Little Missy Jacket by DROPS Design

Strikket jakke til baby og barn med rundt bærestykke i DROPS Lima. Arbejdet er strikket ovenfra og ned med nordisk mønster. Størrelse 12 måneder – 12 år.

DROPS Design: Model li-012-bn
Garngruppe B
-----------------------------------------------------------

Størrelse: 12/18 mdr (2 - 3/4 - 5/6 - 7/8 - 9/10 - 11/12) år
Størrelsen modsvarer ca barnets højde i cm:
80/86 (92 - 98/104 - 110/116 - 122/128 - 134/140 - 146/152)
Materialer:
DROPS LIMA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
200 (200-200-250-250-300-300) g farve 2923, okker
100 (100-100-150-150-150-150) g farve 0100, natur

-------------------------------------------------------
TILBEHØR TIL ARBEJDET:

STRIKKEFASTHED:
21 masker i bredden og 28 pinde i højden med glatstrik = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS STRØMPEPINDE NR 4 – til glatstrik på ærmerne.
DROPS RUNDPINDE NR 4: Længde på 60 cm eller 80 cm til glatstrik.
DROPS STRØMPEPINDE NR 3 – til rib på ærmerne.
DROPS RUNDPINDE NR 3: Længde på 60 cm eller 80 cm til rib.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

DROPS KNAP, Kokosnød NR 516: 5 (6-6-6-7-7-8) stk.

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Kommentarer (27)

65% Uld, 35% Alpaca
fra 13.95 kr /50g
DROPS Lima uni colour DROPS Lima uni colour 22.00 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Lima mix DROPS Lima mix 13.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 83.7kr. Læs mere.
-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

MØNSTER:
Se diagram A.1 og A.2. Vælg diagram for din størrelse. Hele mønsteret strikkes i glatstrik.

STRIKKETIPS (gælder forkanterne):
Hele forkanten strikkes i okker. Dvs brug 1 nøgle okker til hver af forkanterne hvor der er brug for det (dvs på de pinde hvor okker ikke er en del af mønsteret).
Trådskift gøres mellem forkant og bærestykke (dette for at undgå at hæfte tråde yderste på forkanten). Når der skiftes tråd snos trådene med hinanden så maskerne hænger sammen.

IND-/UDTAGNINGSTIPS:
For at beregne hvor ofte der skal tages ind/ud på pinden, regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 84 masker), minus forkanterne (= 74 masker) og deler de resterende masker med antal ind-/udtagninger som skal gøres (f.eks 7) = 10,57. Dvs i dette eksempel tages der ind ved at strikke skiftevis ca hver 9. og 10.maske og hver 10. og 11.maske sammen, eller der tages ud efter skiftevis ca hver 10. og 11.maske ved at slå om (omslaget strikkes drejet på næste pind så der ikke bliver hul – OBS: Der tages ikke ind/ud over forkanterne).

UDTAGNINGSTIPS (gælder i siderne på ryg- og forstykke):
Der tages 1 maske ud på hver side af mærketråden således: Start 2 masker før mærketråden, slå om, strik 4 masker (mærketråden sidder midt mellem disse masker), slå om (= 2 masker taget ud). Tag ud således ved begge mærketråde (= 4 masker taget ud). På næste pind strikkes omslagene drejet, så der ikke bliver hul.

INDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmet):
Der tages 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Start 3 masker før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder mellem disse masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).

FORHØJNING (bag i nakken):
Hop over dette afsnit hvis der ikke ønskes forhøjning.
Første pind strikkes fra retsiden. Strik ret til der er 8 (8-8-10-10-12-12) masker tilbage på pinden, vend, stram tråden og strik vrang til der er 8 (8-8-10-10-12-12) masker tilbage i den anden side, vend, stram tråden og strik ret til der er 16 (16-16-18-18-20-20) masker tilbage, vend, stram tråden og strik vrang til der er 16 (16-16-18-18-20-20) masker tilbage i den anden side. Fortsæt med at strikke over 8 masker mindre for hver gang der vendes 2 gange til i hver side, vend, stram tråden og strik ret pinden ud, strik derefter 1 pind vrang fra vrangen (forkanterne strikkes i retstrik).

KNAPHUL:
Der lukkes af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). 1 knaphul = start fra vrangen og strik 2. og 3.maske fra kanten ret sammen, slå om. På næste pind strikkes omslaget ret så der bliver hul.
Første knaphul lukkes efter 1½-2 cm på halskanten, derefter lukkes de næste 4 (5-5-5-6-6-7) knaphuller på ca hver 6. (6.-6½.-7.-6½.-7.-7.) cm.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

JAKKE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes ovenfra og ned. Der strikkes først et bærestykke som deles til ærmer og ryg & forstykke. Ryg- og forstykke fortsætter frem og tilbage. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde.

