DROPS / 227 / 15

Habitat Cardigan by DROPS Design

Strikket jakke i 1 tråd DROPS Fabel og 2 tråde DROPS Brushed Alpaca Silk. Arbejdet strikkes med krave. Størrelse S - XXXL.

  • Habitat Cardigan / DROPS 227-15 - Strikket jakke i 1 tråd DROPS Fabel og 2 tråde DROPS Brushed Alpaca Silk. Arbejdet strikkes med krave. Størrelse S - XXXL.
  • Habitat Cardigan / DROPS 227-15 - Strikket jakke i 1 tråd DROPS Fabel og 2 tråde DROPS Brushed Alpaca Silk. Arbejdet strikkes med krave. Størrelse S - XXXL.
  • Habitat Cardigan / DROPS 227-15 - Strikket jakke i 1 tråd DROPS Fabel og 2 tråde DROPS Brushed Alpaca Silk. Arbejdet strikkes med krave. Størrelse S - XXXL.
  • Habitat Cardigan / DROPS 227-15 - Strikket jakke i 1 tråd DROPS Fabel og 2 tråde DROPS Brushed Alpaca Silk. Arbejdet strikkes med krave. Størrelse S - XXXL.
  • Habitat Cardigan / DROPS 227-15 - Strikket jakke i 1 tråd DROPS Fabel og 2 tråde DROPS Brushed Alpaca Silk. Arbejdet strikkes med krave. Størrelse S - XXXL.

DROPS Design: Model fa-483
Garngruppe A + C + C
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS FABEL fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
200-250-250-300-300-350 g farve 912, chokolade
Og brug:
DROPS BRUSHED ALPACA SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe C)
300-325-350-400-425-475 g farve 01, natur

DROPS KNAP, Marble NR 629: 5-5-6-6-6-6 stk.

PINDE:
DROPS RUNDPIND NR 8: Længde 80 cm.
DROPS RUNDPIND NR 6: Længde 80 cm.

STRIKKEFASTHED:
11 masker i bredden og 15 pinde i højden med glatstrik og 1 tråd DROPS Fabel og 2 tråde DROPS Brushed Alpaca Silk (= 3 tråde) = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------
Strikkefasthed – Se hvorfor og hvordan du måler her
Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her
-------------------------------------------------------


75% Uld, 25% Polyamid
fra 16.95 kr /50g
DROPS Fabel uni colour DROPS Fabel uni colour 16.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Fabel print DROPS Fabel print 17.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil
DROPS Fabel long print DROPS Fabel long print 19.95 kr /50g
YarnLiving
Bestil

77% Alpaca, 23% Silke
fra 17.00 kr /25g
DROPS Brushed Alpaca Silk uni colour DROPS Brushed Alpaca Silk uni colour 17.00 kr /25g
YarnLiving
Bestil
needles Pinde & Hæklenåle Bestil
Garnet til denne opskrift koster fra 271.8kr. Læs mere.

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

INDTAGNINGSTIPS (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 75 masker), minus kantmaskerne (f.eks 2 masker), og deler de resterende masker med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 20) = 3,7.
I dette eksempel tages der ind ved at strikke skiftevis ca hver 2.og 3.maske og hver 3. og 4.maske ret sammen. Der tages ikke ind over kantmaskerne og forkanterne.

UDTAGNINGSTIPS (gælder ærmerne):
Alle udtagninger gøres fra retsiden!
Strik 1 kantmaske, slå om (= 1 maske taget ud), strik til der er 1 maske tilbage, slå om (= 1 maske taget ud) og strik 1 kantmaske.
På næste pind strikkes omslagene drejet vrang, så der ikke bliver hul.

AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 4.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker).

