Klikker du på BESTIL knappen, vil du komme til YarnLiving hjemmeside
Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!
-------------------------------------------------------
Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her
-------------------------------------------------------
Klikker du på BESTIL knappen, vil du komme til YarnLiving hjemmeside
Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!
= ret fra retsiden, vrang fra vrangen | |
= vrang fra retsiden, ret fra vrangen | |
= strik 2 masker ret sammen, men slip ikke maskerne af venstre pind, slå om, strik de samme 2 masker ret sammen 1 gang til, men gennem bagerste maskeled, nu kan maskerne slippes af venstre pind = 2 masker er blevet til 3 masker (omslaget strikkes drejet på næste omgang - så der ikke bliver hul) | |
= udtagningspind | |
= 2 ret sammen | |
= lav 1 omslag mellem 2 masker | |
= sæt 1 maske på snoningspind bag arbejdet, strik 1 ret, strik 1 ret fra snoningspinden | |
= sæt 1 maske på snoningspind foran arbejdet, strik 1 ret, strik 1 ret fra snoningspinden |
Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.
Disse skridt-for-skridt lektioner kan hjælpe dig:
Hvorfor er strikkefasthed/hæklefasthed så vigtigt?
Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.
Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.
Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.
Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden
Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap
Hvordan ved jeg hvor mange nøgler jeg skal bruge?
Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.
Kan jeg bruge et andet garn end hvad der står i opskriften?
Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.
Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.
Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?
Hvad er garngrupper?
Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.
Hvordan bruger jeg DROPS garnomregner?
Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).
Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.
Hvorfor viser i garn i opskrifterne som er udgået?
Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.
Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.
Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.
Hvilken størrelse skal jeg vælge?
Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.
Du finder måleskitsen nederst i opskriften.
Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse
Hvorfor får jeg forkert strikkefasthed med anbefalede pinde.
Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.
Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.
Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden
See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve
Hvorfor er arbejdet skrevet oppefra og ned?
Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.
Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.
Hvordan arbejder jeg efter et strikkediagram?
Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.
Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.
Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.
Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer
Hvordan arbejder jeg efter et hæklediagram?
Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.
Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.
Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.
Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.
Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.
Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer
Hvordan strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden.
Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.
Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.
Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer
Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer
Hvorfor er ærmerne kortere i de større størrelser?
Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.
Hvor på tøjet måles længden?
Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.
På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.
Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse
Hvad er en rapport?
Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.
Hvorfor starter man med flere luftmasker end hvad der skal hækles over?
Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.
Hvorfor tager man ud før ribkanten når der arbejdes ovenfra og ned?
Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.
Hvorfor tager man ud i aflukningskanten?
Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.
Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag
Hvordan tager man ud/ind på skiftevis hver 3. og hver 4. pind/omgang?
For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.
Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind
Hvordan kan man strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage?
Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.
Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op
Kan jeg strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt?
Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.
Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?
Hvorfor er mønsteret anderledes end hvad jeg kan se på billedet?
Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.
Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!
Hvordan laver jeg en damestørrelse om til en herrestørrelse?
Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.
Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.
Hvordan undgår jeg at langhåret tøj fælder?
Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.
Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:
1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.
2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.
3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.
4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.
Hvorfor fnuller mit tøj?
Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.
Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.
Wicker Island Cardigan |
|||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||
Strikket cardigan i DROPS Daisy eller DROPS Merino Extra Fine. Arbejdet strikkes oppefra og ned med rundt bærestykke, reliefmønster, bikubemønster og dobbelt halskant. Størrelse S - XXXL.
