DROPS Merino Extra Fine
DROPS Merino Extra Fine
100% Uld
fra 25.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 52.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS SS24

Lille Mille

Strikket kort DROPS jakke med korte eller lange ærmer, raglan og hulmønster på bærestykket i ”Merino Extra Fine”.

DROPS Extra 0-684
DROPS design: Model nr ME-038-by
--------------------------------------------------------
Størrelse: 1/3 - 6/9 - 12/18 mdr (2 - 3/4) år
Str i cm: 50/56-62/68-74/80 (86/92-98/104)
Materiale: DROPS MERINO EXTRA FINE fra Garnstudio
JAKKE MED KORTE ÆRMER:
100-150-150 (150-150) gr f.nr 14, stålblå
JAKKE MED LANGE ÆRMER:
150-150-200 (200-200) gr f.nr 14, stålblå

DROPS STRØMPEP OG RUNDP (60 cm) nr 4,5 – eller den p du skal bruge for at få 20 m x 26 p glatstrik på 10 x 10 cm.
DROPS STRØMPEP OG RUNDP (60 cm) nr 3,5 (til Rib).
DROPS PERLEMORKNAP nr 521:
4-4-4 (5-5) stk.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Merino Extra Fine
DROPS Merino Extra Fine
100% Uld
fra 25.95 kr /50g
Garnet til denne opskrift koster fra 52.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

RETSTRIK (frem og tilbage på p):
Strik ret på hver p.

MØNSTER: Se diag M.1 og M.2. Diag viser mønsteret set fra retsiden - 1.p = retsiden.

INDTAGNINGSTIPS (raglanindtagning):
Alle indtagninger sker fra retsiden.
Tag ind således i hver overgang mellem ærme og ryg- og forstk (start 2 m før mærket): 2 ret sammen, tag 1 m løs af p som om den skulle strikkes ret, 1 ret, løft den løse m over.

KNAPHUL:
Der lukkes af til knaphul på højre forkant ved at strikke 2. og 3. m fra kanten ret sammen og derefter slå om.
Luk af til knaphul når arb måler:
STR 1/3 mdr: 2, 8 og 13 cm.
STR 6/9 mdr: 2, 8 og 14 cm.
STR 12/18 mdr: 2, 8 og 14 cm.
STR 2 år: 2, 7, 13 og 18 cm.
STR 3/4 år: 2, 8, 14 og 20 cm.
Der lukkes også af til 1 knaphul på halskanten.
--------------------------------------------------------
JAKKE:

RYG- OG FORSTYKKE:
Arb strikkes frem og tilbage på rundp fra midt foran. Slå 85-97-109 (121-133) m op (inkl 4 kantm i hver side mod midt foran) på rundp 3,5 med Merino Extra Fine. Strik 1 p vrang fra vrangen. Fortsæt med Rib således (fra retsiden): 4 forkantm i RETSTRIK – se forkl over, * 1 r, 1 vr *, gentag fra *-* og slut af med 1 r og 4 forkantm i RETSTRIK. Fortsæt Ribben således. HUSK knaphul på højre forkant – SE FORKL OVER. Når arb måler 3 cm skiftes der til rundp 4,5. Sæt 1 mærke 23-26-29 (32-35) m ind fra hver side (= 39-45-51 (57-63) m mellem mærkerne på rygstk). Fortsæt i glatstrik (forkanterne fortsættes i retstrik til færdig mål). Når arb måler 4-5-5 (5-6) cm tages der 1 m ud på hver side af begge mærketråde (= 4 m taget ud). Gentag udtagningen når arb måler 8-10-10 (10-11) cm = 93-105-117 (129-141) m. Når arb måler 13-14-14 (15-16) cm strikkes næste p således (fra retsiden): Strik 22-25-28 (30-33) m (= højre forstk), luk 6-6-6 (8-8) m af til ærmegab, strik 37-43-49 (53-59) m (= rygstk), luk 6-6-6 (8-8) m af til ærmegab, strik 22-25-28 (30-33) m (= venstre forstk). Læg arb til side og strik ærmerne.