KNAPHUL (nedenfra og op):
Luk af til knaphul på højre forkant. 1 KNAPHUL = strik tredje og fjerde maske fra kanten ret sammen og slå om. På næste pind strikkes omslaget ret, så der bliver hul.
Luk af til knaphul når arbejdet måler:
S: 15, 24, 33, 42 og 50 cm.
M: 16, 25, 34, 43 og 52 cm.
L: 14, 22, 30, 38, 45 og 52 cm.
XL: 14, 22, 30, 38, 46 og 54 cm.
XXL: 14, 22, 30, 38, 46 og 54 cm.
XXXL: 14, 23, 32, 40, 48 og 56 cm.

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

JAKKE ¬– KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind i dele, og der strikkes nedenfra og op. Når alle dele er færdige, monteres arbejdet. Til sidst strikkes der en krave.

BAGSTYKKE:
Slå 69-75-81-87-97-107 masker op på rundpind 6 med 1 tråd DROPS Fabel og 2 tråde DROPS Brushed Alpaca Silk (= 3 tråde). Strik 1 pind vrang fra vrangen. Derefter strikkes der rib således fra retsiden: 1 kantmaske RETSTRIK – læs forklaring over, rib (= 1 ret / 1 vrang) til der er 2 masker tilbage, 1 ret, 1 kantmaske retstrik.
Fortsæt frem og tilbage således til ribben måler 12 cm. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 18-20-22-22-26-28 masker ind jævnt fordelt – læs INDTAGNINGSTIPS, og slå 1 ny kantmaske op i slutningen af pinden = 52-56-60-66-72-80 masker.
Skift til rundpind 8.
Strik 1 pind vrang fra vrangen og slå 1 ny kantmaske op i slutningen af pinden = 53-57-61-67-73-81 masker.
Fortsæt frem og tilbage med glatstrik og 1 kantmaske retstrik i hver side.
HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Når arbejdet måler 41-42-43-44-45-46 cm, lukkes der 1-1-2-4-6-8 masker af til ærmegab i begyndelsen af de næste 2 pinde = 51-55-57-59-61-65 masker.
Strik videre i glatstrik og 1 kantmaske retstrik i hver side.
Når arbejdet måler 58-60-62-64-66-68 cm, lukkes de midterste 15-15-17-17-19-19 masker af til hals, og hver skulder strikkes færdig hver for sig.
Strik glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side, og luk 1 maske af på næste pind fra halsen = 17-19-19-20-20-22 masker tilbage på skulderen. Strik videre til arbejdet måler 60-62-64-66-68-70 cm. Luk af med ret fra retsiden.
Strik den anden skulder på samme måde.

HØJRE FORSTYKKE:
Slå 39-43-45-49-53-59 masker op (inklusive 5 kantmasker mod midt foran) på rundpind 6 med 1 tråd DROPS Fabel og 2 tråde DROPS Brushed Alpaca Silk (= 3 tråde).
Strik 1 pind vrang fra vrangen.
Derefter strikkes der rib således fra retsiden: 5 kantmasker retstrik, rib (= 1 ret / 1 vrang) til der er 2 masker tilbage, 1 ret, 1 kantmaske retstrik.
Fortsæt frem og tilbage således til ribben måler 12 cm. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 9-11-11-12-13-15 masker ind jævnt fordelt – husk INDTAGNINGSTIPS, og slå 1 ny kantmaske op i slutningen af pinden = 31-33-35-38-41-45 masker.
Skift til rundpind 8.
Strik 1 pind vrang fra vrangen (forkanten og kantmasken strikkes i retstrik).
Fortsæt i glatstrik frem og tilbage med 5 kantmasker retstrik mod midt foran og 1 kantmaske retstrik mod siden. Husk KNAPHUL på højre forkant – læs forklaring over.
Når arbejdet måler 41-42-43-44-45-46 cm, lukkes der 1-1-2-4-6-8 masker af til ærmegab i begyndelsen af næste pind fra siden (dvs fra vrangen) = 30-32-33-34-35-37 masker.
Når arbejdet måler 52-54-54-56-56-58 cm, sørg for at næste pind er fra retsiden, sættes de yderste 9-9-10-10-11-11 masker mod midt foran på en tråd til hals, men for at undgå at klippe tråden der strikkes med, strikkes maskerne før de sættes på tråden.
Videre lukkes der af til hals i begyndelsen af hver pind fra halsen således: Luk 1 maske af totalt 4 gange = 17-19-19-20-20-22 masker tilbage på skulderen.
Strik videre til arbejdet måler 60-62-64-66-68-70 cm. Luk af med ret fra retsiden.

