DROPS Merino Extra Fine
DROPS Merino Extra Fine
100% Uld
fra 25.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 468.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Icefall

Strikket jakke med taljesnit i DROPS Merino Extra Fine. Arbejdet strikkes oppefra og ned med sjalskrave, retstrik, snoninger og A-facon. Størrelse S - XXXL.

DROPS 216-4
DROPS Design: Model me-204
Garngruppe B
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS MERINO EXTRA FINE fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
900-1000-1100-1200-1350-1450 g farve 38, blå tåge

STRIKKEFASTHED:
21 masker i bredden og 42 pinde i højden med retstrik = 10 x 10 cm.
21 masker i bredden og 28 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde på 40 cm og 60 cm eller 80 cm til glatstrik og snoninger.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3.
DROPS RUNDPINDE NR 3: Længde på 40 cm og 80 cm til sjalskrave og rib.
DROPS SNONINGSPIND – til snoningerne.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

DROPS PERLEMORKNAP, Rund (perlegrå) NR 614: 4 stk i alle størrelser.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Merino Extra Fine
DROPS Merino Extra Fine
100% Uld
fra 25.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 468.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på alle pinde.

MØNSTER:
Se diagram A.1 og A.2. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

MÅLETIPS:
Alle breddemål gøres når arbejdet ligger fladt uden at strække i det.
Alle længdemål gøres når arbejdet holdes op, ellers vil tøjet blive for langt når det tages på.

UDTAGNINGSTIPS-1:
Tag 1 maske ud i masken ved at strikke 1 maske ret foran og bag i samme maske.

UDTAGNINGSTIPS-2:
Tag 1 maske ud i masken ved at strikke 1 maske vrang foran og bag i samme maske.

UDTAGNINGSTIPS-3 (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 75 masker) minus kantmaske og forkant (f.eks 7 masker), og deler de resterende 68 masker med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 18) = 3,8.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter ca hver 4. maske – der tages ikke ud over kantmasken eller forkanten. På næste pind strikkes omslagene drejet, så der ikke bliver hul.

UD- OG INDTAGNINGSTIPS (gælder halsudskæringen, ærmegabene, på hver side af A.1, og i udtagningen til A-facon):
Alle ud-/indtagninger gøres fra retsiden!
TAG 1 MASKE UD SÅLEDES:
Slå om, på næste pind strikkes omslaget drejet ret, så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i retstrik.
TAG 1 MASKE IND MOD HØJRE SÅLEDES:
Strik 2 masker ret sammen.
TAG 1 MASKE IND MOD VENSTRE SÅLEDES:
Tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket.

INDTAGNINGSTIPS-1 (gælder midt under ærmerne):
Start 3 masker før mærketråden, strik 2 masker ret sammen, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).

KNAPHUL:
Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). Luk af fra retsiden når der er 4 masker tilbage på pinden således: Slå om, strik de 2 næste masker ret sammen, strik derefter de 2 sidste masker ret. På næste pind (vrangen) strikkes omslaget ret, så der bliver hul.
Første knaphul lukkes ca 2-2-2-2-3-3 cm efter at udtagningen til v-hals er afsluttet. Derefter lukkes de 3 næste knaphuller med ca 8-8-8-9-9-9 cm mellem hvert knaphul.

AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag om pinden efter ca hver 6.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

JAKKE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Forstykkerne med sjalskrave og bagstykket strikkes frem og tilbage på rundpind hver for sig, oppefra og ned.
Ærmerne strikkes frem og tilbage på rundpind, oppefra og ned til ærmekuplen er strikket færdig, derefter strikkes ærmet rundt på lille rundpind / strømpepinde til færdigt mål. Alle dele sys sammen.

SJALSKRAVE PÅ VENSTRE FORSTYKKE (når tøjet er på):
Slå 22-22-24-24-26-28 masker op på rundpind 3 med Merino Extra Fine.
Start fra retsiden og strik RETSTRIK frem og tilbage – læs forklaring over – med forkortede pinde således: * 2 pinde retstrik frem og tilbage over alle masker, 2 pinde retstrik frem og tilbage over de første 16-16-18-18-20-22 masker mod midt foran *, strik fra *-* til sjalskraven måler ca 7-7-8-8-8-9 cm langs med den korteste side (sjalskraven måler ca 14-14-16-16-16-18 cm langs med den længste side).
Strik 1 pind ret fra retsiden over alle 22-22-24-24-26-28 masker, vend ikke arbejdet, men slå 30 nye masker op i alle størrelser i slutningen af denne pind til skulder = 52-52-54-54-56-58 masker. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!
Skift til rundpind 4. Strik 1 pind ret fra vrangen, 1 pind ret fra retsiden og 1 pind ret fra vrangen (over alle masker). Videre strikkes venstre forstykke som forklaret under.

