DROPS / 181 / 1

Rosendal by DROPS Design

Sættet består af: Jakke med rundt bærestykke og flerfarvet norsk mønster, strikket ovenfra og ned. Størrelse S - XXXL. Hue og vanter med flerfarvet norsk mønster. Sættet er strikket i DROPS Merino Extra Fine.

DROPS Design: Model me-111
Garngruppe B
-----------------------------------------------------------
Til hele sættet går der ca:
700-750-850-900-1000-1050 g farve 32, mørk rose
200-200-200-200-250-250 g farve 08, lys beige
50-50-50-50-50-50 g farve 07, lys brun i DROPS Merino Extra Fine
-----------------------------------------------------------

JAKKE:
Størrelse: S - M - L - XL - XXL - XXXL
Materialer:
DROPS MERINO EXTRA FINE fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
600-650-700-800-850-950 g farve 32, mørk rose
100-150-150-150-150-200 g farve 08, lys beige
50-50-50-50-50-50 g farve 07, lys brun

Arbejdet kan også strikkes med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe B)" – se link under.

DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE (40 + 80 cm) nr 4 – eller de pinde du skal bruge for at få 21 masker og 28 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE (60 eller 80 cm) nr 3,5 til rib – eller de pinde du skal bruge for at få 22 masker og 30 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

DROPS TRÆKNAP cedertræ, nr 513: 8-8-8-8-9-9 stk.
----------------------------------------------------------

HUE:
Størrelse: S/M - M/L
Passer hovedmål: ca 54/56 - 56/58 cm
Materialer:
DROPS MERINO EXTRA FINE fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
100-100 g farve 32, mørk rose
50-50 g farve 08, lys beige

Arbejdet kan også strikkes med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe B)" – se link under.

DROPS STRØMPEPINDE OG RUNDPINDE (40 cm) nr 3,5 – eller de pinde du skal bruge for at få 22 masker og 30 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

DROPS RUNDPINDE (40 cm) nr 3 – til rib.
----------------------------------------------------------

VANTER:
Størrelse: One-size
Materialer:
DROPS MERINO EXTRA FINE fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
100 g farve 32, mørk rose
50 g farve 08, lys beige

Arbejdet kan også strikkes med garn fra:
"Alternativ garn (Garngruppe B)" – se link under.

DROPS STRØMPEPINDE nr 3,5 – eller de pinde du skal bruge for at få 22 masker og 30 pinde glatstrik på 10 cm i bredden og 10 cm i højden.

DROPS STRØMPEPINDE nr 3 – til rib.
----------------------------------------------------------

Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem!

Vil du bruge et andet garn? Prøv vores omregner!
Er du usikker på hvilken størrelse du skal vælge? Da kan det hjælpe dig at vide, at modellen på billedet er ca 170 cm høj og bruger størrelse S eller M. Hvis du laver en trøje, bluse, kjole eller lignende, finder du tøjets mål i måleskitsen nederst i opskriften.
Kommentarer (24)

100% Uld
fra 21.95 kr /50g
DROPS Merino Extra Fine uni colour DROPS Merino Extra Fine uni colour 21.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Merino Extra Fine mix DROPS Merino Extra Fine mix 21.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
Pinde & Hæklenåle
Garnet til denne opskrift koster fra 417.05kr. Læs mere.
INFORMATION TIL OPSKRIFT:

UDTAGNINGSTIPS (gælder jakken):
For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt regner man det totale maskeantal på pinden (f.eks 104 masker), minus forkanterne (f.eks 16 masker) og deler de resterende masker med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 15) = 5,86.
I dette eksempel tages der ud efter ca hver 6.maske ved at slå om, på næste pind strikkes omslaget drejet så der ikke bliver hul.
Der tages ikke ud over forkanterne.

FORHØJNING (gælder bag i nakken på jakken):
Sæt 1 mærke i den midterste maske på pinden (= midt bagpå). Start fra retsiden og strik ret til der er strikket 12-13-14-14-15-15 masker forbi mærket, vend, stram tråden og strik 24-26-28-28-30-30 masker vrang. Vend, stram tråden og strik 36-39-42-42-45-45 masker ret, vend, stram tråden og strik 48-52-56-56-60-60 masker vrang. Vend, stram tråden og strik 60-65-70-70-75-75 masker ret, vend, stram tråden og strik vrang pinden ud (forkanten strikkes som før).

STRIKKETIPS-1:
For at undgå at strikkefastheden bliver strammere når der strikkes mønster er det vigtig at trådene ikke strammes på bagsiden af arbejdet. Gå evt et pinde-nr op når der strikkes mønster hvis mønsteret strammer lidt.

