DROPS / 202 / 22

Sweet Country Sunrise by DROPS Design

Strikket bluse med striber, ballonærmer og raglan. Arbejdet strikkes i DROPS Air, ovenfra og ned. Størrelse S - XXXL.

DROPS Design: Model ai-190
Garngruppe C eller A + A
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS AIR fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
150-150-150-150-150-200 g farve 16, blå
100-100-100-100-100-100 g farve 27, søgrøn
100-100-100-100-100-100 g farve 08, lys rosa
50-50-50-50-100-100 g farve 14, lyng
50-50-50-50-50-50 g farve 15, lilla tåge

STRIKKEFASTHED:
16 masker i bredden og 20 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 5,5.
DROPS RUNDPINDE NR 5,5: Længde på 40 cm og 80 cm til glatstrik.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4,5.
DROPS RUNDPINDE NR 4,5: Længde på 40 cm og 80 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.
Kommentarer (6)

65% Alpaca, 28% Polyamid, 7% Uld
fra 30.95 kr /50g
DROPS Air mix DROPS Air mix 30.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Air uni colour DROPS Air uni colour 30.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 278.55kr. Læs mere.
-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

UD-/INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ud/ind jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 84 masker) og deler med antal ud-/indtagninger som skal gøres (f.eks 16) = 5,25.
I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter ca hver 5.maske. På næste omgang strikkes omslagen drejet ret så der ikke bliver hul.
Hvis der skal tages ind strikkes ca hver 4. og 5.maske ret sammen.

STRIBER BÆRESTYKKE:
Striberne strikkes i glatstrik, ovenfra og ned således:
9-9-10-10-11-11 cm med farve 15, lilla tåge,
9-9-10-10-11-11 cm med farve 14, lyng,
0-2-2-4-4-6 cm med farve 08, lys rosa.

STRIBER RYG & FORSTYKKE:
Striberne strikkes i glatstrik, ovenfra og ned således:
9-7-8-6-7-5 cm med farve 08, lys rosa (dvs den lys rosa stribe bliver totalt 9-9-10-10-11-11 cm inklusiv omgangene fra bærestykket),
9-9-10-10-11-11 cm med farve 27, søgrøn,
9-11-9-11-9-11 cm (eller til færdigt mål) med farve 16, blå.

STRIBER ÆRME:
Striberne strikkes i glatstrik, ovenfra og ned således:
13-11-11-9-9-8 cm med farve 08, lys rosa (dvs den lys rosa stribe bliver totalt 13-13-13-13-13-14 cm inklusiv omgangene fra bærestykket),
13-13-13-13-13-14 cm med farve 27, søgrøn,
20-21-19-20-18-17 cm (eller til færdigt mål) med farve 16, blå.

RAGLAN:
Tag ud til raglan på hver side af de 4 mærker i hver overgang mellem ryg & forstykke og ærmer således: Start 1 maske før mærket, slå om, strik 2 masker ret (mærket sidder mellem disse 2 masker), slå om (= 1 maske taget ud på hver side af mærket og totalt 8 masker taget ud på omgangen). På næste omgang strikkes omslagen drejet ret så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.

UDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmerne):
Strik til der er 2 masker tilbage før mærketråden, slå om, strik 4 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse 4 masker), slå om (= 2 masker taget ud). På næste omgang strikkes omslagen drejet ret så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.

STRIKKETIPS (gælder ærmelængden):
Længden på ærmerne kan justeres som forklaret i opskriften, men vær opmærksom på at ærmelængden skal være lidt længere end normalt for at ærmet skal pose sig lidt nederst.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Halskant og bærestykke strikkes rundt på rundpind, ovenfra og ned. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes videre rundt, ovenfra og ned til færdig mål. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde / lille rundpind, ovenfra og ned. Hele tøjet strikkes i glatstrik med striber og ribkanter.

HALSKANT:
Slå 84-88-92-96-100-104 masker op på lille rundpind 4,5 med blå. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 3 cm. Skift til lilla tåge. Strik 1 omgang ret hvor der tages 16-16-20-16-16-20 masker ud jævnt fordelt – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS = 100-104-112-112-116-124 masker. Videre strikkes bærestykket som forklaret under.

