DROPS Children 49 · Masser af ny design til børn!
Product image DROPS Alaska yarn
DROPS Alaska
100% Uld
fra 19.00 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 323.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS AW2425

Atlanterhavsveien

Strikket bluse til herre i DROPS Alaska. Arbejdet strikkes oppefra og ned med dobbelt halskant, rundt bærestykke og nordisk mønster på bærestykket. Størrelse S - XXXL.

Markere størrelse:
DROPS 224-9

#atlanterhavsveiensweater

DROPS Design: Model x-474
Garngruppe C eller A + A
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS ALASKA fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
750-800-900-950-1050-1150 g farve 03, lys grå
100-100-100-100-100-100 g farve 02, natur

PINDE:
DROPS RUNDPIND NR 5: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 5.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.

STRIKKEFASTHED:
17 masker i bredden og 22 pinde i højden med glatstrik/nordisk mønster = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

Du synes måske også om...

Product image DROPS Alaska
DROPS Alaska
100% Uld
fra 19.00 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 323.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 84 masker) og deler med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 28) = 3.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter hver 3.maske. På næste omgang strikkes omslagene drejet, så der ikke bliver hul.

MØNSTER:
Se diagram A.1. Vælg diagram for din størrelse. Hele mønsteret strikkes i glatstrik.

STRIKKETIPS:
For at undgå at strikkefastheden bliver for stram når der strikkes mønsterstrik, er det vigtigt at trådene ikke strammes på bagsiden af arbejdet. Gå eventuelt et pindenummer op størrelse når der strikkes mønsterstrik hvis mønsteret strammer lidt.

INDTAGNINGSTIPS (gælder i siderne på ryg- og forstykke og midt under ærmerne):
Start 3 masker før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).

AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 6.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Dobbelt halskant og bærestykke strikkes rundtrundpind, oppefra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes rundt på rundpind, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde eller lille rundpind, oppefra og ned.

DOBBELT HALSKANT:
Slå 84-88-92-96-100-104 masker op på lille rundpind 5 med lys grå i DROPS Alaska. Strik 1 omgang ret. Skift til lille rundpind 4.
Derefter strikkes der rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 9-9-9-11-11-11 cm. Senere skal halskanten bukkes dobbelt og monteres så der bliver en halskant på ca 4-4-4-5-5-5 cm. Strik 1 omgang ret hvor der tages 28-30-30-32-34-34 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS = 112-118-122-128-134-138 masker.
Sæt 1 mærke i starten af omgangen (= i overgangen mellem bagstykket og højre ærme). Strik bærestykket som forklaret under. Bærestykket skal måles fra dette mærke.

BÆRESTYKKE:
Skift til rundpind 5, og strik rundt i glatstrik.
Når arbejdet måler 3-3-4-4-4-4 cm, tages der 36-38-42-46-46-50 masker ud jævnt fordelt – husk UDTAGNINGSTIPS = 148-156-164-174-180-188 masker.
Når arbejdet måler 6-6-7-7-8-8 cm, tages der 32-36-40-42-42-46 masker ud jævnt fordelt = 180-192-204-216-222-234 masker.
Når arbejdet måler 7-7-8-8-9-9 cm, strikkes rundt ifølge A.1 (= 30-32-34-36-37-39 rapporter à 6 masker).
SAMTIDIG på hver omgang markeret med pil i A.1 tages der ud jævnt fordelt som forklaret under. Læs STRIKKETIPS, husk UDTAGNINGSTIPS og HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!

Pil-1: Tag 42-48-54-54-60-66 masker ud jævnt fordelt = 222-240-258-270-282-300 masker (der er nu plads til 37-40-43-45-47-50 rapporter A.1 à 6 masker).
Pil-2: Tag 24-30-36-36-36-42 masker ud jævnt fordelt = 246-270-294-306-318-342 masker (der er nu plads til 41-45-49-51-53-57 rapporter A.1 à 6 masker).
Pil-3: Tag 10-10-10-18-22-30 masker ud jævnt fordelt = 256-280-304-324-340-372 masker.

Strik videre i glatstrik uden udtagninger med lys grå til arbejdet måler 22-24-26-26-28-30 cm fra mærket ved halsen.
På næste omgang deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer, dvs næste omgang strikkes således:
Sæt de første 52-58-64-66-68-72 masker på en tråd til ærme, slå 6-6-8-8-10-10 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 76-82-88-96-102-114 masker glatstrik (= forstykke), sæt de næste 52-58-64-66-68-72 masker på en tråd til ærme, slå 6-6-8-8-10-10 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), og strik 76-82-88-96-102-114 masker glatstrik (= bagstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!