VENSTRE FORSTYKKE:
= 52-52-54-54-56-58 masker. Første pind strikkes således fra retsiden: Strik 32-32-34-34-36-38 masker retstrik, tag 1 maske ud i hver af de 4 næste masker – læs UDTAGNINGSTIPS-1, strik 2 masker retstrik, tag 1 maske ud i hver af de 4 næste masker, og strik de resterende 10 masker i retstrik = 60-60-62-62-64-66 masker på pinden.
Strik tilbage fra vrangen med 10 masker retstrik, 8 vrang, 2 masker retstrik, 8 vrang, 9 masker retstrik, 1 vrang, og 22-22-24-24-26-28 masker retstrik.
Sæt 1 mærketråd efter de første 23-23-25-25-27-29 masker på pinden (set fra retsiden) – lad mærketråden følge med i arbejdet, den skal bruges når der skal tages ud til halsudskæring.
Næste pind strikkes således fra retsiden: Strik 22-22-24-24-26-28 masker retstrik over sjalskraven, 1 maske glatstrik, 9 masker retstrik, strik A.1 (= 18 masker), og afslut med 10 masker retstrik mod ærmegabet. Fortsæt mønsteret således. Læs MÅLETIPS og HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Videre skal der tages ud til ærmegab og halsudskæring som forklaret under, snoningen skal forskydes, og sjalskraven skal tages ind til en kant som forklaret under. Det er vigtigt at læse alle afsnit som tilhører venstre forstykke før det strikkes videre – for udtagningerne og indtagningerne vil ske samtidig, og det varierer i de forskellige størrelser om du starter med at tage ud til ærmegab eller halsudskæring.

ÆRMEGAB (på venstre forstykke):
Når arbejdet måler 19-17-16-17-14-12 cm fra skulderen, tages der 1 maske ud til ærmegab på indersiden af de yderste 3 masker mod ærmegabet (dvs indenfor de 3 sidste masker i slutningen af pinden fra retsiden) – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS. Tag ud således på hver 4.pind totalt 1-4-6-7-10-13 gange. Derefter slås der 4-5-7-11-13-15 nye masker op mod ærmegabet i slutningen af næste pind fra retsiden = totalt 5-9-13-18-23-28 masker taget ud til ærmegab.
Efter at de sidste masker er slået op i siden til ærmegab, måler arbejdet ca 20-21-22-23-24-25 cm fra skulderen. Strik tilbage fra vrangen som før.

HALSUDSKÆRING (og forskydning af snoningen på venstre forstykke):
SAMTIDIG når arbejdet måler 14-14-15-16-16-16 cm fra skulderen, starter udtagningen til halsudskæring, men for at snoningen i A.1 skal følge halsudskæringen, skal der også tages ind før A.1 og tages ud efter A.1 på de samme pinde som der tages ud til halsudskæring.
Dette gøres således: Tag 1 maske ud til halsudskæring efter mærketråden (dvs efter masken i glatstrik som sidder lige efter sjalskraven), tag 1 maske ind mod højre før A.1, og tag 1 maske ud efter A.1 – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS.
Tag ud og ind således på hver 6.pind totalt 6-6-6-6-6-6 gange, og derefter på hver 4.pind totalt 6-6-7-7-8-9 gange. Når udtagningen til halsudskæring er færdig, afsluttes også forskydningen af snoningen. Arbejdet måler nu ca 27-28-29-30-31-32 cm fra skulderen, og der er taget totalt 12-12-13-13-14-15 masker ud til halsudskæring. Fortsæt mønsteret frem og tilbage som før.

SJALSKRAVE/KANT (på venstre forstykke):
SAMTIDIG når arbejdet måler 14-14-15-16-16-16 cm fra skulderen, tages der 1 maske ind yderst på sjalskraven ved at strikke anden og tredje maske i begyndelsen af pinden fra retsiden, ret sammen. Tag ind således på hver 6.pind totalt 6-6-6-6-6-6 gange, derefter på hver 4.pind totalt 6-6-7-7-8-9 gange (disse 12-12-13-13-14-15 indtagninger gøres på samme pind som der tages ud til halsudskæring), og tag ind til sidst på hver 2.pind totalt 4-4-5-5-6-7 gange (dvs indtagningen fortsætter 4-4-5-5-6-7 gange efter at udtagningen til halsudskæring er afsluttet).
Efter sidste indtagning til kant, er der 6 masker retstrik mod midt foran, og arbejdet måler ca 29-30-31-32-34-35 cm fra skulderen og ned.

AFLUKNING I SIDEN (på venstre forstykke):
Når arbejdet måler 2 cm fra bunden af ærmegabet (dvs ca 22-23-24-25-26-27 cm fra skulderen), tages der 1 maske ind mod højre i siden ved at tage ind på indersiden af de yderste 3 masker mod siden – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 2.cm totalt 3 gange.

