Lost in Lavender |
|||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||
Strikket bluse med udtagning til sadelskuldre i 3 tråde DROPS Kid-Silk. Arbejdet strikkes oppefra og ned med hulmønster. Størrelse S - XXXL.
DROPS 222-1 |
|||||||||||||||||||||||||
------------------------------------------------------- FORKLARING TIL OPSKRIFTEN: ------------------------------------------------------- UDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt): For at beregne hvordan der skal tages ud jævnt fordelt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 68 masker), og deler med antal ud-/indtagninger som skal gøres (f.eks 6) = 11. I dette eksempel tages der ud ved at slå om efter hver 11.maske og der tages ikke ud over forkanterne. På næste pind strikkes omslagene drejet, så der ikke bliver hul. UDTAGNINGSTIPS-2: FØR MÆRKET: Den nye maske bliver drejet mod højre. Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra omgangen under, tråden samles op bagfra og masken strikkes ret i forreste maskeled. EFTER MÆRKET: Den nye maske bliver drejet mod venstre. Brug venstre pind til at samle tråden op mellem 2 masker fra omgangen under, tråden samles op forfra og masken strikkes ret i bagerste maskeled. UDTAGNINGSTIPS-3 (ærmer): Start 1 maske før mærket midt under ærmet. Slå om, strik 2 masker ret (mærketråden sidder mellem disse masker), slå om. På næste omgang strikkes omslagene drejet ret, der skal ikke blive hul. STRIKKETIPS: Fordi hele tøjet strikkes med 3 tråde, vil det i nogle størrelser være nødvendigt at bruge tråden fra både indersiden og ydersiden af det sidste nøgle. AFLUKNINGSTIPS: For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver for stramt, kan der laves omslag efter ca hver 4.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker). ------------------------------------------------------- START ARBEJDET HER: ------------------------------------------------------- BLUSE - KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET: Arbejdet strikkes rundt, oppefra og ned. På bærestykket tages der ud til skulder, derefter tages der ud til ærme. Bærestykket deles til ryg & forstykke og ærmer. Ryg- og forstykke strikkes videre rundt, oppefra og ned. Ærmerne strikkes rundt på strømpepinde, oppefra og ned. Arbejdet strikkes med 3 tråde Kid-Silk – læs STRIKKETIPS. HALSKANT: Slå 68-68-72-72-76-76 masker op på rundpind 5 med 3 tråde Kid-Silk. Strik 1 omgang ret. Fortsæt med rib 2 ret / 2 vrang. Fortsæt ribben rundt i 4 cm, på sidste pind tages der 4 masker ud jævnt fordelt – læs UDTAGNINGSTIPS-1 = 72-72-76-76-80-80 masker. Skift til rundpind 6. BÆRESTYKKE: Sæt en mærketråd i starten af omgangen – HERFRA MÅLES ARBEJDET VIDERE! I tillæg sættes der 4 nye mærker i arbejdet som forklaret under – dette gøres uden at maskerne strikkes, og hver af disse 4 mærker sættes mellem 2 masker. Mærkerne skal bruges når der skal tages ud til sadelskulder. 1.mærke: Tæl 12-12-12-12-12-12 masker (= halvt bagstykke), sæt 1.mærke før næste maske. 2.mærke: Tæl 12-12-14-14-16-16 masker fra 1.mærke (= skuldermasker), sæt 2.mærke før næste maske. 3.mærke: Tæl 24-24-24-24-24-24 masker fra 2.mærke (= forstykke), sæt 3.mærke før næste maske. 4.mærke: Tæl 12-12-14-14-16-16 masker fra 3.mærke (= skuldermasker), sæt 4.mærke før næste maske. Der er 12-12-12-12-12-12 masker tilbage på bagstykket efter 4.mærke. Lad disse 4 mærker følge med videre, der skal tages ud ved hvert af disse mærker. UDTAGNING TIL SADELSKULDER: Læs hele afsnittet før du strikker! Arbejdet strikkes videre med A.1 over maskerne på forstykket (= 4 rapporter à 6 masker i bredden) og bagstykket (= 4 rapporter à 6 masker i bredden), og glatstrik over maskerne på sadelskulderen/ærmet. SAMTIDIG på første omgang tages der 4 masker ud til sadelskulder således: Tag ud FØR 1. og 3. mærke, og tag ud EFTER 2. og 4. mærke – læs UDTAGNINGSTIPS-2. Der tages nu kun ud på forstykkerne og bagstykket, og antal skuldermasker forbliver det samme. Fortsæt mønsteret således, og tag ud på samme måde på hver omgang totalt 12-12-14-14-16-16 gange = 120-120-132-132-144-144 masker (de nye masker strikkes løbende ind i A.1). HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN! Efter sidste udtagning måler arbejdet ca 8-8-9-9-10-10 cm fra mærket ved halsen. Videre tages der ud til ærmer som forklaret under. UDTAGNING TIL