RYG & FORSTYKKE:
= 164-176-192-208-224-248 masker. Sæt 1 mærketråd i hver side på ryg- og forstykke – midt i de 6-6-8-8-10-10 masker som blev slået op under hvert ærme = 82-88-96-104-112-124 masker mellem mærketrådene. Lad mærketrådene følge med i arbejdet, mærketrådene skal bruges når der tages ind i hver side på ryg- og forstykke.
Strik glatstrik (med lys grå) frem til første mærketråd. Omgangen starter nu ved denne mærketråd. Fortsæt rundt i glatstrik.
Når arbejdet måler 6-6-6-7-7-7 cm fra delingen, tages der 1 maske ind på hver side af begge mærketråde – læs INDTAGNINGSTIPS (= 4 masker taget ind).
Tag ind således på hver 6.-6.-6.-7.-7.-7.cm totalt 4-4-4-3-3-3 gange i hver side = 148-160-176-196-212-236 masker.
Strik til arbejdet måler 30 cm fra delingen i alle størrelser.
Der er ca 6-6-6-7-7-7 cm tilbage til færdigt mål. Prøv eventuelt blusen og strik til ønsket længde.
For at undgå at ribben som skal strikkes trækker arbejdet sammen, tages der nu ud som forklaret under.
Strik 1 omgang ret hvor der tages 28-32-36-40-44-48 masker ud jævnt fordelt – husk UDTAGNINGSTIPS = 176-192-212-236-256-284 masker. Skift til rundpind 4 og strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 6-6-6-7-7-7 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS!
Blusen måler ca 62-64-66-68-70-72 cm fra skulderen og ned.

ÆRMER:
Sæt de 52-58-64-66-68-72 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde eller lille rundpind 5 og strik 1 maske i hver af de 6-6-8-8-10-10 masker som blev slået op under ærmet med lys grå = 58-64-72-74-78-82 masker.
Sæt 1 mærketråd midt i de 6-6-8-8-10-10 masker under ærmet. Lad mærketråden følge med i arbejdet – mærketråden skal bruges når der skal tages masker ind midt under ærmet.
Start omgangen ved mærketråden, og strik rundt i glatstrik med lys grå.
Når arbejdet måler 3-3-2-2-2-2 cm fra delingen, tages der 2 masker ind midt under ærmet – husk INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 4.-3.-2½.-2½.-2.-2.cm totalt 9-11-14-14-15-16 gange = 40-42-44-46-48-50 masker.
Strik videre til ærmet måler 39-38-36-35-34-32 cm fra delingen. Der er ca 6-6-6-7-7-7 cm tilbage til færdigt mål. Prøv eventuelt blusen og strik til ønsket længde.
Strik 1 omgang ret hvor der tages 8-10-8-10-12-10 masker ud jævnt fordelt – husk UDTAGNINGSTIPS = 48-52-52-56-60-60 masker.
Skift til strømpepinde 4. Strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 6-6-6-7-7-7 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – husk AFLUKNINGSTIPS!
Ærmet måler ca 45-44-42-42-41-39 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Buk ribben øverst i halsen ned på indersiden af tøjet. Sy ribben fast så der bliver en dobbelt halskant. For at undgå at halskanten strammer og vipper udad, er det vigtigt at sømmen er elastisk.

Diagram

lys grå = lys grå
natur = natur
udtagningsomgang = udtagningsomgang
Diagram for DROPS 224-9
Diagram for DROPS 224-9
Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Kommentere opskrift DROPS 224-9

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (18)

country flag Kerstin Roshay skrev:

Is there a chest measurement chart for selecting the size

18.04.2025 - 01:40

DROPS Design svarede:

Hi Kerstin, You will find a measurements chart at the bottom of the pattern, with all the measurements for the different sizes. Happy Easter!

19.04.2025 - 17:16

country flag Wardah skrev:

Hello, are you able to add a section for short row ribbing? I'd like to make this but the neckline looks uncomfortable.

