Icefall |
|||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||
Strikket jakke med taljesnit i DROPS Merino Extra Fine. Arbejdet strikkes oppefra og ned med sjalskrave, retstrik, snoninger og A-facon. Størrelse S - XXXL.
DROPS 216-4 |
|||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- RETSTRIK (strikkes frem og tilbage): Strik ret på alle pinde. MØNSTER: Se diagram A.1 og A.2. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. MÅLETIPS: Alle breddemål gøres når arbejdet ligger fladt uden at strække i det. Alle længdemål gøres når arbejdet holdes op, ellers vil tøjet blive for langt når det tages på. UDTAGNINGSTIPS-1: Tag 1 maske ud i masken ved at strikke 1 maske ret foran og bag i samme maske. UDTAGNINGSTIPS-2: Tag 1 maske ud i masken ved at strikke 1 maske vrang foran og bag i samme maske. UDTAGNINGSTIPS-3 (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 75 masker) minus kantmaske og forkant (f.eks 7 masker), og deler de resterende 68 masker med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 18) = 3,8. I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter ca hver 4. maske – der tages ikke ud over kantmasken eller forkanten. På næste pind strikkes omslagene drejet, så der ikke bliver hul. UD- OG INDTAGNINGSTIPS (gælder halsudskæringen, ærmegabene, på hver side af A.1, og i udtagningen til A-facon): Alle ud-/indtagninger gøres fra retsiden! TAG 1 MASKE UD SÅLEDES: Slå om, på næste pind strikkes omslaget drejet ret, så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i retstrik. TAG 1 MASKE IND MOD HØJRE SÅLEDES: Strik 2 masker ret sammen. TAG 1 MASKE IND MOD VENSTRE SÅLEDES: Tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket. INDTAGNINGSTIPS-1 (gælder midt under ærmerne): Start 3 masker før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). KNAPHUL: Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). Luk af fra retsiden når der er 4 masker tilbage på pinden således: Slå om, strik de 2 næste masker ret sammen, strik derefter de 2 sidste masker ret. På næste pind (vrangen) strikkes omslaget ret, så der bliver hul. Første knaphul lukkes ca 2-2-2-2-3-3 cm efter at udtagningen til v-hals er afsluttet. Derefter lukkes de 3 næste knaphuller med ca 8-8-8-9-9-9 cm mellem hvert knaphul. AFLUKNINGSTIPS: For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag om pinden efter ca hver 6.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- JAKKE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Forstykkerne med sjalskrave og bagstykket strikkes frem og tilbage på rundpind hver for sig, oppefra og ned. Ærmerne strikkes frem og tilbage på rundpind, oppefra og ned til ærmekuplen er strikket færdig, derefter strikkes ærmet rundt på lille rundpind / strømpepinde til færdigt mål. Alle dele sys sammen. SJALSKRAVE PÅ VENSTRE FORSTYKKE (når tøjet er på): Slå 22-22-24-24-26-28 masker op på rundpind 3 med Merino Extra Fine. Start fra retsiden og strik RETSTRIK frem og tilbage – læs forklaring over – med forkortede pinde således: * 2 pinde retstrik frem og tilbage over alle masker, 2 pinde retstrik frem og tilbage over de første 16-16-18-18-20-22 masker mod midt foran *, strik fra *-* til sjalskraven måler ca 7-7-8-8-8-9 cm langs med den korteste side (sjalskraven måler ca 14-14-16-16-16-18 cm langs med den længste side). Strik 1 pind ret fra retsiden over alle 22-22-24-24-26-28 masker, vend ikke arbejdet, men slå 30 nye masker op i alle størrelser i slutningen af denne pind til skulder = 52-52-54-54-56-58 masker. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE! Skift til rundpind 4. Strik 1 pind ret fra vrangen, 1 pind ret fra retsiden og 1 pind ret fra vrangen (over alle masker). Videre strikkes venstre forstykke som forklaret under. VENSTRE FORSTYKKE: = 52-52-54-54-56-58 masker. Første pind strikkes således fra retsiden: Strik 32-32-34-34-36-38 masker retstrik, tag 1 maske ud i hver af de 4 næste masker – læs UDTAGNINGSTIPS-1, strik 2 masker retstrik, tag 1 maske ud i hver af de 4 næste masker, og strik de resterende 10 masker i retstrik = 60-60-62-62-64-66 masker på pinden. Strik tilbage fra vrangen med 10 masker retstrik, 8 vrang, 2 masker retstrik, 8 vrang, 9 masker retstrik, 1 vrang, og 22-22-24-24-26-28 masker retstrik. Sæt 1 mærketråd efter de første 23-23-25-25-27-29 masker på pinden (set fra retsiden) – lad mærketråden følge med i arbejdet, den skal bruges når der skal tages ud til halsudskæring. Næste pind strikkes således fra retsiden: Strik 22-22-24-24-26-28 masker retstrik over sjalskraven, 1 maske glatstrik, 9 masker retstrik, strik A.1 (= 18 masker), og afslut med 10 masker retstrik mod ærmegabet. Fortsæt mønsteret således. Læs MÅLETIPS og HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Videre skal der tages ud til ærmegab og halsudskæring som forklaret under, snoningen skal forskydes, og sjalskraven skal tages ind til en kant som forklaret under. Det er vigtigt at læse alle afsnit som tilhører venstre forstykke før det strikkes videre – for udtagningerne og indtagningerne vil ske samtidig, og det varierer i de forskellige størrelser om du starter med at tage ud til ærmegab eller halsudskæring. ÆRMEGAB (på venstre forstykke): Når arbejdet måler 19-17-16-17-14-12 cm fra skulderen, tages der 1 maske ud til ærmegab på indersiden af de yderste 3 masker mod ærmegabet (dvs indenfor de 3 sidste masker i slutningen af pinden fra retsiden) – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS. Tag ud således på hver 4.pind totalt 1-4-6-7-10-13 gange. Derefter slås der 4-5-7-11-13-15 nye masker op mod ærmegabet i slutningen af næste pind fra retsiden = totalt 5-9-13-18-23-28 masker taget ud til ærmegab. Efter at de sidste masker er slået op i siden til ærmegab, måler arbejdet ca 20-21-22-23-24-25 cm fra skulderen. Strik tilbage fra vrangen som før. HALSUDSKÆRING (og forskydning af snoningen på venstre forstykke): SAMTIDIG når arbejdet måler 14-14-15-16-16-16 cm fra skulderen, starter udtagningen til halsudskæring, men for at snoningen i A.1 skal følge halsudskæringen, skal der også tages ind før A.1 og tages ud efter A.1 på de samme pinde som der tages ud til halsudskæring. Dette gøres således: Tag 1 maske ud til halsudskæring efter mærketråden (dvs efter masken i glatstrik som sidder lige efter sjalskraven), tag 1 maske ind mod højre før A.1, og tag 1 maske ud efter A.1 – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS. Tag ud og ind således på hver 6.pind totalt 6-6-6-6-6-6 gange, og derefter på hver 4.pind totalt 6-6-7-7-8-9 gange. Når udtagningen til halsudskæring er færdig, afsluttes også forskydningen af snoningen. Arbejdet måler nu ca 27-28-29-30-31-32 cm fra skulderen, og der er taget totalt 12-12-13-13-14-15 masker ud til halsudskæring. Fortsæt mønsteret frem og tilbage som før. SJALSKRAVE/KANT (på venstre forstykke): SAMTIDIG når arbejdet måler 14-14-15-16-16-16 cm fra skulderen, tages der 1 maske ind yderst på sjalskraven ved at strikke anden og tredje maske i begyndelsen af pinden fra retsiden, ret sammen. Tag ind således på hver 6.pind totalt 6-6-6-6-6-6 gange, derefter på hver 4.pind totalt 6-6-7-7-8-9 gange (disse 12-12-13-13-14-15 indtagninger gøres på