VENSTRE FORSTYKKE:
Slå 39-43-45-49-53-59 masker op (inklusive 5 kantmasker mod midt foran) på rundpind 6 med 1 tråd DROPS Fabel og 2 tråde DROPS Brushed Alpaca Silk (= 3 tråde).
Strik 1 pind vrang fra vrangen.
Derefter strikkes der rib således fra retsiden: 1 kantmaske retstrik, rib (= 1 ret / 1 vrang) til der er 6 masker tilbage, 1 ret og 5 kantmasker retstrik.
Fortsæt frem og tilbage således til ribben måler 12 cm. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 9-11-11-12-13-15 masker ind jævnt fordelt = 30-32-34-37-40-44 masker.
Skift til rundpind 8
Strik 1 pind vrang fra vrangen (forkanten strikkes i retstrik), og slå 1 ny kantmaske op i slutningen af pinden = 31-33-35-38-41-45 masker.
Fortsæt i glatstrik frem og tilbage med 1 kantmaske retstrik mod siden og 5 kantmasker retstrik mod midt foran.
Når arbejdet måler 41-42-43-44-45-46 cm, lukkes der 1-1-2-4-6-8 masker af til ærmegab i begyndelsen af næste pind fra siden (dvs fra retsiden) = 30-32-33-34-35-37 masker.
Når arbejdet måler 52-54-54-56-56-58 cm, sørg for at næste pind er fra retsiden, strikkes der til der er 9-9-10-10-11-11 masker tilbage mod midt foran, sæt derefter disse 9-9-10-10-11-11 masker på en tråd til hals.
Videre lukkes der af til hals i begyndelsen af hver pind fra hasen således: Luk 1 maske af totalt 4 gange = 17-19-19-20-20-22 masker tilbage på skulderen.
Strik videre til arbejdet måler 60-62-64-66-68-70 cm. Luk af med ret fra retsiden.

ÆRMER:
Slå 44-44-46-46-50-50 masker op på rundpind 6 med 1 tråd DROPS Fabel og 2 tråde DROPS Brushed Alpaca Silk (= 3 tråde). Strik 1 pind vrang fra vrangen.
Derefter strikkes der rib således fra retsiden: 1 kantmaske retstrik, rib (= 1 ret / 1 vrang) til der er 1 maske tilbage, 1 kantmaske retstrik. Når ribben måler 12 cm, strikkes der 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 10-10-10-10-12-12 masker ind jævnt fordelt – husk INDTAGNINGSTIPS = 34-34-36-36-38-38 masker.
Skift til rundpind 8.
Fortsæt i glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side.
Når ærmet måler 14 cm, tages der 1 maske ud i hver side – læs UDTAGNINGSTIPS.
Tag ud således på ca hver 8.-6½.-6.-5.-4½.-3½.cm totalt 5-6-6-7-7-8 gange = 44-46-48-50-52-54 masker. Strik videre til ærmet måler 49-49-48-46-45-43 cm, eller til ønsket længde før ærmekuplen (der er ca 1-1-2-4-5-7 cm tilbage før færdigt mål).
Sæt 1 mærke i hver side på ærmet - mærkerne markerer hvor bunden af ærmegabet starter og bruges når ærmet skal sys til ærmegabet.
Strik videre til ærmet måler 50 cm i alle størrelser. Luk af med ret fra retsiden.
Strik et ærme til på samme måde.

