Hson skrev:
Tack för så fint mönster!!! Men ska ökningarna göras på Varje Rätvarv när det står vartannat varv, eftersom det stickas fram o tillbaka?
11.09.2026 - 14:28DROPS Design svarede:
Hei Hson. Alle økninger gjøres fra retten = vartannat varv. mvh DROPS Design
14.09.2026 - 11:27
Warm Biscuit Overall#warmbiscuitoverall |
|
![]() |
![]() |
Strikket sparkedragt/heldragt til baby og børn i DROPS Lima. Arbejdet strikkes oppefra og ned med raglan, i-cord, omslag og v-hals. Størrelse 0 – 4 år.
DROPS Baby 53-24 |
|
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind FORKANT MED I-CORD: STARTEN AF PINDEN: Strik forkanten således (= 5 masker): Tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 maske ret og 3 masker retstrik. SLUTNINGEN AF PINDEN: Strik forkanten således (= 5 masker): Strik til der er 5 masker tilbage på pinden, strik 3 masker retstrik, tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 maske ret. Fortsæt således både fra retsiden og fra vrangen. RAGLAN: Alle udtagninger gøres fra retsiden. Tag 1 maske ud ved at slå om. På næste pind fra vrangen strikkes omslagene som forklaret under: FØR RAGLANMASKEN (= omslaget drejes mod venstre): Strik omslaget vrang i maskeleddet som ligger bag pinden - så der ikke bliver hul. EFTER RAGLANMASKEN (= omslaget drejes mod højre): Flyt omslaget fra venstre pind til højre pind som om det skulle strikkes vrang, sæt omslaget tilbage på venstre pind ved at stikke venstre pind ind bagfra i omslaget (omslaget er nu drejet). Strik omslaget vrang i maskeleddet som ligger foran pinden - så der ikke bliver hul. UDTAGNINGSTIPS: Alle udtagninger gøres fra retsiden. Tag 1 maske ud ved at slå om. På næste pind fra vrangen strikkes omslagene som forklaret under: EFTER FORKANTMASKERNE + 1 maske glatstrik (= omslaget drejes mod højre): Flyt omslaget fra venstre pind til højre pind som om det skulle strikkes vrang, sæt omslaget tilbage på venstre pind ved at stikke venstre pind ind bagfra i omslaget (omslaget er nu drejet). Strik omslaget vrang i maskeleddet som ligger foran pinden - så der ikke bliver hul. FØR FORKANTMASKERNE og 1 maske glatstrik (= omslaget drejes mod venstre): Strik omslaget vrang i maskeleddet som ligger bag pinden - så der ikke bliver hul. KNAPHUL: Der lukkes af til 2 knaphuller på samme pind på højre forkant (når tøjet er på). Luk af fra retsiden når der er 18-20-20-22-22-22-24 masker tilbage på pinden således: 1.PIND (= retsiden): Slå om, strik 2 ret sammen, strik til der er 5 masker tilbage, slå om, strik 2 ret sammen, 1 ret, tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 maske ret. 2.PIND (= vrangen): Strik forkanten som før og strik omslagene ret = 2 knaphuller. INDTAGNINGSTIPS-1 (gælder omslaget): Tag ind således før 5 forkantmasker: Strik til der er 7 masker tilbage, strik 2 ret sammen, strik forkanten som før Tag ind således efter 5 forkantmasker: Strik 5 forkantmasker, tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik næste maske, løft den løse maske over. INDTAGNINGSTIPS-2 (gælder midt under ærmerne og på indersiden af benene): Tag 1 maske ind på hver side af mærket således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærket, strik 2 ret sammen, strik 2 ret (mærket sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- SPARKEDRAGT - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov. Først stikkes det en kant bag i nakken, maskerne til bærestykke strikkes derefter op i denne kant. Bærestykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, og der strikkes oppefra og ned med udtagninger til raglan, og udtagninger og aflukninger til omslaget. Når bærestykket er strikket færdig, deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdig nedad frem og tilbage på rundpind til omslaget er strikket færdig, ærmerne er sat på vent. Arbejdet sættes sammen og der strikkes videre rundt. Arbejdet deles til ben og hvert ben strikkes rundt. