DROPS / 201 / 33

Sonora Sunrise Sweater by DROPS Design

Strikket bluse med raglan i DROPS Paris. Arbejdet strikkes ovenfra og ned med striber. Størrelse S - XXXL.

DROPS Design: Model w-756
Garngruppe C eller A + A
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS PARIS fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
250-250-250-300-300-350 g farve 30, jeansblå
150-150-200-200-200-250 g farve 32, lys lavendel
150-150-200-200-200-250 g farve 27, fersken
100-100-100-150-150-150 g farve 58, støvrosa
100-150-150-150-150-150 g farve 59, gammelrosa
50-50-50-50-50-50 g farve 41, sennep

STRIKKEFASTHED:
16 masker i bredden og 20 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 5,5.
DROPS RUNDPINDE NR 5,5: Længde på 40 cm og 80 cm til glatstrik.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4,5.
DROPS RUNDPINDE NR 4,5: Længde på 40 cm og 80 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.

100% Bomuld
fra 12.00 kr /50g
DROPS Paris uni colour DROPS Paris uni colour 14.00 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Paris recycled denim DROPS Paris recycled denim 12.00 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 192kr. Læs mere.

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 92 masker), og deler maskerne med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 12) = 7,7. I dette eksempel tages der ud ved at slå om pinden efter ca hver 8.maske. På næste omgang strikkes omslaget drejet så der ikke bliver hul.

STRIBER:
14-14-14½-14½-15-15 cm med støvrosa.
9-9½-10-10½-11-11 cm med gammelrosa.
2-2-2-2-2-2 cm med sennep.
9-9½-10-10½-11-11 cm med fersken.
9-9½-10-10½-11-11 cm med lys lavendel.
Derefter strikkes der med jeansblå til færdig mål.

RAGLAN:
Tag ud til raglan i hver overgang mellem ryg & forstykke og ærmer således: Strik til der er 1 maske tilbage før mærketråden, slå om, strik 2 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse 2 masker), slå om (= 2 masker taget ud). På næste omgang strikkes omslagene ret så der bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. Der tages ud totalt 8 masker på hver udtagningsomgang.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Bærestykke og ryg & forstykke strikkes rundt på rundpind fra midt bagpå, ovenfra og ned. Ærmerne strikkes rundt på lille rundpind/strømpepinde, ovenfra og ned. Hele tøjet strikkes i glatstrik med striber og kanter i rib.

BÆRESTYKKE:
Slå 92-96-100-104-108-116 masker op på lille rundpind 4,5 med støvrosa. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rib (= 2 ret / 2 vrang) i 4 cm. Skift til rundpind 5,5 og strik 1 omgang ret hvor der tages 12-16-20-20-16-16 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS = 104-112-120-124-124-132 masker.
Strik næste omgang samtidig med at der sættes 4 mærketråde således: Strik 18-20-22-23-23-25 masker ret (= halv bagstykke), sæt første mærketråd her, strik 16 masker ret (= ærme), sæt anden mærketråd her, strik 36-40-44-46-46-50 masker ret (= forstykke), sæt tredje mærketråd her, strik 16 masker ret (= ærme), sæt fjerde mærketråd her og strik de resterende 18-20-22-23-23-25 masker ret (= halv bagstykke).
Fortsæt i glatstrik og STRIBER – læs forklaring over, SAMTIDIG på første omgang tages der ud til RAGLAN i hver overgang mellem ryg & forstykke og ærmer – læs forklaring over. Fortsæt udtagningen til raglan på hver 2.omgang til der er taget ud totalt 19-21-22-24-26-28 gange på hver side af de 4 mærketråde. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Efter sidste udtagning er der 256-280-296-316-332-356 masker på pinden, og arbejdet måler ca 23-25-26-28-30-32 cm fra opslåningskanten midt bagpå. Hvis dette mål ikke er nået, fortsættes der uden udtagninger til rigtig mål. Næste omgang strikkes således:
Strik 39-42-45-49-52-57 masker som før (= halv bagstykke), sæt de næste 50-56-58-60-62-64 masker på 1 tråd til ærme, slå 8-8-10-10-12-12 nye masker op (= i siden under ærmet), strik 78-84-90-98-104-114 masker som før (= forstykke), sæt de næste 50-56-58-60-62-64 masker på 1 tråd til ærme, slå 8-8-10-10-12-12 nye masker op (= i siden under ærmet), og strik de resterende 39-42-45-49-52-57 masker som før (= halv bagstykke). Videre strikkes ryg & forstykke og ærmer færdig for sig. ARBEJDET MÅLES VIDERE HERFRA!

