DROPS Super Sale - SPAR 30% på 6 garner hele juni!
Product image DROPS Flora yarn
DROPS Flora
65% Uld, 35% Alpaca
fra 16.95 kr /50g
Product image DROPS Kid-Silk yarn
DROPS Kid-Silk
75% Mohair, 25% Silke
fra 47.00 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 192.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

DROPS AW2425
Markere størrelse:
DROPS 216-35

#coolerdaysaheadvest

DROPS Design: Model fl-058
Garngruppe A + A eller C
-------------------------------------------------------

STØRRELSE:
S - M - L - XL - XXL - XXXL

MATERIALER:
DROPS FLORA fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
150-150-150-150-200-200 g farve 08, brun
Og brug:
DROPS KID-SILK fra Garnstudio (tilhører garngruppe A)
75-75-75-100-100-100 g farve 35, chokolade

STRIKKEFASTHED:
17 masker i bredden og 22 pinde i højden med glatstrik og 1 tråd i hver kvalitet = 10 x 10 cm.

PINDE:
DROPS RUNDPIND NR 5: Længde på 60 cm eller 80 cm til glatstrik og mønster.
DROPS RUNDPIND NR 4: Længde på 40 cm og 80 cm til rib.
DROPS SNONINGSPINDE – til snoningerne.
Pinde nr er kun vejledende. Får du for mange masker på 10 cm, skift til tykkere pinde. Får du for få masker på 10 cm, skift til tyndere pinde.

-------------------------------------------------------

Alternativt garn – Se hvordan du bytter garn her
Garngruppe A til F – Brug samme opskrift og byt garn her
Garnforbrug ved alternativt garn – Brug vores garn-omregner her

-------------------------------------------------------

Du synes måske også om...

Product image DROPS Flora
DROPS Flora
65% Uld, 35% Alpaca
fra 16.95 kr /50g
Product image DROPS Kid-Silk yarn
DROPS Kid-Silk
75% Mohair, 25% Silke
fra 47.00 kr /25g
Garnet til denne opskrift koster fra 192.00kr.

Prisen på garnet er udregnet efter den mindste størrelse og garnets billigste produkttype. Leder du efter endnu bedre pris? Det kan være du finder det her på DROPS Deals!

Instruktioner

-------------------------------------------------------

FORKLARING TIL OPSKRIFTEN:

-------------------------------------------------------

MØNSTER:
Se diagram A.1 og A.2. Diagrammerne viser alle pinde i mønsteret set fra retsiden.

INDTAGNINGSTIPS-1 (jævnt fordelt):
For at beregne hvordan der skal tages ind jævnt, tager man det totale maskeantal på pinden (f.eks 170 masker), og deler med antal indtagninger som skal gøres (f.eks 28) = 6,1. I dette eksempel tages der ind ved at strikke ca hver 5. og 6. maske ret sammen.

INDTAGNINGSTIPS-2 (gælder v-halsen):
Alle indtagninger gøres fra retsiden!
TAG IND SÅLEDES FØR A.2: Start 2 masker før A.2, og strik disse 2 masker ret sammen (= 1 maske taget ind).
TAG IND SÅLEDES EFTER A.2: Tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 maske ret, løft den løse maske over masken som blev strikket (= 1 maske taget ind).

UDTAGNINGSTIPS (gælder i siderne på ryg- og forstykke):
Strik til der er 2 masker tilbage før mærketråden, slå om, strik 4 masker glatstrik (mærketråden sidder midt mellem disse 4 masker), slå om (= 2 masker taget ud ved mærketråden). På næste omgang strikkes omslagene drejet ret, så der ikke bliver hul. Videre strikkes de nye masker i glatstrik.

AFLUKNINGSTIPS:
For at undgå at aflukningskanten strammer når der lukkes af, kan der lukkes af med en tykkere pind. Hvis dette også bliver stramt, kan der laves omslag efter ca hver 4.maske samtidig med at der lukkes af (omslagene lukkes af som almindelige masker).

