Emma skrev:
Svar til: Hei Emma. Usikker på hvilken du mener, men bruk vår søkemotor og se om den allerede ligger ute (Klikk på Gratis Opskrifter - Dame- Jakker&Cardigans, scroll ned og velg Strikket og deretter Striper under Tema). Håper du finner den der. mvh DROPS Design Jeg har kigget opskrifter igennem og kan ikke finde dem. kan du svare på, om der er forårskollektions-opskrifter, som endnu ikke er offentliggjort?
07.03.2022 - 13:26DROPS Design svarede:
Hej Emma, Er det ml-082 du mener, for så kommer den i løbet af et par uger :) Forår & Sommer 2022
09.03.2022 - 10:58
Elena skrev:
I’m curious what size the model is wearing? And her height? Thanks
03.03.2022 - 17:16DROPS Design svarede:
Dear Elena, persons wearing the same size will not wear the same pullover the same way because they will all look different. You will read more about sizing here. Happy knitting!
04.03.2022 - 10:27
Emma Damgård Jensen skrev:
Hej, I har haft en stribet sweater og cardigan med knapper i pastel-farver (hvid, lyseblå mm.) i jeres forårskollektion. Der stod, at opskrifterne var ved at blive lavet, men nu er de forsvundet. Kommer de tilbage? Jeg ville meget gerne strikke dem
01.03.2022 - 18:48DROPS Design svarede:
Hei Emma. Usikker på hvilken du mener, men bruk vår søkemotor og se om den allerede ligger ute (Klikk på Gratis Opskrifter - Dame- Jakker&Cardigans, scroll ned og velg Strikket og deretter Striper under Tema). Håper du finner den der. mvh DROPS Design
07.03.2022 - 12:03
Emma Damgård Jensen skrev:
Hej, I har haft en stribet sweater og cardigan med knapper i pastel-farver (hvid, lyseblå mm.) i jeres forårskollektion. Der stod, at opskrifterne var ved at blive lavet, men nu er de forsvundet. Kommer de tilbage? Jeg ville meget gerne strikke dem
01.03.2022 - 13:00
Sonja skrev:
Meow
05.02.2022 - 06:52
Charlaine skrev:
Petit chat
02.02.2022 - 13:40
Margrét skrev:
Pink breeze
17.01.2022 - 01:13
Sweetness Imprint Sweater#sweetnessimprintsweater |
||||||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
|||||||||||||||||||||
Strikket bluse i DROPS Air. Arbejdet strikkes nedenfra og op, med hulmønster og picotkant. Størrelse S - XXXL.
DROPS 231-28 |
||||||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. MØNSTER: Se diagram A.1 og A.2. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. IND-/UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt): For at beregne hvordan det skal tages ind/ud jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 104 masker), minus kantmaskerne (f.eks 2 masker), og deler de resterende 102 masker med antal ind-/udtagninger som skal gøres (f.eks 19) = 5,3. I dette eksempel tages der ind ved at strikke ca hver 4. og 5.maske ret sammen, og der tages ikke ind over kantmaskerne. Hvis det skal tages ud, laves der i dette eksempel omslag efter ca hver 5.maske. På næste pind strikkes omslaget drejet vrang så det ikke bliver hul. INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne): Tag 1 maske ind på hver side af mærket således: Strik til der er 3 masker tilbage før mærket, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærket sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). PICOT: Strik 1 ret, * stik højre pind ind mellem de 2 næste masker på venstre pind (dvs mellem maskerne på pinden, ikke gennem maskerne), slå om, træk omslaget frem mellem maskerne og sæt omslaget på venstre pind *, strik fra *-* totalt 3 gange (= 3 omslag på venstre pind), strik ret og luk 7 masker af (= 1.maske på højre pind + 3 omslag + 3 masker). Nu fortsættes der med at strikke fra *-* og lukke 7 masker af på samme måde langs med hele aflukningen. Klip trådene og træk dem gennem den sidste maske. Hæft tråden. AFLUKNINGSTIPS: For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver stramt, kan der laves omslag efter ca hver 4.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Forstykket og bagstykket strikkes frem og tilbage på rundpind i dele. Ærmerne strikkes først frem og tilbage på rundpind, derefter fortsættes der rundt på strømpepinde, ovenfra og ned. Videre monteres arbejdet som forklaret i opskriften. Til sidst strikkes der en halskant rundt på rundpind hvor der lukkes af med picot. FORSTYKKE: Slå 104-112-120-126-140-154 masker op (inklusive 1 kantmaske i hver side) på rundpind 4 med DROPS Air. Strik rib således: 1 kantmaske RETSTRIK – læs forklaring over, A.1 til der er 1 maske tilbage og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt frem og tilbage til arbejdet måler 9 cm – sørg for at næste pind strikkes fra retsiden. Strik 1 pind ret hvor der tages 19-21-23-23-27-29 masker ind jævnt fordelt – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS = 85-91-97-103-113-125 masker. Skift til rundpind 5. Strik 1 pind vrang med 1 kantmaske retstrik i hver side. Nu strikkes der mønster således: 1 kantmaske retstrik, 3-6-9-5-10-16 masker glatstrik, A.2 over de næste 70-70-70-84-84-84 masker (= 5-5-5-6-6-6 rapporter á 14 masker), strik de første 7 masker i A.2, 3-6-9-5-10-16 masker glatstrik og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt mønsteret frem og tilbage således til arbejdet måler 32-33-34-35-36-37 cm. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! På begyndelsen af de næste 2 pinde, lukkes der 2-4-4-4-7-11 masker af til ærmegab = 81-83-89-95-99-103 masker. Fortsæt frem og tilbage med mønster som før over de midterste 77-77-77-91-91-91 masker, 1 kantmaske retstrik i hver side og glatstrik over de øvrige 1-2-5-1-3-5 masker i hver side. Strik således til arbejdet måler ca 42-44-45-47-48-50 cm, men sørg for at det strikkes mindst 2 pinde glatstrik efter et helt hulmønster i højden før halslukningen starter. Arbejdet strikkes nu færdig i glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side. Nu sættes de midterste 15-15-17-17-17-19 masker på en tråd til hals og hver skulder strikkes færdig hver for sig. Videre lukkes der af på hver pind fra halsen således: Luk 2 masker af 3 gange og 1 maske 2 gange = 25-26-28-31-33-34 masker tilbage til skulder. Strik videre til arbejdet måler totalt 50-52-54-56-58-60 cm. Luk af. Strik den anden skulder på samme måde. BAGSTYKKE: Slå masker op og strik rib og mønster på samme måde som på forstykket. Luk af til ærmegab på samme måde som på forstykket. Strik til arbejdet måler 47-49-51-53-55-57 cm, men sørg for at det strikkes mindst 2 pinde glatstrik efter et helt hulmønster i højden før halslukningen starter. Arbejdet strikkes nu færdig i glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side. Nu lukkes de midterste 29-29-31-31-31-33 masker af til hals og hver skulder strikkes færdig hver for sig. På næste pind fra halsen lukkes der 1 maske af = 25-26-28-31-33-34 masker tilbage til skulder. Strik videre til arbejdet måler 50-52-54-56-58-60 cm. Luk af. Strik den anden skulder på samme måde. ÆRMER: Ærmerne strikkes ovenfra og ned. Slå 61-65-69-71-75-79 masker op på rundpind 5 med DROPS Air. Strik glatstrik frem og tilbage i 1-2-2-2-4-6 cm. Derefter strikkes arbejdet videre rundt således: Sæt et mærke i starten af omgangen, dvs det bliver en lille slids i ærmet. Lad mærket følge med videre i arbejdet. Det skal bruges senere når der tages ind under ærmet. Skift til strømpepinde 5. Strik mønster rundt fra midt under ærmet således: 20-22-24-25-27-29 masker glatstrik, A.2 over de næste 14 masker, strik de første 7 masker i A.2 (så mønsteret starter og slutter ens) og 20-22-24-25-27-29 masker glatstrik. Når ærmet måler 3-4-4-4-6-8 cm fra opslåningskanten, tages der 1 maske ind på hver side af mærket – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på ca hver 5½.-4.-3½.-3½.-3.-2.cm totalt 6-7-8-8-9-11 gange = 49-51-53-55-57-57 masker. Strik videre til ærmet måler totalt 39-39-38-38-38-37 cm, men sørg for at der strikkes mindst 2 pinde glatstrik efter et helt hulmønster i højden før det skal strikkes rib. Der er nu 9 cm rib tilbage til færdigt mål. Strik 1 omgang ret hvor der tages 11-13-13-13-13-13 masker ud jævnt fordelt = 60-64-66-68-70-70 masker. Skift til strømpepinde 4. Strik A.1 rundt i 9 cm. Luk af med ret over drejet ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS. Ærmet måler totalt 48-48-47-47-47-46 cm. Strik et ærme til på samme måde. MONTERING: Sy skuldersømmene – start yderst på skulderen og sy ind mod halsen. Sy ærmekuplen til ærmegabet og sy slidsen øverst på ærmet til bunden af ærmegabet – se skitse. Sy sidesømmene i et indenfor 1 kantmaske retstrik. HALSKANT: Start øverst på den ene skulder og strik 92 til 110 masker op indenfor 1 kantmaske på lille rundpind 4 med DROPS Air. Maskeantallet skal kunne deles med 4. Strik A.1 rundt i 4 cm. Luk af med PICOT – læs forklaring over. |
||||||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||
![]() |
||||||||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #sweetnessimprintsweater eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 31 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentere opskrift DROPS 231-28
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.