A-FACON (på venstre forstykke):
Når arbejdet måler 32-33-34-35-36-37 cm fra skulderen, starter udtagningerne til A-facon. Alle udtagninger og indtagninger til ærmegab, halsudskæring og kant er nu afsluttet, og der er 58-62-67-72-78-84 masker på pinden før udtagningerne starter.
Tag ud i siden ved at tage 1 maske ud på indersiden af de 3 yderste masker mod siden, i tillæg tages der 1 maske ud på hver side af de 2 masker retstrik midt i A.1 – husk UD-/INDTAGNINGSTIPS (= 3 masker taget ud).
Fortsæt udtagningen på hver side af maskerne i retstrik midt i A.1 på hver 3.-3.-3½.-3½.-3½.-3½.cm totalt 10 gange i højden – dvs at partiet i retstrik mellem snoningerne bliver større og større, og der tages altid ud på hver side af partiet i retstrik mod snoningerne.
I tillæg fortsættes udtagningen i siden på hver 6.-6.-7.-7.-7.-7.cm totalt 5 gange i højden. Efter sidste udtagning er der 83-87-92-97-103-109 masker på pinden.
Strik videre til forstykket måler 64-66-68-70-72-74 cm fra skulderen – husk MÅLETIPS!
Strik 1 pind ret fra retsiden over alle masker og tag SAMTIDIG 8 masker ind ved at strikke maskerne i hver snoning ret sammen 2 og 2 = 75-79-84-89-95-101 masker.
Strik 1 pind vrang fra vrangen med 6 kantmasker retstrik mod midt foran hvor der tages 18-18-19-22-22-24 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS-3 = 93-97-103-111-117-125 masker. OBS: Der tages ud for at undgå at ribben som skal strikkes, trækker arbejdet sammen.
Skift til rundpind 3. Næste pind strikkes således fra retsiden: 6 kantmasker retstrik, * 1 ret, 1 vrang *, strik fra *-* til der er 1 maske tilbage på pinden, og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt ribben således i 2 cm. Luk af med retstrik over retstrik, ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS. Forstykket måler ca 66-68-70-72-74-76 cm fra skulderen.

SJALSKRAVE PÅ HØJRE FORSTYKKE (når tøjet er på):
Slå 22-22-24-24-26-28 masker op på rundpind 3 med Merino Extra Fine.
Strik 1 pind ret fra retsiden. Fortsæt med retstrik frem og tilbage, med forkortede pinde således fra vrangen: * 2 p retstrik frem og tilbage over alle masker, 2 p retstrik frem og tilbage over de første 16-16-18-18-20-22 masker mod midt foran *, strik fra *-* til sjalskraven måler ca 7-7-8-8-8-9 cm langs med den korteste side (sjalskraven måler ca 14-14-16-16-16-18 cm langs med den længste side).
Strik 1 pind ret fra vrangen over alle 22-22-24-24-26-28 masker, vend ikke arbejdet, men slå 30 nye masker op i alle størrelser i slutningen af denne pind til skulder = 52-52-54-54-56-58 masker. HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!
Skift til rundpind 4. Strik 1 pind ret fra retsiden og 1 pind ret fra vrangen (over alle masker). Videre strikkes højre forstykke som forklaret under.

HØJRE FORSTYKKE:
= 52-52-54-54-56-58 masker. Første pind strikkes således fra retsiden: Strik 10 masker retstrik, tag 1 maske ud i hver af de 4 næste masker – læs UDTAGNINGSTIPS-1, strik 2 masker retstrik, tag 1 maske ud i hver af de 4 næste masker, og strik 32-32-34-34-36-38 masker retstrik = 60-60-62-62-64-66 masker på pinden.
Strik tilbage fra vrangen med 22-22-24-24-26-28 masker retstrik, 1 vrang, 9 masker retstrik, 8 vrang, 2 masker retstrik, 8 vrang, og 10 masker retstrik.
Sæt 1 mærketråd før de sidste 23-23-25-25-27-29 masker på pinden (set fra retsiden) – lad mærketråden følge med i arbejdet, den skal bruges når der skal tages ud til halsudskæring.
Næste pind strikkes således fra retsiden: Strik 10 masker retstrik mod ærmegabet, A.1 (= 18 masker), 9 masker retstrik, 1 maske glatstrik og 22-22-24-24-26-28 masker retstrik over sjalskraven. Fortsæt mønsteret således – husk MÅLETIPS!
Videre skal der tages ud til ærmegab og halsudskæring som forklaret under, snoningen skal forskydes, og sjalskraven skal tages ind til en kant som forklaret under. Det er vigtigt at læse alle afsnit som tilhører højre forstykke før det strikkes videre – for udtagningerne og indtagningerne vil ske samtidig, og det varierer i de forskellige størrelser om du starter med at tage ud til ærmegab eller halsudskæring.

ÆRMEGAB (på højre forstykke):
Når arbejdet måler 19-17-16-17-14-12 cm fra skulderen, tages der 1 maske ud til ærmegab på indersiden af de yderste 3 masker mod ærmegabet (dvs indenfor de 3 første masker i begyndelsen af pinden fra retsiden) – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS. Tag ud således på hver 4.pind totalt 1-4-6-7-10-13 gange. Derefter slås der 4-5-7-11-13-15 nye masker op mod ærmegabet i slutningen af næste pind fra vrangen = totalt 5-9-13-18-23-28 masker taget ud til ærmegab.
Efter at de sidste masker er slået op i siden til ærmegab, måler arbejdet ca 20-21-22-23-24-25 cm fra skulderen.