MØNSTER:
Jakke: Se diagram A.1 til A.7. Vælg diagram for din størrelse.
HUE: Se diagram A.8.
Vanter: Se diagram A.9 til A.13.

INDTAGNINGSTIPS-1 (gælder midt under ærmet på jakken):
Start 3 masker før mærketråden, strik 2 ret sammen, 2 ret (mærketråden sidder midt mellem disse 2 masker), tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind).

INDTAGNINGSTIPS-2 (gælder huen):
For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt fordelt, regner man det totale maskeantal (f.eks 104 masker) og deler med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 4) = 26.
I dette eksempel strikkes hver 25. og 26.maske ret sammen.

KNAPHUL (gælder jakken):
Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet tages på). Strik fra retsiden til der er 4 masker tilbage på pinden, slå om, strik 2 ret sammen og afslut med 2 ret. På næste pind strikkes omslaget ret så der bliver hul.
Første knaphul lukkes når halskanten måler ca 1½-2 cm, derefter lukkes de 7-7-7-7-8-8 næste knaphuller med ca 7½-8-8-8½-7½-8 cm mellem hver.
----------------------------------------------------------

JAKKE:
Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran og der strikkes ovenfra og ned. Ærmerne strikkes rundt på lille rundpind ovenfra og ned, skift til strømpepinde efterhånden som der tages ind.

HALSKANT:
Slå 104-107-110-116-119-122 masker op (inklusiv 8 kantmasker i hver side mod midt foran) på rundpind 3,5 med mørk rose. Strik 1 pind vrang (= vrangen). Næste pind strikkes således fra retsiden: Strik A.1 (= 8 kantmasker), * 1 ret, 2 vrang *, gentag fra *-* til der er 9 masker tilbage på pinden, strik 1 ret og afslut med A.2 (= 8 kantmasker). Fortsæt ribben således – husk KNAPHUL på højre forkant – se forklaring over.
Når ribben måler 3-3-3-4-4-4 cm strikkes der 1 pind ret fra retsiden med 8 kantmasker i hver side som før, SAMTIDIG tages der 15-15-17-16-18-15 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS = 119-122-127-132-137-137 masker.
Videre strikkes bærestykket som forklaret under.

BÆRESTYKKE:
Skift til rundpind 4 og strik 1 pind vrang fra vrangen med 8 kantmasker i hver side som før (omslagen fra forrige pind strikkes drejet vrang så der ikke bliver hul). For bedre pasform kan der nu strikkes en FORHØJNING bag i nakken – se forklaring over.
Når forhøjningen er strikket færdig strikkes næste pind således fra retsiden: A.1 (= 8 masker), strik A.3A til der er 9 masker tilbage på pinden (= 17-21-22-23-24-24 rapporter à 6-5-5-5-5-5 masker), strik A.3B (= 1 maske) og afslut med A.2 (= 8 masker). Fortsæt mønsteret således og tag ud som vist i diagrammet. LÆS STRIKKETIPS-1! HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Når A.3 er strikket færdig er der 255-311-325-339-353-401 masker på pinden og arbejdet måler ca 12-14-14-16-16-18 cm fra opslåningskanten målt midt foran.
Næste pind er en udtagnings-pind (markeret med pil-1 i A.4A) og strikkes således fra retsiden: A.1 (= 8 masker), strik A.4A til der er 9 masker tilbage på pinden og tag samtidig 28-14-14-28-42-22 masker ud jævnt fordelt over disse masker, strik A.4B (= 1 maske) og afslut med A.2 (= 8 masker) = 283-325-339-367-395-423 masker. Det er nu plads til 19-22-23-25-27-29 rapporter A.4A (à 14 masker). Fortsæt A.4A/A.4B med 8 kantmasker i hver side som før.
På rækken markeret med pil-2 i A.4A tages der 16-2-20-28-24-16 masker ud jævnt fordelt (der tages ikke ud over forkanterne) = 299-327-359-395-419-439 masker.
Når A.4 er strikket færdig er sidste pind strikket fra retsiden og arbejdet måler ca 24-25-26-28-30-32 cm fra opslåningskanten målt midt foran.
Næste pind strikkes således fra vrangen med mørk rose: Fortsæt A.2 over forkanten, strik 42-46-49-55-61-65 masker vrang (= forstykke), sæt de næste 58-64-74-80-80-82 masker på en tråd til ærme, slå 8-8-10-10-10-14 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik de næste 83-91-97-109-121-129 masker vrang (= bagstykke), sæt de næste 58-64-74-80-80-82 masker på en tråd til ærme, slå 8-8-10-10-10-14 nye masker op på pinden (= i siden under ærmet), strik 42-46-49-55-61-65 masker vrang og fortsæt A.1 over forkanten (= forstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes færdig hver for sig.
HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE!