-------------------------------------------------------

START ARBEJDET HER:

-------------------------------------------------------

VEST – KORT OVERSIGT OVER ARBEJDET:
Arbejdet strikkes rundtrundpind, nedenfra og op til der hvor v-halsen starter. Derefter strikkes arbejdet frem og tilbage på rundpind op til ærmegabene. Videre strikkes bagstykket og forstykkerne frem og tilbage på rundpind hver for sig til færdigt mål. Til sidst strikkes der ribkanter rundt om v-halsen og rundt om begge ærmegab.

RYG & FORSTYKKE:
Slå 170-184-204-224-248-272 masker op på rundpind 5 med 1 tråd Flora og 1 tråd Kid-Silk (= 2 tråde). Skift til rundpind 4 og strik 1 omgang ret. Derefter strikkes der rundt i rib (= 1 ret / 1 vrang) i 4 cm.
Skift tilbage til rundpind 5. Strik 1 omgang ret hvor der tages 28-30-34-38-42-46 masker ind jævnt fordelt – læs INDTAGNINGSTIPS-1 = 142-154-170-186-206-226 masker.
Sæt 1 mærketråd i begyndelsen af omgangen og 1 mærketråd efter 71-77-85-93-103-113 masker (= i siderne på ryg- og forstykke). Lad mærketrådene følge med videre i arbejdet, de skal bruges når der skal tages ud i siden på ryg- og forstykke.
Strik 25-28-32-36-41-46 masker glatstrik, strik A.1 (= 21 masker midt foran), og strik glatstrik omgangen ud. Fortsæt mønsteret således. HUSK PÅ STRIKKEFASTHEDEN!
Når arbejdet måler 9-9-10-10-11-11 cm, tages der 1 maske ud på hver side af begge mærketråde – læs UDTAGNINGSTIPS (= 4 masker taget ud). Gentag udtagningen når arbejdet måler 18-18-20-20-22-22 cm = 150-162-178-194-214-234 masker.
Når arbejdet måler 25-26-27-28-29-30 cm, starter aflukningerne til ærmegab og indtagning til v-hals. Sørg for at næste omgang er 1. eller 3.omgang i A.1 og strik næste omgang således: Start 3 masker før mærketråden i begyndelsen af omgangen, luk 6 masker af til ærmegab, strik 34-37-41-45-50-55 masker som før, sæt næste maske på 1 tråd eller maskeholder (= midt foran og midt i A.1), strik 34-37-41-45-50-55 masker som før, luk 6 masker af til ærmegab (dvs luk 3 masker af på hver side af mærketråden), og strik de resterende 69-75-83-91-101-111 masker i glatstrik (= bagstykket).
Bagstykket og forstykkerne strikkes videre hver for sig.

BAGSTYKKE:
= 69-75-83-91-101-111 masker. Start fra vrangen, og strik glatstrik frem og tilbage som før. SAMTIDIG lukkes der af til ærmegab i begyndelsen af hver pind i hver side således: Luk 3 masker af 0-0-0-0-1-1 gang, 2 masker 1-2-3-4-4-5 gange, og 1 maske 4-3-3-3-4-5 gange i hver side = 57-61-65-69-71-75 masker.
Strik videre til arbejdet måler 45-47-49-51-53-55 cm. På næste pind lukkes de midterste 19-19-21-21-23-23 masker af til hals og hver skulder strikkes færdig for sig. Strik glatstrik, og luk 2 masker af på næste pind fra halsen = 17-19-20-22-22-24 masker på skulderen. Strik videre til arbejdet måler 48-50-52-54-56-58 cm. Luk lidt løst af. Strik den anden skulder på samme måde.

VENSTRE FORSTYKKE (når tøjet er på):
Start fra vrangen midt foran, strik A.2 over de første 8 masker (A.2 læses fra venstre mod højre når det strikkes fra vrangen), og strik glatstrik over de resterende masker. Fortsæt mønsteret således – A.2 skal nu passe pænt over A.1. SAMTIDIG lukkes der af til ærmegab og v-hals som forklaret under.