HALSUDSKÆRING (og forskydning af snoningen på højre forstykke):
SAMTIDIG når arbejdet måler 14-14-15-16-16-16 cm fra skulderen, starter udtagningen til halsudskæring, men for at snoningen i A.1 skal følge halsudskæringen, skal der også tages ud før A.1 og ind efter A.1 på de samme pinde som der tages ud til halsudskæring.
Dette gøres således: Tag 1 maske ud før A.1, tag 1 maske ind mod venstre efter A.1, og tag 1 maske ud til halsudskæring før mærketråden (dvs før masken i glatstrik som sidder lige før sjalskraven) – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS.
Tag ud og ind således på hver 6.pind totalt 6-6-6-6-6-6 gange, og derefter på hver 4.pind totalt 6-6-7-7-8-9 gange. Når udtagningen til halsudskæring er færdig, afsluttes også forskydningen af snoningen. Arbejdet måler nu ca 27-28-29-30-31-32 cm fra skulderen, og der er taget totalt 12-12-13-13-14-15 masker ud til halsudskæring. Fortsæt mønsteret frem og tilbage som før – husk KNAPHUL på højre forkant – læs forklaring over.

SJALSKRAVE/FORKANT (på højre forstykke):
SAMTIDIG når arbejdet måler 14-14-15-16-16-16 cm fra skulderen, tages der 1 maske ind yderst på sjalskraven ved at strikke som før til der er 3 masker tilbage på pinden fra retsiden, strik 2 masker drejet ret sammen, og afslut med 1 ret.
Tag ind således på hver 6.pind totalt 6-6-6-6-6-6 gange, derefter på hver 4.pind totalt 6-6-7-7-8-9 gange (disse 12-12-13-13-14-15 indtagninger gøres på samme pind som der tages ud til halsudskæring), og tag til sidst ind på hver 2.pind totalt 4-4-5-5-6-7 gange (dvs indtagningen fortsætter 4-4-5-5-6-7 gange efter at udtagningen til halsudskæringen er afsluttet).
Efter sidste indtagning ind til kant, er der 6 masker retstrik mod midt foran, og arbejdet måler ca 29-30-31-32-34-35 cm fra skulderen og ned.

INDTAGNING I SIDEN (på højre forstykke):
Når arbejdet måler 2 cm fra bunden af ærmegabet (dvs ca 22-23-24-25-26-27 cm fra skulderen), tages der 1 maske ind mod venstre i siden ved at tage 1 maske ind på indersiden af de yderste 3 masker mod siden – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 2.cm totalt 3 gange.

A-FACON (på højre forstykke):
Når arbejdet måler 32-33-34-35-36-37 cm fra skulderen, starter udtagningerne til A-facon. Alle udtagninger og indtagninger til ærmegab, halsudskæring og forkant er nu afsluttet, og der er 58-62-67-72-78-84 masker på pinden før udtagningerne starter.
Tag ud i siden ved at tage 1 maske ud på indersiden af de 3 yderste masker mod siden, i tillæg tages der 1 maske ud på hver side af de 2 masker retstrik midt i A.1 – husk UD-/INDTAGNINGSTIPS (= 3 masker taget ud).
Fortsæt udtagningen på hver side af maskerne i retstrik midt i A.1 på hver 3.-3.-3½.-3½.-3½.-3½.cm totalt 10 gange i højden – dvs at partiet i retstrik mellem snoningerne bliver større og større, og der tages altid ud på hver side af partiet i retstrik mod snoningerne.
I tillæg fortsættes udtagningen i siden på hver 6.-6.-7.-7.-7.-7.cm totalt 5 gange i højden. Efter sidste udtagning er der 83-87-92-97-103-109 masker på pinden.
Strik videre til forstykket måler 64-66-68-70-72-74 cm fra skulderen – husk MÅLETIPS!
Strik 1 pind ret fra retsiden over alle masker og tag SAMTIDIG 8 masker ind ved at strikke maskerne i hver snoning ret sammen 2 og 2 = 75-79-84-89-95-101 masker.
Strik 1 pind vrang fra vrangen med 6 kantmasker retstrik mod midt foran hvor der tages 18-18-19-22-22-24 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS-3 = 93-97-103-111-117-125 masker. OBS: Der tages ud for at undgå at ribben som skal strikkes, trækker arbejdet sammen.
Skift til rundpind 3. Næste pind strikkes således fra retsiden: 1 kantmaske retstrik, * 1 vrang, 1 ret *, strik fra *-* til der er 6 masker tilbage på pinden, og afslut med 6 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således i 2 cm. Luk af med retstrik over retstrik, ret over ret og vrang over vrang – husk AFLUKNINGSTIPS.