RYG & FORSTYKKE:
= 199-215-231-255-279-303 masker. Første pind strikkes således fra retsiden med mørk rose: Fortsæt A.1 over forkanten, strik glatstrik til der er 8 masker tilbage på pinden og tag samtidig 10-6-2-2-2-2 masker ud jævnt fordelt over disse masker, afslut med A.2 over forkanten = 209-221-233-257-281-305 masker.
Næste pind strikkes således fra vrangen: Fortsæt A.2 over forkanten, Strik A.5B (= 1 maske), strik A.5A til der er 8 masker tilbage på pinden (= 16-17-18-20-22-24 rapporter à 12 masker – OBS: Diagrammet læses fra venstre mod højre når der strikkes fra vrangen) og afslut med A.1 over forkanten. Fortsæt mønsteret således.
På rækken markeret med pil-3 i A.5A tages der 12 masker ud jævnt fordelt i alle størrelser = 221-233-245-269-293-317 masker.
Når A.5 er strikket færdig strikkes næste pind således fra retsiden: Fortsæt A.1 over forkanten, strik A.6A til der er 9 masker tilbage på pinden (= 34-36-38-42-46-50 rapporter à 6 masker), strik A.6B (= 1 maske) og fortsæt A.2 over forkanten. Fortsæt mønsteret således og gentag A.6 til arbejdet måler ca 22-23-24-24-24-24 cm fra delingen til ærmer – sørg for at der er strikket 3 eller 5 pinde med mørk rose efter en pind med “lus”.
Næste pind strikkes således fra retsiden: Fortsæt A.1 over forkanten, strik A.7A til der er 9 masker tilbage på pinden (= 17-18-19-21-23-25 rapporter à 12 masker), strik A.7B (= 1 maske) og afslut med A.2 over forkanten. Når A.7 er strikket færdig strikkes der 1 pind vrang fra vrangen med mørk rose hvor der tages 42-48-48-54-60-66 masker ud jævnt fordelt = 263-281-293-323-353-383 masker.
Skift til rundpind 3,5 og strik næste pind således fra retsiden: A.1 over forkanten, * 1 ret, 2 vrang *, gentag fra *-* til der er 9 masker tilbage på pinden, strik 1 ret og afslut med A.2 over forkanten. Fortsæt ribben således i 5 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang, men for at undgå at aflukningskanten strammer kan der laves omslag efter hver 6.maske samtidig med at der lukkes af (omslagen lukkes af som almindelige masker).
Jakken måler ca 60-62-64-66-68-70 cm fra skulderen og ned.

ÆRME:
Sæt de 58-64-74-80-80-82 masker fra tråden i den ene side af arbejdet på lille rundpind 4 og strik i tillæg 1 ny maske op i hver af de 8-8-10-10-10-14 masker som blev slået op under ærmet med mørk rose = 66-72-84-90-90-96 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 8-8-10-10-10-14 masker under ærmet. Start omgangen ved mærketråden og strik A.5A rundt (= 5½-6-7-7½-7½-8 rapporter à 12 masker). Når A.5A er strikket 1 gang i højden fortsættes der med A.6A på samme måde, men sørg for at lusene kommer på samme sted over A.5A som på ryg- og forstykke.
SAMTIDIG når arbejdet måler 2 cm fra delingen i alle størrelser tages der 2 masker ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS-1. Tag ind således totalt 9-12-18-18-18-21 gange i S: På hver 11.omgang, i M: På hver 8.omgang, i L + XL: På hver 5.omgang, i XXL: På skiftevis hver 4. og 5.omgang og i XXXL: På skiftevis hver 3. og 4.omgang = 48-48-48-54-54-54 masker. Strik A.6A videre til arbejdet måler ca 36-36-35-34-32-31 cm fra delingen – sørg for at der er strikket 2-4 omgange med mørk rose efter en omgang med “lus”. Skift til strømpepinde 3,5 og strik rib rundt (= 1 ret / 2 vrang) i 5 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang, men for at undgå at aflukningskanten strammer laves der omslag efter hver 6.maske samtidig med at der lukkes af (omslagen lukkes af som almindelige masker). Ærmet måler ca 41-41-40-39-37-36 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde.