10.04.2025 - 09:52

DROPS Design svarede:

Dear Wardah, we don't make custom patterns, but you can adapt the neckline if you don't like it. You can check our other men's jumpers for this yarn and work the neckline type you prefer; just make sure that the intial number of stitches after the neckline is correct for working the rest of the pattern. Happy knitting!

13.04.2025 - 20:26

country flag ELENA skrev:

Buongiorno, poichè devo fare questo maglione, non riesco a capire se il colore nella foto è grigio chiaro mix oppure nebbia mix. potete dirmi qual'è? grazie

26.02.2025 - 09:39

DROPS Design svarede:

Buongiorno Elena, il colore utilizzato in questo modello è il numero 3 come indicato nei materiali: grigio chiaro (mix). Buon lavoro!

28.02.2025 - 15:28

country flag Lee Morris skrev:

Do you have a size / measurements chart or guide ?

24.01.2025 - 14:29

DROPS Design svarede:

Dear Lee, the sizes may slightly vary depending on the pattern so most of our patterns have their own size chart, with the final measurements of the garment in cm. Here is a guide on how to interpret these size charts. Happy knitting!

26.01.2025 - 20:12

country flag Justin skrev:

I’m confused as to why there are no short rows to help with shaping. Even in the photo, the neckline looks extremely awkward and uncomfortable. Could you please inform of how short rows can be added to help with this problem? I would love to make this sweater with the recommended yarns and materials, but would need guidance on how to fix the problem with the neck first. Thank you!

03.02.2024 - 03:42

DROPS Design svarede:

Dear Justin, our patterns are made for different knitting levels. As short rows isn't a beginner friendly technique, we try to make some patterns without short rows so that they are easier for beginners. You could use the neckline or double neck + neckline in the following pattern, which has an elevation for the back of the neck and apply it to this pattern: https://www.garnstudio.com/pattern.php?id=11017&cid=19. Happy knitting!

04.02.2024 - 22:51

country flag Quratulain Qamar skrev:

Is this pattern available children sizes

19.11.2023 - 15:40

DROPS Design svarede:

Hi Quratulain, We do not have exactly this jumper in children's sizes, but you could adjust the colour and use the adult pattern on one of our other children's jumpers. All our childrens jumpers are found under Free Patterns at the top of the pattern or use the search symbol (top right) and search for children's jumpers. Happy crafting!

20.11.2023 - 06:50

country flag Dariusz skrev:

Jaka jest cena tego swetra błękitnego? I gdzie można go kupić?

23.09.2023 - 02:24

DROPS Design svarede:

Witaj Dariuszu, nie sprzedajemy swetrów, sprzedajemy materiały na nie, w szczególności włóczkę. Wzory na ubranie prezentowane na naszej stronie są darmowe. Jeśli marzysz o tym swetrze, ktoś musiałby go dla Ciebie ręcznie wykonać. Pozdrawiamy!

25.09.2023 - 08:13

country flag Miep skrev:

Bij patroon224/10 staat dat er gemeerderd wordt bij de raglan. Hier moet toch minderen staan

03.04.2023 - 13:54

country flag Miriam S skrev:

Ich habe diesen Pullover für meinen Mann in L gestrickt. Die Anleitung war gut verständlich und das Ergebnis sieht toll aus. Die vorgeschlagene Wolle lässt sich toll verstricken. Ich werde allerdings an den Ärmeln und am Bund noch 10-15 cm dran stricken müssen damit es passt. Trotz Maschenprobe sieht er aus wie zu heiß gewaschen. Trotzdem eine tolle Anleitung und mit der groben Wolle sicherlich zügig machbar. Hatte das gleiche Problem bereits bei einer anderen Anleitung.

24.03.2023 - 09:41

country flag Eveline skrev:

Hallo, ik brei deze trui in maat L met Drops big Merino omdat deze wol niet prikt. Maar dan moet ik met naalden 6 en 5 breien voor de stekenverhouding. De trui wordt daardoor heel ‘los’ gebreid. Kan ik ook de maat XL aanhouden en dan dit model met dunnere naalden breien? Alvast hartelijk dank voor je antwoord.

11.01.2023 - 13:36

DROPS Design svarede:

Dag Eveline,

Dat is ook een optie. Je zou dit om kunnen rekenen op basis van je proeflapje. Je moet dan wel de hoogtematen van maat L aanhouden (en de breedtematen van maat XL of andere grotere maat die aansluit op je stekenverhouding).

12.01.2023 - 19:55