HALSKANT:
Slå 84 (88-92-96-100-108-112) masker op (inklusiv 5 kantmasker i hver side mod midt foran) på rundpind 3 med okker. Strik 1 pind vrang fra vrangen med 5 kantmasker RETSTRIK – læs forklaring over, i hver side af arbejdet. Næste pind strikkes således fra retsiden: 5 kantmasker retstrik, * 2 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 7 masker tilbage, afslut med 2 ret og 5 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således i 3 cm – husk KNAPHUL på højre forkant – læs forklaring over og afslut efter 1 pind fra retsiden.

BÆRESTYKKE:
Skift til rundpind 4.
Strik 1 pind vrang fra vrangen med 5 kantmasker retstrik i hver side og tag 7 (5-4-1-5-6-10) masker ind jævnt fordelt – læs IND-/UDTAGNINGSTIPS (strik 2 masker vrang sammen = 1 maske taget ind) = 77 (83-88-95-95-102-102) masker.
Der kan nu strikkes en forhøjning bag i nakken så bærestykket bliver lidt højere på bagstykket. Denne forhøjning kan undlades, da bliver halsen ens foran og bagpå – strik FORHØJNING – læs forklaring over, eller gå direkte videre.
Næste pind strikkes således fra retsiden: 5 kantmasker retstrik, strik mønster efter A.1 til der er 6 masker tilbage på pinden – OBS: Vælg diagram for rigtig størrelse (= 11 (12-11-12-12-13-13) rapporter à 6 (6-7-7-7-7-7) masker), strik A.2 over næste maske og afslut med 5 kantmasker retstrik. Fortsæt mønsteret således og tag ud som vist i diagrammet – læs STRIKKETIPS og HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når A.1 og A.2 er strikket færdig, er der 187 (203-220-239-251-271-271) masker på pinden. Fortsæt i glatstrik med 5 kantmasker retstrik i hver side med okker. På næste pind fra retsiden tages der 7 (7-10-7-3-0-11) masker ud jævnt fordelt (der tages ikke ud over forkanterne) = 194 (210-230-246-254-271-282) masker.
Når arbejdet måler 13 (14-15-16-17-18-19) cm midt foran (målt uden halskanten), deles arbejdet således: Strik 29 (31-34-36-38-40-42) masker som før (= forstykke), sæt de næste 42 (46-50-54-54-58-60) masker på 1 tråd til ærme (uden at strikke dem først), slå 6 nye masker op på pinden, strik 52 (56-62-66-70-75-78) masker (= bagstykke), sæt de næste 42 (46-50-54-54-58-60) masker på 1 tråd til ærme (uden at strikke dem først), slå 6 nye masker op og strik de resterende 29 (31-34-36-38-40-42) masker som før (= forstykke) = 122 (130-142-150-158-167-174) masker.

RYG & FORSTYKKE:
Sæt 1 mærketråd 32 (34-37-39-41-43-45) masker ind fra hver side (= 58 (62-68-72-76-81-84) masker mellem mærketrådene på bagstykket). HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE! Fortsæt frem og tilbage med glatstrik og 5 kantmasker retstrik i hver side mod midt foran – husk KNAPHUL på forkanten. Når arbejdet måler 3 cm fra der hvor ryg- og forstykke blev delt fra ærmerne, tages der ud på hver side af begge mærketråde – læs UDTAGNINGSTIPS. Gentag udtagningen når arbejdet måler 8 cm fra der hvor ryg- og forstykke blev delt fra ærmerne = 130 (138-150-158-166-175-182) masker. Når arbejdet måler 11 (13-16-19-22-25-28) cm fra der hvor ryg- og forstykke blev delt fra ærmerne, tages der 14 (14-14-14-14-13-14) masker ud på næste pind fra retsiden (der tages ikke ud over forkanterne) = 144 (152-164-172-180-188-196) masker. Skift til rundpind 3
Næste pind strikkes således fra retsiden: 5 kantmasker retstrik, * 2 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 7 masker tilbage, afslut med 2 ret og 5 kantmasker retstrik. Fortsæt ribben således i 4 cm, luk derefter af med retstrik over retstrik, ret over ret og vrang over vrang. Hele jakken måler ca 34 (37-41-45-49-53-57) cm, målt fra skulderen.