MONTERING:
Sy knapperne i.
----------------------------------------------------------

HUE:
Arbejdet strikkes rundt på rundpind, nedenfra og op. Skift til strømpepinde efterhånden som der tages ind.
Slå 104-112 masker op på rundpind 3 med mørk rose. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rib (= 2 ret / 2 vrang) i 3-4 cm. Skift til rundpind 3,5 og strik 1 omgang ret hvor der tages 4-2 masker ind jævnt fordelt – læs INDTAGNINGSTIPS = 100-110 masker. Strik A.8 rundt (= 10-11 rapporter à 10 masker). HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Efter udtagningerne i A.8 er der 140-154 masker og 10-11 rapporter à 14 masker.
På omgangen markeret med pil-1 i A.8 tages der 16-18 masker ind jævnt fordelt = 124-136 masker. Fortsæt mønsteret.
På omgangen markeret med pil-2 i A.8 tages der 16-16 masker ind jævnt fordelt = 108-120 masker. Fortsæt mønsteret.
På omgangen markeret med pil-3 i A.8 tages der 24 masker ind jævnt fordelt i begge størrelser = 84-96 masker. Fortsæt mønsteret.
Når A.8 er strikket færdig måler arbejdet ca 17-18 cm. Strik videre i glatstrik med mørk rose. SAMTIDIG på første omgang efter A.8 tages der 20-28 masker ind jævnt fordelt = 64-68 masker. Når arbejdet måler 19-20 cm strikkes der således: * Strik 1 omgang ret, på næste omgang strikkes der ret og tages 16-17 masker ind jævnt fordelt *, gentag fra *-* totalt 3 gange, men for hver omgang der tages ind, strikkes der 1 maske mindre før 2 masker strikkes sammen = 16-17 masker tilbage.
Strik 1 omgang ret. På næste omgang strikkes alle maskerne ret sammen 2 og 2 = 8-9 masker tilbage.
Klip tråden, træk den gennem de resterende masker, stram tråden og hæft godt. Huen måler ca 21-22 cm fra toppen og ned.
----------------------------------------------------------

VENSTRE VANTE:
Arbejdet strikkes rundt på strømpepinde.
Slå 48 masker op på strømpepinde 3 med mørk rose. Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rib (= 1 ret / 1 vrang). Når ribben måler 4 cm strikkes der 1 omgang ret hvor der tages 4 masker ud jævnt fordelt (tag 1 maske ud efter hver 12.maske ved at slå om, på næste omgang strikkes omslagen drejet ret så der ikke bliver hul) = 52 masker. Skift til strømpepinde 3,5 og strik næste omgang således: Strik A.9 (= 26 masker), derefter A.10 (= 26 masker). Fortsæt mønsteret således. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Når der er strikket op til de 3 sorte ruder i diagrammet strikkes A.11 videre over disse 3 masker til tommelfingerkile, de resterende masker fortsætter som før i A.9 og A.10.
Når A.11 er strikket til og med 13.omgang (markeret med trekant i diagrammet) og der er taget ud 5 gange i hver side på tommelfinger-kilen som vist i diagrammet, sættes de 13 masker til tommelfinger-kile på 1 tråd, strik omgangen ud = 49 masker.
Sidste omgang i A.9 strikkes således: Strik de 19 første masker i A.9, slå 3 nye masker op på pinden over maskerne på tråden, strik de 4 sidste masker i A.9 og fortsæt A.10 over de resterende 26 masker = 52 masker.
Næste omgang strikkes således: Strik A.12 over de første 26 masker og fortsæt A.10 over de næste 26 masker. Fortsæt mønsteret således og tag ind som vist i diagrammerne. Efter alle indtagninger er der 12 masker tilbage på pindene. Klip trådene, træk dem gennem de resterende masker, stram trådene og hæft godt. Vanten måler ca 26 cm fra toppen og ned.

TOMMELFINGER:
Sæt de 13 masker til tommelfinger-kile fra tråden tilbage på strømpepinde 3,5. Strik 9 masker op bag tommelfingeren (dvs strik 1 maske op i hver af de 3 masker som blev slået op og 3 masker på hver side af disse) = 22 masker. Fortsæt A.11 rundt og tag ind som vist i diagrammet. Efter alle indtagninger er der 8 masker tilbage på pindene. Klip trådene, træk dem gennem de resterende masker, stram og hæft godt.