DROPS 255-4 |
|||||||||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- FORKANT MED I-CORD: STARTEN AF PINDEN: Strik forkanten således: Tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 maske ret og 4 masker retstrik. SLUTNINGEN AF PINDEN: Strik forkanten således: Strik til der er 6 masker tilbage på pinden, strik 4 masker i retstrik, tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, strik 1 maske ret. Strik på samme måde både fra retsiden og fra vrangen. KNAPHUL: Luk af til knaphul på højre forkant (når tøjet er på). Luk af fra retsiden når der er 5 masker tilbage på pinden således: 1.PIND (= retsiden): Slå om, strik 2 ret sammen, 1 ret, tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes vrang med tråden foran arbejdet, 1 ret. 2.PIND (= vrangen): Strik forkanten som før og strik omslaget ret, så der bliver et knaphul. Første knaphul lukkes på første pind fra retsiden efter at halskanten er strikket færdig. Derefter lukkes de 5-5-5-6-6-6 næste knaphuller med ca 8½-9-9-8-8½-8½ cm mellem hvert knaphul. Nederste knaphul placeres i overgangen mellem glatstrik og rib. UDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 122 masker), minus forkanterne (f.eks 12 masker) og deler de resterende masker med antal udtagninger som skal gøres (f.eks 8) = 13,8. I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter ca hver 14.maske (der tages ikke ud over forkanterne). På næste pind strikkes omslagene drejet - så der ikke bliver hul. MØNSTER: Se diagram A.1 til A.4. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden. INDTAGNINGSTIPS: Tag 1 maske ind på hver side af mærketråden således: Strik til der er 2 masker tilbage før mærketråden, strik 2 ret sammen, (mærketråden sidder her), tag 1 maske løst af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- CARDIGAN - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: I opskriften er der brugt pinde med forskellig længde, start med længden som passer til maskeantallet og skift ved behov. Halskant og bærestykke strikkes frem og tilbage på rundpind fra midt foran, og der strikkes oppefra og ned. Når bærestykket er strikket færdig, deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes færdig nedad og frem og tilbage på rundpind, ærmerne er sat på vent. Derefter strikkes ærmerne nedad rundt på pinden. Halskanten bukkes dobbelt mod vrangen, og sys fast. Hvis der står 0 i den valgte størrelse, så betyder det at man hopper over informationen og frem til næste information. HALSKANT: Slå 110-113-119-125-131-134 masker op på rundpind 4 med DROPS Daisy eller DROPS Merino Extra Fine. Skift til rundpind 3 (der slås op på tykkere pinde så opslåningskanten bliver elastisk). Første pind strikkes fra vrangen, strik 11-11-11-13-13-13 pinde glatstrik frem og tilbage. På sidste pind afsluttes der med at slå 6 nye masker op på slutningen af pinden = 116-119-125-131-137-140 masker. Næste pind strikkes således fra retsiden: Strik FORKANT MED I-CORD, læs forklaring over, * 1 ret, 2 ret sammen, slå om *, strik fra *-* til der er 2 masker tilbage, strik 2 ret, afslut med at slå 6 nye masker op på pinden (= forkant) = 122-125-131-137-143-146 masker. Strik 12-12-12-14-14-14 pinde således: Strik forkant med i-cord, strik glatstrik til der er 6 masker tilbage, strik forkant med i-cord. Sidste pind strikkes fra retsiden. Sæt et mærke på indersiden af forkanten i den ene side af arbejdet, bærestykket skal måles fra dette mærke. BÆRESTYKKE: Skift til rundpind 4 og strik første pind fra vrangen med start midt foran således: Strik forkanten som før, strik 110-113-119-125-131-134 masker glatstrik Samtidig med at der tages 8-10-9-11-13-16 masker ud jævnt fordelt over disse masker – læs UDTAGNINGSTIPS, strik forkanten som før = 130-135-140-148-156-162 masker på