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. HØJRE FORKANT MED I-CORD: Slå 6 masker op på rundpind 4 med DROPS Lima. RETSIDEN: Strik 4 masker retstrik, tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 maske ret. VRANGEN: Tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 maske ret og strik 4 masker retstrik. Gentag disse 2 pinde til kanten måler 9-9-10-10-10-11 cm. Klip tråden. Sæt maskerne på en tråd og strik venstre forkant som forklaret under. VENSTRE FORKANT: Strik 1 maske op i hver maske fra opslagskanten på højre forkant = 6 masker. RETSIDEN: Tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 maske ret, og 4 masker retstrik. VRANGEN: 4 masker retstrik, tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 maske ret. Gentag disse 2 pinde til kanten måler 9-9-10-10-10-11 cm. Forkantbåndet måler totalt 18-18-20-20-20-22 cm. Strik næste pind således fra retsiden: Tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 maske ret, og 2 masker retstrik, tag næste maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik sidste maske fra forkanten ret, løft den løse maske over, strik 40-42-48-48-50-52 nye masker op langs siderne på højre og venstre forkant, strik op indenfor 1 maske retstrik og sørg for at der strikkes lige mange masker op fra hver forkant, sæt de 6 masker fra højre forkant tilbage på venstre pind, strik de 2 første masker ret sammen og strik de sidste 4 masker som før = 50-52-58-58-60-62 masker. Strik 1 pind vrang fra vrangen med 5 masker FORKANT MED I-CORD i hver side – læs forklaring over. Sæt 1 mærke på indersiden af 5 masker forkant i den ene side, dette skal bruges til at måle fra. BÆRESTYKKET: Nu sættes der 4 mærker i arbejdet uden at maskerne strikkes, mærkerne sættes i en maske, disse masker kaldes for raglanmasker og der skal tages ud til raglan på hver side af raglanmaskerne. Tæl 6 masker (= venstre forstykke), sæt 1.mærke i næste maske, tæl 8-8-10-10-10-10 masker (= ærme), sæt 2.mærke i næste maske, tæl 18-20-22-22-24-26 masker (= bagstykke), sæt 3.mærke i næste maske, tæl 8-8-10-10-10-10 masker (= ærme), sæt 4.mærke i næste maske. Der er 6 masker tilbage på pinden til højre forstykke. Strik glatstrik og forkant i hver side og tag ud til RAGLAN på hver side af raglanmaskerne – læs forklaring over. Der skal også tages ud og ind til omslaget. Når udtagningerne til raglan er færdige, deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Dette gøres før alle udtagninger til omslaget er færdige, læs derfor de 3 næste afsnit før der strikkes. RAGLAN: Tag ud til raglan på hver 2.pind, der tages ud på hver side af raglanmaskerne til der er taget ud totalt 11-13-14-14-15-16 gange (= 8 masker taget ud på hver udtagningspind). Udtagningerne til ærmer er nu færdige, men fortsæt at tage ud til raglan på forstykke og bagstykke på hver 2.pind 1-0-0-2-2-2 gange til. Der er taget ud totalt 12-13-14-16-17-18 gange på bagstykket/forstykkerne og 11-13-14-14-15-16 gange på ærmerne. Når udtagningerne til raglan er færdige, deles arbejdet som forklaret under DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER. Husk at holde strikkefastheden! OMSLAGET: Tag 1 maske ud på indersiden af 5 masker forkant + 1 maske glatstrik i hver side. Første udtagning gøres 2.gang der tages ud til raglan, derefter fortsætter udtagningerne på hver 2.pind til der er taget ud totalt 18-21-24-25-26-29 gange i hver side mod midt foran – læs UDTAGNINGSTIPS. DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER. SAMTIDIG når arbejdet måler 10-11-12-12-13-14 cm fra mærket i halsen, deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer således: Strik frem til og med den første raglanmaske (= forstykke) sæt de næste 30-34-38-38-40-42 masker på en tråd til ærme og slå 6-6-6-8-8-8 masker op under ærmet, strik 44-48-52-56-60-64 masker glatstrik (= bagstykket), sæt de næste 30-34-38-38-40-42 masker på en tråd til ærme og slå 6-6-6-8-8-8 masker op under ærmet, strik de sidste masker som før (= forstykke). RYG & FORSTYKKE: Strik glatstrik og forkanter som før, og fortsæt udtagningerne til omslaget. Når alle udtagninger midt foran er færdige, er arbejdet delt til ryg & forstykke og ærmer, og der er 40-44-48-52-54-58 masker på hvert forstykke, og 50-54-58-64-68-72 masker på bagstykket = 130-142-154-168-176-188 masker. Nu skal