ÆRME: OBS! Der tages ikke ud i størrelse XXXL, fortsæt med udtagning til bærestykke i denne størrelse. STØRRELSE S-M-L-XL-XXL: Strik glatstrik og A.1 rundt som før. SAMTIDIG på næste omgang tages der 4 masker ud til ærmer således: Tag ud EFTER 1. og 3. mærke, og tag ud FØR 2. og 4. mærke – husk UDTAGNINGSTIPS-2 Der tages nu kun ud på ærmerne, og antal masker på forstykket og bagstykket forbliver det samme. De nye masker strikkes i glatstrik. Tag ud således på hver 2.omgang totalt 5-4-5-4-3 gange = 140-136-152-148-156 masker. Arbejdet måler ca 14-12-15-13-13 cm fra mærket ved halsen. Videre tages der ud til bærestykke som forklaret under. ALLE STØRRELSER: UDTAGNING TIL BÆRESTYKKE: Flyt de 4 mærker fra ærmeudtagningen, så hver af de 4 mærker sidder i den yderste maske i hver side på hvert ærme. Der er nu 20-18-22-20-20-14 masker mellem maskerne med mærke i på hvert ærme. På næste omgang tages der 8 masker ud til bærestykke ved at tage ud både før og efter hver af de 4 masker med mærke i – husk UDTAGNINGSTIPS-2. Der tages nu kun ud på forstykket, bagstykket og på begge ærmer, og de nye masker strikkes løbende ind i A.1 på ryg- og forstykke og glatstrik på ærmerne. Tag ud således på hver 2.omgang totalt 9-12-12-15-16-19 gange 212-232-248-268-284-296 masker. Når alle udtagningerne er færdige, måler arbejdet ca 26-28-30-33-34-34 cm fra mærket ved halsen. Hvis arbejdet måler mindre end dette, fortsættes der som før uden udtagninger til rigtigt mål. På næste omgang deles arbejdet til ryg & forstykke og ærmer således: Strik over de første 33-36-38-41-44-47 masker (= halve bagstykke), sæt de næste 40-44-48-52-54-54 masker på en tråd til ærme, slå 4-4-6-6-8-10 masker op under ærmet, strik 66-72-76-82-88-94 masker (= forstykke), sæt de næste 40-44-48-52-54-54 masker på en tråd til ærme, slå 4-4-6-6-8-10 masker op under ærmet og strik de sidste 33-36-38-41-44-47 masker (= halvt bagstykke). Videre strikkes ryg & forstykke og ærmer hver for sig. RYG & FORSTYKKE: = 140-152-164-176-192-208 masker. Fortsæt mønsteret som før, med A.1 over alle masker, de masker som ikke går op i mønsteret i hver side strikkes i glatstrik. Fortsæt til arbejdet måler 19-19-18-17-17-19 cm fra delingen. Skift til rundpind 5. Strik rib 2 ret/ 2 vrang over alle masker. Fortsæt ribben således i 5 cm. Luk løst af med ret over ret og vrang over vrang, læs AFLUKNINGSTIPS. Blusen måler ca 54-56-58-60-62-64 cm fra skulderen. ÆRMER: Sæt de 40-44-48-52-54-54 masker fra tråden i den ene side på strømpepind 6 og strik 1 maske i hver af de 4-4-6-6-8-10 nye masker under ærmet = 44-48-54-58-62-64 masker. Sæt 1 mærke midt mellem de nye masker under ærmet. Der skal senere tages ud på hver side af dette mærke. Strik rundt i glatstrik. Når arbejdet måler 3 cm fra delingen, tages der 1 maske ud på hver side af mærket – læs UDTAGNINGSTIPS-3. Gentag udtagningen på hver 3.cm totalt 6 gange i alle størrelser = 56-60-66-70-74-76 masker. Fortsæt i glatstrik til arbejdet måler 22-21-20-18-18-19 cm fra delingen. Strik 1 omgang ret hvor der tages 0-0-2-2-2-0 masker ud jævnt fordelt = 56-60-68-72-76-76 masker. Skift til rundpind 5. Strik rib (= 2 ret / 2 vrang) rundt i 4 cm. Luk af med ret over ret og vrang over vrang – husk AFLUKNINGSTIPS. Ærmet måler totalt 26-25-24-22-22-23 cm fra delingen. Strik det andet ærme på samme måde. |
|||||||||||||||||||||||||
Diagram forklaring |
|||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||
Har du lavet denne eller nogle af vore andre modeller? Del dine billeder i sociale medier og mærk dem med #dropsdesign, så vi kan se dem! Behøver du hjælp med opskriften?Du finder instruktionsvideoer, kommentarer/spørgsmål og mere i opskriften på www.garnstudio.com © 1982-2024 DROPS Design A/S. Alle rettigheder er reserveret. Dette dokument med tilhørende underdokumenter har copyright. Læs mere om hvad du kan gøre med vore opskrifter, nedert i alle vore opskrifter på hjemmesiden. |
Kommentarer / Spørgsmål (18)
Mela wrote:
Lovely memories
10.01.2021 - 01:40Ruxandra Iancu wrote:
Lavander air
09.01.2021 - 09:58Anna wrote:
Blueberry Cloud
08.01.2021 - 16:45Marta wrote:
Lavender romance
07.01.2021 - 21:53Rosmary wrote:
Kuschelig, harmonisch, entspannend
07.01.2021 - 20:04MS wrote:
Provence Sweater
07.01.2021 - 18:15Liga wrote:
"Lavender"
07.01.2021 - 16:22Alina wrote:
Lovely
07.01.2021 - 11:04