samme pind som der tages ud til halsudskæring), og tag ind til sidst på hver 2.pind totalt 4-4-5-5-6-7 gange (dvs indtagningen fortsætter 4-4-5-5-6-7 gange efter at udtagningen til halsudskæring er afsluttet). Efter sidste indtagning til kant, er der 6 masker retstrik mod midt foran, og arbejdet måler ca 29-30-31-32-34-35 cm fra skulderen og ned. AFLUKNING I SIDEN (på venstre forstykke): Når arbejdet måler 2 cm fra bunden af ærmegabet (dvs ca 22-23-24-25-26-27 cm fra skulderen), tages der 1 maske ind mod højre i siden ved at tage ind på indersiden af de yderste 3 masker mod siden – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 2.cm totalt 3 gange. A-FACON (på venstre forstykke): Når arbejdet måler 32-33-34-35-36-37 cm fra skulderen, starter udtagningerne til A-facon. Alle udtagninger og indtagninger til ærmegab, halsudskæring og kant er nu afsluttet, og der er 58-62-67-72-78-84 masker på pinden før udtagningerne starter. Tag ud i siden ved at tage 1 maske ud på indersiden af de 3 yderste masker mod siden, i tillæg tages der 1 maske ud på hver side af de 2 masker retstrik midt i A.1 – husk UD-/INDTAGNINGSTIPS (= 3 masker taget ud). Fortsæt udtagningen på hver side af maskerne i retstrik midt i A.1 på hver 3.-3.-3½.-3½.-3½.-3½.cm totalt 10 gange i højden – dvs at partiet i retstrik mellem snoningerne bliver større og større, og der tages altid ud på hver side af partiet i retstrik mod snoningerne. I tillæg fortsættes udtagningen i siden på hver 6.-6.-7.-7.-7.-7.cm totalt 5 gange i højden. Efter sidste udtagning er der 83-87-92-97-103-109 masker på pinden. Strik videre til forstykket måler 64-66-68-70-72-74 cm fra skulderen – husk MÅLETIPS! Strik 1 pind ret fra retsiden over alle masker og tag SAMTIDIG 8 masker ind ved at strikke maskerne i hver snoning ret sammen 2 og 2 = 75-79-84-89-95-101 masker. Strik 1 pind vrang fra vrangen med 6 kantmasker retstrik mod midt foran hvor der tages 18-18-19-22-22-24 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS-3 = 93-97-103-111-117-125 masker. OBS: Der tages ud for at undgå at ribben som skal strikkes, trækker arbejdet sammen. Skift til rundpind 3. Næste pind strikkes således fra retsiden: 6 kantmasker retstrik, * 1 ret, 1 vrang *, strik fra *-* til der er 1 maske tilbage på pinden, og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt ribben således i 2 cm. Luk af med retstrik over retstrik, ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS. Forstykket måler ca 66-68-70-72-74-76 cm fra skulderen. SJALSKRAVE PÅ HØJRE FORSTYKKE (når tøjet er på): Slå 22-22-24-24-26-28 masker op på rundpind 3 med Merino Extra Fine. Strik 1 pind ret fra retsiden. Fortsæt med retstrik frem og tilbage, med forkortede pinde således fra vrangen: * 2 p retstrik frem og tilbage over alle masker, 2 p retstrik frem og tilbage over de første 16-16-18-18-20-22 masker mod midt foran *, strik fra *-* til sjalskraven måler ca 7-7-8-8-8-9 cm langs med den korteste side (sjalskraven måler ca 14-14-16-16-16-18 cm langs med den længste side). Strik 1 pind ret fra vrangen over alle 22-22-24-24-26-28 masker, vend ikke arbejdet, men slå 30 nye masker op i alle størrelser i slutningen af denne pind til skulder = 52-52-54-54-56-58 masker. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE! Skift til rundpind 4. Strik 1 pind ret fra retsiden og 1 pind ret fra vrangen (over alle masker). Videre strikkes højre forstykke som forklaret under. HØJRE FORSTYKKE: = 52-52-54-54-56-58 masker. Første pind strikkes således fra retsiden: Strik 10 masker retstrik, tag 1 maske ud i hver af de 4 næste masker – læs UDTAGNINGSTIPS-1, strik 2 masker retstrik, tag 1 maske ud i hver af de 4 næste masker, og strik 32-32-34-34-36-38 masker retstrik = 60-60-62-62-64-66 masker på pinden. Strik tilbage fra vrangen med 22-22-24-24-26-28 masker retstrik, 1 vrang, 9 masker retstrik, 8 vrang, 2 masker retstrik, 8 vrang, og 10 masker retstrik. Sæt 1 mærketråd før de sidste 23-23-25-25-27-29 masker på pinden (set fra retsiden) – lad mærketråden følge med i arbejdet, den skal bruges når der skal tages ud til halsudskæring. Næste pind strikkes således fra retsiden: Strik 10 masker retstrik mod ærmegabet, A.1 (= 18 masker), 9 masker retstrik, 1 maske glatstrik og 22-22-24-24-26-28 masker retstrik over sjalskraven. Fortsæt mønsteret således – husk MÅLETIPS! Videre skal der tages ud til ærmegab og halsudskæring som forklaret under, snoningen skal forskydes, og sjalskraven skal tages ind til en kant som forklaret under. Det er vigtigt at læse alle afsnit som tilhører højre forstykke før det strikkes videre – for udtagningerne og indtagningerne vil ske samtidig, og det varierer i de forskellige størrelser om du starter med at tage ud til ærmegab eller halsudskæring. ÆRMEGAB (på højre forstykke): Når arbejdet måler 19-17-16-17-14-12 cm fra skulderen, tages der 1 maske ud til ærmegab på indersiden af de yderste 3 masker mod ærmegabet (dvs indenfor de 3 første masker i begyndelsen af pinden fra retsiden) – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS. Tag ud således på hver 4.pind totalt 1-4-6-7-10-13 gange. Derefter slås der 4-5-7-11-13-15 nye masker op mod ærmegabet i slutningen af næste pind fra vrangen = totalt 5-9-13-18-23-28 masker taget ud til ærmegab. Efter at de sidste masker er slået op i siden til ærmegab, måler arbejdet ca 20-21-22-23-24-25 cm fra skulderen. HALSUDSKÆRING (og forskydning af snoningen på højre forstykke): SAMTIDIG når arbejdet måler 14-14-15-16-16-16 cm fra skulderen, starter udtagningen til halsudskæring, men for at snoningen i A.1 skal følge halsudskæringen, skal der også tages ud før A.1 og ind efter A.1 på de samme pinde som der tages ud til halsudskæring. Dette gøres således: Tag 1 maske ud før A.1, tag 1 maske ind mod venstre efter A.1, og tag 1 maske ud til halsudskæring før mærketråden (dvs før masken i glatstrik som sidder lige før sjalskraven) – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS. Tag ud og ind således på hver 6.pind totalt 6-6-6-6-6-6 gange, og derefter på hver 4.pind totalt 6-6-7-7-8-9 gange. Når udtagningen til halsudskæring er færdig, afsluttes også forskydningen af snoningen. Arbejdet måler nu ca 27-28-29-30-31-32 cm fra skulderen, og der er taget totalt 12-12-13-13-14-15 masker ud til halsudskæring. Fortsæt mønsteret frem og tilbage som før – husk KNAPHUL på højre forkant – læs forklaring over. SJALSKRAVE/FORKANT (på højre forstykke): SAMTIDIG når arbejdet måler 14-14-15-16-16-16 cm fra skulderen, tages der 1 maske ind yderst på sjalskraven ved at strikke som før til der er 3 masker tilbage på pinden fra retsiden, strik 2 masker drejet ret sammen, og afslut med 1 ret. Tag ind således på hver 6.pind totalt 6-6-6-6-6-6 gange, derefter på hver 4.pind totalt 6-6-7-7-8-9 gange (disse 12-12-13-13-14-15 indtagninger gøres på samme pind som der tages ud til halsudskæring), og tag til sidst ind på hver 2.pind totalt 4-4-5-5-6-7 gange (dvs indtagningen fortsætter 4-4-5-5-6-7 gange efter at udtagningen til halsudskæringen er afsluttet). Efter sidste indtagning ind til kant, er der 6 masker retstrik mod midt foran, og arbejdet måler ca 29-30-31-32-34-35 cm fra skulderen og ned. INDTAGNING