ÆRMEGAB:
Luk af til ærmegab i begyndelsen af hver pind fra ærmegabet således: Luk 3 masker af 0-0-0-0-1-1 gang, 2 masker 1-2-3-4-4-5 gange, og 1 maske 4-3-3-3-4-5 gange.

V-HALS:
SAMTIDIG på første pind fra retsiden, tages der 1 maske ind til v-hals før A.2 midt foran (set fra retsiden) – læs INDTAGNINGSTIPS-2.
Tag ind således på hver 2.pind (dvs på hver pind fra retsiden) totalt 5 gange i alle størrelser, og derefter på hver 4.pind (dvs på hver 2. pind fra retsiden) totalt 6-6-7-7-8-8 gange.
Efter alle aflukninger til ærmegab og v-hals er der 17-19-20-22-22-24 masker på skulderen. Strik videre til arbejdet måler 48-50-52-54-56-58 cm. Luk lidt løst af.

HØJRE FORSTYKKE:
Start fra vrangen i siden ved ærmegabet og strik glatstrik som før til der er 8 masker tilbage mod midt foran, strik A.2 over de sidste 8 masker. Fortsæt mønsteret således. SAMTIDIG lukkes der af og tages ind til v-hals og ærmegab på samme måde som på venstre forstykke, men i modsat side. Dvs tag ind til v-hals som forklaret over, efter A.2 midt foran (set fra retsiden), og luk af til ærmegab i begyndelsen af hver pind fra ærmegabet som forklaret over.

MONTERING:
Sy skuldersømmene indenfor aflukningskanten.

ÆRMEGABSKANT:
Start fra retsiden nederst i ærmegabet, og strik ca 92 til 114 masker op indenfor 1 kantmaske rundt om ærmegabet, på lille rundpind 4 med 1 tråd i hver kvalitet (maskeantallet skal kunne deles med 2).
Strik rundt i rib (= 1 ret / 1 vrang) i 3 cm. Luk løst af med ret over ret og vrang over vrang – læs AFLUKNINGSTIPS! Strik ærmegabskant på samme måde rundt om det andet ærmegab.

HALSKANT:
Start fra retsiden ved den ene skuldersøm, og strik ca 114 til 140 masker op rundt i halsen (inklusive den ene maske på tråden foran), på lille rundpind 4 med 1 tråd i hver kvalitet (maskeantallet skal kunne deles med 2).
Strik rundt i rib (= 1 ret / 1 vrang), men sørg for at der kommer 1 retmaske lige midt foran over masken på tråden.
SAMTIDIG på hver 2.omgang tages der 2 masker ind midt foran således: Strik til der er 1 maske tilbage før retmasken midt foran, tag 2 masker løs af pinden som om de skulle strikkes ret sammen, strik 1 maske ret, løft de 2 løse masker over masken som blev strikket (= 2 masker taget ind). På denne måde vil v-halsen lægge sig pænt i halsen og retmasken vil følge som en lige linje midt foran.
Luk af med ret over ret og vrang over vrang når halskanten måler ca 3 cm – husk AFLUKNINGSTIPS!

Diagram

ret fra retsiden, vrang fra vrangen = ret fra retsiden, vrang fra vrangen
vrang fra retsiden, ret fra vrangen = vrang fra retsiden, ret fra vrangen
lav 1 omslag mellem 2 masker, på næste omgang/pind strikkes omslaget ret eller vrang ifølge diagrammet (det skal blive hul) = lav 1 omslag mellem 2 masker, på næste omgang/pind strikkes omslaget ret eller vrang ifølge diagrammet (det skal blive hul)
2 ret sammen = 2 ret sammen
tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket = tag 1 maske løs af pinden som om den skulle strikkes ret, strik 1 ret, løft den løse maske over masken som blev strikket
sæt 1 maske på snoningspind bag arbejdet, strik 1 ret, strik 1 ret fra snoningspinden = sæt 1 maske på snoningspind bag arbejdet, strik 1 ret, strik 1 ret fra snoningspinden
sæt 1 maske på snoningspind foran arbejdet, strik 1 ret, strik 1 ret fra snoningspinden = sæt 1 maske på snoningspind foran arbejdet, strik 1 ret, strik 1 ret fra snoningspinden
Diagram for DROPS 216-35
Har du et spørgsmål? Se listen over ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Strikkefastheden er afgørende for målene i dit færdige arbejde. Den bliver normalt måle pr 10 x 10 cm. Således bliver strikkefastheden opgivet: Antal masker i bredden x antal pinde i højden feks: 19 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm.