BAGSTYKKE:
Bagstykket strikkes i retstrik og snoninger på samme måde som forstykkerne.
Start med højre skulder bag som forklaret under, strik derefter venstre skulder bag, slå masker op til hals og sæt delene sammen. Resten af bagstykket strikkes som forklaret under.

HØJRE SKULDER bagpå (når tøjet er på):
Slå 30 masker op på rundpind 4 med Merino Extra Fine.
Strik 1 pind ret fra vrangen, 1 pind ret fra retsiden og 1 pind ret fra vrangen.
Næste pinde strikkes således fra retsiden: Strik 10 masker retstrik, tag 1 maske ud i hver af de 4 næste masker – læs UDTAGNINGSTIPS-1, strik 2 masker retstrik, tag 1 maske ud i hver af de 4 næste masker, og afslut med 10 masker retstrik = 38 masker.
Strik tilbage fra vrangen med 10 masker retstrik, 8 vrang, 2 masker retstrik, 8 vrang, og 10 masker retstrik.
Næste pind strikkes således fra retsiden: 10 masker retstrik, strik A.1 (= 18 masker), og afslut med 10 masker retstrik. Fortsæt mønsteret således. SAMTIDIG på næste pind fra vrangen slås der 1 ny maske op i slutningen af pinden mod halsen (denne maske strikkes også i retstrik) = 39 masker. Strik 2 pinde frem og tilbage, og afslut efter sidste pind fra vrangen. Arbejdet måler ca 2 cm fra opslåningskanten. Læg arbejdet til side og strik venstre skulder bagpå.

VENSTRE SKULDER bagpå (når tøjet er på):
Slå 30 masker op på rundpind 4 med Merino Extra Fine.
Strik 1 pind ret fra vrangen, 1 pind ret fra retsiden og 1 pind ret fra vrangen.
Næste pind strikkes således fra retsiden: Strik 10 masker retstrik, tag 1 maske ud i hver af de 4 næste masker – læs UDTAGNINGSTIPS-1, strik 2 masker retstrik, tag 1 maske ud i hver af de 4 næste masker, og afslut med 10 masker retstrik = 38 masker.
Strik tilbage fra vrangen med 10 masker retstrik, 8 vrang, 2 masker retstrik, 8 vrang, og 10 masker retstrik.
Næste pind strikkes således fra retsiden: 10 masker retstrik, strik A.1 (= 18 masker), og afslut med 10 masker retstrik. Fortsæt mønsteret således. SAMTIDIG på næste pind fra retsiden slås der 1 ny maske op i slutningen af pinden mod halsen (denne maske strikkes også i retstrik) = 39 masker. Når arbejdet måler 2 cm fra opslåningskanten, afsluttes der på samme pind fra vrangen i A.1 som på højre skulder bagpå. Videre strikkes bagstykket som forklaret under.

BAGSTYKKE:
Nu skal de 2 dele sættes sammen Samtidig med at der slås masker op til hals på midten. Start fra retsiden med venstre skulder bagpå, og strik mønster som før over de 39 masker, vend ikke arbejdet, men slå 22-22-24-24-26-28 nye masker op på pinden til hals, og strik derefter mønster som før over de 39 masker fra højre skulder bagpå = 100-100-102-102-104-106 masker på pinden.
Fortsæt mønsteret frem og tilbage i retstrik og A.1 som før.
Videre skal der tages ud til ærmegab, og snoningerne skal forskydes ind mod midten. Det er vigtigt at læse alle afsnit som tilhører bagstykket før det strikkes videre – for udtagningerne og aflukningerne vil ske samtidig, og det varierer i de forskellige størrelser om du starter med at tage ud til ærmegab eller forskyde snoningerne.

ÆRMEGAB (på bagstykket):
Når arbejdet måler 19-17-16-17-14-12 cm fra skulderen, tages der 1 maske ud til ærmegab på indersiden af de yderste 3 masker i hver side – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS. Tag ud således på hver 4.pind totalt 1-4-6-7-10-13 gange. Derefter slås der 4-5-7-11-13-15 nye masker op til ærmegab i slutningen af de 2 næste pinde = totalt 5-9-13-18-23-28 masker taget ud til ærmegab i hver side.
Efter at de sidste masker er slået op til ærmegab, måler arbejdet ca 20-21-22-23-24-25 cm fra skulderen, og der er 110-118-128-138-150-162 masker på pinden.