MONTERING:
Sy skuldersømmene indenfor aflukningskanten. Sy ærmekuplen til ærmegabet indenfor 1 kantmaske retstrik langs med ærmegabet og aflukningskanten langs ærmekuplen.
Sy bunden af ærmegabet – mærkerne som blev sat på ærmerne skal stemme med siderne på ryg- og forstykke – se skitse.
Sy underærme- og sidesømmene i et – sy indenfor 1 kantmaske retstrik til der er 12 cm tilbage nederst i hver side på ryg- og forstykke til slids.

KRAVE:
Start fra retsiden på rundpind 6 med 1 tråd DROPS Fabel og 2 tråde DROPS Brushed Alpaca Silk (= 3 tråde).
Sæt de 9-9-10-10-11-11 masker fra tråden på højre forstykke på rundpind 6 og strik 77-77-83-83-89-89 masker op indenfor 1 kantmaske rundt i halsen, sæt de sidste 9-9-10-10-11-11 masker fra tråden på venstre forstykke på pinden = 95-95-103-103-111-111 masker.
Strik rib med start fra vrangen således:
Strik 1 kantmaske retstrik, rib (= 1 vrang, 1 ret) til der er 2 masker tilbage, 1 vrang og 1 kantmaske retstrik.
Fortsæt frem og tilbage således til der er strikket ca 4 cm.
Næste pind fra retsiden strikkes således:
Strik som før over de første 27 masker, strik 3 masker i næste retmaske således: Strik 1 maske ret, men vent med at slippe masken af venstre pind, slå om, strik 1 maske ret i samme maske og slip masken af venstre pind (= 2 masker taget ud), * strik rib som før over de næste 7 masker, strik 3 masker i næste retmaske (på samme måde = 2 masker taget ud) *, strik fra *-* til der er 27 masker tilbage, strik som før over de sidste 27 masker = 107-107-117-117-127-127 masker.
På næste pind strikkes omslagene drejet og videre ind i ribben. Fortsæt frem og tilbage med rib til kraven måler 13 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS.

Diagram

symbols = Ærmekuplen sys til ærmegabet således: Sy a til A og b til B
diagram
diagram
signature

Behøver du hjælp med opskriften?

Tak for at du vælger en opskrift fra DROPS Design. Vi arbejder hårdt for at udgive opskrifter som er korrekte og enkle at forstå. Alle opskrifter er oversat fra norsk og du kan altid se originalopskriften (DROPS 227-15) for mål og udregninger.

Har du problemer med at forstå opskriften? Se listen nedenfor med alternativer som kan hjælpe dig med at gøre dit projekt færdigt - eller hvorfor ikke lære dig noget nyt.

1) Hvorfor er strikkefasthed/hæklefasthed så vigtigt?

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

til toppen

2) Hvad er garngrupper?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

til toppen

3) Kan jeg bruge et andet garn end hvad der står i opskriften?

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

til toppen

4) Hvordan bruger jeg DROPS garnomregner?

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

til toppen

5) Hvorfor får jeg forkert strikkefasthed med anbefalede pinde.

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

til toppen

6) Hvorfor er arbejdet skrevet ovenfra og ned?

Når du strikker/hækler et arbejde ovenfra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

til toppen

7) Hvorfor er ærmerne kortere i de større størrelser?

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

til toppen

8) Hvad er en rapport?

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

til toppen

9) Hvordan arbejder jeg efter et strikkediagram?

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

til toppen

10) Hvordan arbejder jeg efter et hæklediagram?

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

til toppen

11) Hvordan strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden.

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

til toppen

12) Hvorfor starter man med flere luftmasker end hvad der skal hækles over?

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

til toppen

13) Hvorfor tager man ud før ribkanten når der arbejdes ovenfra og ned?

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

til toppen

14) Hvorfor tager man ud i aflukningskanten?

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

til toppen

15) Hvordan tager man ud/ind på skiftevis hver 3. og hver 4. pind/omgang?

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

til toppen

16) Hvorfor er mønsteret anderledes end hvad jeg kan se på billedet?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

til toppen

17) Hvordan kan man strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage?