Strikkefastheden er individuel; nogle strikker/hækler løst og andre fast. Du justerer strikkefastheden ved hjælp af tykkelsen på den nål/pind, som vi foreslår i opskriften som en guide! Prøv med en tykkere eller en tyndere pind for at få din strikkefasthed til at stemme med den som står i opskriften. Hvis du ikke overholder strikkefastheden, vil du få et andet garnforbrug og målene vil ikke stemme ifølge opskriften.

Strikkefastheden er også afgørende for hvilke garner som kan erstatte hinanden. Så længe du får samme strikkefasthed, så kan du erstatte garnet med noget andet.

Se DROPS lektion: Således måler du strikkefastheden

Se DROPS video: Strikkefasthed - Prøvelap

Garnforbruget bliver altid opgivet i antal gram, for eksempel 450 g. For at regne antal nøgler ud skal du først vide hvor mange gram som er i 1 nøgle (25g, 50g eller 100g). Du finder information om nøglets vægt, når du klikker dig ind på garnet. Nu skal du dele antal gram du skal bruge, med antal gram i hvert nøgle. For eksempel: Hvis du strikker med garn i 50g-nøgler (som er det mest almindelige) tager du 450 / 50 = 9 nøgler.

Det som er vigtigt når man bytter til et andet garn, er at strikke-/hæklefastheden forbliver den samme. Således får man samme mål som der står i valgt størrelse i måleskitsen nederst i opskriften. Det er lettere at opnå samme strikkefasthed hvis man bruger garn fra samme garngruppe. Det er også muligt at vælge flere tynde tråde for at erstatte et tykkere garn. Prøv vores garn-omregner. Vi anbefaler at altid lave en strikkeprøve.

Vær opmærksom på: at når du bytter til et andet garn, så vil tøjet både se og føles anderledes end det du ser på billedet, da alle garner har forskellige udtryk og egenskaber.

Se DROPS lektion: Kan jeg bruge et andet garn end hvad som står i opskriften?

Alle vore garner er sorteret i garngrupper fra A-F efter tykkelse og strikke-/hæklefasthed – A er de tyndeste garner, og F er de tykkeste. På den måde er det lettere for dig at finde et garnalternativ til hver opskrift om så ønskes. Alle garner i samme garngruppe har samme strikkefasthed og kan enkelt byttes ud med hinanden. Når det er sagt er det en god ide at bemærke at forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, som giver det færdige arbejde et unikt udseende.

Klik her for at få en oversigt over vore garngrupper

Øverst i hver opskrift finder du et link til vores garnomregner, som kan hjælpe dig med at skifte det garn ud som står i opskriften, med et andet garn. Ved at skrive den garnkvalitet ind du vil skifte ud, skrive garnforbruget (i din størrelse) og antal tråde som bruges i opskriften, så vil du få præsenteret nogle gode alternativer som kan bruges til samme strikkefasthed. Du vil også få information om hvor meget du skal bruge i de forskellige alternativer og om du skal bruge en eller flere tråde. De fleste nøgler er på 50g (nogle er på 25g eller 100g).

Hvis opskriften er med flere farver, skal du regne hver farve om separat. Og hvis opskriften er med flere garnkvaliteter (feks 1 tråd Alpaca og 1 tråd Kid-Silk) så skal du finde alternativer for hver kvalitet.

Klik her for at se vores omregner

Da forskellige garner har forskellige egenskaber og teksturer, så har vi valgt at beholde originalgarnet i vores opskrifter. Ved at bruge vores garn-omregner får du let et udvalg af aktuelle garner, eller så kan du enkelt vælge et garn fra samme garngruppe.