der strikkes 2 pinde ekstra men kun over forkanten (dette gøres for at forkanten ikke skal strække sig sammen når du starter indtagningen.) Strik således: strik 5 masker forkant som før, vend, stram tråden og strik tilbage over forkanten fra vrangen. Strik 1 pind over alle masker, på denne pind lukkes der af til KNAPHUL - læs forklaring over. Vend og strik over kun de første 5 masker, vend og strik tilbage over disse masker. Strik 1 pind over alle masker fra vrangen. På næste pind fra retsiden starter indtagningerne, der tages ind indenfor forkantmaskerne i hver side – læs INDTAGNINGSTIPS. Det tages ind på hver 2.pind totalt 12-14-16-17-17-19 gange. Når alle indtagninger til omslaget er færdige, er der 106-114-122-134-142-150 masker på pinden. Strik videre til arbejdet måler 28-34-36-39-41-43 cm fra mærket midt foran. Forkanten er nu strikket færdig. Nu sættes arbejdet sammen og der skal strikkes videre rundt – strik fra retsiden som forklaret under. Strik forkant og glatstrik som før til der er 6 masker tilbage på pinden (= højre forkant), læg højre forkant ovenpå de 6 masker fra venstre forkant og strik maskerne sammen 2 og 2 (strik 1 maske fra højre forkant ret sammen med 1 maske fra venstre forkant) = 100-108-116-128-136-144 masker. Videre strikkes arbejdet rundt – sæt 1 mærke midt i de 6 masker fra forkanten – dette er nu omgangens start. Strik rundt i glatstrik til arbejdet måler 31-37-39-42-45-48 cm fra mærket midt foran (der er strikket 3-3-3-3-4-4 cm rundt over alle masker). Nu skal arbejdet deles til ben og hvert ben strikkes videre for sig. Klip tråden. DELING TIL BEN: Arbejdet deles til ben uden at maskerne strikkes: Start 3 masker før mærket på begyndelsen af omgangen, sæt de første 6 masker (= midt foran) på en maskeholder, sæt de næste 44-48-52-58-62-66 masker på en tråd (= venstre ben), sæt de næste 6 masker på en maskeholder (= midt bagpå), der er 44-48-52-58-62-66 masker tilbage på pinden til højre ben. Hvert ben strikkes videre for sig. BEN: = 44-48-52-58-62-66 masker. Sæt 1 mærke på begyndelsen af omgangen (= på indersiden af benet) og strik rundt i glatstrik. Når der er strikket 1 omgang, tages der 2 masker ind på indersiden af benet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 3.omgang totalt 3 gange = 38-42-46-52-56-60 masker på pinden. Strik glatstrik rundt til benet måler 8-11-17-24-28-32 cm fra delingen. Skift til strømpepinde 3 og strik rundt i rib (= 1 ret og 1 vrang). Når ribben måler 3-3-3-4-4-4 cm lukkes der af med italiensk aflukning eller luk lidt løst af med ret over ret og vrang over vrang. Benet måler ca 11-14-20-28-32-36 cm fra delingen. ÆRMER: Sæt ærmets 30-34-38-38-40-42 masker fra den ene tråd på pind 4 og strik 1 maske i hver af de 6-6-6-8-8-8 masker som blev slået op under ærmet - læs ÆRMETIPS = 36-40-44-46-48-50 masker. Sæt 1 mærke midt i de 4-6-6-8-8-8 nye masker under ærmet – omgangen starter ved mærket. Strik rundt i glatstrik - SAMTIDIG når der er strikket 1 omgang efter delingen, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Gentag indtagningen når arbejdet måler 3 cm = 32-36-40-42-44-46 masker. Strik videre til ærmet måler 8-11-15-19-22-25 cm fra delingen. Skift til strømpepinde 3 og strik rib (= 1 ret og 1 vrang) Samtidig med at der tages 4 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang = 36-40-44-46-48-50 masker. Når ribben måler 3-3-3-4-4-4 cm lukkes der af med italiensk aflukning eller luk lidt løst af med ret over ret og vrang over vrang. Ærmet måler ca 11-14-18-23-26-29 cm fra delingen. MOTERING: Sy de 6 masker fra maskeholderen midt foran sammen med de 6 masker fra maskeholderen midt bagpå – sy med maskesting, så der ikke bliver en tyk søm. Sy knapperne i på venstre forstykke, så de passer med knaphullerne. |
|
![]() |
|
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #warmbiscuitoverall eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 32 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2026 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
|
Kommentere opskrift DROPS Baby 53-24
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.