DROPS Soft Tweed
DROPS Soft Tweed
50% Uld, 25% Alpaca, 25% Viscose
fra 29.00 kr /50g
DROPS Kid-Silk
DROPS Kid-Silk
75% Mohair, 25% Silke
fra 47.00 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 391.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS Super Sale

Twinkle Tweed

Strikket jakke i DROPS Soft Tweed og DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes med v-hals og kanter i rib. Størrelse S - XXXL.

DROPS 227-45
DROPS Design: Model st-006
Garngruppe B + A
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS SOFT TWEED fra Garnstudio (tilhører garngruppe B)
350-350-400-450-500-550 g farve 05, grizzlybjørn
Og brug:
DROPS KID-SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
100-125-125-150-150-175 g farve 12, beige

DROPS KNAP, Marble NR 630: 4-4-4-5-5-5 stk.

PINDE:
DROPS RUNDPINDE NR 5: Længde 40 cm og 80 cm.
DROPS RUNDPIND NR 4: Længde 80 cm.
DROPS STRØMPEPINDE NR 5.
DROPS STRØMPEPINDE NR 4.
Teknikken MAGIC LOOP kan bruges – da behøver man kun en rundpind på 80 cm i hvert pinde-nr.

STRIKKEFASTHED:
16 masker i bredden og 20 pinde i højden med glatstrik og 1 tråd i hver kvalitet = 10 x 10 cm.
OBS: Husk at pinde nr kun er vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

DROPS Soft Tweed
DROPS Soft Tweed
50% Uld, 25% Alpaca, 25% Viscose
fra 29.00 kr /50g
DROPS Kid-Silk
DROPS Kid-Silk
75% Mohair, 25% Silke
fra 47.00 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 391.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

RETSTRIK (strikkes frem og tilbage):
Strik ret på hver pind.

MØNSTER (gælder indtagninger til v-hals og ærmegab – læs INDTAGNINGSTIPS-2):
Se diagram A.1 til A.3. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

INDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 176 masker), minus kantmaskerne (f.eks 2 masker), og deler de resterende 174 masker med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 30) = 5,8.
I dette eksempel tages der ind ved at strikke ca hver 5. og 6.maske ret sammen, og der tages ikke ind over kantmaskerne.

INDTAGNINGSTIPS-2 (gælder aflukningerne til v-hals og ærmegab):
Alle indtagninger gøres fra retsiden!
TAG 2 MASKER IND I BEGYNDELSEN AF PINDEN SÅLEDES:
Strik 1 kantmaske retstrik, strik 2 masker glatstrik, strik A.1 over de næste 3 masker (= 2 masker taget ind).
TAG 2 MASKER IND I SLUTNINGEN AF PINDEN SÅLEDES:
Strik til der er 6 masker tilbage på pinden, strik A.1 over de næste 3 masker (= 2 maske taget ind), strik 2 masker glatstrik ,1 kantmaske retstrik.

TAG 1 MASKE IND I BEGYNDELSEN AF PINDEN SÅLEDES:
Strik 1 kantmaske retstrik, strik 2 masker glatstrik, strik A.2 over de næste 3 masker (= 1 maske taget ind).
TAG 1 MASKE IND I SLUTNINGEN AF PINDEN SÅLEDES:
Strik til der er 6 masker tilbage på pinden, strik A.3 over de næste 3 masker (= 1 maske taget ind), strik 2 masker glatstrik ,1 kantmaske retstrik.

UDTAGNINGSTIPS (gælder midt under ærmet):
Strik til der er 2 masker tilbage før mærketråden, slå om, strik 4 masker ret (mærketråden sidder midt mellem disse 4 masker), slå om (= 2 masker taget ud). På næste omgang strikkes omslagene drejet ret, så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.

AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 4.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

JAKKE – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes frem og tilbage på rundpind, nedenfra og op til ærmegabene. Derefter strikkes bagstykket og forstykkerne frem og tilbage på rundpind hver for sig til færdigt mål. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde/lille rundpind nedenfra og op til der hvor ærmekuplen starter, derefter strikkes ærmekuplen frem og tilbage på rundpind til færdigt mål. Arbejdet sys sammen som forklaret i opskriften. Til sidt strikkes der masker op langs med forstykkerne og bag i nakken, og der strikkes forkanter i rib.

RYG & FORSTYKKE:
Slå 176-192-204-224-248-272 masker op på rundpind 4 med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde). Strik 1 pind vrang fra vrangen. Derefter strikkes der rib således: 1 kantmaske RETSTRIK – læs forklaring over, * 2 ret, 2 vrang *, strik fra *-* til der er 3 masker tilbage på pinden, strik 2 ret, og afslut med 1 kantmaske retstrik.
Fortsæt ribben således i 4 cm. Strik 1 pind ret fra retsiden hvor der tages 30-34-34-38-42-46 masker ind jævnt fordelt – læs INDTAGNINGSTIPS-1 = 146-158-170-186-206-226 masker.
Sæt 1 mærketråd 37-40-43-47-52-57 masker ind fra hver side (= i siderne på ryg- og forstykke). Der er 72-78-84-92-102-112 masker mellem mærketrådene på bagstykket. Lad mærketrådene følge med videre i arbejdet – mærketrådene skal bruges når der skal lukkes af til ærmegab.
Skift til rundpind 5, og strik 1 pind vrang fra vrangen (kantmaskerne strikkes i retstrik). Fortsæt i glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!

OVERSIGT OVER NÆSTE AFSNIT:
Når arbejdet måler 31-32-33-34-35-36 cm, starter indtagningen til v-hals. Samtidig med at der tages ind til v-hals skal der lukkes af til ærmegab, og hver del strikkes derefter hver for sig som forklaret under. Læs V-HALS og ÆRMEGAB før det strikkes videre.

V-HALS:
Når arbejdet måler 31-32-33-34-35-36 cm, tages der ind til v-hals i hver side på næste pind fra retsiden – læs INDTAGNINGSTIPS-2. Tag 2 masker ind i hver side på hver 4.pind (dvs på hver 2. pind fra retsiden) totalt 5 gange i alle størrelser. Derefter tages der 1 maske ind i hver side på hver 4.pind totalt 4-4-4-5-5-5 gange.

ÆRMEGAB:
SAMTIDIG når arbejdet måler 35-36-37-38-39-40 cm og næste pind strikkes fra retsiden, lukkes der af til ærmegab således: Strik som før til der er 3-3-4-4-5-6 masker tilbage før den første mærketråd i siden, luk 6-6-8-8-10-12 masker af til ærmegab, strik som før til der er 3-3-4-4-5-6 masker tilbage før den anden mærketråd, luk 6-6-8-8-10-12 masker af til ærmegab, og strik som før pinden ud. Forstykkerne og bagstykket strikkes videre hver for sig.

VENSTRE FORSTYKKE (når tøjet er på):
Start fra vrangen, strik glatstrik som før med 1 kantmaske retstrik i hver side og fortsæt indtagningen til v-hals som forklaret over. I tillæg lukkes der af til ærmegab i begyndelsen af næste pind fra retsiden – husk INDTAGNINGSTIPS-2. Tag 2 masker ind på hver 4.pind totalt 0-2-3-4-6-7 gange. Derefter tages der 1 maske ind på hver 4.pind totalt 3-1-0-1-0-1 gange.
Efter alle indtagninger til v-hals og ærmegab er der 17-18-19-19-20-21 masker tilbage på skulderen. Fortsæt i glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side til arbejdet måler 54-56-58-60-62-64 cm (arbejdet måler 19-20-21-22-23-24 cm fra der hvor aflukningen til ærmegab startede). Luk af med ret fra retsiden.