I SIDEN (på højre forstykke): Når arbejdet måler 2 cm fra bunden af ærmegabet (dvs ca 22-23-24-25-26-27 cm fra skulderen), tages der 1 maske ind mod venstre i siden ved at tage 1 maske ind på indersiden af de yderste 3 masker mod siden – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 2.cm totalt 3 gange. A-FACON (på højre forstykke): Når arbejdet måler 32-33-34-35-36-37 cm fra skulderen, starter udtagningerne til A-facon. Alle udtagninger og indtagninger til ærmegab, halsudskæring og forkant er nu afsluttet, og der er 58-62-67-72-78-84 masker på pinden før udtagningerne starter. Tag ud i siden ved at tage 1 maske ud på indersiden af de 3 yderste masker mod siden, i tillæg tages der 1 maske ud på hver side af de 2 masker retstrik midt i A.1 – husk UD-/INDTAGNINGSTIPS (= 3 masker taget ud). Fortsæt udtagningen på hver side af maskerne i retstrik midt i A.1 på hver 3.-3.-3½.-3½.-3½.-3½.cm totalt 10 gange i højden – dvs at partiet i retstrik mellem snoningerne bliver større og større, og der tages altid ud på hver side af partiet i retstrik mod snoningerne. I tillæg fortsættes udtagningen i siden på hver 6.-6.-7.-7.-7.-7.cm totalt 5 gange i højden. Efter sidste udtagning er der 83-87-92-97-103-109 masker på pinden. Strik videre til forstykket måler 64-66-68-70-72-74 cm fra skulderen – husk MÅLETIPS! Strik 1 pind ret fra retsiden over alle masker og tag SAMTIDIG 8 masker ind ved at strikke maskerne i hver snoning ret sammen 2 og 2 = 75-79-84-89-95-101 masker. Strik 1 pind vrang fra vrangen med 6 kantmasker retstrik mod midt foran hvor der tages 18-18-19-22-22-24 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS-3 = 93-97-103-111-117-125 masker. OBS: Der tages ud for at undgå at ribben som skal strikkes, trækker arbejdet sammen. Skift til rundpind 3. Næste pind strikkes således fra retsiden: 1 kantmaske retstrik, * 1 vrang, 1 ret *, strik fra *-* til der er 6 masker tilbage på pinden, og afslut med 6 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således i 2 cm. Luk af med retstrik over retstrik, ret over ret og vrang over vrang – husk AFLUKNINGSTIPS. BAGSTYKKE: Bagstykket strikkes i retstrik og snoninger på samme måde som forstykkerne. Start med højre skulder bag som forklaret under, strik derefter venstre skulder bag, slå masker op til hals og sæt delene sammen. Resten af bagstykket strikkes som forklaret under. HØJRE SKULDER bagpå (når tøjet er på): Slå 30 masker op på rundpind 4 med Merino Extra Fine. Strik 1 pind ret fra vrangen, 1 pind ret fra retsiden og 1 pind ret fra vrangen. Næste pinde strikkes således fra retsiden: Strik 10 masker retstrik, tag 1 maske ud i hver af de 4 næste masker – læs UDTAGNINGSTIPS-1, strik 2 masker retstrik, tag 1 maske ud i hver af de 4 næste masker, og afslut med 10 masker retstrik = 38 masker. Strik tilbage fra vrangen med 10 masker retstrik, 8 vrang, 2 masker retstrik, 8 vrang, og 10 masker retstrik. Næste pind strikkes således fra retsiden: 10 masker retstrik, strik A.1 (= 18 masker), og afslut med 10 masker retstrik. Fortsæt mønsteret således. SAMTIDIG på næste pind fra vrangen slås der 1 ny maske op i slutningen af pinden mod halsen (denne maske strikkes også i retstrik) = 39 masker. Strik 2 pinde frem og tilbage, og afslut efter sidste pind fra vrangen. Arbejdet måler ca 2 cm fra opslåningskanten. Læg arbejdet til side og strik venstre skulder bagpå. VENSTRE SKULDER bagpå (når tøjet er på): Slå 30 masker op på rundpind 4 med Merino Extra Fine. Strik 1 pind ret fra vrangen, 1 pind ret fra retsiden og 1 pind ret fra vrangen. Næste pind strikkes således fra