RYG & FORSTYKKE:
= 172-184-200-216-232-252 masker. Fortsæt i glatstrik og striber. Når arbejdet måler 30-30-31-31-31-31 cm fra delingen, strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 32-36-40-40-44-48 masker ud jævnt fordelt – husk UDTAGNINGSTIPS = 204-220-240-256-276-300 masker. Skift til rundpind 4,5 og strik rib (= 2 ret / 2 vrang) i 4 cm. Luk løst af med ret over ret og vrang over vrang. For at undgå at aflukningskanten strammer, kan der lukkes af med rundpind 5,5. Blusen måler ca 62-64-66-68-70-72 cm fra skulderen og ned.

ÆRME:
Sæt de 50-56-58-60-62-64 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på lille rundpind eller strømpepinde 5,5, og strik 1 maske i hver af de 8-8-10-10-12-12 masker som blev slået op i siden under ærmet = 58-64-68-70-74-76 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 8-8-10-10-12-12 masker under ærmet og start omgangen her. Strik glatstrik og fortsæt med striber som på ryg- og forstykke. Når arbejdet måler 31-30-29-27-26-24 cm fra delingen (kortere mål i de større størrelser pga længere bærestykke), strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 10-12-12-14-14-12 masker ud jævnt fordelt = 68-76-80-84-88-88 masker. Skift til strømpepinde 4,5 og strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 4 cm. Luk løst af med ret over ret og vrang over vrang. For at undgå at aflukningskanten strammer, kan der lukkes af med strømpepinde 5,5. Ærmet måler ca 35-34-33-31-30-28 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde.

Denne opskrift er blevet rettet. .

Opdateret online: 06.05.2019
Rettelse - BÆRESTYKKET: ... sæt fjerde mærketråd her og strik de resterende 18-20-22-23-23-25 masker ret (= halv bagstykke).

Diagram


Behøver du hjælp med opskriften?

Tak for at du vælger en opskrift fra DROPS Design. Vi arbejder hårdt for at udgive opskrifter som er korrekte og enkle at forstå. Alle opskrifter er oversat fra norsk og du kan altid se originalopskriften (DROPS 201-33) for mål og udregninger.

Har du problemer med at forstå opskriften? Se listen nedenfor med alternativer som kan hjælpe dig med at gøre dit projekt færdigt - eller hvorfor ikke lære dig noget nyt.

1) Hvorfor er strikkefasthed/hæklefasthed så vigtigt?

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

til toppen

2) Hvad er garngrupper?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

til toppen

3) Kan jeg bruge et andet garn end hvad der står i opskriften?

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

til toppen

4) Hvordan bruger jeg DROPS garnomregner?

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

til toppen

5) Hvorfor får jeg forkert strikkefasthed med anbefalede pinde.

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

til toppen

6) Hvorfor er arbejdet skrevet ovenfra og ned?

Når du strikker/hækler et arbejde ovenfra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

til toppen

7) Hvorfor er ærmerne kortere i de større størrelser?

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

til toppen

8) Hvad er en rapport?

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

til toppen

9) Hvordan arbejder jeg efter et strikkediagram?

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

til toppen

10) Hvordan arbejder jeg efter et hæklediagram?

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

til toppen

11) Hvordan strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden.

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

til toppen

12) Hvorfor starter man med flere luftmasker end hvad der skal hækles over?

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

til toppen

13) Hvorfor tager man ud før ribkanten når der arbejdes ovenfra og ned?

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

til toppen

14) Hvorfor tager man ud i aflukningskanten?

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

til toppen

15) Hvordan tager man ud/ind på skiftevis hver 3. og hver 4. pind/omgang?

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

til toppen

16) Hvorfor er mønsteret anderledes end hvad jeg kan se på billedet?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

til toppen

17) Hvordan kan man strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage?

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

til toppen

18) Kan jeg strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt?

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

til toppen

19) Hvorfor viser i garn i opskrifterne som er udgået?

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

til toppen

20) Hvordan laver jeg en damestørrelse om til en herrestørrelse?

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

til toppen

21) Hvordan undgår jeg at langhåret tøj fælder?

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

til toppen

22) Hvor på tøjet måles længden?

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

til toppen

23) Hvordan ved jeg hvor mange nøgler jeg skal bruge?

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

til toppen

Har du købt DROPS garn til denne opskrift? Da kan du altid få hjælp i butikken hvor du købte garnet. Find en liste med DROPS forhandlere her!
Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage. Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Kommentarer / Spørgsmål (23)

Magdalena 03.06.2020 - 20:10:

Hi, how much yarn do you need for a one-color sweater? ♡

DROPS Design 04.06.2020 kl. 08:39:

Dear Magdalena, since this sweater has been worked with stripes we do not have the amount of yarn with just one colour, you can add all colours, you might require somewhat less. Please contact your DROPS store - even per mail or telephone - for any further help. Happy knitting!

