DROPS / 182 / 16

Winter Comfy by DROPS Design

Filtede tøfler i retstrik og glatstrik, strikket fra tåen og bagud. Størrelse 35 - 42. Arbejdet er strikket i DROPS Lima

Tags: filtet, tå op, tøfler,

DROPS Design: Model li-089
Garngruppe B
----------------------------------------------------------
Størrelse: 35/37 - 38/40 - 41/42
Fodens længde: ca 22 - 24 - 27 cm
Materialer:
DROPS LIMA fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
100-100-150 g farve 5820, rubinrød

Arbejdet kan også strikkes med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe B)" – se link under.

DROPS STRØMPEPINDE nr 4 – eller de pinde du skal bruge for at få 21 masker og 28 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden før filtning.
Efter filtning: 23 masker og 32 pinde glatstrik på 10 cm i højden og 10 cm i bredden.
----------------------------------------------------------

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.
Kommentarer (1)

65% Uld, 35% Alpaca
fra 13.95 kr /50g
DROPS Lima uni colour DROPS Lima uni colour 13.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Lima mix DROPS Lima mix 13.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 27.9kr. Læs mere.
INFORMATION TIL OPSKRIFT:

RETSTRIK (strikkes rundt således):
Strik 1 omgang ret og 1 omgang vrang.

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

UDTAGNINGSTIPS:
Der tages 1 maske ud ved at slå om. På næste omgang strikkes omslaget drejet ret for at undgå hul.
----------------------------------------------------------

TØFFEL:
Arbejdet strikkes rundt fra tåen og bagud, derefter strikkes der frem og tilbage over hælen. Arbejdet sys sammen midt bagpå og midt foran på tåen bagefter.

Slå 28 masker op på strømpepinde 4 med Lima. Strik 1 omgang ret og sæt 1 mærke i første maske og i 15.maske (= siderne). Fortsæt i glatstrik SAMTIDIG på næste omgang tages der 1 maske ud på hver side af begge mærker (= 4 masker taget ud på omgangen) - læs UDTAGNINGSTIPS! Gentag udtagningen i hver side på hver 2.omgang 3-4-4 gange til, derefter tages der 1 maske ud før hvert mærke (= 2 masker taget ud på omgang) 0-0-1 gang = 44-48-50 masker. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Fortsæt i glatstrik til arbejdet måler 13-14-15½ cm.
Nu strikkes der 4 omgange retstrik - se forklaring over, Samtidig med at der sættes et mærke midt ovenpå foden efter de første 11-12-13 masker. Klip tråden.
Start efter mærket og strik RETSTRIK frem og tilbage - se forklaring over. Luk af når arbejdet måler ca 26-28½-31½ cm (lad tråd-enden være ca 20 cm lang, denne bruges til montering).

MONTERING:
Buk aflukningskanten dobbelt og sy sammen midt bagpå - sy i yderste maske så sømmen ikke bliver for tyk.
Sy hullet sammen foran på tåen med maskesting - sy de 14 masker ovenpå foden sammen med de 14 masker under foden.

Strik en tøffel til på samme måde.

FILTNING:
Læg tøflerne i vaskemaskinen med et vaskemiddel uden enzymer og optisk blegemiddel. Vask på 40 grader med almindelig centrifugering og uden forvask. Bagefter tages tøflerne på foden og formes til de rigtige mål medens de stadigvæk er våde. Fremover vaskes tøflerne på uldprogram.

Kommentarer (1)

Freja 04.09.2018 - 16:02:

Skal tåen stikkes i glatstrik, som der står i opskriften, eller skal hele tøflen strikkes i retstrik inden inden den filtes?

DROPS Design 05.09.2018 kl. 15:54:

Hej Freja, ja vi har strikket tåen i glatstrik, du kan se det på billedet. Men vælger du at strikke hele tøflen i retstrik så gør du bare det. God fornøjelse!

Kommentere opskrift DROPS 182-16

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar.

Din mailadresse vil ikke synes. Obligatoriske felter er markeret med *.