retsiden: Strik 10 masker retstrik, tag 1 maske ud i hver af de 4 næste masker – læs UDTAGNINGSTIPS-1, strik 2 masker retstrik, tag 1 maske ud i hver af de 4 næste masker, og afslut med 10 masker retstrik = 38 masker. Strik tilbage fra vrangen med 10 masker retstrik, 8 vrang, 2 masker retstrik, 8 vrang, og 10 masker retstrik. Næste pind strikkes således fra retsiden: 10 masker retstrik, strik A.1 (= 18 masker), og afslut med 10 masker retstrik. Fortsæt mønsteret således. SAMTIDIG på næste pind fra retsiden slås der 1 ny maske op i slutningen af pinden mod halsen (denne maske strikkes også i retstrik) = 39 masker. Når arbejdet måler 2 cm fra opslåningskanten, afsluttes der på samme pind fra vrangen i A.1 som på højre skulder bagpå. Videre strikkes bagstykket som forklaret under. BAGSTYKKE: Nu skal de 2 dele sættes sammen Samtidig med at der slås masker op til hals på midten. Start fra retsiden med venstre skulder bagpå, og strik mønster som før over de 39 masker, vend ikke arbejdet, men slå 22-22-24-24-26-28 nye masker op på pinden til hals, og strik derefter mønster som før over de 39 masker fra højre skulder bagpå = 100-100-102-102-104-106 masker på pinden. Fortsæt mønsteret frem og tilbage i retstrik og A.1 som før. Videre skal der tages ud til ærmegab, og snoningerne skal forskydes ind mod midten. Det er vigtigt at læse alle afsnit som tilhører bagstykket før det strikkes videre – for udtagningerne og aflukningerne vil ske samtidig, og det varierer i de forskellige størrelser om du starter med at tage ud til ærmegab eller forskyde snoningerne. ÆRMEGAB (på bagstykket): Når arbejdet måler 19-17-16-17-14-12 cm fra skulderen, tages der 1 maske ud til ærmegab på indersiden af de yderste 3 masker i hver side – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS. Tag ud således på hver 4.pind totalt 1-4-6-7-10-13 gange. Derefter slås der 4-5-7-11-13-15 nye masker op til ærmegab i slutningen af de 2 næste pinde = totalt 5-9-13-18-23-28 masker taget ud til ærmegab i hver side. Efter at de sidste masker er slået op til ærmegab, måler arbejdet ca 20-21-22-23-24-25 cm fra skulderen, og der er 110-118-128-138-150-162 masker på pinden. FORSKYDNING AF SNONINGER (på bagstykket): SAMTIDIG når arbejdet måler 14-15-16-18-19-20 cm fra skulderen, starter forskydning af snoningerne mod midt bagpå. For at kunne gøre det, skal der tages 1 maske ud før A.1 strikkes første gang (set fra retsiden), og tages 1 maske ud efter at A.1 strikkes anden gang (set fra retsiden). I tillæg (på samme pind) tages der 1 maske ind mod venstre efter at A.1 strikkes første gang, og der tages 1 maske ind mod højre før A.1 strikkes anden gang – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS (= 2 masker taget ud og 2 masker taget ind). Tag ud og ind således på hver 6.pind totalt 7-7-7-8-8-8 gange, og derefter på hver 4.pind totalt 4-4-4-2-2-2 gange. Når ud- og indtagningerne er færdigt, måler arbejdet ca 27-28-29-30-31-32 cm fra skulderen, og der er 22-22-24-26-28-30 masker i retstrik mellem snoningerne midt bagpå. Fortsæt mønsteret som før uden forskydninger. INDTAGNING I SIDERNE (på bagstykket): Når arbejdet måler 2 cm fra bunden af ærmegabet (dvs ca 22-23-24-25-26-27 cm fra skulderen), tages der 1 maske ind i hver side på samme måde som på forstykkerne. Dvs tag 1 maske ind mod venstre på indersiden af de 3 første masker på pinden (set fra retsiden), og tag 1 maske ind mod højre på indersiden af de 3 sidste masker på pinden – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 2.cm totalt 3 gange = 104-112-122-132-144-156 masker. A-FACON (på