Maurisa Solomon 15.04.2020 - 18:17:

Will the 100% cotton yarn used for this sweater pill with use?

DROPS Design 16.04.2020 kl. 10:00:

Dear Mrs Solomon, remember to always follow the instructions on label - read even more tips here - you will find also here how to choose a yarn, your DROPS store will provide you any further individual advices, even per mail or telephone. Happy knitting!

Laila 28.03.2020 - 16:32:

Ved de sidste 4-5 af jeres mønstre jeg har strikket efter, har jeg købt garn efter opskriften og ender med alt får meget garn - nogle gange flere nøgler i samme farve. Det er ret irriterende.

Marita 15.03.2020 - 14:03:

Fin fargekombinasjon, men det er paa bilde. Negativ overrasket da jeg fikk garnet. Det var ikke like fint i fargene. Viktig med god fargegjengivelse paa bildene for dem som kjöper deres garn via nett-butikk.

Dorota 23.01.2020 - 15:23:

Dobrý deň, prosím Vás nie je v návode chyba? Pre veľkosť S po prvom pridávaní na SEDLE mám 104 očiek, tak ako uvádza návod. Tie sa majú potom rozdeliť medzi značky: 18 očiek , značka, 16 očiek, značka, 36 očiek, značka, 16 očiek, značka, 23 očiek. Spolu je to však 109 očiek a nie 104 očiek. Ako mám teda postupovať? Ďakujem za pomoc

Margaret Carroll 11.11.2019 - 00:37:

Do you have any patterns that start at the bottom? All the ones that start from the top seem to have really baggy necklines, and look sloppy. Hope I haven’t upset anyone!

DROPS Design 11.11.2019 kl. 11:43:

Dear Mrs Carroll, you will find all our raglan jumpers here, you will have to filter the search and check the bottom up ones. Happy knitting!

Maria Carola 19.07.2019 - 19:15:

Buona sera sono alla divisione corpo/maniche è possibile che vi sia un errore nel conteggio maglie? Il modello indica 56 maglie per ciascuna manica e a me risultano 58 (tra i due marcapunti) e 84 per davanti e dietro e io ne ho 82 (tra i due marcapunti). Grazie per la risposta! Carola

DROPS Design 19.07.2019 kl. 21:24:

Buongiorno Maria Carola. Alla fine degli aumenti, le maglie tra i marcapunti sono corretti come ha indicato lei. Quando si separano il davanti e dietro dalle maniche, una maglia da ciascun lato delle maniche viene aggiunta al davanti / dietro, per un risultato più pulito. Quindi è corretto che indichi 2 m in meno per le maniche e 2 in più sul davanti e dietro. Buon lavoro!

Maria Carola 12.07.2019 - 23:44:

Buonasera vorrei sapere se nei 14 cm della prima striscia da lavorare con il rosa cipria sono compresi anche i 4 cm lavorati a coste per il collo. Grazie per l’aiuto! Maria Carola

DROPS Design 19.08.2019 kl. 18:14:

Buonasera Maria Carola, consideri le coste come parte della prima striscia. Buon lavoro!

Kristine 06.07.2019 - 00:48:

Hvis man ønsker at strikke den i en enkelt farve, hvor meget garn skal man så bruge?

DROPS Design 09.07.2019 kl. 10:30:

Hej Kristine, hvis du kigger på DROPS 191-10 så har du en Paris bluse som er ensfarvet, find de mål som modsvarer den du vil strikke, så kan du bruge garnforbruget fra den. Tag hellere en nøgle ekstra end et for lidt ;)

Deb Adams 29.05.2019 - 11:50:

I notice that the yarn colours are different between this pattern and the current Drops Paris colour# (eg, 30 is Denim Blue in pattern, 30 is Grey Blue in wool warehouse). The colours also look different/brighter in the photo above compared to the current yarn especially number 32, Light Lavender in pattern, compared to number 32, Light Blue Purple at the store, which looks almost grey. Do I just order the yarn numbers as listed? Or have the colours changed since then?

DROPS Design 29.05.2019 kl. 13:53:

Dear Mrs Adams, the colours may look different because of the difference of light between shadecard and when the picture has been taken. The colours are the right ones, ie 30 and 32, store might have forgotten to edit the colour name. Happy knitting!

Kommentere opskrift DROPS 201-33

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.