DROPS Baby Merino
DROPS Baby Merino
100% Uld
fra 25.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 26.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS Super Sale

Warm Smiles

Strikket balaclava / elefanthue med hulmønster til baby i DROPS Baby Merino. Størrelse præmatur – 2 år

DROPS Baby 33-10
DROPS Design: Model bm-092-by
Garngruppe A
-------------------------------------------------------

STØRRELSE: 0/1 - 1/3 - 6/9 - 12/18 mdr (2) år
Passer hovedmål: 34/38 - 40/42 - 42/44 - 44/46 (48/50) cm

MATERIALER:
DROPS BABY MERINO fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
50-50-100-100 (100) g farve 43, lys søgrøn

STRIKKEFASTHED:
24 masker i bredden og 32 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 3.
DROPS RUNDPINDE NR 3: Længde på 40 cm til glatstrik.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Baby Merino
DROPS Baby Merino
100% Uld
fra 25.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 26.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS Super Sale

SPAR 30% på 6 bomuldsfavoritter!
Gælder til 12.04.2024

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage således):
Strik ret på hver pind

RETSTRIK (strikkes rundt således):
Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang.

MØNSTER:
Se diagram A.1. Diagrammet viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

UDTAGNINGSTIPS:
Tag 1 maske ud ved at slå om, på næste omgang strikkes omslaget drejet vrang så der ikke bliver hul. Første gang der tages ud, laves der omslag om pinden før vrangmaskerne. Næste gang der tages ud, laves der omslag om pinden efter vrangmaskerne. Fortsæt således ved at tage ud i skiftevis starten og slutningen af vrangpartiet.
----------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

HUE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt ovenpå hovedet og ned til halsen, derefter strikkes der rundt på strømpepinde / lille rundpind.

HUE:
Slå 29-29-34-34 (39) masker op (inklusive 1 kantmaske i hver side) på rundpind 3 med Baby Merino. Strik 2 p retstrik – se forklaring over. Næste pind strikkes således fra retsiden: 1 kantmaske retstrik, strik A.1A til der er 3 masker tilbage på pinden (= 5-5-6-6-7 rapporter à 5 masker), strik A.1B (= 2 masker), og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt mønsteret således til arbejdet måler ca 9-10-11-12 (13) cm, og luk 1 maske af i begyndelsen og slutningen af denne pind, men sørg for at der afsluttes efter 2.pind i A.1, så sidste pind er fra vrangen = 33-33-39-39-45 masker på pinden. Sæt 1 mærke i arbejdet til at måle fra. Midterste parti ovenpå huen er nu strikket færdig. Klip tråden og sæt maskerne på en hjælpepind.

Start fra retsiden og strik 26-31-31-36-41 masker op langs med højre kant på midterste parti (set fra retsiden), sørg for at der strikkes op på indersiden af kantmasken i retstrik, fortsæt mønsteret som før over maskerne fra hjælpepinden, og strik 26-31-31-36-41 masker op langs med venstre side på midterste parti (set fra retsiden) = 79-89-94-104-119 masker.
Næste pind strikkes således fra vrangen: 1 kantmaske retstrik, A.1B (= 2 masker – start på 4.pind i diagrammet, så mønsteret stemmer over midterste parti), strik A.1A over de næste 75-85-90-100-115 masker (= 15-17-18-20-23 rapporter à 5 masker), og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt mønsteret frem og tilbage således til arbejdet måler ca 10-11-12-13 (14) cm fra mærket, dvs afslut efter 2.pind i A.1. Fortsæt mønsteret på næste pind, men i slutningen af denne pind slås der 6 nye masker op (midt foran under hagen) = 85-95-100-110 (125) masker på pinden. Sæt 1 nyt mærke i arbejdet – ARBEJDET MÅLES VIDERE HERFRA!
Nu strikkes der rundt på strømpepinde, men skift til lille rundpind når der er taget nok masker ud. Fortsæt mønsteret rundt over alle masker.

Når arbejdet måler 2½-2½-2½ (3) cm fra det nye mærke, tages alle 3 vrang ud til 4 vrang – læs UDTAGNINGSTIPS = ca 102-114-120-132 (150) masker (hvis det er på en omgang med omslag ifølge A.1, kommer disse omslag i tillæg til opgivet maskeantal).
Tag ud således på hver 2.cm totalt 3 gange (= 6 vrangmasker i hvert parti med vrangmasker) = ca 136-152-160-176 (200) masker. Når arbejdet måler 9-10-11-12 (13) cm fra det nye mærke (ev. ved ønsket mål), strikkes der 4 omgange retstrik – se forklaring over – rundt over alle masker. Derefter lukkes der af med picot som forklaret under.

AFLUKNINGSKANT MED PICOT:
Luk af fra retsiden således: Strik 1 ret, (* stik højre pind ind mellem de 2 første masker på venstre pind, dvs mellem maskerne på pinden, ikke gennem maskerne, slå om højre pind, træk omslaget frem mellem maskerne og sæt omslaget på venstre pind *, strik fra *-* 2 gange til, så der bliver 3 nye masker på venstre pind. ** Strik første maske på venstre pinde ret, løft første maske på højre pind over sidste maske som blev strikket **), strik fra **-** totalt 5 gange, og gentag fra (-) langs hele kanten til der er 1 maske tilbage på venstre pind. Klip tråden og træk den gennem sidste maske.

KANT RUNDT ÅBNINGEN FORAN:
Strik ca 80 til 90 masker op rundt i åbningen foran på huen, dvs rundt om ansigtet (brug eventuelt en hæklenål når der strikkes masker op, så der bliver en pæn kant). Fordel maskerne på strømpepinde. Strik 1 omgang ret hvor der tages der ud jævnt fordelt til 90-110 masker. Strik rundt i rib = 1 ret / 1 vrang i 2 cm. Luk løst af med ret over ret og vrang over vrang.