Det er også muligt at nogle af vore forhandlere stadigvæk har det udgået garn på lager. Eller hvis du selv har nogle nøgler, så er det også lettere at finde aktuelle opskrifter som passer til.

Vores garn-omregner vil foreslå både alternative kvaliteter samt garnforbrug.

Synes du det er svært at vælge hvilken størrelse du skal lave, så kan det være en god ide at måle et stykke tøj hvor du synes om størrelsen og synes om at have på. Sammenlign målene med målene i måleskitsen og vælg den størrelse som passer dig bedst.

Du finder måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektionen: Hvordan man læser en måleskitse

Nummeret på pinden som bliver foreslået i opskriften, skal kun ses som en guide. Det som er vigtigt er er få samme strikkefasthed som der står i opskriften. Da strikkefastheden er meget individuel, så kan det være at du er nødt til at vælge et eller to numre tykkere eller en tyndere pind for at opnå korrekt strikkefasthed. Vi anbefaler altid at lave en strikkeprøve.

Arbejder du med en anden strikkefasthed end hvad der står i opskriften, vil du ikke få samme mål som der står i måleskitsen nederst i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan måler man strikkefastheden

See DROPS video: Hvordan laver man en strikkeprøve

Når du strikker/hækler et arbejde oppefra og ned, får du større fleksibilitet og det er lettere at lave personlige justeringer. Det er også lettere at prøve tøjet under arbejdets gang, samt at justere længden på ryg & forstykke og ærmer.

Opskriften er nøje forklaret i samme rækkefølge som den strikkes/hækles. Diagrammerne er justeret så de strikkes på samme måde som ellers.

Diagrammet viser alle pinde/omgange og hver maske ses fra retsiden. Det skal strikkes nedenfra og op fra højre mod venstre. 1 rude = 1 maske.

Når man strikker frem og tilbage, strikkes hver 2. pind fra retsiden og hver 2. pind fra vrangen. Når man strikker fra vrangen skal diagrammet strikkes modsat, altså fra venstre mod højre, retmasker strikkes vrang og vrangmasker strikkes ret.

Når man strikker rundt skal alle omgange strikkes fra retsiden og diagrammet strikkes fra højre til venstre på alle omgange.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Diagrammet viser alle rækker/omgange og hver maske ses fra retsiden. Der hækles nedenfra og op fra højre til venstre.

Når man hækler frem og tilbage er hver 2.række hæklet fra retsiden fra højre mod venstre og hver 2.række er hæklet fra vrangen, fra venstre mod højre.

Når der hækles rundt, skal alle omgange i diagrammet hækles fra retsiden, fra højre til venstre.

Når der hækles efter et cirkeldiagram starter man i midten af diagrammet og hækler sig udover, med uret, omgang efter omgang.

Normalt starter man altid en ny række med et antal luftmasker (modsvarer højden af følgende masker), disse vil enten blive vist i diagrammet eller forklaret i opskriften.

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Når der skal strikkes/hækles flere diagrammer efter hinanden, vil der ofte stå således i opskrifterne: “strik/hækl A.1, A.2, A.3 totalt 0-0-2-3-4 gange". Det betyder at du skal strikke/hækle A.1 én gang, så A.2 én gang, og nu A.3 som skal gentages det antal gange som der står i bredden – i dette tilfælde: S = 0 gange, M = 0 gange, L=2 gange, XL= 3 gange og XXL = 4 gange.

Følg diagrammerne som du plejer, begynd med første række i A.1, så førtse række i A.2 osv.

Se DROPS lektion: Hvordan læses strikkediagrammer

Se DROPS lektion: Hvordan læses hæklediagrammer

Den totale bredde fra (håndled til håndled) vil være længere i de større størrelser, også selvom selve ærmet er kortere. De større størrelser har længere ærmekuppel samt bredere skuldervidde. Dette resulterer i en god pasform i alle størrelser.

Tøjets total længde som er opgivet i måleskitsen, måles fra inderst ved halskanten (på skulderen) og ned til nederste kant på tøjet. Der måles altså IKKE yderst på skulderen.