HØJRE FORSTYKKE:
Start fra vrangen, strik glatstrik som før med 1 kantmaske retstrik i hver side og fortsæt indtagningen til v-hals som forklaret over. I tillæg tages der ind til ærmegab i slutningen af næste pind fra retsiden – husk INDTAGNINGSTIPS-2. Tag 2 masker ind på hver 4.pind totalt 0-2-3-4-6-7 gange. Derefter tages der 1 maske ind på hver 4.pind totalt 3-1-0-1-0-1 gange.
Efter alle indtagninger til v-hals og ærmegab er der 17-18-19-19-20-21 masker tilbage på skulderen. Strik videre i glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side til arbejdet måler 54-56-58-60-62-64 cm (arbejdet måler 19-20-21-22-23-24 cm fra der hvor aflukningen til ærmegab startede). Luk af med ret fra retsiden.

BAGSTYKKE:
= 66-72-76-84-92-100 masker. Start fra vrangen, og fortsæt i glatstrik med 1 kantmaske retstrik i hver side. SAMTIDIG på næste pind fra retsiden tages der ind til ærmegab i hver side – husk INDTAGNINGSTIPS-2. Tag 2 masker ind i hver side på hver 4.pind totalt 0-2-3-4-6-7 gange. Derefter tages der 1 maske ind i hver side på hver 4.pind totalt 3-1-0-1-0-1 gange = 60-62-64-66-68-70 masker.
Når arbejdet måler 52-54-56-58-60-62 cm, lukkes de midterste 22-22-22-24-24-24 masker af til hals og hver skulder strikkes færdig for sig. På næste pind fra retsiden tages der 2 masker ind mod halsen – husk INDTAGNINGSTIPS-2 = 17-18-19-19-20-21 masker tilbage på skulderen.
Strik til arbejdet måler 54-56-58-60-62-64 cm (arbejdet måler 19-20-21-22-23-24 cm fra der hvor indtagningen til ærmegab startede). Luk af med ret fra retsiden.
Strik den anden skulder på samme måde.

ÆRMER:
Slå 44-48-48-52-52-56 masker op på strømpepinde 4 med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde). Strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rundt i rib (= 2 ret / 2 vrang) i 6 cm. Strik 1 omgang ret der tages 6-8-6-8-8-10 masker ind jævnt fordelt – husk INDTAGNINGSTIPS-1 = 38-40-42-44-44-46 masker.
Sæt en mærketråd i begyndelsen af omgangen (= midt under ærmet). Lad mærketråden følge med videre i arbejdet – mærketråden skal bruges når der skal tages ud midt under ærmet.
Skift til strømpepinde 5, og strik rundt i glatstrik.
Når ærmet måler 10-9-11-9-10-8 cm, tages der 1 maske ud på hver side af mærketråden – læs UDTAGNINGSTIPS. Tag ud således på hver 5.-4½.-3½.-3½.-2½.-2½.cm totalt 8-9-10-11-13-14 gange = 54-58-62-66-70-74 masker.
Når ærmet måler 47-47-46-46-44-42 cm, strikkes næste omgang således: Start 3-3-4-4-5-6 masker før mærketråden, luk 6-6-8-8-10-12 masker af, strik glatstrik omgangen ud = 48-52-54-58-60-62 masker.
Fortsæt med ærmekuppel således: Start fra vrangen og strik glatstrik frem og tilbage. SAMTIDIG lukkes der af på begyndelsen af hver pind i hver side således: Luk 2 masker af 1-2-2-3-3-3 gange og 1 maske 3-3-3-3-5-6 gange. Videre lukkes der 2 masker af på begyndelsen af hver pind i hver side til arbejdet måler 54-55-55-56-56-56 cm. Derefter lukkes der 3 masker af på begyndelsen af de 2 næste pinde. Luk de resterende masker af. Ærmet måler ca 55-56-56-57-57-57 cm. Strik det andet ærme på samme måde. Buk eventuelt de nederste 3 cm ind på hvert ærme – se foto.

