Jacki skrev:
There’s an issue with the total number of stitches counted in each section of the yoke. The numbers that are displayed do not add up to the total number of stitches after the increases. I am knitting size medium and calculated the following stitches after the increases: 32 , 31, 31 and 30. The pattern shows 30, 30, 30, and 30, which does not sum to 124 stitches
01.11.2026 - 00:42DROPS Design svarede:
Hi Jacki, The stitches on the front and back pieces and sleeves are correct at 30 stitches each. In addition you have the 4 marker-stitches = 124 stitches in total. Regards, Drops team.
01.11.2026 - 14:32
Sparkling Sea Sweater#sparklingseasweater |
|||||||
![]() |
![]() |
||||||
Strikket bluse til herre i DROPS Fiesta. Arbejdet strikkes oppefra og ned i glatstrik med raglan og nordisk mønster / islænder. Størrelse XS – XXXL.
DROPS 269-5 |
|||||||
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- STRIBER-1 (gælder halskant): Striberne strikkes i rib i følgende farverækkefølge: 3-3-3-4-4-4-4 omgange med farven Blå Tåge, 2 omgange med farven Lys Beige, 2-2-2-3-3-3-3 omgange med farven Blå Tåge, 2 omgange med farven Lys Beige, 3-3-3-4-4-4-4 omgange med farven Blå Tåge. STRIBER-2 (gælder ryg & forstykke og ærmer): Striberne strikkes i rib i følgende farverækkefølge: 3-3-3-3-4-4-4 omgange med farven Blå Tåge, 2-2-2-2-3-3-3 omgange med farven Lys Beige, 2-2-2-2-3-3-3 omgange med farven Blå Tåge, 2-2-2-2-3-3-3 omgange med farven Lys Beige, 4-4-4-4-5-5-5 omgange med farven Blå Tåge. MØNSTER: Se diagram A.1 til A.4. Hele mønsteret strikkes i glatstrik. RAGLAN: Tag 1 maske ud ved at slå om med farven Blå Tåge. På næste omgang strikkes omslagene som forklaret under: FØR RAGLANMASKERNE (= omslaget drejes mod højre): Flyt omslaget fra venstre pind til højre pind som om det skulle strikkes vrang, sæt omslaget tilbage på venstre pind ved at stikke venstre pind ind bagfra i omslaget (omslaget er nu drejet). Strik omslaget ret i maskeleddet som ligger foran pinden - så der ikke bliver hul. Strik de nye masker løbende ind i mønsteret. EFTER RAGLANMASKERNE (= omslaget drejes mod venstre): Strik omslaget ret i maskeleddet som ligger bag pinden - så der ikke bliver hul. Strik de nye masker løbende ind i mønsteret. UDTAGNINGSTIPS - til ribovergang: Når der tages ud jævnt fordelt i overgangen til rib, bliver det en jævnere udtagning hvis der tages ud der hvor maskerne skal fortsættes i vrang, de glatstrikkede masker vil da fortsætte pænt over i ribben. ÆRMETIPS: Når der strikkes masker op midt under ærmet, kan der blive et lille hul i overgangen mellem maskerne på ryg & forstykke og ærmer. Hullerne kan lukkes ved at hente tråden op mellem to masker - denne tråd strikkes drejet sammen med den første maske mellem ryg & forstykke og ærmer, så hullet lukkes. INDTAGNINGSTIPS: Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden med farven Blå Tåge således: Strik til der er 2 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, mærketråd, tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov. Halskant og bærestykke strikkes rundt på rundpind fra højre skulder bagpå, og der strikkes oppefra og ned med udtagninger til raglan. Når bærestykket er strikket færdig, deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdig nedad og rundt på rundpind, ærmerne er sat på vent. