Miss Cookie Hat by DROPS Design

Strikket nissehue til baby og barn i DROPS BabyMerino med nordisk mønster. Størrelse 6/9 mdr - 12 år

Tags: grafisk, huer, jul, nordisk,

DROPS Design: Model bm-013-bn
Garngruppe A
-----------------------------------------------------------

Størrelse: 6/9 - 12/18 mdr (2 - 3/6 - 7/12) år
Passer hovedmål:
42/44 - 44/46 (48/50 - 50/53 - 53/54) cm
Materialer:
DROPS BABYMERINO fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
50-50 (50-100-100) g farve 16, rød
50-50 (50-50-50) g farve 02, natur

-------------------------------------------------------
TILBEHØR TIL ARBEJDET:

STRIKKEFASTHED:
24 masker i bredden og 32 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 3.
DROPS RUNDPIND NR 3: Længde på 40 cm.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Kommentarer (0)

100% Uld
fra 19.95 kr /50g
DROPS Baby Merino uni colour DROPS Baby Merino uni colour 19.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Baby Merino mix DROPS Baby Merino mix 19.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 39.9kr. Læs mere.
-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

MØNSTER:
Se diagram A.1 og A.2. Diagrammerne strikkes i glatstrik.

INDTAGNINGSTIPS:
Tag ind efter hver mærketråd således: Tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

HUE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Der strikkes først et tillæg som senere bukkes op og sys til vrangsiden af huen nederst, derefter strikkes der en bukkekant før der fortsættes med mønster. Huen strikkes rundt på rundpind, skift til strømpepinde efterhånden som der tages ind.

HUE:
Slå 96-102 (108-114-120) masker op på rundpind 3 med rød. Strik A.1 (= 6 masker) totalt 16-17 (18-19-20) gange i bredden (= tillæg). Når A.1 er strikket færdig måler arbejdet ca 5 cm. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Næste omgang strikkes således med natur: Strik * 2 masker ret sammen, slå om *, strik fra *-* over alle masker (= bukkekant). Strik 1 omgang ret (omslagen strikkes ikke drejet). Derefter strikkes A.2 (= 6 masker) totalt 16-17 (18-19-20) gange rundt.
Når A.2 er strikket færdig, måler arbejdet ca 13 cm (inklusiv 5 cm tillæg). Arbejdet strikkes nu færdig med rød. Når arbejdet måler 22 cm (inklusiv 5 cm tillæg), strik evt til ønsket længde, der er nu ca 18-20 (20-23-25) cm tilbage, strikkes der 1 omgang hvor der tages 6-2 (8-4-0) masker ind jævnt fordelt = 90-100 (100-110-120) masker. Derefter sættes der 10 mærker i arbejdet med 9-10 (10-11-12) maskers mellemrum.
På næste omgang tages der 1 maske ind efter hver mærketråd – læs INDTAGNINGSTIPS (= 10 masker taget ind).
Tag ind således på hver 8.omgang totalt 8-9 (9-10-11) gange = 10 masker. Strik alle masker sammen 2 og 2 = 5 masker. Klip tråden, træk den gennem de resterende masker, stram tråden og hæft godt. Huen måler ca 40-42 (42-45-47) cm (inklusiv tillægget).

MONTERING:
Buk tillægget nederst på huen om på vrangen og sy mod vrangsiden med rød (sy i en omgang med rød). Huen måler ca 35-37 (37-40-42) cm.

POMPON:
Lav en pompon med natur på ca 4-6 cm i diameter og hæft pomponen i toppen af huen.

Diagram

= rød
= natur

Kommentarer (0)

Der er ingen kommentarer til denne opskrift. Skriv en kommentar!

Kommentere opskrift DROPS Children 32-1

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar.

Din mailadresse vil ikke synes. Obligatoriske felter er markeret med *.