MONTERING:
Sy skuldersømmene indenfor aflukningskanten.
Sy ærmerne i indenfor 1 kantmaske langs med ærmegabene.

FORKANT:
Sæt 1 mærke midt bagpå i nakken.
Start fra retsiden nederst på højre forstykke, strik masker op indenfor 1 kantmaske retstrik på rundpind 4 med 1 tråd i hver kvalitet (= 2 tråde) således: Strik ca 118-122-126-130-134-138 masker op langs med forstykket og videre langs med halsen til mærket midt bagpå i nakken (maskeantallet til midt bagpå i nakken skal kunne deles med 4 + 2). Fortsæt med samme antal masker fra mærket midt bagpå i nakken, langs med halsen og ned langs med venstre forstykke = totalt ca 236-244-252-260-268-276 masker på pinden.
Første pind strikkes således fra vrangen: 1 kantmaske retstrik, * 2 vrang, 2 ret *, strik fra *-* til der er 3 masker tilbage på pinden, strik 2 vrang, og afslut med 1 kantmaske retstrik (mærket midt bagpå sidder mellem 2 masker ret set fra retsiden).
Fortsæt ribben frem og tilbage således. Når forkanten måler 2 cm, lukkes der af til 4-4-4-5-5-5 knaphuller på højre forkant. Øverste knaphul placeres ca 1 cm under der hvor indtagningen til v-hals startede, og nederste knaphul placeres ca 6 cm fra kanten.
1 KNAPHUL = luk 2 masker vrang af i et vrangparti set fra retsiden (Luk lidt stramt af), og slå derefter 2 nye masker op over de aflukkede masker på næste pind.
Fortsæt ribben som før med ret over ret og vrang over vrang til forkanten måler 4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS!

Sy knapperne i på venstre forkant.

Diagram

symbols = ret fra retsiden, vrang fra vrangen
symbols = strik 3 masker vrang sammen (= 2 masker taget ind)
symbols = strikkes fra vrangen: Lav 1 omslag mellem 2 masker, på næste pind strikkes omslaget drejet ret så der ikke bliver hul
diagram

Alle vore opskrifter har instruktionsvideoer som kan være til hjælp.

Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Du synes måske også om...

Kommentere opskrift DROPS 227-45

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (19)

country flag Carolyn wrote:

The decrease tips says all decreases are made on the right side. The neck decrease pattern says follow A1 pattern. A1 says to purl three together. Why are the instructions to purl three together on the right (knit) row? Thank you!

18.03.2024 - 04:07

DROPS Design answered:

Hi Carolyn, The purling 3 together in A.1, A.2 and A.3 gives you the irregular pattern inside each band and around each armhole, as shown in the photo. Happy knitting!

18.03.2024 - 06:46

country flag Rosita Högberg wrote:

A1 då skall man minska 2 maskor genom att sticka ihop 3 maskor avigt. Förstår inte A2 och A3 ?

04.03.2024 - 10:54

DROPS Design answered:

Hej Rosita. På varv 1 gör du likadant i alla 3 diagram. På varv 2 i A.2 gör du ett omslag och sedan stickar du de 3 ihopstickade maskorna från varvet innan. På varv 2 i A.3 stickar du de 3 ihopstickade maskorna från varvet innan och sedan gör du ett omslag. Mvh DROPS Design

05.03.2024 - 08:21

country flag Rosita Högberg wrote:

Minskningstips. Minska 2 maskor A1 sticka ihop tre maskor, 2 maskor minskade. Minska 1 maska A2 sticka ihop 3 maskor, 1 maska minskad. Får inte ihop det , tycker A1och -A2 är likadana minskningar.