bagstykket): Når arbejdet måler 32-33-34-35-36-37 cm fra skulderen, starter udtagningerne til A-facon. Der tages 8 masker ud fra retsiden således: Tag 1 maske ud i hver side på bagstykket ved at tage 1 maske ud på indersiden af de 3 yderste masker i hver side, tag 1 maske ud på hver side af de 22-22-24-26-28-30 masker i retstrik midt bagpå, og tag 1 maske ud på hver side af de 2 masker i retstrik midt i begge A.1 – husk UD-/INDTAGNINGSTIPS (= 8 masker taget ud). OBS: Alle de nye masker strikkes i retstrik. Fortsæt udtagningerne på hver side af retstriksmaskerne midt i A.1 på hver 3.-3.-3½.-3½.-3½.-3½.cm totalt 10 gange i højden – dvs at snoningerne deler sig og at retstrikspartiet mellem snoningerne bliver større og større. I tillæg fortsættes udtagningerne i hver side på bagstykket, og på hver side af retstriksmaskerne midt bagpå på hver 6.-6.-7.-7.-7.-7.cm totalt 5 gange i højden. Efter sidste udtagning er der 164-172-182-192-204-216 masker på pinden. Strik videre til forstykket måler 64-66-68-70-72-74 cm fra skulderen – husk MÅLETIPS! Strik 1 pind ret fra retsiden over alle masker og tag SAMTIDIG 16 masker ind ved at strikke maskerne i hver snoning ret sammen 2 og 2 = 148-156-166-176-188-200 masker tilbage. Strik 1 pind vrang fra vrangen med 1 kantmaske retstrik i hver side hvor der tages 37-39-41-43-47-49 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS-3 = 185-195-207-219-235-249 masker. OBS: Der tages masker ud for at undgå at ribben som skal strikkes, trækker arbejdet sammen. Skift til rundpind 3. Næste pind strikkes således fra retsiden: 1 kantmaske retstrik, * 1 ret, 1 vrang *, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage på pinden, strik 1 ret, og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt ribben således i 2 cm. Luk af med retstrik over retstrik, ret over ret og vrang over vrang – husk AFLUKNINGSTIPS. ÆRME: Ærmekuplen strikkes frem og tilbage på rundpind, ovenfra og ned. Derefter strikkes resten af ærmet rundt på lille rundpind / strømpepinde, ovenfra og ned. Slå 38-38-38-34-30-26 masker op på rundpind 4 med Merino Extra Fine. Første pind strikkes således fra vrangen: Strik 14-14-14-12-10-8 masker vrang, tag 1 maske ud i hver af de 4 næste masker – læs UDTAGNINGSTIPS-2, strik 2 masker i retstrik, tag 1 maske ud i hver af de 4 næste masker, og strik 14-14-14-12-10-8 masker vrang = 46-46-46-42-38-34 masker. Sæt 1 mærketråd midt på pinden. Mærketråden skal stemme med pilen i A.2. Strik A.2 frem og tilbage, men bemærk at ærmekuplen har færre masker end A.2, så tæl ud fra midten hvor mønsteret skal starte – efterhånden som der tages ud, strikkes flere og flere masker ind i A.2, derefter strikkes de resterende masker i glatstrik. SAMTIDIG slås der nye masker op til ærmekuppel i slutningen af hver pind i hver side således: Slå 3 masker op 1-1-1-1-1-1 gang i hver side, 2 masker 2-2-2-2-3-4 gange i hver side, 1 maske 4-5-7-7-9-10 gange i hver side, 2 masker 2-2-2-3-3-4 gange i hver side, 3 masker 0-0-0-1-1-1 gang i hver side, og til sidst 3-5-6-6-6-6 masker 1 gang i hver side = 82-88-94-100-104-110 masker på pinden. Efter at de sidste masker er slået op, måler ærmekuplen ca 7-8-9-11-13-15 cm fra opslåningskanten. Fjern mærketråden midt ovenpå ærmet. Resten af ærmet strikkes rundt på strømpepinde eller lille rundpind 4. Omgangens begyndelse = midt under ærmet. Sæt 1 mærketråd på omgangens begyndelse, og lad mærketråden følge med i arbejdet. Mærketråden skal bruges når der skal tages ind og ud midt under ærmet. HERFRA MÅLES ÆRMET VIDERE! Fortsæt mønsteret rundt med A.2 over de midterste 56 masker ovenpå ærmet, og glatstrik over de resterende masker. SAMTIDIG når ærmet måler 2-2-2-2-1-1 cm fra der hvor ærmet blev sat sammen, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS-1. Tag ind således på hver 4.