På en jakke måles længden aldrig langs med forkanten, med mindre det er tydeligt forklaret. Mål altid længden indenfor forkantmaskerne.

Se DROPS lektion: Hvordan læses en måleskitse

Diagrammer bliver ofte gentaget i både bredden og i højden. Et diagram består ofte af 1 rapport. Hvis der står at A.1/rapporten skal gentages 5 gange rundt på pinden, så følger du A.1 og starter forfra igen ialt 5 gange efter hinanden. Når der står at A.1/rapporten skal gentages 2 gange i højden, så følger man hele A.1 og starter forfra igen én gang til.

Luftmasker bliver ofte lidt kortere og fylder ikke helt så meget som andre hæklede masker. For at kanten i rene luftmasker ikke skal blive for stram, slår vi derfor ofte flere luftmasker op til at begynde med. Antallet masker vil blive justere på næste række, så det passer til opskriften og til målene i måleskitsen.

Ribkanten er mere elastisk og vil trække sig lidt sammen i forhold til det glatstrikkede. Ved at tage ud før ribben, så undgår du en for stor forskel mellem krop og kant.

Man kan let komme til at lukke af lidt for stramt. Ved at lave omslag om pinden samtidig som man lukker af (samtidigt som omslagene også bliver lukket af) så undgår man at aflukningskanten bliver for stram.

Se DROPS video: Hvordan lukkes der af med omslag

For at få en jævn ud- eller indtagning, kan man tage ud på feks hver 3. og 4.pind således: Strik 2 pinde, tag ud på 3.pind, strik 3 pinde og tag ud på 4.pind. Gentag dette til udtagningen er færdig.

Se DROPS lektion: Tag ud/ind på skiftevis hver 3. og 4 pind

Hvis du foretrækker at strikke en jakke rundt istedet for frem og tilbage, så kan du naturligvis selv justere det i opskriften. Du skal da lægge en klippekant til midt foran (normalt 5 masker) og følge opskriften. Når du ellers ville have vendt og strikket tilbage fra vrangen, strikker du helt enkelt over klippekanten og fortsætter rundt. Til sidst klipper du op i midten af sømmen, samler masker op på hver side til forkant som dækker de to sømme.

Se DROPS video: Hvordan strikkes sømkant og hvordan klippes der op

Foretrækker du at strikke en bluse frem og tilbage istedet for at strikke rundt? Du kan naturligvis justere opskriften og vælge at strikke stykkerne separat og sy dem sammen til sidst. Del antal masker på ryg & forstykke i to, læg en kantmaske til i begge sider (at sy sammen i) og strik hvert stykke frem og tilbage for sig.

Se DROPS lesson: Kan jeg tilpasse en opskrift på rundpind, så jeg kan strikke den frem og tilbage?

Antal rapporter i et mønster kan variere lidt i forhold til forskellige størrelser, for at få korrekt proportioner. Hvis du ikke laver nøjagtig samme størrelse som den du ser på billedet, så kan din model se lidt anderledes ud. Dette er nøje udregnet og justeret så helhedsindtrykket er det samme som på billedet i alle størrelse.

Sørg for at følge opskrift og diagrammer som passer til din størrelse!

Hvis du har fundet en opskrift på en fin damemodel, så er det enkelt at lave den om til herrestørrelse om man ønsker det. Den største forskel er længden på ærmerne og på ryg & forstykket. Vælg den størrelse i måleskitsen som har ønsket brystvidde/omkreds. Den ekstra længde kan du lægge til lige før ærmekuplen/ærmegabet. Hvis opskriften er strikket/hæklet ovenfra og ned kan du lægge den ekstra længde til lige efter ærmegabet eller før første indtagning på ærmet.

Hvor stort garnforbruget bliver er afhængig af hvor mange cm du lægger til, men husk, hellere et nøgle for meget end et for lidt.

Alle garner indeholder overskudsfibre (fra produktionen) som gerne vil fælde eller fnuldre lidt. Børstet garn (håret garn) har flere af disse løse overskudsfibre, hvilket giver dem større tendenser til at fælde.