03.03.2024 - 22:51

DROPS Design answered:

Hej Rosita, jo minskningen er den samme, men selve udtagningen er strikket på forskellige sider af den midterste maske :)

05.03.2024 - 15:26

country flag Sara wrote:

Hei, kysyisin kuinka monta lankarullaa (per lankatyyppi) tähän ohjeeseen kuluu? Mietin kuinka monta rullaa ostan kerralla kotiin :) Sara

28.02.2024 - 11:53

DROPS Design answered:

DROPS Soft Tweed -langan kerässä on 50 grammaa ja DROPS Kid-Silk -langan kerässä on 25 grammaa. Eli jos neulot esim. koon M mukaan, tarvitset 7 kerää Soft Tweed -lankaa ja 5 kerää Kid Silk -lankaa.

05.03.2024 - 17:39

country flag Lucie Čuntova wrote:

Dobrý den mohla bych poprosit jak na to ubirani ve výstřihu a v průramku nemohu to stále pochopit Děkuji

08.02.2024 - 18:37

country flag Carolyn Trudel wrote:

Hello, please tell me which Drops Kids Silk colour to pair with Drops Extra Fine Merino Colour 07 Taupe for the best match?

13.01.2024 - 22:20

DROPS Design answered:

Hello Carolyn, you can use DROPS Kid Silk 12, beige. Happy knitting!

14.01.2024 - 09:35

country flag Alli wrote:

Liebes DROPS Team, Ich finde Eure Strickmuster klasse, aber wäre es nicht möglich, unter die Bilder zu schreiben, welche Größe das Model auf dem Foto trägt? Für mich wäre es eine Orientierungshilfe , und bei diesem Model z. B. wüsste ich gerne ob sie Größe s oder m trägt. Liebe Grüße, Alli

02.12.2023 - 07:32

country flag Marianne wrote:

Op de foto zie ik dat dit vest in tricotsteek is gebreid, maar in de omschrijving staat: ribbels, alle naalden recht??

02.04.2023 - 19:35

DROPS Design answered:

Dag Marianne,

Bovenaan bij de uitleg staat aangegeven hoe je ribbelsteken breit. Deze ribbelsteek brei je alleen als kantsteek. In de beschrijving (onder 'begin het werk hier'), lees je hoe je het vest breit en dat is in tricotsteek.

05.04.2023 - 07:57

country flag Agi wrote:

Hallo zusammen. Bei den Armausschnitten verstehe ich nicht bis 4 Maschen vor dem Markierungsfaden 8 Maschen abketten und dann nochmal bis 4 Maschen vor dem Markierungsfaden 8 Maschen abketten. Dann habe ich doch einmal beim Vorderteil und 1 mal beim Rückenteil 8 Maschen abgenommen. Wäre schön wenn sie mir das erklären könnten. Lieben Dank im voraus. Agi

20.03.2023 - 12:12

DROPS Design answered:

Liebe Agi, es wird 8 Maschen für jeden Armausschnitt abgekettet; es sind 2 Markierungsfaden (je auf eine Seite zwischen rechten Vorderteil/Rückenteil und Rückenteil/linken Vorderteil). Stricken Sie das rechte Vorderteil bis 4 M vor der Mark. übrig sind, dann ketten Sie die nächsten 8 M ab (= 4 M vor der Mark + 4 M nach dem Mark); stricken Sie das Rückenteil bis 4 M vor dem 2. Mark. übrig sind, und ketten Sie die nächsten 8 M (= 4 M vor dem Mark. + 4 M nach dem Mark. ) und stricken Sie die Maschen vom linken Vorderteil bis zur Ende. Viel Spaß beim stricken!

20.03.2023 - 14:26

country flag Anne-Marie wrote:

Bonjour, Vous indiquez sur Ravelry que ce modèle est disponible en francais. Pourriez vous m'indiquez ou je peux le trouver. Merci d'avance Cordialement Anne-Marie

08.10.2022 - 13:23

DROPS Design answered:

Bonjour Anne-Marie, tous nos modèles sont disponibles en français, il suffit de cliquer sur le menu déroulant sous les photos pour changer la langue et trouver ainsi les explications en français. Bon tricot!

10.10.2022 - 08:37