masker taget ud). 2.OMGANG: Strik ret – husk at strikke omslagene som forklaret i RAGLAN. 3.OMGANG: * Strik ret til der er 5 masker tilbage før mærket, strik A.1, flyt mærket over på højre pind, strik ret frem til næste mærke, flyt mærket over på højre pind, strik A.2, * strik fra *-* totalt 2 gange, strik ret omgangen ud (= 4 masker taget ud). 4. OMGANG: Strik ret – husk at strikke omslagene som forklaret i RAGLAN. Strik 1. til 4.OMGANG totalt 3-2-2-2-3-4-5 gange (= 12-8-8-8-12-16-20 omgange strikket) = 304-332-352-372-388-416-444 masker på pinden. Alle udtagninger til raglan er nu færdige, der er taget ud totalt 28-30-32-34-36-40-44 gange på forstykke/bagstykke og 22-26-28-30-30-32-34 gange på ærmerne. Fortsæt i glatstrik uden at tage ud, til arbejdet måler 21-22-24-25-26-29-31 cm fra mærket midt bagpå. Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer. DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER: Samtidig med at næste omgang strikkes, deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: Strik 48-51-54-57-61-66-71 masker i glatstrik (= ca halvt bagstykke), sæt de næste 57-65-69-73-73-77-81 masker på en tråd til ærme, slå 12-12-14-18-20-22-24 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), strik 95-101-107-113-121-131-141 masker glatstrik (= forstykke), sæt de næste 57-65-69-73-73-77-81 masker på en tråd til ærme, slå 12-12-14-18-20-22-24 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet) og strik de sidste 47-50-53-56-60-65-70 masker i glatstrik (= ca halvt bagstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. RYG & FORSTYKKE: = 214-226-242-262-282-306-330 masker. Sæt 1 mærke i den ene side af arbejdet (= midt i de 12-12-14-18-20-22-24 masker som blev slået op under ærmet). Strik frem til mærket, omgangen starter her og der strikkes rundt. Strik rundt i glatstrik til arbejdet måler 48-50-52-54-56-58-60 cm fra mærket midt bagpå. Skift til pind 3,5. Strik 2 omgange rib (= 3 ret og 1 vrang) Samtidig med at der tages 2 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang – læs UDTAGNINGSTIPS = 216-228-244-264-284-308-332 masker. Strik 2 omgange ret. Skift til pind 4 og luk af med ret. Blusen måler 50-52-54-56-58-60-62 cm fra mærket midt bagpå og ca 54-56-58-60-62-64-66 cm fra toppen af skulderen. ÆRMER: Sæt ærmets 57-65-69-73-73-77-81 masker fra den ene tråd på rundpind 4 og strik 1 maske i hver af de 12-12-14-18-20-22-24 masker som blev slået op under ærmet - læs ÆRMETIPS = 69-77-83-91-93-99-105 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 12-12-14-18-20-22-24 nye masker under ærmet – omgangen starter ved mærketråden. Strik rundt i glatstrik - SAMTIDIG når ærmet måler 1 cm fra delingen, tages der ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS - således: Der tages 2 masker ind på hver -0.-10.-10.-5.-5.-3½.-2½.cm totalt 0-2-4-7-7-9-11 gange = 69-73-75-77-79-81-83 masker på pinden. Strik videre til ærmet måler 43-42-40-40-39-37-35 cm fra delingen. Skift til pind 3,5. Strik 2 omgange rib (= 3 ret og 1 vrang) Samtidig med at der tages 3-3-1-3-1-3-1 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang – husk UDTAGNINGSTIPS = 72-76-76-80-80-84-84 masker. Strik 2 omgange ret. Skift til pind 4 og luk af med ret. Ærmet måler ca 45-44-42-42-41-39-37 cm fra delingen. |
|||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||
|
|||||||||||||
![]() |
|||||||||||||
![]() |
|||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #moonglowsweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 20 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2026 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
|||||||||||||
Kommentere opskrift DROPS 271-4
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.