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

til toppen

18) Kan jeg strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt?

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

til toppen

19) Hvorfor viser i garn i opskrifterne som er udgået?

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

til toppen

20) Hvordan laver jeg en damestørrelse om til en herrestørrelse?

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

til toppen

21) Hvordan undgår jeg at langhåret tøj fælder?

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

til toppen

22) Hvor på tøjet måles længden?

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

til toppen

23) Hvordan ved jeg hvor mange nøgler jeg skal bruge?

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

til toppen

Har du købt DROPS garn til denne opskrift? Da kan du altid få hjælp i butikken hvor du købte garnet. Find en liste med DROPS forhandlere her!
Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage. Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Kommentarer / Spørgsmål (24)

country flag Cynthia Mertens 13.10.2021 - 15:50:

Net als Yvonne Smeijsters wacht ik ook op dit patroon, dat inderdaad nog niet op de site staat. Jullie geven aan dat het onder nummer 227-15 op de site staat maar dan klopt dit nummer niet. Graag verduidelijking, is het patroon beschikbaar, zo ja, onder welk nummer, zo nee, wanneer komt het beschikbaar?

country flag Yvonne Smeijsters 13.10.2021 - 08:33:

De beschrijving staat er nog niet op er kan niets afgedrukt worden

country flag Yvonne Smeijsters 12.10.2021 - 18:44:

Wanneer komt het patroon uit.

user icon DROPS Design 13.10.2021 kl. 07:41:

Dag Yvonne,

Het patroon staat al op de site, dus je kunt hem afdrukken. Al onze patronen zijn gratis af te drukken via de knop 'Afdrukken' onder de materialenlijst. Klik op de knop 'Afdrukken' en dan op 'Patroon'. In het pop-up venster dat vervolgens in beeld komt klik je rechts boven op de link 'Het patroon afdrukken'.

country flag Cynthia Mertens 12.10.2021 - 13:08:

Kun u mij zeggen wanneer dit patroon beschikbaar komt, en wat wordt de stekenproef? Alvast dank.

country flag Małgorzata 02.10.2021 - 19:42:

Postanowiłam zrobić sobie taki sweter, z innej włóczki o innej grubości. 1 . dlaczego po zrobieniu ściągacza trzeba zmniejszyć ilość oczek na drucie aż o 22 (chodzi na razie o tył, rozmiar L). Zwykle po zrobieniu ściągacza dodaje się oczka w jego ostatnim rzędzie. 2. Dlaczego na schemacie (rysunku) nie uwzględniono podkroju tyłu? Z opisu wynika, ze ma mieć 2 cm, i że po wykonaniu tych 2 cm, trzeba zakończyć wszystkie oczka ramion w tym samym rzędzie?

user icon DROPS Design 03.10.2021 kl. 21:38:

Witaj Małgosiu, 1. dodajemy oczka, ale wtedy gdy przerabiamy od góry do dołu, tuż przed ściągaczem. Przerabiając od dołu do góry zamykamy oczka za ściągaczem, po to, aby ściągacz miał taką samą szerokość jak dalsza część swetra. 2. nie jest to widoczne na rysunku, ale przerabiaj tak jak jest w opisie. Pozdrawiamy!

country flag Amanda 23.09.2021 - 20:33:

Finns det en måttskiss?

user icon DROPS Design 24.09.2021 kl. 08:33:

Hej Amanda. Ja, du hittar den längst ner på mönstret. Mvh DROPS Design

country flag Yvonne Smeijsters 23.09.2021 - 09:43:

Hoop dat het patroon snel uitkomt zou hem willen maken

country flag Janet 12.09.2021 - 16:03:

Love this sweater!

country flag Lee 09.09.2021 - 13:52:

Love this ❤️

country flag Dagmar 24.08.2021 - 13:19:

Sehr schön. Sieht richtig zum reinkuscheln aus.

Kommentere opskrift DROPS 227-15

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.