KORTE ÆRMER:
Arb strikkes rundt på Strømpep.
Slå 30-34-38 (40-44) m op på Strømpep 3,5 med Merino Extra Fine – omg beg = midt under ærmet. Strik 1 omg ret, fortsæt med Rib = 1 r / 1 vr. Når arb måler 2 cm skiftes der til Strømpep 4,5 og fortsættes i glatstrik. Når arb måler 4-4-4 (5-5) cm tages der 2 m ud midt under ærmet. Gentag udtagningen i STR 2 år + 3/4 år når arb måler 10 cm = 32-36-40 (44-48) m. Når arb måler 8-9-10 (13-17) cm lukkes der 6-6-6 (8-8) m af midt under ærmet = 26-30-34 (36-40) m. Læg arb til side og strik et ærme til.

LANGE ÆRMER:
Arb strikkes rundt på Strømpep.
Slå 28-30-32 (34-34) m op på Strømpep 3,5 med Merino Extra Fine – omg beg = midt under ærmet. Strik 1 omg ret, fortsæt med Rib = 1 r / 1 vr. Når Ribben måler 3 cm skiftes der til Strømpep 4,5 og der fortsættes i glatstrik. Når arb måler 5 cm tages der 2 m ud midt under ærmet. Gentag udtagningen på hver 8.-5.-4. (4.-3½.) cm totalt 2-3-4 (5-7) gange = 32-36-40 (44-48) m. Når arb måler 17-18-21 (25-29) cm lukkes der 6-6-6 (8-8) m af midt under ærmet = 26-30-34 (36-40) m. Læg arb til side og strik et ærme til.

BÆRESTK:
Sæt ærmerne ind på samme rundp som ryg- og forstykke hvor der blev lukket af til ærmegab = 133-153-173 (185-205) m. Sæt 1 mærke i alle overgange mellem ryg- og forstykke og ærmer = 4 mærker. Strik 1 p vrang fra vrangen (forkanten strikkes i retstrik som før).
LÆS HELE NÆSTE AFSNIT FØR DET STRIKKES!
Fortsæt i glatstrik som før frem og tilbage på rundp Samtidig med at der på 1.p (= retsiden) tages 1 m ind på hver side af alle mærker til raglan – LÆS INDTAGNINGSTIPS. Gentag indtagningen på hver 2.p (dvs på hver p fra retsiden) totalt 5-7-8 (9-10) gange = 93-97-109 (113-125)m.
SAMTIDIG på 3.-3.-5. (5.-7.) p (dvs på 2.-2.-3. (3.-4.) p med raglanindtagning) startes der med at strikke hulmønster således fra retsiden: 4 forkantm i retstrik, M.1 over de næste 12-18-18 (18-24) m, 3-0-2 (4-0) m glatstrik, tag 2 m ind til raglan som før, 0-0-0 (2-0) m glatstrik, M.1 over de næste 18-24-24 (24-30) m, 2-0-2 (2-0) m glatstrik, tag 2 m ind til raglan som før, 0-0-2 (1-0) m glatstrik, M.1 over de næste 30-36-36 (42-48) m, 1-1-3 (2-1) m glatstrik, tag 2 m ind til raglan som før, 2-0-2 (2-0) m glatstrik, M.2 over de næste 18-24-24 (24-30) m, 0-0-0 (2-0) m glatstrik, tag 2 m ind til raglan som før, 3-0-2 (4-0) m glatstrik, M.2 over de næste 12-18-18 (18-24) m og slut af med 4 forkantm i retstrik. OBS: Sørg for at m-ant i M.1/M.2 ikke forstyrres på næste mønsterp når der tages ind til raglan. Når M.1 og M.2 er strikket 1 gang i højden fortsættes der i glatstrik som før samtidig med at indtagningerne til raglan fortsætter.
Efter sidste raglanindtagning måler arb ca 21-23-25 (27-29) cm op til skulderen. Strik 1 p vrang fra vrangen.