Denne opskrift er blevet rettet.

Opdateret online: 13.10.2020
Nyt garnforbrug i str. 6/9 - 12/18 mnd (2) år. DROPS BABY MERINO fra Garnstudio 50-50-100-100 (100) g farve 43, lys søgrøn

Diagram

symbols = ret fra retsiden, vrang fra vrangen
symbols = vrang fra retsiden, ret fra vrangen
symbols = lav 1 omslag mellem 2 masker
symbols = tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 2 ret, løft den løse maske over maskerne som blev strikket så den løse maske ligger rundt om de 2 andre masker
symbols = ingen maske, spring over denne rude og strik næste rude som forklaret over
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS Baby 33-10

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (21)

country flag Kaija wrote:

I used 75g for size 1/3 - 50g was most definitely not enough for that size either!

03.12.2023 - 22:00

country flag Ulrika wrote:

Hej! Jag förstår inte instruktionen kring den svarta rutan i mönstret. Det står " ingen maska" men hur gör jag då?

18.09.2023 - 14:49

DROPS Design answered:

Hej Ulrika. Du går bara direkt till nästa ruta i diagrammet och stickar kommande maska enligt den rutan istället. Mvh DROPS Design

19.09.2023 - 12:22

country flag Gabriele wrote:

Inzwischen habe ich es verstanden. :-)

09.09.2023 - 21:32

country flag Gabriele wrote:

Guten Tag, ich stricke gerade das Mittelstück und habe dafür 34 Maschen angeschlagen. Ich verstehe nicht, warum es nach 11cm Länge nun plötzlich 39 Maschen sein sollen - es werden ja in der Anleitung keinerlei Zunahmen erwähnt? Danke im voraus und beste Grüße

09.09.2023 - 18:10

DROPS Design answered:

Liebe Gabriele, über 34 Maschen haben Sie die kleine Zöpfe insgesamt 7 Mal gestrickt, es wird 1 Masche beidseitig abgekettet und bei der 1. Reihe A.1 je 1 Umschlag gemacht, so haben Sie nach der 2. Reihe A.1 = 34-2+7=39 Maschen. Viel Spaß beim stricken!

11.09.2023 - 09:13

country flag Maja wrote:

Hej med jer. Jeg skal til at strikke udtagning omkring hullet til hovedet i det sidste trin. Jeg skal lave udtagninger efter at jeg har samlet masker op. Hvordan skal jeg lave dem, når jeg ikke har nogen lænker at lave udtagninger i? Mvh. Maja

30.08.2023 - 20:10

DROPS Design answered:

Hei Maja. Ta en titt på denne videoen: Slå nye masker op i kanten af arbejdet mvh DROPS Design

11.09.2023 - 13:08

country flag Berbett wrote:

Bonjour, Merci pour votre dernière réponse. Je bloque au niveau des augmentations : s'agit-il d'augmenter avant puis après les mailles envers sur le même tour, ou faire toutes les augmentations avant les mailles envers sur un tour puis 2 cm plus haut faire les augmentations après. Merci beaucoup.

17.01.2022 - 20:59

DROPS Design answered:

Bonjour Berbett, vous augmentez d'abord en faisant 1 jeté au début de chaque section en mailles envers (= avant ces mailles) = soit 4 mailles envers partout, puis 2 cm plus loin, vous allez augmenter en faisant 1 jeté après chaque section en mailles envers (= à la fin de chacune de ces sections) = 5 mailles envers dans chaque section; et enfin encore 1 fois au début de chaque section = 6 mailles envers dans chaque section en mailles envers. Bon tricot!

18.01.2022 - 09:00

country flag Berbett wrote:

Bonjour, Sur le diagramme : après la ligne avec le jeté faut-il tricoter le jeté pour former un trou ou le tricoter à l'envers pour qu'il n'y ait pas de trou ? En montant 29 m et en suivant le diagramme comment arrivé aux 33 m alors qu'il n'y a pas d'augmentations ? Rabattre 1 m au début de et à la fin de ce rang signifie bien : que sur le dernier rang ? Merci d'avance pour votre aide. Pia.

13.01.2022 - 00:15

DROPS Design answered:

Bonjour Berbett, ce jeté doit former un trou, cette vidéo montre comment réaliser ce type de torsades. On monte 29 mailles mais on fait des jetés dans le point fantaisie, donc le nombre de mailles va augmenter à chaque fois que l'on tricote les rangs 1 et 2, puis aux rangs 3 et 4, le nombre de mailles sera de nouveau comme avant. Et tout à fait, au dernier rang, rabattez la 1ère maille, tricotez jusqu'à la fin du rang, rabattez la dernière maille, coupez le fil. Bon tricot!

13.01.2022 - 08:45

country flag Gitte Brusgaard wrote:

Jeg kan simpelthen ikke finde ud af de picoter som huen skal afsluttes med. Er der en video som viser det? På forhånd tak

26.10.2021 - 11:21

DROPS Design answered:

Hej Gitte. I denna video kan du ser hur man ska göra. Mvh DROPS Design

26.10.2021 - 11:35

country flag Maikki wrote:

Huomasin, että heitto silmukkamäärissä johtuu siitä, että mallineuleen toisella kerroksella on jokaisessa oikein neulotussa raidassa yksi silmukka vähemmän.

18.09.2021 - 15:18

country flag Margaret Tigchelaar wrote:

Thank you so much! It was the first time I was ever instructed to change from back and forth to round, and I understand now what to do. Thank you also for answering so quickly! I will continue to use and cherish yourdesigns. Enjoy your day! Margaret Tigchelaar

09.09.2021 - 14:46