FORSKYDNING AF SNONINGER (på bagstykket):
SAMTIDIG når arbejdet måler 14-15-16-18-19-20 cm fra skulderen, starter forskydning af snoningerne mod midt bagpå. For at kunne gøre det, skal der tages 1 maske ud før A.1 strikkes første gang (set fra retsiden), og tages 1 maske ud efter at A.1 strikkes anden gang (set fra retsiden). I tillæg (på samme pind) tages der 1 maske ind mod venstre efter at A.1 strikkes første gang, og der tages 1 maske ind mod højre før A.1 strikkes anden gang – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS (= 2 masker taget ud og 2 masker taget ind).
Tag ud og ind således på hver 6.pind totalt 7-7-7-8-8-8 gange, og derefter på hver 4.pind totalt 4-4-4-2-2-2 gange. Når ud- og indtagningerne er færdigt, måler arbejdet ca 27-28-29-30-31-32 cm fra skulderen, og der er 22-22-24-26-28-30 masker i retstrik mellem snoningerne midt bagpå. Fortsæt mønsteret som før uden forskydninger.

INDTAGNING I SIDERNE (på bagstykket):
Når arbejdet måler 2 cm fra bunden af ærmegabet (dvs ca 22-23-24-25-26-27 cm fra skulderen), tages der 1 maske ind i hver side på samme måde som på forstykkerne. Dvs tag 1 maske ind mod venstre på indersiden af de 3 første masker på pinden (set fra retsiden), og tag 1 maske ind mod højre på indersiden af de 3 sidste masker på pinden – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS. Tag ind således på hver 2.cm totalt 3 gange = 104-112-122-132-144-156 masker.

A-FACON (på bagstykket):
Når arbejdet måler 32-33-34-35-36-37 cm fra skulderen, starter udtagningerne til A-facon. Der tages 8 masker ud fra retsiden således: Tag 1 maske ud i hver side på bagstykket ved at tage 1 maske ud på indersiden af de 3 yderste masker i hver side, tag 1 maske ud på hver side af de 22-22-24-26-28-30 masker i retstrik midt bagpå, og tag 1 maske ud på hver side af de 2 masker i retstrik midt i begge A.1 – husk UD-/INDTAGNINGSTIPS (= 8 masker taget ud). OBS: Alle de nye masker strikkes i retstrik.
Fortsæt udtagningerne på hver side af retstriksmaskerne midt i A.1 på hver 3.-3.-3½.-3½.-3½.-3½.cm totalt 10 gange i højden – dvs at snoningerne deler sig og at retstrikspartiet mellem snoningerne bliver større og større. I tillæg fortsættes udtagningerne i hver side på bagstykket, og på hver side af retstriksmaskerne midt bagpå på hver 6.-6.-7.-7.-7.-7.cm totalt 5 gange i højden.
Efter sidste udtagning er der 164-172-182-192-204-216 masker på pinden.
Strik videre til forstykket måler 64-66-68-70-72-74 cm fra skulderen – husk MÅLETIPS!
Strik 1 pind ret fra retsiden over alle masker og tag SAMTIDIG 16 masker ind ved at strikke maskerne i hver snoning ret sammen 2 og 2 = 148-156-166-176-188-200 masker tilbage.
Strik 1 pind vrang fra vrangen med 1 kantmaske retstrik i hver side hvor der tages 37-39-41-43-47-49 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS-3 = 185-195-207-219-235-249 masker. OBS: Der tages masker ud for at undgå at ribben som skal strikkes, trækker arbejdet sammen.
Skift til rundpind 3. Næste pind strikkes således fra retsiden: 1 kantmaske retstrik, * 1 ret, 1 vrang *, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage på pinden, strik 1 ret, og afslut med 1 kantmaske retstrik. Fortsæt ribben således i 2 cm. Luk af med retstrik over retstrik, ret over ret og vrang over vrang – husk AFLUKNINGSTIPS.