Selv om man naturligvis ikke kan garantere at børstede garner kan blive 100% fri for overskudsfibre, så er det muligt at få tøjet til at fælde mindre, ved at følge disse skridt:

1. Når tøjet er færdigt (før du vasker det) så kan du ryste det, så alle løse hår falder af. OBS: Brug ALDRIG en taperulle, børste eller lignende som trækker i garnet.

2. Put tøjet i en plasticpose og læg det i fryseren - temperaturen vil få fibrene til at holde mindre fast i hinanden, så løse fibre lettere vil falde af.

3. Lad det ligge i fryseren nogle timer før du tager det ud og ryster igen.

4. Vask tøjet ifølge vaskeanvisningen på banderolen.

Pilling eller fnuller eller nopper er en naturlig proces som sker, på til og med de mest fine og eksklusive fibre. Det sker helt enkelt ved almindelig brug og slidtage og er svært at undgå. Det bliver mest tydeligt, der hvor der er mest friction på tøjet, som under armene og på manchetterne.

Du kan få dit tøj til at se ud som nyt igen, ved at fjerne fnulleret/fnuggene/nopperne med en elektrisk fnugfjerner / lint remover.

Kan du stadigvæk ikke finde svar på dit spørgsmål? Scroll ned og skriv dit spørgsmål, så vil en af vore eksperter prøve at hjælpe dig. Normalt vil du få svar i løbet af 5-10 dage.
Undertiden kan du læse tidligere spørgsmål og svar til denne opskrift eller gå med i DROPS Workshop på Facebook for at få hjælp af andre strikkere/hæklere!

Kommentere opskrift DROPS 216-35

Vi vil gerne høre din mening om denne model!

Hvis du ønsker at stille et spørgsmål, så husk at vælge rigtig kategori i menuen under - det vil give dig hurtigere svar. Obligatoriske felter er markeret med *.

Kommentarer / Spørgsmål (26)

country flag Angelique Vladi skrev:

Bonjour, je constate que la torsade s'arrête lorsque l'encolure commence. J'aimerais que la torsade continue jusqu'à l'épaule. Je pourrais faire les diminutions après la torsade. Est-ce possible?

03.01.2021 - 12:31

DROPS Design svarede:

Bonjour Mme Vladi, je ne suis pas bien sûre de saisir votre question, la torsade du milieu devant se divise en deux au moment de tricoter l'encolure -V et on va la terminer séparément en tricotant A.2 au-dessus de la torsade A.1 comme avant - cf 4ème photo. Bon tricot!

04.01.2021 - 16:13

country flag Gunn Farkvam skrev:

Hei Jeg har strikket denne vesten, den var morsom å strikke, men jeg tror det er en feil i oppskriften. Det gjelder halskanten og fellingen midt foran. Det står at en skal strikke til det gjenstår 1 m før rettmasken midt foran, ta 2 m løs av pinnen som om de skulle strikkes rett osv. Men da tar en jo rettmasken midt foran løs av.. og det er vel ikke meningen?? Vesten er ferdigstrikket og jeg valgte å felle på hver side av rettmasken. Det ble pent. Mvh Gunn

02.01.2021 - 14:21

DROPS Design svarede:

Hej Gunn, du skal felle ifølge felletips-2 FELLETIPS-2 (gjelder v-halsen): Alle fellinger gjøres fra retten! FELL SLIK FØR A.2: Start 2 masker før A.2, og strikk disse 2 maskene rett sammen (= 1 maske felt). FELL SLIK ETTER A.2: Ta 1 maske løs av pinnen som om den skulle strikkes rett, strikk 1 maske rett, løft den løse masken over masken som ble strikket (= 1 maske felt).

14.01.2021 - 13:15

country flag Silke skrev:

Super. Wunderschön!

11.09.2020 - 19:46

country flag Emma skrev:

Would love to see this with sleeves as well. 😍

05.06.2020 - 12:17

country flag Rosy skrev:

Parfait pour les fraicheurs d'automne

05.06.2020 - 08:56

country flag Irene skrev:

Maybe this could be turned into a mans size?

04.06.2020 - 12:46