ÆRME:
Sæt maskerne fra den ene tråd på strømpepind 4 og strik 1 maske i hver af de 6 masker som blev slået op under ærmet = 48 (52-56-60-60-64-66) masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 6 masker (= midt under ærmet). HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE! Strik glatstrik rundt med okker. Når ærmet måler 1 cm fra der hvor ærmet blev delt fra ryg- og forstykke, lukkes der 2 masker af midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS.
Tag ind således på hver 2. (2½.-2½.-2½.-3½.-3½.-3½.) cm totalt 6 (6-8-8-8-8-9) gange = 36 (40-40-44-44-48-48) masker. Når ærmet måler 14 (16-21-24-28-31-35) cm fra der hvor ærmet blev delt fra ryg- og forstykke, skiftes der til strømpepinde 3 og strikkes rib (= 2 ret/ 2 vrang) i 4 cm eller til ønsket længde.
Derefter lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang. Ærmet måler totalt ca 18 (20-25-28-32-35-39) cm fra der hvor ærmet blev delt fra ryg- og forstykke.
Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sy knapperne i på venstre forkant.

Denne opskrift er blevet rettet. .

Opdateret online: 21.01.2019
Rettelse - RYG & FORSTYKKE: = 144 (152-164-172-180-188-196) masker. Skift til rundpind 3.

Diagram

= okker
= natur
= lav 1 omslag mellem 2 masker med bundfarven i mønsterstriben, på næste pind strikkes omslaget drejet så der ikke bliver hul




Sonja Lundh-Tjärnkvist 13.06.2019 - 17:00:

Är det verkligen rätt garnåtgång på storlek 7/8 år? Ockragarnet räcker inte för mig men naturgarnet är över 100g. Ganska irriterande då frakten på ett nystan är dubbelt vad garnet kostar☹️

Lisa 11.06.2019 - 16:57:

Can I knit the sleeves flat back and forth on circular needles and then sew them together?

DROPS Design 11.06.2019 kl. 17:07:

Dear Lisa, sure, you will find more informations about adapting a pattern into straight needles here. Happy knitting!

Anna 10.06.2019 - 23:18:

Ska jag öka 6 maskor innan varvet eller öka dem under varvet? Annars isåfall hur ökar man flera maskor i rad?

DROPS Design 11.06.2019 kl. 07:05:

Hej. Var i mönstret är du? Ska du lägga upp 6 nya maskor under ärmarna eller menar du något annat?

Sonja Lundh-Tjärnkvist 04.06.2019 - 12:23:

Jag har nu nästan stickat klart det här mönstret och inser att garnet är för snålt tilltaget på storlek 8/9 år. Ockra garnet tar slut och ärmen är inte klar. Däremot har jag två nystan över av natur. 🤨☹️

Ana 06.05.2019 - 20:59:

Consegui hacer la chaqueta😅😅

Anna 24.04.2019 - 22:58:

Jag får inte mönstret att få ihop. Ska varannat varv stickas utan mönster?

DROPS Design 25.04.2019 kl. 07:18:

Hei Anna. Diagrammene viser alle omgangene, sett fra rettsiden. Det vil si at når du strikker fra vrangsiden må diagrammene strikkes motsatt vei - altså fra venstre mot høyre. God fornøyelse

Jody 14.03.2019 - 17:19:

I am a beginning knitter. Love the top down patterns. I need a simple sweater for my 2 year old granddaughter.

DROPS Design 15.03.2019 kl. 08:15:

Dear Jody, should you have any question about the pattern, please feel free to ask them using this section. Happy knitting!

Margareta Nord 24.02.2019 - 14:33:

Hej! Jag letar efter tvättanvisningar på era garner, önskar tex veta om de kan tvättas i maskin, var hittar jag detta? Vänlig hälsning Margareta

DROPS Design 28.02.2019 kl. 14:00:

Hej Margareta, du hittar tvättanvisningar på varje färgkarta, på banderollerna och Generella tvättråd här :)

Monique 15.02.2019 - 16:49:

Mon nom accepté sur deux messages de "commentaire" est maintenant refusé avec réponse "trop court"

DROPS Design 18.02.2019 kl. 07:57:

Bonjour Monique, pouvez-vous nous indiquer via Facebook les mots que vous avez utilisé pour que nous vérifions notre système? Essayez de reformuler votre question, en utilisant d'autres mots/synonymes. Merci!

Monique 15.02.2019 - 16:45:

Les questions sont toutes refusées

Kommentere opskrift DROPS Children 32-8

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.