-3.-2.-2.-2.-2.omgang totalt 9-11-13-13-14-16 gange = 64-66-68-74-76-78 masker. Når ærmet måler 17-16-16-16-15-15 cm fra der hvor ærmet blev sat sammen, tages der 4 masker ud på omgangen, dvs tag 1 maske ud på hver side af de midterste 6 masker under ærmet – læs UDTAGNINGSTIPS-1, og tag 1 maske ud på hver side af de 2 masker retstrik midt i A.2. De 2 masker under ærmet strikkes i glatstrik, og de 2 masker midt ovenpå ærmet strikkes i retstrik. Tag ud således på hver 5.-5.-5.-7.-6.-6.cm totalt 5-5-5-4-4-4 gange i højden = 84-86-88-90-92-94 masker. Strik videre til ærmet måler 44-44-44-43-41-40 cm fra der hvor ærmet blev sat sammen. Der er ca 2 cm tilbage til færdigt mål, prøv eventuelt ærmet og strik til ønsket længde. OBS: Det er kortere mål i de større størrelser pga bredere skulder og længere ærmekuppel. Strik 1 omgang ret hvor der tages 8 masker ind ved at strikke maskerne i hver snoning ret sammen 2 og 2 = 76-78-80-82-84-86 masker. Strik 1 omgang ret hvor der tages 20 masker ud jævnt fordelt i alle størrelser = 96-98-100-102-104-106 masker. Skift til lille rundpind 3. Strik rundt i rib (= 1 ret / 1 vrang) i 2 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – husk AFLUKNINGSTIPS. Ærmet måler ca 53-54-55-56-56-57 cm fra opslåningskanten og ned. Strik det andet ærme på samme måde. MONTERING: Sy skuldersømmene indenfor opslåningskanten. Sy sjalskraven sammen midt bagpå – sørg for at sømmen vender ind når kraven bukkes ned. Sy kraven til halsudskæringen bag i nakken. Sy sidesømmene fra ærmegabene og ned indenfor 1 kantmaske retstrik. Sy ærmerne i indenfor 1 kantmaske retstrik langs med ærmegabene. Sy knapperne i på venstre forkant. |
|||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||
Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem! Behøver du hjælp med opskriften?Du finder instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2024 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentarer / Spørgsmål (23)
Vibeke Tryk wrote:
Når jeg har lavet forskydning af snoninger bagpå får jeg 20 m i retstrik mellem snoningerne bagpå og ikke 30 m som der står i opskriften. men mit maskeantal passer med opskriften. er det mig eller opskriften der er gal på den ?
18.11.2020 - 02:12DROPS Design answered:
Hej Vibeke, det ser ud til at du har ret, vi skal se på forskydningerne igen :)
19.11.2020 - 09:30Vibeke Tryk wrote:
Når jeg har lavet forskydning af snoninger bagpå får jeg 20 m i retstrik mellem snoningerne bagpå og ikke 30 m som der står i opskriften. men mit maskeantal passer med opskriften. er det mig eller opskriften der er gal på den ?
18.11.2020 - 02:08Sjan Baardemans wrote:
Mooi model en ik ben er aan begonnen. Hoop alleen dat hij goed te volgen is
01.09.2020 - 10:23Jaen Pierre Muretta wrote:
Quand se modèle seras t il dispo
13.08.2020 - 14:45MARIA ANTONIA HERRERO wrote:
Deseando verla de frente. La espalda es muy bonita.
05.08.2020 - 11:33SIMONETTA wrote:
Modello classico ma nel contempo innovativo.
21.07.2020 - 10:37Kelly Crane wrote:
I love this braided swing coat. Showed the braiding to advantage but doesn't blunt the cut and lines of the jacket. Accents the wearer. Celtic Swing Jacket.
03.07.2020 - 19:46Barbara wrote:
Bin verliebt 😍die muss ich nach stricken👍👍👍
18.06.2020 - 10:19Viviana wrote:
Trecce ben definite
08.06.2020 - 20:58SARDA wrote:
Belle pièce.
06.06.2020 - 20:26