Hermine Jacket#herminejacket |
|||||||||||||||||||
![]() |
![]() |
||||||||||||||||||
Strikket jakke til børn i DROPS Alpaca. Arbejdet strikkes oppefra og ned med rundt bærestykke, strukturmønster og patentmasker på bærestykket. Størrelse 2 til 12 år.
DROPS Children 41-13 |
|||||||||||||||||||
|
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på hver pind. MØNSTER: Se diagram A.1 og A.2. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. UD-/INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ud/ind jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 103 masker), minus forkanterne (f.eks 10 masker), og deler de resterende 93 masker med antal ud-/indtagninger som skal gøres (f.eks 10) = 9,3. I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter ca hver 9.maske – der tages ikke ud over forkanterne. På næste pind strikkes omslagene drejet, så der ikke bliver hul. Hvis der skal tages ind, strikkes i dette eksempel ca hver 8. og 9.maske ret sammen. INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne): Start 3 masker før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). KNAPHUL: Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). Luk af fra retsiden når der er 3 masker tilbage på pinden således: Slå om, strik de 2 næste masker ret sammen og strik sidste maske ret. På næste pind (vrangen) strikkes omslaget ret, så der bliver hul. Første knaphul lukkes når halskanten måler ca 1½-2 cm, derefter lukkes de 5-5-5-6-6-6 næste knaphuller med ca 6-7-8-7-8-8½ cm mellem hvert knaphul. AFLUKNINGSTIPS: For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan de laves omslag efter ca hver 6.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- JAKKE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Halskant og bærestykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde, oppefra og ned. HALSKANT: Slå 99-101-103-107-109-111 masker op (inklusive 5 kantmasker i hver side mod midt foran) på rundpind 2,5 med DROPS Alpaca. Strik 1 pind vrang (= vrangen). Næste pind strikkes således fra retsiden: 5 kantmasker RETSTRIK – læs forklaring over, * 1 ret, 1 vrang *, strik fra *-* til der er 6 masker tilbage på pinden, strik 1 ret, og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således i 3-3-3-4-4-4 cm, husk KNAPHUL på højre forkant – læs forklaring over. Sæt 1 mærke efter forkanten i begyndelsen af pinden midt foran, bærestykket skal måles fra dette mærke! Strik 1 pind vrang fra retsiden (forkanterne strikkes i retstrik) og tag samtidig 2-6-10-12-16-20 masker ud jævnt fordelt – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS = 101-107-113-119-125-131 masker. Strik 1 pind ret fra vrangen (omslagene strikkes drejet ret). Videre strikkes bærestykket som forklaret under. BÆRESTYKKE: Skift til rundpind 3. Første pind strikkes således fra retsiden: 5 kantmasker retstrik, strik A.1 til der er 6 masker tilbage på pinden (= 30-32-34-36-38-40 rapporter à 3 masker), strik første maske i A.1 så mønsteret starter og slutter ens, og afslut med 5 kantmasker retstrik. Efter tredje pind i A.1 er der 131-139-147-155-163-171 masker på pinden. Strik A.1 færdig, derefter gentages de 2 pinde med stjerne i A.1 til arbejdet måler 6-7-7-8-8-9 cm fra mærket ved halsen – afslut efter en hel rapport i højden. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Næste pind strikkes således fra retsiden: 5 kantmasker retstrik, strik A.2A (= 4 masker), strik A.2B til der er 6 masker tilbage på pinden (= 29-31-33-35-37-39 rapporter à 4 masker), strik første maske i A.2A så mønsteret starter og slutter ens, og afslut med 5 kantmasker retstrik. Når A.2 er strikket færdig, er der 247-263-279-295-311-327 masker på pinden. Næste pind strikkes således fra retsiden: 5 kantmasker retstrik, strik A.2A til der er 6 masker tilbage på pinden (= 59-63-67-71-75-79 rapporter à 4 masker), strik første maske i A.2A så mønsteret starter og slutter ens, og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt dette mønsteret til arbejdet måler 12-13-14-15-16-17 cm fra mærket ved halsen. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 10-6-6-2-6-2 masker ud jævnt fordelt – husk UD-/INDTAGNINGSTIPS = 257-269-285-297-317-329 masker. Fortsæt i glatstrik med 5 kantmasker retstrik i hver side til arbejdet måler 14-15-16-17-18-19 cm fra mærket ved halsen. På næste pind deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer, dvs næste pind strikkes således: Strik som før over de første 41-43-46-48-51-53 masker (= forstykke), sæt de næste 52-54-56-58-62-64 masker på en tråd til ærme, slå 6 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 71-75-81-85-91-95 masker glatstrik (= bagstykke), sæt de næste 52-54-56-58-62-64 masker på en tråd til ærme, slå 6 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), og strik som før over de sidste 41-43-46-48-51-53 masker (= forstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE! RYG & FORSTYKKE: = 165-173-185-193-205-213 masker. Strik glatstrik frem og tilbage med 5 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran. Strik til arbejdet måler 16-19-22-24-27-29 cm fra delingen. Der er ca 3-3-3-4-4-4 cm tilbage til færdigt mål, prøv eventuelt jakken og strik til ønsket længde. For at undgå at ribben som skal strikkes trækker arbejdet sammen, tages der nu ud som forklaret under. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 24-24-26-26-30-30 masker ud jævnt fordelt – husk UD-/INDTAGNINGSTIPS = 189-197-211-219-235-243 masker. Skift til rundpind 2,5. Næste pind strikkes således fra vrangen: 5 kantmasker retstrik, * 1 vrang, 1 ret *, strik fra *-* til der er 6 masker tilbage på pinden, strik 1 vrang, og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således i 3-3-3-4-4-4 cm. Luk af med retstrik over retstrik, ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS! Jakken måler ca 36-40-44-48-52-55 cm fra skulderen og ned. ÆRMER: Sæt de 52-54-56-58-62-64 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde 3 og strik 1 maske i hver af de 6 masker som blev slået op under ærmet = 58-60-62-64-68-70 masker. Sæt 1 mærketråd midt under ærmet, dvs midt i de 6 masker som blev slået op under ærmet. Start omgangen ved mærketråden, og strik rundt i glatstrik. Når ærmet måler 2-2-2-3-3-3 cm fra delingen, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 2½.-3.-3½.-4½.-4½.-5.cm totalt 5-5-5-5-6-6 gange i højden = 48-50-52-54-56-58 masker. Strik videre uden indtagninger til ærmet måler 18-22-26-29-32-36 cm fra delingen. Der er ca 3-3-3-4-4-4 cm tilbage til færdigt mål, prøv eventuelt jakken og strik til ønsket længde. Strik 1 omgang ret hvor der tages 6 masker ind jævnt fordelt i alle størrelser = 42-44-46-48-50-52 masker. Skift til strømpepinde 2,5. Strik rundt i rib (= 1 ret / 1 vrang) i 3-3-3-4-4-4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – husk AFLUKNINGSTIPS! Ærmet måler ca 21-25-29-33-36-40 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde. MONTERING: Sy knapperne i på venstre forkant. |
|||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||
![]() |
|||||||||||||||||||
Har du lavet denne opskrift?Så tagger du dine billeder med #dropspattern #herminejacket eller send dem til #dropsfan galleriet. Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 32 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
|||||||||||||||||||
Kommentere opskrift DROPS Children 41-13
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.