ÆRME:
Ærmekuplen strikkes frem og tilbage på rundpind, ovenfra og ned. Derefter strikkes resten af ærmet rundt på lille rundpind / strømpepinde, ovenfra og ned.
Slå 38-38-38-34-30-26 masker op på rundpind 4 med Merino Extra Fine.
Første pind strikkes således fra vrangen: Strik 14-14-14-12-10-8 masker vrang, tag 1 maske ud i hver af de 4 næste masker – læs UDTAGNINGSTIPS-2, strik 2 masker i retstrik, tag 1 maske ud i hver af de 4 næste masker, og strik 14-14-14-12-10-8 masker vrang = 46-46-46-42-38-34 masker.
Sæt 1 mærketråd midt på pinden. Mærketråden skal stemme med pilen i A.2.
Strik A.2 frem og tilbage, men bemærk at ærmekuplen har færre masker end A.2, så tæl ud fra midten hvor mønsteret skal starte – efterhånden som der tages ud, strikkes flere og flere masker ind i A.2, derefter strikkes de resterende masker i glatstrik.
SAMTIDIG slås der nye masker op til ærmekuppel i slutningen af hver pind i hver side således: Slå 3 masker op 1-1-1-1-1-1 gang i hver side, 2 masker 2-2-2-2-3-4 gange i hver side, 1 maske 4-5-7-7-9-10 gange i hver side, 2 masker 2-2-2-3-3-4 gange i hver side, 3 masker 0-0-0-1-1-1 gang i hver side, og til sidst 3-5-6-6-6-6 masker 1 gang i hver side = 82-88-94-100-104-110 masker på pinden.
Efter at de sidste masker er slået op, måler ærmekuplen ca 7-8-9-11-13-15 cm fra opslåningskanten. Fjern mærketråden midt ovenpå ærmet.
Resten af ærmet strikkes rundt på strømpepinde eller lille rundpind 4.
Omgangens begyndelse = midt under ærmet. Sæt 1 mærketråd på omgangens begyndelse, og lad mærketråden følge med i arbejdet. Mærketråden skal bruges når der skal tages ind og ud midt under ærmet. HERFRA MÅLES ÆRMET VIDERE!
Fortsæt mønsteret rundt med A.2 over de midterste 56 masker ovenpå ærmet, og glatstrik over de resterende masker.
SAMTIDIG når ærmet måler 2-2-2-2-1-1 cm fra der hvor ærmet blev sat sammen, tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS-1. Tag ind således på hver 4.-3.-2.-2.-2.-2.omgang totalt 9-11-13-13-14-16 gange = 64-66-68-74-76-78 masker.
Når ærmet måler 17-16-16-16-15-15 cm fra der hvor ærmet blev sat sammen, tages der 4 masker ud på omgangen, dvs tag 1 maske ud på hver side af de midterste 6 masker under ærmet – læs UDTAGNINGSTIPS-1, og tag 1 maske ud på hver side af de 2 masker retstrik midt i A.2. De 2 masker under ærmet strikkes i glatstrik, og de 2 masker midt ovenpå ærmet strikkes i retstrik.
Tag ud således på hver 5.-5.-5.-7.-6.-6.cm totalt 5-5-5-4-4-4 gange i højden = 84-86-88-90-92-94 masker. Strik videre til ærmet måler 44-44-44-43-41-40 cm fra der hvor ærmet blev sat sammen. Der er ca 2 cm tilbage til færdigt mål, prøv eventuelt ærmet og strik til ønsket længde. OBS: Det er kortere mål i de større størrelser pga bredere skulder og længere ærmekuppel.
Strik 1 omgang ret hvor der tages 8 masker ind ved at strikke maskerne i hver snoning ret sammen 2 og 2 = 76-78-80-82-84-86 masker. Strik 1 omgang ret hvor der tages 20 masker ud jævnt fordelt i alle størrelser = 96-98-100-102-104-106 masker.
Skift til lille rundpind 3. Strik rundt i rib (= 1 ret / 1 vrang) i 2 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – husk AFLUKNINGSTIPS. Ærmet måler ca 53-54-55-56-56-57 cm fra opslåningskanten og ned. Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sy skuldersømmene indenfor opslåningskanten. Sy sjalskraven sammen midt bagpå – sørg for at sømmen vender ind når kraven bukkes ned. Sy kraven til halsudskæringen bag i nakken.
Sy sidesømmene fra ærmegabene og ned indenfor 1 kantmaske retstrik.
Sy ærmerne i indenfor 1 kantmaske retstrik langs med ærmegabene.
Sy knapperne i på venstre forkant.

Denne opskrift er blevet rettet.

Opdateret online: 16.12.2020
Rettelse: ...FORSKYDNING AF SNONINGER (på bagstykket):
SAMTIDIG når arbejdet måler 14-15-16-18-19-20 cm fra skulderen, starter forskydning af snoningerne mod midt bagpå. For at kunne gøre det, skal der tages 1 maske ud før A.1 strikkes første gang (set fra retsiden), og tages 1 maske ud efter at A.1 strikkes anden gang (set fra retsiden). I tillæg (på samme pind) tages der 1 maske ind mod venstre efter at A.1 strikkes første gang, og der tages 1 maske ind mod højre før A.1 strikkes anden gang – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS (= 2 masker taget ud og 2 masker taget ind).
Tag ud og ind således på hver 6.pind totalt 7-7-7-8-8-8 gange, og derefter på hver 4.pind totalt 4-4-4-2-2-2 gange.

Diagram

symbols = ret fra retsiden, vrang fra vrangen
symbols = vrang fra retsiden, ret fra vrangen
symbols = sæt 4 masker på snoningspind foran arbejdet, strik 4 ret, strik 4 ret fra snoningspinden
symbols = sæt 4 masker på snoningspind bag arbejdet, strik 4 ret, strik 4 ret fra snoningspinden
symbols = strikkeretning
symbols = mærketråd
diagram
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 216-4

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (23)

country flag Annie wrote:

Liebes Drops Team, Dies ist ein wunderschönes Werk! Ich bin am Halsausschnitt und weiss nicht genau wie der Zopf verschoben wird. Wenn ich nach der rechten Masche eine zunehme zählt die dann auch zu diesen 9 Maschen bis A1 anfängt? Bleiben also zwischen dem Schallkragen und dem Zopf immer 9 Maschen? Vielen Dank. Annie

08.05.2021 - 08:44

DROPS Design answered:

Liebe Annie, zwischen die glatt rechte Masche und A.1 sollen Sie immer 9 Maschen kraus rechts haben, dh nach der glatt rechte Maschen 1 Umschlag stricken (= Zunahme), 7 M rechts stricken, 1 Abnahme (= 2 M re zs), dann A.1 stricken, 1 Umschlag und wie zuvor weiterstricken. Viel Spaß beim stricken!