pinden. Fortsæt i glatstrik og forkant– husk KNAPHUL – læs forklaring over. Husk at følge strikkefastheden. Når bærestykket måler 1½-2-2-2-2-2 cm fra mærket, tages der 38-38-38-40-42-46 masker ud jævnt fordelt – husk UDTAGNINGSTIPS (der tages ikke ud over forkanterne) = 168-173-178-188-198-208 masker. Fortsæt i glatstrik og forkant til bærestykket måler 3-4-4-4-4-5 cm fra mærket. Strik videre som forklaret under - det strikkes forkant og mønster Samtidig med at der tages ud – læs MØNSTER i forklaringen over. A.1: Strik forkanten, strik A.1 totalt 31-32-33-35-37-39 gange langs med bærestykket, strik 1 ret, afslut med forkanten = 199-205-211-223-235-247 masker. Fortsæt med glatstrik og forkant til bærestykket måler 5-6-6-6-6-7 cm fra mærket. A.2: Strik forkant, strik A.2 til der er 6 masker tilbage på pinden - SAMTIDIG på pindene markeret med pil tages der ud som forklaret under, afslut med forkanten. Pil 1: Tag 31-37-43-47-55-59 masker ud jævnt fordelt = 230-242-254-270-290-306 masker. Pil 2: Tag 56-60-68-76-80-84 masker ud jævnt fordelt = 286-302-322-346-370-390 masker. Når A.2 er strikket færdig i højden, strikkes A.2a 0-0-0-0-1-1 gang til. A.3: Strik forkanten, strik A.3 til der er 6 masker tilbage på pinden - SAMTIDIG på pindene markeret med pil tages der ud som forklaret under, afslut med forkanten. Pil 3: Tag 24-24-28-32-32-32 masker ud jævnt fordelt = 310-326-350-378-402-422 masker. Pil 4: Tag 16-16-20-28-28-24 masker ud jævnt fordelt = 326-342-370-406-430-446 masker. Fortsæt at gentage A.3a i højden til arbejdet måler 21-23-23-24-26-28 cm fra mærket midt foran – sidste pind strikkes fra retsiden. Strik sidste pind fra vrangen således: Strik forkanten, strik ret til der er 6 masker tilbage på pinden, afslut med forkanten. Nu deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer. DELING TIL RYG & FORSTYKKE OG ÆRMER: Samtidig med at næste pind strikkes fra retsiden, deles bærestykket til ryg & forstykke og ærmer således: Strik forkanten, strik 48-52-56-60-64-68 masker ret (= forstykke), sæt de næste 60-62-68-78-80-80 masker på en tråd til ærme, slå 8-10-12-14-16-20 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), strik 98-102-110-118-130-138 masker ret (= bagstykke), sæt de næste 60-62-68-78-80-80 masker på en tråd til ærme, slå 8-10-12-14-16-20 nye masker op på pinden (= i siden midt under ærmet), strik 48-52-56-60-64-68 masker ret (= forstykke), afslut med forkanten. Ryg & forstykke og ærmer strikkes videre hver for sig. RYG & FORSTYKKE: = 222-238-258-278-302-326 masker. Strik A.4 og forkanter frem og tilbage, første pind strikkes fra vrangen. Vær opmærksom på at mønsteret slutter midt i diagrammet fra retsiden, sørg for at starte midt i diagrammet fra vrangen så mønsteret stemmer. Derefter strikkes glatstrik og forkanter som før til arbejdet måler 43-45-46-48-50-52 cm fra mærket midt foran. På næste pind fra retsiden starter ribben Samtidig med at der tages 43-47-51-53-59-65 masker ud jævnt fordelt på pinden (der tages ikke ud over forkanterne) = 265-285-309-331-361-391 masker, der strikkes således: Skift til rundpind 3 og strik forkant som før, strik rib (= 1 ret / 1 vrang - husk udtagningen) til der er 7 masker tilbage, strik 1 ret og forkant som før. Når ribben måler 6 cm, lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang. Cardiganen måler 49-51-52-54-56-58 cm fra mærket midt foran og ca 54-56-58-60-62-64 cm fra toppen af skulderen. ÆRMER: Sæt ærmets 60-62-68-78-80-80 masker fra den ene tråd på rundpind 4 og strik 1 maske i hver af de 8-10-12-14-16-20 masker som blev slået op under ærmet = 68-72-80-92-96-100 masker. Sæt 1 mærketråd midt i de 8-10-12-14-16-20 nye masker under ærmet – omgangen starter ved mærketråden. Strik A.4 rundt på pinden, derefter strikkes resten af ærmet i glatstrik - SAMTIDIG når ærmet måler 5-5-5-3-5-2 cm fra delingen, tages der ind midt under ærmet – læs INDTAGNINGSTIPS således: Der tages 2 masker ind på hver 6.