Iris Romance Cardigan |
||||||||||
![]() |
![]() |
|||||||||
Strikket cardigan i DROPS Belle. Arbejdet strikkes oppefra og ned i glatstrik med raglan, v-hals, rullekanter, bindebånd og flæse med picot. Størrelse S - XXXL.
DROPS 258-33 |
||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- MØNSTER: Se diagram A.1 til A.3. Diagrammet viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. RAGLAN: Alle udtagninger gøres fra retsiden! Tag 1 maske ud ved at slå om, på næste pind (= vrangen) strikkes omslagene således: FØR MÆRKETRÅDEN: Strik omslaget vrang i bagerste maskeled – så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. EFTER MÆRKETRÅDEN: Tag omslaget af venstre pind, og sæt det tilbage på venstre pind modsat vej (stik venstre pind ind bagfra når det sættes tilbage på pinden). Strik omslaget vrang i forreste maskeled – så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. V-HALS: Alle udtagninger gøres fra retsiden! Tag 1 maske ud ved at slå om, på næste pind (= vrangen) strikkes omslagene således: EFTER HØJRE FORKANT: Tag omslaget af venstre pind, og sæt det tilbage på venstre pind modsat vej (stik venstre pind ind bagfra når det sættes tilbage på pinden). Strik omslaget vrang i forreste maskeled – så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. FØR VENSTRE FORKANT: Strik omslaget vrang i bagerste maskeled - så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik. ÆRMETIPS: Når der strikkes masker op midt under ærmet, kan der blive et lille hul i overgangen mellem maskerne på ryg & fortykke og ærme. Hullerne kan lukkes ved at hente tråden op mellem to masker - denne tråd strikkes drejet sammen med den første maske mellem ryg & forstykke og ærme, så hullet lukker sig. INDTAGNINGSTIPS: Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 4 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, 4 ret (mærketråden sidder midt i disse 4 masker), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). PICOT: Luk løst af fra retsiden således: Strik 1 ret, * stik højre pind ind mellem de 2 første masker på venstre pind (dvs mellem maskerne på pinden, ikke gennem maskerne), slå om, træk omslaget frem mellem maskerne og sæt omslaget på venstre pind *, strik fra *-* totalt 4 gange (= 4 nye masker på venstre pind), strik ret og luk samtidig 6 masker af (= 1.maske på højre pind + 3 omslag + 2 masker). Nu fortsættes der med at strikke fra *-* og der lukkes 6 masker af på samme måde langs med hele aflukningen til der er 1 maske tilbage på pinden. Klip tråden og træk den gennem den sidste maske. ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- CARDIGAN - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov. Først strikkes der to kanter, derefter slås der masker op til bærestykke mellem kanterne. Bærestykket strikkes frem og tilbage på rundpind, og der strikkes oppefra og ned. Når bærestykket er strikket færdig, deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdig nedad og frem og tilbage på rundpind, ærmerne er sat på vent. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. Forkanterne sys sammen, sømmen = midt bagpå, derefter sys forkanterne fast langs med bærestykket bag i nakken. Der strikkes en bindebånd til at lukke cardiganen midt foran. Til sidst strikkes der en flæsekant op langs med forkanten som lukkes af med en picot. Hvis der står 0 i den valgte størrelse, så betyder det at man hopper over informationen og frem til næste information. HØJRE KANT: Slå 4 masker op på rundpind 4 med DROPS Belle. Strik A.1 frem og tilbage i 17-17-17-17-18-18 cm, afslut med en pind fra vrangen. Klip tråden og sæt maskerne på en hjælpepind, der skal strikkes videre over kanten når der slås masker op til bærestykke. VENSTRE KANT: Slå 4 masker op på rundpind 4. Strik