HALSKANT:
= 93-97-109 (113-125) m. Skift til rundp 3,5 og strik Rib således fra retsiden: 4 forkantm i retstrik, * 1 r, 3 vr *, gentag fra *-* og slut af med 1 r og 4 forkantm retstrik. Når Ribben måler 1-1-1 (2-2) cm tages alle 3 vr ind til 2 vr = 72-75-84 (87-96) m. SAMTIDIG når Ribben måler 1,5-1,5-1,5 (2-2) cm lukkes der af til 1 knaphul over de andre på højre forkant. Når Ribben måler 3-3-3 (4-4) cm tages der ind på hver 3. vrangparti fra 2 vr til 1 vr = 65-68-76 (79-87) m. På næste p fra retsiden strikkes der 2 p ret før der lukkes af.

MONTERING: Sy åbningerne sammen under ærmerne. Sy knapperne i.

Diagram

symbols = ret fra retsiden, vrang fra vrangen
symbols = slå om
symbols = tag 1 m løs af p som om den skulle
strikkes ret, 1 ret, løft den løse m
over
symbols = 2 ret sammen
symbols = tag 1 m løs af p som om den skulle
strikkes ret, 2 ret sammen, løft
den løse m over
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Lille Mille

Joej5, France

0-684 Lille Mille

JoeJ5, France

0-684 Lille Mille

Valeria, Italy

DROPS Extra 0-684

Agnieszka, Poland

Kommentere opskrift DROPS Extra 0-684

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (79)

country flag Nadine wrote:

Hallo, wie geht es in der Ranglanpasse mit den Abhnahmen weiter, so dass sich das Lochmuster nicht verschiebt?? Hört man dann einfach mitten in M1 auf oder arbeitet man strikt nach Plan, dann verschieben sich aber die Abnahmen??

10.05.2012 - 11:13

DROPS Design answered:

Arbeiten Sie genau nach der Anleitung (nach der beschriebenen Aufteilung) dann verschiebt sich das Lochmuster nicht.

11.05.2012 - 11:57

country flag Anita wrote:

Thank you for answering so quickly. I was pretty sure I was doing something wrong because your patterns are usually flawless. I figured it out, eventually. Thank you and keep up the good work!

19.04.2012 - 15:16

country flag Anita wrote:

Hi! I'm having problems with M1 pattern in smallest size. Instructions say to apply the pattern to 18 stiches, but the 18th stitch is the first stitch in K2tog. How is this done? I'm applying the pattern from bottom up an from left to right because if I apply it from right to left, the same thing happens on both M1 and M2 patterns. Please help! Thank you!

18.04.2012 - 13:53

DROPS Design answered:

The M.1 chart goes over 6 sts. So you will repeat M.1 3 times, therefore you will end with K2 tog and a yo.

18.04.2012 - 23:55

country flag Tatie wrote:

I really enjoyed knitting this pattern. Thanks !

19.08.2011 - 22:49

country flag Bufo wrote:

Hej igen. Jag har inte lyckats lösa mitt andra problem. Vid 3e varvet raglanminskning ska man börja med M1 mönstret. Det fungerar inte riktigt för mig. Det finns inte tillräckligt med maskor på stickorna till det av någon anledning. För när jag är inne på 3e varvet har jag 20 m kvar på framstycket och det skall ju först stickas 4 rm, sen 12 m med M1, 3 m slätst men då finns det bara en maska kvar... ??

11.05.2011 - 18:07

country flag DROPS Design wrote:

Nei, du feller på hver side av her merketråd og det blir 8 m hver gang (8x5=40, 133-40=93).

11.05.2011 - 14:02

country flag Bufo wrote:

Hej! Har stött på två problem. Första problemet: När ärmarna kommit på blir det 133 m på stickan. Sedan skall det minskas 4 m 5 ggr, borde inte det bli 113 m kvar efter det? Men enligt mönstret ska det bli 93 m kvar efter alla minskningar. Jag hänger inte med där. Problem två ska jag en ytterligare gång se om jag inte kan lista ut själv, annars återkommer jag.

06.05.2011 - 02:16

country flag Drops Design wrote:

Du har 8 indtagninger pr omgang og tager ind 9 gange. 8x9=72m som du trækker fra 185, så har du 113 m tilbage!

19.08.2010 - 08:33

country flag Irene Banach wrote:

Hvor kommermaskeantal 113 til halskant fra. jeg har 145 masker tilbage. irene

17.08.2010 - 14:50