HØJRE VANTE:
Slå op og strik på samme måde som venstre vante til ribben er strikket færdig og der er taget ud til 52 masker. Skift til strømpepinde 3,5 og strik næste omgang således: Strik A.10 (= 26 masker), derefter A.13 (= 26 masker). Fortsæt mønsteret således. Når der er strikket op til de 3 sorte ruder i diagrammet strikkes A.11 videre over disse 3 masker til tommelfingerkile, de resterende masker fortsætter som før i A.10 og A.13.
Når A.11 er strikket til og med 13.omgang (markeret med trekant i diagrammet) og der er taget ud 5 gange i hver side på tommelfingerkilen som vist i diagrammet, sættes de 13 masker til tommelfinger-kile på 1 tråd, strik omgangen ud = 49 masker.
Sidste omgang i A.13 strikkes således: Fortsæt A.10 over de første 26 masker, strik første maske i A.13, slå 3 nye masker op på pinden over maskerne på tråden og strik de resterende 19 masker i A.13 = 52 masker.
Næste omgang strikkes således: Fortsæt A.10 over de første 26 masker og strik A.12 over de næste 26 masker. Fortsæt mønsteret således og tag ind som vist i diagrammerne. Efter alle indtagninger er der 12 masker tilbage på pindene. Klip trådene, træk dem gennem de resterende masker, stram trådene og hæft godt. Vanten måler ca 26 cm fra toppen og ned. Strik tommelfinger på samme måde som på venstre vante.

Diagram

= ret fra retsiden, vrang fra vrangen med mørk rose
= vrang fra retsiden, ret fra vrangen med mørk rose
= ret fra retsiden, vrang fra vrangen med lys beige
= ret fra retsiden, vrang fra vrangen med lys brun
= lav et omslag mellem 2 masker med mørk rose, på næste pind/omgang strikkes omslaget drejet så der ikke bliver hul
= tag ind/ud her
= maske til tommelfingerkile – strik diagram A.11 over disse masker
= 2 ret sammen med lys beige
= 2 drejet ret sammen med lys beige
= tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 2 ret sammen med lys beige, løft den løse maske over maskerne som blev strikket sammen
= tommelfingerkilen slutter her





TALLEMANT 13.05.2018 - 22:54:

Les dimensions ne collent pas avec les explications. La 1e partie de l'empiėcement (3A) en taille M qui fait 56 rangs devrait mesurer 20 cm et non 14 comme indiqué. De plus, quand le 2e dessin (A4) (62rgs) est fini, l'ouvrage est trop long de16 cm. Merci de me venir en aide. J'ai malheureusement déjà bien avancé.

DROPS Design 14.05.2018 kl. 11:17:

Bonjour Mme Tallemant, avez-vous la bonne tension en hauteur? soit 30 rangs = 10 cm. A.3A en taille M ne fait que 27 rangs pas 56 (tous les rangs figurent dans le diagramme, ceux sur l'endroit et ceux sur l'envers). Bon tricot!

Veronika Drotleff 07.04.2018 - 15:31:

Hallo...kann da leider nicht mehr weiter,es geht um die Aufteilung von Maschen vom Rumpfteil und Ärmel.....

DROPS Design 09.04.2018 kl. 09:43:

Liebe Frau Drotleff, welche Größe stricken Sie? Haben Sie die richtige Maschenanzahl für Ihre Größe?

Marie 25.10.2017 - 22:29:

Or to decrease at the beginning of the row?

Marie 25.10.2017 - 21:24:

If the buttonhole is to be on the right band, should the instructions say to decease while on the wrong side row, not from the right side?

DROPS Design 26.10.2017 kl. 09:51:

Dear Marie, buttonholes are on the right front band, you are working the jacket top down, ie from RS start with left front piece and finish with right front piece, buttonholes will be worked at the end of a RS row. Happy knitting!

Luella 02.08.2017 - 02:01:

Tremendous things here. I'm very satisfied to peer your post. Thanks so much and I'm taking a look forward to touch you. Will you kindly drop me a e-mail?

YM 11.07.2017 - 15:15:

Que ce passe-t-il, la plupart des modèles que j'aime et que je veux réaliser n'ont pas d'explication dont celui-ci. Pourriez-vous nous dire c'est pour quand les explications. Merci!

Magnin 09.07.2017 - 14:01:

J aime le Jaccard et ici le motif est bien valorisé par ce rouge

Greta Hanssen 07.07.2017 - 09:02:

Kjempefin!! Venter spent på om mønsteret kommer snart:)

Pia Kroeze 03.07.2017 - 14:03:

Wat een mooi patroon; mijn handen jeuken om eraan te beginnen.

Nanci Cartwright 30.06.2017 - 23:50:

Now THIS is the Nordic fair isle cardigan, hat and mitts I want to make. I definitely can't wait for these patterns to be published.

Kommentere opskrift DROPS 181-1

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.