A.2 frem og tilbage i 17-17-17-17-18-18 cm, afslut med en pind fra vrangen. Klip ikke tråden, næste pind strikkes videre med denne tråd fra retsiden som forklaret under. BÆRESTYKKE: Nu skal der slås masker op til bærestykke mellem kanterne. Vend og strik videre med rundpind 4 fra retsiden således: Strik venstre kant som før fra retsiden (= 4 masker), slå 76-76-78-78-80-82 nye masker op på pinden, strik højre kant som før fra retsiden (= 4 masker) = 84-84-86-86-88-90 masker. Sæt 1 mærke på indenfor kanten i den ene side af arbejdet (= foran), arbejdet skal måles fra dette mærke. Nu sættes der 4 nye mærketråde i arbejdet Samtidig med at næste pind strikkes, mærketrådene sættes på pinden mellem 2 masker og disse 2 masker kaldes for raglanmasker. Strik næste pind fra vrangen således: Strik 4 masker forkant som før, strik 2 masker vrang (= højre forstykke), sæt 1 mærketråd før næste maske, strik 18 masker vrang (= ærme), sæt 1 mærketråd før næste maske, strik 36-36-38-38-40-42 masker vrang (= bagstykke), sæt 1 mærketråd før næste maske, strik 18 masker vrang (= ærme), sæt 1 mærketråd før næste maske, strik 2 masker vrang og afslut med 4 masker forkant som før (= venstre forstykke). Nu skal der strikkes glatstrik og forkanter som før Samtidig med at der skal tages ud til både RAGLAN og V-HALS – læs forklaringer over og læs begge afsnit under før der strikkes videre. Husk at holde strikkefastheden. V-HALS: Der tages ud til v-hals fra retsiden i begge sider af arbejdet indenfor 5 masker, dvs 4 masker forkant og 1 maske glatstrik (= 1 maske taget ud i hver side) – husk samtidig at tage ud til raglan. Tag ud på hver 4.pind 2 gange i alle størrelser, derefter på hver 2.pind 14-14-15-15-16-17 gange, og til sidst på hver 4.pind 2 gange i alle størrelser. Der er taget ud totalt 18-18-19-19-20-21 gange til v-hals i hver side. RAGLAN: Der tages ud til raglan på hver side af 2 raglanmasker (mærketråden sidder mellem raglanmaskerne) således fra retsiden – husk samtidig at tage ud til v-hals: 1.PIND (= retsiden): Strik glatstrik og forkanter som før, og tag ud til raglan på hver side af raglanmaskerne (= 8 masker taget ud). 2.PIND (= vrangen): Strik glatstrik og forkanter som før, de nye masker strikkes i glatstrik. Strik 1. og 2.PIND 22-26-29-34-35-36 gange (= 44-52-58-68-70-72 pinde strikket) = 176-208-232-272-280-288 masker taget ud til raglan. Husk at holde strikkefastheden. Raglanudtagningerne er nu færdige i str S til XL, men i XXL og XXXL strikkes der og tages fortsat ud således: 1.PIND (= retsiden): Strik glatstrik og forkanter som før, og tag ud til raglan så der kun tages ud på forstykker og bagstykke (= 4 masker taget ud) – der tages ikke ud på ærmerne. 2.PIND (= vrangen): Strik glatstrik og forkanter som før, de nye masker strikkes i glatstrik. Strik 1. og 2.PIND 0-0-0-0-3-6 gange (= 0-0-0-0-6-12 pinde strikket) = 0-0-0-0-12-24 masker taget ud til raglan. Husk at holde strikkefastheden. Alle udtagninger til raglan er nu færdige, der er taget ud 22-26-29-34-38-42 gange på forstykker/bagstykke og 22-26-29-34-35-36 gange på ærmerne. Efter alle udtagninger til både raglan og v-hals er færdig, er der 296-328-356-396-420-444 masker på pinden. Strik videre uden at tage ud til arbejdet måler 19-21-23-25-28-30 cm målt lige ned fra mærket foran (dvs mål ikke på skrå langs med v-halsen). Nu deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer. DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER: Samtidig med at næste pind strikkes, deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: Strik 4 masker forkant som før, strik 43-47-51-56-61-66 masker glatstrik (= forstykke), sæt de næste 60-68-74-84-86-88 masker på en tråd til ærme, slå 10-10-12-12-14-16 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), strik 82-90-98-108-118-128 masker glatstrik (= bagstykke), sæt de næste 60-68-74-84-86-88 masker på en tråd til ærme, slå 10-10-12-12-14-16 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), strik 43-47-51-56-61-66 masker glatstrik, afslut med 4 masker forkant som før (= forstykke). Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. RYG & FORSTYKKE: = 196-212-232-252-276-300 masker. Sæt 1 mærketråd i hver side på ryg- og forstykke, midt i de 10-10-12-12-14-16 masker som blev slået op under hvert ærme og lad mærketrådene følge med videre i arbejdet, mærketrådene skal bruges når der skal tages ind i siderne på ryg- og forstykke. Strik glatstrik og forkanter som før til arbejdet måler 28-28-28-28-27-27 cm fra delingen. Arbejdet måler ca 47-49-51-53-55-57 cm fra mærket foran – sidste pind strikkes fra vrangen. Strik 1 pind rib fra retsiden således: Strik 4 masker forkant som før, strik rib (= 1 ret / 1 vrang) samtidig med at der tages 1 maske ind, til der er 5 masker tilbage på pinden, afslut med 1 ret og 4 masker forkant som før = 195-211-231-251-275-299 masker. Strik 3 pinde glatstrik over alle masker og luk lidt løst af. Cardiganen måler 48-50-52-54-56-58 cm fra mærket foran og ca 52-54-56-58-60-62 cm fra toppen af skulderen. ÆRMER: Sæt ærmets 60-68-74-84-86-88 masker fra den ene tråd på rundpind 4 og strik 1 maske i hver af de 10-10-12-12-14-16 masker som blev slået op under ærmet - læs ÆRMETIPS = 70-78-86-96-100-104 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 10-10-12-12-14-16 nye masker under ærmet – omgangen starter ved mærketråden. Strik rundt i glatstrik - SAMTIDIG når ærmet måler 3-4-3-4-2-4 cm fra delingen, tages der ind midt under ærmet – husk INDTAGNINGSTIPS - således: Der tages 2 masker ind på hver 6.-4.-3.-2.-2.-1½.cm totalt 6-9-12-16-17-18 gange = 58-60-62-64-66-68 masker. Strik videre til ærmet måler 45-44-43-42-39-38 cm fra delingen. Strik 1 omgang rib (= 1 ret / 1 vrang). Strik 3 omgange ret. Luk lidt løst af. Ærmet måler ca 46-45-44-43-40-39 cm fra delingen. MONTERING: Kanterne fra hvert forstykke sys sammen - sømmen = midt bagpå, sy derefter båndet til bærestykket bag i nakken. BINDEBÅND: Slå 3 masker op på strømpepind 4. Strik 1 pind ret. Derefter strikkes der således: * Skub maskerne til højre side af strømpepinden uden at vende arbejdet, stram tråden og strik ret over de 3 masker *, strik fra *-* til snoren måler ca 45 cm eller ønsket længde. Klip og hæft tråden. Træk snoren gennem vrangmasken i forkanten nederst i hver side af v-halsen og bind sammen (= midt foran). Bind en enkel knude i hver ende af snoren. FLÆSER: Nu strikkes der en flæse langs med forkanten. Hver side strikkes for sig mellem nederste kant på cardiganen og midt bagpå i nakken, på venstre forstykke strikkes der op fra nederste kant på cardiganen og op til midt bagpå, på højre forstykke strikkes der op fra midt bagpå og ned til nederste kanten. Strik flæsen på hver side af cardiganen således: Brug rundpind 4 og strik 1 maske op fra retsiden, indenfor 3 masker, i hver pind som er strikket. Klip tråden, og vend arbejdet. Strik 1 pind vrang fra vrangen. Strik A.3 så langt det går pinden ud. Når A.3 er strikket færdig i højden, lukkes der af fra retsiden med PICOT – læs forklaring over. |
||||||||||
Diagram forklaring |
||||||||||
|
||||||||||
![]() |
||||||||||
![]() |
||||||||||
Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem! Behøver du hjælp med opskriften?Du finder 31 instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2025 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. Har du lavet denne opskrift? |
Kommentere opskrift DROPS 258-33
Vi vil gerne høre din mening om denne model!
Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.