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. HALSKANT: Slå 112-112-116-128-128-136-136 masker op på rundpind 2,5 med farven Blå Tåge i DROPS Fiesta, brug eventuelt italiensk opslag. Strik rundt i rib (= 1 vrang og 1 ret) og STRIBER-1 – læs forklaring over. Når striberne er færdige, måler ribben ca 4 cm i alle størrelser. Omgangens begyndelse er ved højre skulder bagpå og følger raglanlinjen helt ned til deling til ryg & forstykke og ærmer. Sæt 1 mærke efter de første 43-43-44-47-47-49-49 masker på omgangen (= ca midt foran), mærket sættes i arbejdet uden at maskerne strikkes og arbejdet skal måles fra dette mærke. BÆRESTYKKE: Strik videre med rundpind 4 og farven Blå Tåge. Strik 1 omgang glatstrik Samtidig med at der sættes 4 mærker i arbejdet, mærkerne sættes i en maske. Denne maske + 1 maske på hver side af denne maske (= 3 masker) kaldes for raglanmasker og der skal tages ud til raglan på hver side af disse 3 raglanmasker. Raglanmaskerne skal strikkes i mønster efter diagram A.1. Sæt 1.mærke i 2.maske på omgangen (= retmaske), strik 27 masker samtidig med at der tages 3 masker ud jævnt fordelt over disse masker = 30 masker til ærme, sæt 2.mærke i næste maske (= retmaske), strik 27-27-29-35-35-39-39 masker samtidig med at der tages 3-3-1-7-7-3-3 masker ud jævnt fordelt over disse masker = 30-30-30-42-42-42-42 masker til forstykke, sæt 3.mærke i næste maske (= retmaske), strik 27 masker samtidig med at der tages 3 masker ud jævnt fordelt over disse masker = 30 masker til ærme, sæt 4.mærke i næste maske (= retmaske), strik 26-26-28-34-34-38-38 masker samtidig med at der tages 3-3-1-7-7-3-3 masker ud jævnt fordelt over disse masker = 30-30-30-42-42-42-42 masker til bagstykke. Der er nu taget 12-12-8-20-20-12-12 masker ud jævnt fordelt på omgangen og der er 124-124-124-148-148-148-148 masker på pinden. Omgangens begyndelse er lige før raglanlinjen i overgangen mellem bagstykke og højre ærme og følger raglanlinjen helt ned til deling til ryg & forstykke og ærmer. Fortsæt med MØNSTER rundt Samtidig med at der tages ud til RAGLAN på hver side af raglanmaskerne - læs forklaring over for måden at tage ud på og strik som forklaret under. 1.OMGANG: Strik A.1 over de 3 første raglanmasker, tag 1 maske ud til raglan, strik A.2, strik A.3 totalt 2 gange, strik A.4 (= ærme), tag 1 maske ud til raglan, strik A.1 over de 3 raglanmasker, tag 1 maske ud til raglan, strik A.2, strik A.3 totalt 2-2-2-3-3-3-3 gange, strik A.4 (= forstykke), tag 1 maske ud til raglan, strik A.1 over de 3 raglanmasker, tag 1 maske ud til raglan, strik A.2, strik A.3 totalt 2 gange, strik A.4 (= ærme), tag 1 maske ud til raglan, strik A.1 over de 3 raglanmasker, tag 1 maske ud til raglan, strik A.2, strik A.3 totalt 2-2-2-3-3-3-3 gange, strik A.4 (= bagstykke), tag 1 maske ud til raglan. Mønsteret er nu etableret og der er taget 8 masker ud til raglan. 2.OMGANG: Fortsæt etableret mønster uden at tage ud (omslagene strikkes som forklaret i RAGLAN). Strik 1. og 2.OMGANG totalt 18-18-20-24-26-24-24 gange (= 36-36-40-48-52-48-48 omgange strikket). OBS: De nye masker strikkes løbende ind i mønsteret som vist i A.2 til A.4. Når 1 rapport med A.2 til A.4 er strikket færdig i højden, er der plads til 2 rapporter mere med A.3 i bredden. Udtagningerne til ærmer er nu færdige og der er 268-268-284-340-356-340-340 masker på pinden. Fortsæt at tage ud til raglan på forstykke og bagstykke på hver 2.omgang 6-8-10-8-6-10-14 gange til (= 4 masker taget ud for hver udtagningsomgang), og fortsæt etableret mønster over maskerne på ærmerne uden at tage ud. Når alle udtagninger er færdige, er der taget ud 18-18-20-24-26-24-24 gange på ærmerne og 24-26-30-32-32-34-38 gange på forstykke/bagstykke = 292-300-324-372-380-380-396 masker på pinden. Efter sidste omgang med udtagning måler arbejdet ca 17-19-21-23-23-24-27 cm fra mærket midt foran. På næste omgang tages der 1 maske ind i hver raglanlinje, dvs strik de 2 sidste masker i hver A.1 ret sammen med farven Blå Tåge (= 4 masker taget ind) = 288-296-320-368-376-376-392 masker. A.1 er nu afsluttet. Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer - omgangens begyndelse er nu før 2 raglanmasker i overgangen mellem bagstykke og højre ærme. DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER: Når bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer vil raglanmaskerne blive placeret lidt ind på forstykke/bagstykke, dvs Samtidig med at næste omgang strikkes deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: Strik de 5 første masker ind i mønster A.3 så de passer med maskerne fra bærestykket (= disse masker tilhører bagstykket), sæt de næste 58-58-62-70-74-70-70 masker på 1 tråd til ærme, slå 10-18-22-18-18-26-30 nye masker op på pinden med farven Blå Tåge (= i siden midt under ærmet), strik de næste 86-90-98-114-114-118-126 masker i mønster som før (= forstykke), sæt de næste 58-58-62-70-74-70-70 masker på en tråd til ærme, slå 10-18-22-18-18-26-30 nye masker op på pinden med farven Blå Tåge (= i siden midt under ærmet) og strik de sidste 81-85-93-109-109-113-121 masker i mønster som før (= bagstykke). Klip tråden. Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. RYG & FORSTYKKE: = 192-216-240-264-264-288-312 masker. Sæt 1 mærke i den ene side af arbejdet (= midt i de 10-18-22-18-18-26-30 masker som blev slået op under ærmet). Start omgangen ved mærket og strik A.3 rundt over alle masker – OBS: Sørg for at mønsteret fortsætter rigtigt over maskerne fra bærestykket og tæl maskerne ud mod siden for at finde ud hvor i diagrammet mønsteret skal starte midt under ærmet. Strik til arbejdet måler 49-51-53-55-56-58-60 cm fra mærket midt foran. Strik 3 omgange glatstrik med farven Blå Tåge. Skift til rundpind 2,5, strik rib (= 1 ret og 1 vrang) og STRIBER-2 – læs forklaring over, Samtidig med at der tages 34-38-44-52-52-60-62 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang – læs UDTAGNINGSTIPS = 226-254-284-316-316-348-374 masker. Når striberne er færdige, måler ribben ca 4-4-4-4-5-5-5 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang, brug eventuelt italiensk aflukning. Blusen måler 53-55-57-59-61-63-65 cm fra mærket midt foran og ca 60-62-64-66-68-70-72 cm fra toppen af skulderen. ÆRMER: Sæt ærmets 58-58-62-70-74-70-70 masker fra den ene tråd på pind 4 og strik 1 maske i hver af de 10-18-22-18-18-26-30 masker som blev slået op under ærmet - læs ÆRMETIPS = 68-76-84-88-92-96-100 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 10-18-22-10-18-26-30 nye masker under ærmet – omgangen starter ved mærketråden. Strik A.3 rundt – sørg for at mønsteret fortsætter rigtigt over maskerne fra bærestykket, mønsteret vil ikke gå op midt under ærmet i alle størrelser, men strik så langt det går og strik altid de 2 midterste masker under ærmet i farven Blå Tåge. SAMTIDIG når der er strikket 1 cm efter delingen, tages der ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS - således: Der tages 2 masker ind på hver 10.-5½.-4.-4.-3½.-2½.-2½.cm 4-8-12-11-13-15-14 gange = 60-60-60-66-66-66-72 masker på pinden. Strik videre til ærmet måler 50-50-49-46-45-43-42 cm fra delingen. Strik 3 omgange glatstrik med farven Blå Tåge. Skift til strømpepinde 2,5 og strik rib (= 1 ret og 1 vrang) og STRIBER-2 samtidig med at der tages 10-10-10-8-8-8-10 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang – husk UDTAGNINGSTIPS = 70-70-70-74-74-74-82 masker. Når striberne er færdige, måler ribben ca 4-4-4-4-5-5-5 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang, brug eventuelt italiensk aflukning. Ærmet måler ca 54-54-53-50-50-48-47 cm fra delingen. |
|||||||
Diagram forklaring |
|||||||
|
|||||||
![]() |
|||||||
![]() |
|||||||
![]() |
|||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #sparklingseasweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 28 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2026 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
|||||||
Kommentere opskrift DROPS 269-5
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.