10.05.2021 - 10:47

country flag Lucia Gauthier wrote:

Je veux tricoter le Modèle n° me-204. On n'indique pas combien de balles de laine est requis. Pour un modèle de grandeur L, combien m'en faudra-t-il? Merci.

05.05.2021 - 22:18

DROPS Design answered:

Bonjour Mme Gauthier, vous trouverez toujours la quantité requise pour chaque taille, au poids, dans l'en-tête, en même temps que les tailles, les aiguilles et (dans les derniers modèles) l'échantillon, autrement dit, en L il vous faut ici 1100 g DROPS Merino Extra Fine/50 g la pelote = il vous faudra 22 pelotes Merino Extra Fine en taille L. Bon tricot!

06.05.2021 - 07:37

country flag Ria wrote:

Hi I love this cardigan and can't wait to get started. I've scanned through the instructions and found something odd. Is this right here?: ARMHOLES (back piece): When the piece measures 19-17-16-17-14-12 cm from the shoulder - The number 17 comes up twice, shouldn't it be 15? Is this intentional? Thank you so much for your help, Ria

06.04.2021 - 09:25

DROPS Design answered:

Dear Ria, when unsure about a line of numbers (like measurements, etc) you can always check the Norvegian version. In this case that has the same measurements, so the translations are correct, but let me check with the Design dept, and get back to you. Happy Knitting until then.

06.04.2021 - 09:35

country flag Ingrid wrote:

Liebes drops team vielen dank für gute nachricht ich habe nur gedacht ich frage vorher denn das ganze wieder aufzuziehen erscheint etwas schwierig. jetzt kann ich stricken. Wann kommt die frühjahr- sommerkollektion zur ansicht. Es sind immer wieder mald tolle modelle dabei. viele grüsse aus friesenheim ingrid

05.01.2021 - 18:11

country flag Ingrid wrote:

Hallo liebes drops team, ich wende mich heute nochmal an euch, da ich immer nochd keine rückmeldung habe auf die korrektur des rückenteils. ich möchte doch endlich fertigsgtricken. liebe grüsse ingrid

05.01.2021 - 09:42

DROPS Design answered:

Liebe Ingrid, Entschuldigung für die Verspätung, es ist also so richtig, die Verschiebung wird beim Rückentil etwas unterschiedlich sein. Viel Spaß beim stricken!

05.01.2021 - 15:15

country flag Ingrid wrote:

Hallo, danke für die mitteilung ich hoffe, dass die korrektur bald kommt ich möchte doch die jakce schnellstens fertig stricken. Danke , ingrid

04.01.2021 - 08:40

country flag Ingrid wrote:

Hallo danke für die schnelle bearbeitung. Muss ich ,mich nochmals melden oder kommt die antwort automatisch. bin ich registriert zur beantwortung

23.12.2020 - 13:46

DROPS Design answered:

Liebe Ingrid, kommen Sie regelmäßig wieder, wenn eine Korrektur gemacht wird, dann sehen Sie den neuen Text auch unter "Diese Anleitungn wurde korrigiert" ganz am Ende der Anleitung. Danke für Ihren Geduld.

04.01.2021 - 07:19

country flag Ingrid wrote:

Hallo , sind die zunahmen und abnahmen beim rückenteil nicht identisch mit den vorderteilen . die zunahmen und abnahmen sind höhenmäßig nicht identisch mit den vorderteilen. ich bitte um antwort noch vor den feiertagen. vielen dank liebe grüße ingrid

22.12.2020 - 18:36

DROPS Design answered:

Liebe Ingrid, Ihren Hinweis wurde unsere Design Team weiterleitet, leider wird es nicht vor den Feiertagen erledigt - danke im voraus für Ihren Geduld.

23.12.2020 - 10:54

country flag Ingrid wrote:

Hallo bin gerade am stricken dieser jacke. mir ist nicht ganz klar warum die zopfverschiebung beim vorderteil nach 14 cm beginnt und beim rückenteil nach 16 cm beginn der zopfverschiebung. das kann doch nicht sein sonst wäre es unterschiedlich zwischen vorder- und rückenteil. ich bitte um baldi ge antwort da ich sonst nicht weiterstricken kann.

22.12.2020 - 13:51

country flag Malin Sivertsson wrote:

I diagram förklaring så är flätorna vridna åt samma håll. Ska inte den ena sättas 4 maskor på flätstickan bakom arbetet? Som det är nu sätts båda framför arbetet.

19.12.2020 - 23:55

DROPS Design answered:

Hej Malin. Tack för info, det var fel i den svenska översättningen och detta är nu rättat. Mvh DROPS Design

21.12.2020 - 10:22