BÆRESTYKKE:
Skift til rundpinde 5,5. Sæt 4 mærker i arbejdet således (dette gøres uden at maskerne strikkes): Sæt 1 mærke i begyndelsen af omgangen, tæl 12-12-14-14-14-14 masker (= ærme), sæt 1 mærke før næste maske, tæl 38-40-42-42-44-48 masker (= forstykke), sæt 1 mærke før næste maske, tæl 12-12-14-14-14-14 masker (= ærme), sæt 1 mærke før næste maske. Der er 38-40-42-42-44-48 masker tilbage på omgangen efter sidste mærke (= bagstykke).
Strik STRIBER BÆRESTYKKE – læs forklaring over. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
SAMTIDIG på første omgang tages der ud til RAGLAN – læs forklaring over. Tag ud til raglan således på hver 2.omgang totalt 18-20-21-24-26-28 gange = 244-264-280-304-324-348 masker. Efter sidste udtagning måler arbejdet ca 18-20-22-24-26-28 cm fra opslåningskanten midt foran. Hvis arbejdet måler mindre end dette fortsættes der til rigtig mål.
Næste omgang strikkes således: Strik 0-0-0-1-2-3 masker ret, sæt de næste 48-52-56-60-62-64 masker på 1 tråd til ærme, slå 6-6-8-8-10-10 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 74-80-84-92-100-110 masker ret (= forstykke), sæt de næste 48-52-56-60-62-64 masker på 1 tråd til ærme, slå 6-6-8-8-10-10 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet) og strik de resterende 74-80-84-91-98-107 masker ret (= bagstykke). Klip tråden. Ryg & forstykke strikkes videre hver for sig. ARBEJDET MÅLES VIDERE HERFRA!

RYG & FORSTYKKE:
= 160-172-184-200-220-240 masker. Start omgangen i den ene side på ryg- og forstykke, midt i de 6-6-8-8-10-10 masker som blev slået op under ærmet. Strik STRIBER RYG & FORSTYKKE – læs forklaring over. Når arbejdet måler 21 cm fra delingen i alle størrelser, skiftes der til rundpind 4,5. Strik rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 6 cm. Luk løst af med ret over ret og vrang over vrang. For at undgå at aflukningskanten strammer kan der lukkes af med rundpind 5,5. Blusen måler ca 52-54-56-58-60-62 cm fra skulderen og ned.

ÆRME:
Sæt de 48-52-56-60-62-64 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på strømpepinde / lille rundpind 5,5 og strik 1 maske i hver af de 6-6-8-8-10-10 masker som blev slået op under ærmet = 54-58-64-68-72-74 masker.
Sæt 1 mærketråd i begyndelsen af omgangen (= midt under ærmet). Mærketråden skal bruges lidt senere når der skal tages ud under ærmet.
Strik STRIBER ÆRME – læs forklaring over. SAMTIDIG når arbejdet måler 4 cm fra delingen i alle størrelser, tages der 2 masker ud midt under ærmet – læs UDTAGNINGSTIPS. Tag ud således på hver 3½.-3½.-3½.-3.-3.-3.cm totalt 9-9-8-8-8-8 gange = 72-76-80-84-88-90 masker.
Strik videre til ærmet måler ca 39-38-36-35-33-32 cm fra delingen (der er ca 7 cm tilbage før færdig mål – læs STRIKKETIPS). OBS: Kortere mål i de større størrelser pga videre hals og længere bærestykke.
Strik 1 omgang ret hvor der tages 0-4-0-4-0-2 masker ind jævnt fordelt – læs UD-/INDTAGNINGSTIPS = 72-72-80-80-88-88 masker. På næste omgang strikkes alle masker ret sammen 2 og 2 = 36-36-40-40-44-44 masker. Skift til strømpepinde 4,5. Strik rib (= 2 ret / 2 vrang) i 6 cm. Luk løst af med ret over ret og vrang over vrang. For at undgå at aflukningskanten strammer kan der lukkes af med strømpepinde 5,5. Ærmet måler ca 46-45-43-42-40-39 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde.

Diagram


Jennifer 18.02.2019 - 23:51:

Er det mulighet for å strikke denne med høy hals? Evt hvordan?

DROPS Design 20.02.2019 kl. 12:05:

Hei Jennifer. Det er klart du kan strikke den med høy hals om du ønsker det. Du kan se på fremgangsmåte i tilsvarende modeller med høy hals, som feks: 183-18, 184-12, 179-26 eller 179-15 som alle er strikket i Air. God fornøyelse

Suzie 16.02.2019 - 15:53:

J'adore, trop beau.....

Victoria 10.02.2019 - 20:21:

Vil strikke denne i ensfarget (uten striper). Hvor mange gram trengs det ca da av Drops Air?

DROPS Design 12.02.2019 kl. 10:02:

Hej Victoria, prøv at se på 186-30 den er ensfarvet, dog skal du bruge lidt mere til ballongermerne. God fornøjelse!

Anett Juelsen 07.02.2019 - 00:38:

Når kommer denne oppskriften?

DROPS Design 08.02.2019 kl. 15:33:

Hej Anett, Nu er den lagt ud :) God fornøjelse!

Anett Juelsen 07.02.2019 - 00:36:

Jeg synes denne genseren er nydelig. Håper oppskriften kommer snart.

Eva 03.02.2019 - 17:09:

Er jeg den eneste, som ikke kan komme ind på opskriften?

DROPS Design 06.02.2019 kl. 10:22:

Hej Eva, den er ikke lagt ud endnu. Når den får et lille rosa hjørne øverst på billedet, så er opskriften lagt ud Forår & Sommer 2019

Kommentere opskrift DROPS 202-22

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.