Sabine skrev:
Guten Tag , Ich habe eine Frage , für xxl soll ich 46 Maschen anschlagen und auf 1/12/18/12/1 aufteilen da komme ich aber nur auf 44 Maschen . Teile ich die zwei übrigen Maschen am Anfang und ende auf oder am Rückenteil? MfG Sabine
09.10.2024 - 15:52
Corriw Van Der Schoor skrev:
Dit patroon past waarschijnlijk heerlijk in mijn rolstoel
02.03.2024 - 21:48
Corrie Van Der Schoor skrev:
De kleur toffee prachtig en het patroon zit waarschijnlijk heerlijk in mijn rolstoel
02.03.2024 - 21:46
Autumn Amber Cardigan#autumnambercardigan |
|
![]() |
![]() |
Strikket cardigan i DROPS Snow. Arbejdet strikkes oppefra og ned i glatstrik med raglan og høj hals. Størrelse S - XXXL.
DROPS 244-26 |
|
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. RAGLAN: Alle udtagninger gøres fra retsiden! Tag 1 maske ud før/efter de 4 masker med mærke i. Tag 1 maske ud ved at slå om. Omslagene strikkes således fra vrangen før og efter masken med mærke: FØR masken med mærke: Strik omslaget drejet vrang, så det ikke bliver hul. EFTER masken med mærke: Løft omslaget løst over på højre pind som om det skulle strikkes ret, stik venstre pind ind i masken og sæt den tilbage på venstre pind (omslaget drejes), strik omslaget vrang. Det skal ikke blive hul. UDTAGNINGSTIPS: Tag 1 maske ud ved at slå om. På næste pind/omgang strikkes omslaget drejet, så det ikke bliver hul. INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne): FØR mærketråden: Strik til der er 3 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 1 ret, mærketråd (1 maske taget ind). EFTER mærketråden: 1 ret, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (1 maske taget ind). KNAPHUL: Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). Luk af fra retsiden når der er 4 masker tilbage på pinden således: Slå om, strik 2 ret sammen, 2 ret. På næste pind (vrangen) strikkes omslaget ret, så det bliver hul. Første knaphul lukkes af på første pind fra retsiden på bærestykket (når halsudskæringen er strikket færdig). Derefter lukkes de 4-4-5-5-5-5 næste knaphuller af med ca 9½-10-8½-9-9½-9½ cm mellem hvert knaphul. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- CARDIGAN - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Først strikkes der en halsudskæring med forkortede pinde frem og tilbage på rundpind, oppefra og ned. Derefter strikkes bærestykket frem og tilbage fra midt foran. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes frem og tilbage på rundpind. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind. Til sidst strikkes der masker op rundt i halsen og der strikkes en halskant. HALSUDSKÆRING: Slå 42-42-44-44-46-46 masker op på rundpind 9 med DROPS Snow. Sæt 4 mærker i arbejdet således: 1 mærke i første maske, tæl 12 masker (ærme), sæt 1 mærke i næste maske, tæl 14-14-16-16-18-18 masker (bagstykke), sæt 1 mærke i næste maske, tæl 12 masker (ærme), sæt 1 mærke i sidste maske (4 raglan-mærker). Strik frem og tilbage således: 1.PIND (vrangen): Strik vrang, slå derefter 2 nye masker op på slutningen af pinden = 44-44-46-46-48-48 masker. 2.PIND (retsiden): Strik ret, tag ud til RAGLAN på hver side af de 4 masker med mærke i – læs forklaring over (8 masker taget ud), slå derefter 2 nye masker op på slutningen af pinden = 54-54-56-56-58-58 masker. 3.PIND (vrangen): Strik vrang (omslagene strikkes drejet hver sin vej), slå derefter 2 nye masker op på slutningen af pinden = 56-56-58-58-60-60 masker. 4.PIND (retsiden): Strik ret, tag ud til raglan på hver side af de 4 masker med mærke i (8 masker taget ud), slå derefter 2 nye masker op på slutningen af pinden = 66-66-68-68-70-70 masker. 5.PIND (vrangen): Strik vrang (omslagene strikkes drejet hver sin vej), slå derefter 9-9-10-10-11-11 nye masker op på slutningen af pinden = 75-75-78-78-81-81 masker. 6.PIND (retsiden): Strik ret, tag ud til raglan på hver side af de 4 masker med mærke i (8 masker taget ud), slå derefter 9-9-10-10-11-11 nye masker op på slutningen af pinden = 92-92-96-96-100-100 masker. 7.PIND (vrangen): Strik vrang (omslagene strikkes drejet hver sin vej og forkanten strikkes i retstrik). De forkortede pinde er nu strikket færdig, og der er taget ud 3 gange til raglan på hver side af de 4 mærker. Fortsæt frem og tilbage over alle masker fra midt foran som forklaret under. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN og HUSK KNAPHUL på højre forkant – læs forklaring over. BÆRESTYKKE: Strik glatstrik med 6 kantmasker RETSTRIK i hver side mod midt foran – læs forklaring over. SAMTIDIG fortsætter udtagningerne til raglan som forklaret under: STØRRELSE S, M, L og XXXL: Tag ud til raglan på hver 2.pind (hver pind fra retsiden), men hver 2. gang der tages ud, tages der kun ud på forstykkerne/bagstykket. Dvs der tages ud på forstykkerne/bagstykket på hver 2.pind og på ærmerne på hver 4.pind (der tages skiftevis 4 og 8 masker ud). Tag ud på denne måde 10-12-14-18 gange på forstykkerne/bagstykket og 5-6-7-9 gange på ærmerne = 152-164-180-208 masker. Udtagningerne til ærmerne er nu færdige. Fortsæt udtagningen på forstykkerne/bagstykket 2-2-0-1 gange til = 160-172-180-212 masker. Udtagningerne til forstykkerne/bagstykket er nu færdigt. STØRRELSE XL og XXL: Tag ud til raglan på hver side af de 4 masker med mærke i på hver 2.pind (hver pind fra retsiden) 2-1 gange = 112-108 masker. Derefter fortsættes udtagningen på samme måde, men hver 2. gang der tages ud, tages der kun ud på forstykkerne/bagstykket. Dvs der tages ud på forstykkerne/bagstykket på hver 2.pind og på ærmerne på hver 4.pind (der tages skiftevis 4 og 8 masker ud). Tag ud på denne måde 14-16 gange på forstykkerne/bagstykket og 7-8 gange på ærmerne = 196-204 masker. Udtagninger til forstykker/bagstykke og ærmer er nu færdige. ALLE STØRRELSER: = 160-172-180-196-204-212 masker. Arbejdet måler nu ca 21-24-24-27-29-31 cm, målt fra opslåningskanten midt bagpå. Hvis arbejdet måler mindre end dette, fortsættes der i glatstrik med 6 kantmasker i hver side som før, uden at tage ud, til rigtigt mål. Bærestykket deles nu til ryg & forstykke og ærmer således: Strik de første 29-31-32-34-36-38 masker som før (forstykke), sæt de næste 28-30-32-36-36-36 masker på 1 tråd til ærme, slå 6-6-8-8-10-12 nye masker op på pinden (i siden under ærmet), strik 46-50-52-56-60-64 masker glatstrik (bagstykke), sæt de næste 28-30-32-36-36-36 masker på 1 tråd til ærme, slå 6-6-8-8-10-12 nye masker op på pinden (i siden under ærmet) og strik de sidste 29-31-32-34-36-38 masker som før (forstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. Herfra måles arbejdet videre! RYG & FORSTYKKE: = 116-124-132-140-152-164 masker. Strik glatstrik frem og tilbage med 6 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran. Når arbejdet måler 22-21-23-22-22-22 cm fra delingen, strikkes der 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 30-34-38-38-42-46 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS (der tages ikke ud over forkanterne) = 146-158-170-178-194-210 masker. Skift til rundpind 6. Næste pind strikkes således fra vrangen: 6 kantmasker retstrik, * 2 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 8 masker tilbage, strik 2 vrang og 6 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således i 5 cm. Luk lidt løst af. Cardiganen måler ca 54-56-58-60-62-64 cm fra skulderen. ÆRMER: Sæt de 28-30-32-36-36-36 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde eller lille rundpind 9 og strik 1 maske i hver af de 6-6-8-8-10-12 masker som blev slået op under ærmet = 34-36-40-44-46-48 masker. Sæt 1 mærketråd midt under ærmet – midt i de 6-6-8-8-10-12 masker. Start omgangen ved mærketråden og strik rundt i glatstrik. Når ærmet måler 4-4-4-2-3-3 cm fra delingen, tages der 1 maske ind før mærketråden – læs INDTAGNINGSTIPS. Når arbejdet måler 9-9-7½-4½-5-5 cm fra delingen, tages der 1 maske ind efter mærketråden – husk INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således skiftevis før og efter mærketråden hver 5.-5.-3½.-2½.-2.-2.cm totalt 6-6-8-12-12-12 gange (3-3-4-6-6-6 gange før mærketråden og 3-3-4-6-6-6 gange efter mærketråden) = 28-30-32-32-34-36 masker. Når ærmet måler 35-33-33-31-29-28 cm fra delingen, strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 16-18-20-20-18-20 masker ud jævnt fordelt = 44-48-52-52-52-56 masker. Skift til strømpepinde 6. Strik rib (2 ret / 2 vrang) i 10 cm. Luk lidt løst af. Ærmet måler ca 45-43-43-41-39-38 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde. HALSKANT: Strik ca 90-90-98-98-106-106 masker op fra retsiden rundt i halsen på rundpind 6 – maskeantallet skal kunne deles med 4 + 2. Første pind strikkes således fra vrangen: 6 kantmasker retstrik, * 2 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 8 masker tilbage, strik 2 vrang og 6 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben frem og tilbage således i 10-10-11-11-12-12 cm. Luk lidt løst af. MONTERING: Sy knapperne i på venstre forkant. |
|
![]() |
|
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #autumnambercardigan eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 25 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2026 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
|
Kommentere opskrift DROPS 244-26
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.