-4½.-3.-2½.-2.-2.cm totalt 6-7-10-14-15-16 gange = 56-58-60-64-66-68 masker. A.4 vil ikke altid gå op midt under ærmet, tilpas mønsteret efterhånden som der tages ind. Strik videre til ærmet måler 38-37-38-37-36-34 cm fra delingen. Skift til strømpepinde 3 og strik rib (= 1 ret / 1 vrang) Samtidig med at der tages 12-12-12-12-12-12 masker ud jævnt fordelt på 1.omgang = 68-70-72-76-78-80 masker. Når ribben måler 6 cm, lukkes der af med ret over ret og vrang over vrang. Ærmet måler ca 44-43-44-43-42-40 cm fra delingen. MONTERING: Buk halskanten ned på indersiden af tøjet. Sy halskanten fast så der bliver en dobbelt halskant. For at undgå at halskanten strammer og vipper udad, er det vigtigt at sømmen er elastisk. Sy knapper i på venstre forkant. |
|||||||||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||
Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem! Behøver du hjælp med opskriften?Du finder instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2024 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Med over 40 år i strikke- og hæklebranchen tilbyder DROPS Design en af de mest omfattende kollektioner med gratis opskrifter på internettet - oversat til 17 sprog. Dags dato har vi 309 kataloger og 11498 opskrifter på Dansk.
Vi arbejder hårdt for at kunne tilbyde Dig det bedste man kan få af strik og hækling, inspiration og gode råd men også kvalitetsgarn til fantastiske priser! Vil du bruge vore opskrifter til andet end for privat brug? Du kan læse om hvilke regler som gælder under teksten Copyright nederst på siden i alle vore opskrifter. God fornøjelse!
Kommentarer / Spørgsmål (6)
Gabriele Schulz skrev:
Bin an der Halsblende 13. Reihe. Das heisst ich nehme nach dem i-cord 6 maschen zu? Und stricke die 6 maschen dann als i-cord weiter und die restlichen von * bis ** bis zum nächste i- Cord?
14.09.2024 - 13:53Cat skrev:
Oups désolée j'ai appris a parler allume d dans mon jeune âge...... mais comprendre des explications tricot en allemand me serait impossible !!! alors que j'adore les modèles en anglais, ils sont si bien expliqués c'est un vrai régal. merci
27.08.2024 - 13:43DROPS Design svarede:
Bonjour Cat, vous pouvez retrouver également tous nos modèles en français (si vous le souhaitez), par ex ici pour celui-ci. Bon tricot!
28.08.2024 - 08:04Cat skrev:
Bonjour n'est il pas possible d'avoir des explications avec des aiguilles normales (2 aiguilles) et des explications de bas en haut. Vos modèles me ravissent me je ne sais pas tricoter de haut en bas et encore moins avec des aiguilles circulaires! (je suis vieille et n'ai pas une bonne vue.. juste un oeil voit bien je tricote au jugé depuis ... mille ans au moins LOL Merci par avance
27.08.2024 - 13:41DROPS Design svarede:
Bonjour Cat, nous avons seulement cette version, mais cette leçon pourra éventuellement vous aider à adapter les explications sur aiguilles droites. Notez qu'ici on tricote l'empiècement puis le dos/les devants en allers et retours sur aiguille circulaire pour avoir suffisamment de place pour y loger toutes les mailles. Bon tricot!
28.08.2024 - 08:03Irmgard Grave skrev:
Wie komme ich an eure Anleitungshefte wir waren immer so begeistert. Herzlichen Gruß Irmgard
27.08.2024 - 10:26Irmgard Grave skrev:
Wie komme ich an eure Anleitungshefte wir waren immer so begeistert. Herzlichen Gruß Irmgard
27.08.2024 - 10:26DROPS Design svarede:
Liebe Frau Grave, unsere Anleitungen sind nur bei unserer Website auszudrücken, z.B. hier für die deutsche Anleitung von diesem Modell. Viel Spaß beim Stricken!
28.08.2024 - 07:58Cathy skrev:
Cosy circle cardi
08.08.2024 - 13:56